Hvornår kommer de hvide fugle til at yngle i Vordingborg Kommune

Sølvhejre sammen med fiskehejre. Flere og flere store hvide fugle er ved at etablere sig i Danmark. Sølvhejren er en af dem, sølvhejren ses ofte i landet, dog endnu ikke som ynglefugl. Man forventer dog at den inden længe vil begynde at yngle her i landet. I Vordingborg kommune har der det sidste årstid været ret mange observationer specielt på Nyord og Ulvshale. Selv har jeg set et par på Avnø i foråret., ligesom jeg sidste år så et par stå i mosen ved Kostræde Banker.
Sølvhejren er lidt større end vores hjemlige fiskehejre, og helt hvid. Dens næb er gult. I yngletiden er det dog sort. Den lever af fisk og vanddyr, men kan dog også tage mosegrise og firben. Sølvhejren var på et tidspunkt ved at blive udryddet i Europa, da den blev jagtet da dens fjer blev brugt som pyntefjer.En anden fugl, som kan være på vej er skestorken. I Jylland er skestorken i stor fremgang, rekorden er i år fra Filsø, hvor man på en enkelt dag har observeret 180 rastende skestorke.
Den yngler flere steder i Jylland, og et par er måske ved at etablere sig i klydesøen på Amager. Der har været stedfaste par blandt andet på Møn, uden de dog har ynglet her. Selv har jeg set dem her i efteråret i Vejlerne og ved Ulvedybet i Nordjylland. Skestorken er ikke meget større end en skarv, og den er i virkeligheden slet ikke en stork, den er derimod i familien med ibisserne. De lever og yngler i kolonier. Deres føde består af krebsdyr, småfisk, muslinger og snegle, som den fanger ved at bevæge næbet sidelæns gennem vandet. Dens vinterkvarter er Vestafrika. Og jeg så faktisk skestorke første gang på en tur til Marokko for mange år siden..
Og sidst men ikke mindst kunne vores almindelige hvide stork måske igen etablere sig i kommunen. Storkene kommer jævnligt på besøg her. Det er ofte storke fra det svenske storkeprojekt, men også storke fra Polen og Tyskland kommer på besøg.
Vi mangler dog steder her i kommunen der egner sig til ynglelokaliteter for disse store fugle. Vi mangler at få naturgenoprettet nogle områder, som kunne tiltrække og skabe levegrundlag for disse flotte fugle.
Desværre foregår de fleste store naturgenopretninger af vådområder i det Jyske.
I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ”Storken knæbrede, det var som bankedes på søm i skudderne”. I bogen ”Storken natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste storkepar på Vordingborg-egnen rugede på Skovgården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var der hele fire unger i reden.Dybsø Fjord skulle tørlægges

Dybsø fjord blev foreslået tørlagt. Her med Kostræde Banker i forgrunden. Billedet er taget på en helikoptertur med mine børnebørn Det lyder som en obskur tanke, men det var ikke desto mindre, hvad der kunne være sket, hvis man i perioden fra 1940 til 1970 havde fulgt de forslag, der blev fremlagt af landvindingsfolkene. Det skriver Kjeld Hansen i sin bog ”Det tabte land”. Sammen med en lang række andre forslag indgik Dybsø Fjord i det katalog af landvindingssager, som blev præsenteret for Statens Landvindingsudvalg. Mange af disse sager blev ført ud i livet til stor skade for naturen.
Først nu er man begyndt at rette op på nogle af disse uhyrlige projekter. Skjern å er igen blevet et slynget vandløb, og Filsø, som også var et af projekterne, skal nu genskabes, men det koster mange penge at rette op på de mange fejlslagne projekter.
I 1940 blev Dybsø Fjord første gang nævnt på en lang listet over mulige landvindingssager. Såvel den lokale befolkning, som jægerne og fiskerne var imod, ligesom Gavnø Gods heller ikke var for ideen, da de ikke vil få noget ud af det. Da bundforholdene ikke var gode, og økonomien ikke kunne holde, blev projektet i første omgang droppet.
I 1953 opstod en ny situation, da militæret manglede øvelsesplads. I første omgang ville man inddrage jord fra Rosenfeldt Gods ved Vordingborg. Landbrugsministeriet foreslog, at man i stedet for at inddrage landbrugsjord udtørrede Dybsø Fjord. Et udvalg til ”Dybsø Fjords Bevarelse” blev dannet. Udvalget indsamlede underskrifter fra befolkningen, og man henvendte sig til regeringen, og gjorde opmærksom på, at Dybsø Fjord er en af landets skønneste med store landskabelige værdier. Også Avnø indgik i overvejelserne om en øvelsesplads. Først sidst i tresserne faldt afgørelsen, idet forsvaret valgte at etablere øvelsesplads på Kulsbjerg. Dybsø Fjord blev heldigvis bevaret, til glæde for os alle, men en lang række naturperle blev desværre ofret i landvindingens navn.