Den lokale naturperle ved Kostræde Banker

Kommer jeg ikke ud i naturen 2-3 gange om ugen, får jeg abstinenser. Jeg søger som regel ud til natur, hvor jeg kan få nogle oplevelser, samtidig med at jeg kan få noget motion ved at gå derude i naturen. Ofte må jeg ty til bilen for at komme længere væk. Specielt steder, hvor jeg har mulighed for at observere de lidt sjældne dyr og fugle, og samtidig har mulighed for at fotografere.
Har jeg ikke tid til en længere tur, eller ikke har lyst til køre nogen steder, har vi heldigvis her ved Kostræde Banker, hvor jeg bor en lille naturperle, som rigeligt opfylder mine krav til Naturoplevelse.
Neden for Banken har vi et mose- og vådområde på ca. 40 hektar. Området indgår i den fredning, der i 1988 blev lavet som en bræmme rundt om dybsø Fjord. Det fredede område består af rørsumpe, strandenge og overdrevsarealer.
Her kan jeg få mit ønske om at se de lidt mere spektakulære arter opfyldt. For nylig landede der en tidlig morgen 2 traner dernede. Også for nogle år tilbage har jeg set traner dernede.
Et par dage senere oplevede jeg havørnen runde området, hvad den ofte gør, men næsten samtidig kom en fiskeørn forbi.
I området yngler der, gæs, ænder, blishøns, viber og rødben. Også klyderne har tidligere ynglet her, men vadefuglebestanden er gået meget tilbage i de sener år.
Efter ynglesæsonen raster der mange grågæs i området, ligesom hejren altid ses. Også en sølvhejre har besøgt området.
Af andre vadefugle kan man se både hvid- og sortklire, dobbelt bekkasin og regnspove. Ind imellem yngler rørhøgen her også, og gøgen træffes jævnligt, hvor den benytter sig af småfuglenes reder i rørskoven.
Her finder vi selvfølge også rørspurven, rørsangere. Men også skægmejsen har ynglet her i flere år. Det er ikke så tit man ser dem, men man hører altid deres ringlende sang dernede. Er man tålmodig, vil man også se dem flyve over rørskoven.
Forår og efter gæstes området af mange andefugle, såsom pibeænder, krikænder og troldænder.
Man kan selvfølgelig også se rådyrene her, ligesom ræven ofte lister rundt i området.
En specialitet her er den grønbrogede tudse også kaldet fløjtetudsen, som man kan høre på de stille aftener i april og maj måned.
De udklækkede tudseunger søger mod højere områder, og invaderer haverne i Kostræde Banker i hundredvis, og det gælder om at have havedøren lukket på sommeraftenerne, da man ellers kan træffe dem inde på gulvtæppet.
Projekt ørn.

Ørne på Avnø fjord, De gamle fugle har gult næb og hvide haler, medens de unge ørne er brune med gråt næb. ”Projekt Ørn” har i snart mange år fulgt havørnens genindvandring til Danmark. Det startede med det første par, der etablerede sig ved Maribosøeren. Efterhånden som der kom flere og flere havørne, viste der sig et behov for at følge udviklingen tættere. Dansk Ornitologisk Forening besluttede derfor at starte ”Projekt Ørn”, hvor en gruppe ørne entusiaster skulle følge ørnene.
Hver ørnerede fik tildelt en koordinator, som skulle følge det pågældende ørnepar. Det vil sige holde øje med, hvornår parret give sig til at ruge, hvor mange unger de får, og om de kommer på vingerne. De skal også etablere et samarbejde med de lodsejere, hvor rederne befinder sig.
Bestanden har siden 95 udviklet sig til at vi i 2016 nåede op på 99 etablerede par. Hvis det fortsætter på den måde, kommer vi snart over de 100 par. Der kom 123 unger på vingerne. Siden 1996 er der kommet 710 unger på vingerne.
”Projekt Ørn” handler ikke kun om havørnen, men også om kongeørn og fiskeørn. Disse 2 ørne kan ikke mestre en succes som havørnen. Der er i 2016 konstateret 4 kongeørnepar, det var dog kun de 3 af parrene, der fik hver en unge på vingerne. Kongeørnen yngler indtil videre kun i Jylland.
Der blev i 2016 registreret 5 par ynglende fiskeørne. Der kom 6 unger på vingerne, heraf 2 på Sjælland og 4 i Jylland.Fiskeørnetræk
Danmark har kun få ynglende fiskeørnepar. Men de nordiske fiskeørne trækker ned gennem Danmark på deres videre færd sydpå. Flere gør mindre ophold ved vore søer. Denne har jeg fanget ved en sø i Sydsjælland.EN GRUSGRAV BLEV TIL FLOT NATUR.
Som naturelsker er der steder, man ikke så gerne vil dele med andre, men så alligevel. Der kommer ikke mange mennesker i naturen så hvorfor ikke.
Når en grusgrav er færdig med at afgive sine råstoffer, er der indført krav til ejerne af grusgraven, at den skal reetableres som natur.
Således også med grusgraven i Bårse.
Ved udgravningen bliver der blotlagt en jomfruelig mineralrig jord. Nye planter indvandrer kun langsomt, der går derfor lang tid før jorden er dækket af planter og nye planter kan derfor let etablere sig. Krybdyr og padder som eksempelvis markfirben finder sig godt tilpas i disse omgivelser, ligesom mange insekter tiltrækkes af disse soleksponerede områder.Der har i lang tid været en sø i grusgravningsområdet. Omgivelserne er nu reetableret, blandt andet ved at der er blevet lagt muld på. Det er dog ikke hele området, hvor man har lagt mulden på. Man har ladet et stort område stå. Man vil på steder, hvor der ikke lægges muld på, få en hel speciel biotop, med planter der kan vokse i det tørre og næringsfattige grus. Blandt andet kan man her finde 5 forskellige slags kløver, ligesom der også vokser vild timian på området.
Nu har grusgraven med søen udviklet sig til en spændende naturlokalitet, med et meget rigt fugleliv. Her yngler grågæssene, gråænderne, troldænder, gråstrubet lappedykker, toppet lappedykker, strandskade, blishøns og rørhøns samt lille præstekrave. Også den lidt sjældne svaleklire ser jeg ofte i området. Også mange måger holdet til ved søen.
Søen har en god vankvalitet med mange fisk, som hejrerne og lappedykkerne har glæde af. Det er dog forbudt at fiske i søen. I træktiden ses en lang række andre fugle gæste søen. Jeg har blandt andet observeret flokke af blisgæs, skalleslugere og bjergænder.
Jeg har ved flere lejligheder set fiskeørnen jage over søen, ligesom jeg en dag så 3 unge havørne ved søen.Om mange mange år er Evensø blevet til en mose.
Et par tusinde år vil det sandsynligvis tage for Even Sø at blive til en mose idet rørskoven konstant breder sig ud i søen.
Evensø er som resten af det danske landskab dannet af isen, da den smeltede efter sidste istid. Nede under isen løb der floder af smeltevand, som gravede såkaldte tunneldale. I en sådan ligger Evensø.
Søen er langsomt under opfyldning, og man regner med, at der er mellem 10 og 15 meter dynd (mudder) på søens bund. Dyndet dannes ved at der gennem mange tusind år er faldet blade og andet plantemateriale i søen. Der er også tidligere ledt urenset spildevand ud, ligesom søen er meget kvælstofbelastet.
Søens gennemsnitlige dybde er 30 cm og ingen steder overstiger dybden 60 cm, og der findes ingen vandplanter i søen. Søen gror også langsom til i tagrør og danner en såkaldt hængesæk, som er et plantesamfund dannet af sammenfiltrede rødder, uden forbindelse til bunden. Næstformand i DN Peter Ferdinand, som bor ved søen, fortæller, at markerne i hans barndom gik helt ned til søen, og at rørskoven er fremkommet gennem de sidste 50-60 år.
Søen har gennem Even Å forbindelse til Præstø Fjord, hvorfor der ved højvande kan trænge vand ind fra fjorden, som gør at søens vand er brakvand. I åen er finder man bl. andet en masse skaller. Mange af dem går til, hvis der kommer for meget salt ind åen.
Søen og den omgivelser rummer et meget varieret fugleliv. Der er blandt andet på en dag set 70 store skalleslugere i søen. En anden dag blev der talt 1000 ringduer i skoven ved søen. Der er også på et tidspunkt blevet talt 600 troldænder i søen. Også engsnarren er hørt her. I skoven finder man selvfølgelig spætter, spætmejser og træløbere.
Ved et besøg for nylig så jeg blandt andet isfugl og skægmejser derude. Rørhøgen yngler i den store rørskov, lige som der også er hørt rørdrum ved søen. I Melteskoven på vestsiden af søen er der en hejrekoloni, og de har her ved søen gode furageringsmuligheder. Der er på et tidspunkt blevet talt helt op til 84 fiskehejre der. Jeg ser også ofte fiskeørnen ved søen, og det er et oplagt sted for et fiskeørnepar at slå sig ned.
Der er også en række relativt sjældne planter her. Blandet andet findes her Kødfarvet Gøgeurt og sumplæber, som begge er relativt sjældne orkideer. Og orkideen myggeblomst som er en meget sjælden orkide findes her også.
Det mest spektakulære ved Even sø, er dog havørneparret, der etablerede sig ved søen i 1999. I den tid og til nu har parret fået 19 unger på vingerne. De har bygget rede 2 steder ved søen. I år har jeg set 2 unger i reden, og det er imponerende at se den store fugl svæve ned over søen. Også egernet og rådyrene har jeg set her, når jeg har stået og kikker efter havørnene.
Det er dog ikke den rene idyl. Godsejer Gerner Wolff-Sneedorff Engelholm fortæller, at man med tilladelse fra naturstyrelsen har sat fælder ude i rørskoven og der har fanget 8 mink, som jo er til stor skade for fuglelivet i og omkring søen.
Efterårets fugletræk er for længst gået i gang.

Tranerne landede i søen her i Sydsjælland. Snart vil vi blandt andet se tranernes kileformede trækformation over Vordingborg Kommune. Selv stødte jeg på en flok på fjorten traner som slog slå sig ned i en mose i Vores nabokommune, medens jeg sad og ventede på at havørnen skulle vise sig. Tranerne begyndte straks at pudse sig , sandsynligvis efter en længer flyvetur.
Et af de bedste steder ar at se tranetrækket i Vordingborg Kommune er på Nyord, og ved Møns fyr. Hvis vi får hård østenvind kan man dog også se tranetrækket i den vestlige del af kommunen. Selv har jeg faktisk med østenvind set dem trække over Kostræde Banker.
Hvis man rigtig vil se trantræk, skal man dog tage til Nordtyskland først i oktober. Ca. 100 kilometer øst for Rostock nær Stralsund, kan man opleve op til 40.000 traner. Jeg har set marker med mellem 5 og 10.000 traner der. Hver aften trækker alle tranerne ud til vandet, hvor de overnatter ude i vandet i en kæmpe flok.. Næsten morgen kan man så se dem trække ind til land igen. Det er nok en af de mest spektakulære naturoplevelser i Nordeuropa. Man kan se hvor det er på ” https://ivan.ingemansen.dk/2009/09/se-40-000-traner-i-nordtyskland/”. Her har jeg markeret hvor man bedst ser morgen- og aftentrækket, samt hvilke området man ser flest traner i dagtimerne.
Også rovfugletrækket er godt i gang. Tidligere redaktør Niels Bangild, så for nogen tid siden 15 hvepsevåger skrue sig op over Nyråd.
Samtidig med at jeg sad og så på tranerne, landede der en fiskeørn i et træ i nærheden. Også disse er på vej fra Norge og Sverige til deres vinterkvarter i Afrika. De vil også kunne ses trække ned gennem kommunen. Hvis de på deres træk finder en god fiskesø eller lignende, kan de godt finde på at slå sig ned i en uge eller to. Et af de steder hvor man kan være heldig at se dem, er ved Evensø nær Præstø. Vi har desværre kun få ynglende fiskeørne i Danmark.
Vadefugletrækket har længe været i gang. På Avnø kan man opleve flokke af ryler og hjejler de raster der før de flyver videre. Også masser af grågæs ses derude.
Det er dog langt fra de trækkende fugleflokke man kan se i Vadehavet, hvor jeg lige har været. Her kan man se flokke af ryler på op til 100.000 tusinde, ligesom man kan se hjejler, klyder i store antal.
På en tur over Rømødæmningen kan man betragte de mange fugle. På en gå eller cykeltur langs med Margrete Kog, et stort vådområde med saltvand, som ligger lige inden for det fremskudte dige, kan man også se fuglene raste og furagerer inden de senere flyver længe syd på.
Når havørnen tager sig en tur ned over koget letter alle fuglene, og der er lige før man kan tale om sort sol, når det sker.
Sidst i september og først i oktober kan man opleve et andet spektakulært naturfænomen, nemlig sort sol. På den til søger over en million stære nattesæde i rørskovene omkring den dansk/tyske grænse ved Rudbøl og Aventoft. Der er igen garanti for hvor de vil sætte sig, men en god ide er at spørge de lokale, hvor de sad aftenen før, da der så er sandsynlighed for at de sætter sig der igen.Ugens naturfoto – Afrikansk fiskeørn

Afrikansk fiskeørn fotograferet ved vores besøg i Krüger Nationalpark i Sydafrika. Mosehornugle og traner ved Kostræde Banker

Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn. I Kostræde banker behøver man ikke at gå særlig langt for at få flotte naturoplevelser. I områdets nordlige ende er der et udsigtspunkt med borde og bænke. Her fra kan man iagttage fuglelivet på Dybsø Fjord, og det tilstødende vådområde.
Ofte kan man se havørnen sidde på Vigestenen (en stor sten i bunden af fjorden) eller om vinteren ude på isen, ligesom man om sommeren kan se den slå et slag ind over mosen, for at se om der skulle vær et let bytte. I periode ses også fiskeørnen fiske ude over fjorden.
Rørhøgen holdet til i rørskoven i mosen, og en lille flok skægmejser, har trofast holdt til her i nogle år. Spørgsmålet er, om de har overlevet den lange hårde vinter, idet de ikke er ”klædt på” til så barsk en vinter. En enkelt gang har jeg set rørdrummen flyver over rørskoven. Klyderne ser man også om foråret, uden at de dog har ynglet i området, som de gjorde for 30 år siden. Viberne yngler her, ligesom gøgen hvert år lader sin kukken høre i området. Ja selv isfuglen har jeg set her et par gange
Man kan også, som jeg var på et tidspunkt, være heldig at se traner spankulere rundt i mosen, og sågar opføre tranedansk. Parret opholdt sig dog kun her et enkelt døgn, før de fløj videre. En morgen så jeg ræven luske rundt ude i mosen, sandsynligvis på jagt efter frøer i det lave vand. På forårsaftener kan man høre koncerten af de grønbrogede tudser, også kaldet fløjtetudser, på grund af dens karakteristiske fløjtende kald.Om foråret yngler der som regel et eller to gåsepar, ligesom ænder, blishøns, rødben og viben yngler her. Om efteråret ses mange pibeænder og troldænder raste i mosens vandhuller, og også den store regnspove ses og høres i området. Rådyrene er her selvfølgelig også. I foråret blev en mosehornsugle flere gange opserveret flyvende og siddende ved fjorden.
I mosen finder man også orkideen majgøgeurt. Blandt andet for at lave naturpleje til gavn for den, men også for resten af bitopen, går der om sommeren køer på området. Nærmest Kostræde Banker, har nogle beboere dannet en græsningsforening, som har 3 køer gående på området. Disse bliver slagtet om efteråret, hvorefter medlemmer af græsningsforeningen kan erhverve det sunde kødfra disse køer.
Man kommer til udsigtspunktet fra det lille bådleje lige før Kostræde Banker. Her går en sti, som er en del af Sjællandsleden, op til det.
Mosen ved Kostræde Banker Ugensnaturfoto – flyvende fiskeørn
Fiskeørne på træk gennem Danmark

Fiskeørn i træ ved Dybsø Fjord.Efterårets fugletræk gennem Danmark er i gang. Mange fugle såvel fra Skandinavien som fra Danmark trækker i denne tid sydpå til varmere himmelstrøg. Trækket øst for Storebælt foregår hovedsageligt fra Falsterbo i Sydsverige og over mod Stevns klint. Her kan man alt efter vind og vejr se mange fugle komme ind til Stevns.
Det bedste trækvejr er ved højt klart vejr med svag vind fra nord/nordvest og størst lige efter en periode med hårdt og vådt vejr. Fra Stevns spreder fuglene sig ud over det sydlige Sjælland. Nogle søger mod Stigsnæs syd for Skælskør for at trække mod Fyn. Andre drager direkte sydpå, hvor et par af de store udtræksteder er Gedser på Falster og Hyllekrog på Lolland.
Skal man se trækfugle i Vordingborg Kommune, er Østmøn og Nyord enge nogle af de gode steder, idet en del fugle tager den vej over, specielt når vinden kommer fra vest. Den 28. september 2010 blev der ved Møns Fyr opserveret 43 glenter og 90 spurvehøge.
En af de fuglearter, der i øjeblikket trækker gennem Danmark, er fiskeørnen, der overvintrer i Afrika. Som eksempler kan nævnes, at der den 31. august blev set 11 indflyvende fiskeørne på Stevns. Samme dag blev der set 8 på feddet ved Præstø fjord. Da jeg var ved Møns Fyr for nylig så jeg dog kun 1 udtrækkende Fiskeørn.
Fiskeørnen var almindelig forekommende indtil slutningen af 1800-tallet, og i midten af 1800 tallet var der ynglende fiskeørne alle steder, hvor der var skov i nærheden af søer. Der har siden slutningen af 1800-tallet kun været observeret få spredte ynglepar rundt om i landet, og ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der under 10 ynglepar i Danmark.
Man kan dog hele året træffe på enlige fugle, og jeg har flere gange set dem ved Even Sø, som kunne være et oplagt sted for et ynglepar. Det vides ikke hvorfor, der i lighed med udviklingen i bestanden af havørnen ikke er flere par i Danmark.
Fiskeørnen lever af fisk, som den udser sig fra stor højde. Den klapper derefter vingerne sammen, og lander over fisken med et plask. Den griber fisken med sine lange kløer.
I den sidst tid har 2 fiskeørne holdt til ved Dybsø fjord, hvor jeg har set dem fiske i fjorden nær Kostræde Banker, og side i udgåede træer ved fjorden, hvor de har et godt overblik. Men fiskeørnene er sky fugle. Når man kommer i en båd, kommer man dog tættere på dem, end hvis man kommer gående.
De fiskeørnereder, som jeg har set i Sverige, har alle været i toppen af store fyrretræer. Udenlandske erfaringer viser, at fiskeørnebestanden kunne øges ved opsætning af kunstige reder, samt ved at skabe ro omkring disse reder i yngletiden.Du kan se flere naturbilleder ved at trykke på billedet af fiskeørnen.



