• Fra industriområde til meget speciel bynær natur

    Troldænder i jordbassinerne
    Troldænder i jordbassinerne

    Jordbassinerne fra den tidligere sukkerfabrik i Stege er blevet til spændende natur, med både søer og strandenge, og de er blevet en meget betydningsfuld ynglelokalitet, såvel som rastelokalitet for mange fugle. Specielt sent efterår kan man observere flere tusinde troldænder raste i bassinerne.
    Sukkerfabrikken blev etableret 1884, og virkede helt frem til 1989, Og den var i alle disse år en vigtig arbejdsplads på Møn.
    Sukkerroerne blev leveret med en stor del jord på. For at komme af med jorden blev der etableret bassiner, i hvilken den afvaskede jord kunne ledes ud i. Der blev lavet i alt 16 bassiner vest for fabrikken på et inddæmmet område af skærmet af et dige. De sidste bassiner blev først etableret i 1982, og da man lukkede fabrikken var flere af bassinerne ikke fyldt op.
    Området er nu et kunstigt skabt naturområde, og i 1993 blev området fredet.
    Jordbassinerne har gennem årerne udviklet sig til et spændende naturområde med en stor biodiversitet. Allerede før fabrikken lukkede var der specielt mange vadefugle på området. Med en stigende vandstand i bassinerne, har de ændret sig til i højere grad at være et optimalt område for andefuglene.
    En lang række andefugle yngler på stedet. Og det er specielt et godt sted for lappedykkerne, hvoraf både toppet- gråstrubet- og lille lappedykker yngler her. Området med sin bevoksning af træer og buske er også ynglelokalitet for en lang række småfugle. Blandet andet yngler gul vipstjert i området.
    Også padderne har nydt godt af området. På et tidspunkt var der en bestand af op til 10.000 grønbrogede tudser, som også kaldes fløjtetudsen på området, næsten haldelen af den danske bestand på det tidspunkt. Dette fik dog en brat ende, da men beslutte at sætte fisk ud i bassinerne. Bestanden skrumpede hurtig ind til et par kvækkende hanner.
    En af de andefugle der også yngler her er troldanden, som er en dykand. Den har sit store udbredelse længere nordpå, men antal ynglefugle i Danmark er stigende, og man skønner, at der er et par tusinde par i Danmark.
    Men det er specielt om vinteren, at man kan opleve troldanden i jordbassinerne. Ved et besøg for nylig kunne jeg observere flere tusinde i bassinerne. Den 8. marts i år blev der talt 14.000 i bassinerne. De raster her om dagen, for om aftenen og natten at flyve til søs for at furagere. Her dykker de efter snegle, muslinger og orme, som er dens foretrukne føde. Specielt vandremuslingen er dens livret. Denne musling, som oprindelig kommer fra Rusland, er langsomt på vej sydover, og troldænderne følger efter.

  • Avnø myldrer af liv lige nu

    Klydeunger på Avnø

    Masser af skolebørn er i denne tid på udeskole på Avnø. For nylig var en gruppe elever fra Sværborg Skole derude. Mange af disse elever havde også været en tur på Avnø for 4 år siden. Også den gang var jeg med dem derude. Den gang handlede det meget om at komme ud og fange fisk og krebsdyr i vandkanten og studere dem, ligesom de også var på en såkaldt GPS-tur med diverse poster. Denne gang handlede det også om naturen, men også om historien bag Avnø helt tilbage fra istiden og Avnø under sidste verdenskrig, hvor stedet blev brugt til at uddanne tyske piloter.
    Snart vil Avnø også være et mylder af fugle- og dyreunger. Ude på ”klydeøen” ligger der for tiden mange klyder på rede, ligesom der som sidste år er mindst et par måske 2 af den sjældne dværgterne på øen. En del stormmåger ligger også på rede derude.
    Mange viber og rødben har også gang i produktionen af næste generation. Her ude har de et fristed. Bestanden af vadefugle er i de senere år gået stærkt tilbage, således er vibebestanden siden 1970 halveret. På Avnø kan man dog stadig opleve at blive angrebet af dem, hvis man kommer for tæt på reden eller deres unger.
    I vandhullerne kan man høre den grønne frøs kvække, og om aftenen fløjtetudsen karakteristiske fløjtetriller, og i vandhullerne kan man også se flere slags andefugle, blandt andet Atlinganden, som kun yngler fåtalligt i Danmark, og mest i Jylland.
    I løbet af juni måned vil Avnøs sæler føde deres unger. Man kan så være heldig at træffe dem på stranden. De er ikke bange for mennesker og meget nysgerrige, men man må absolut ikke røre dem, og heller ikke opholde sig nær ved dem, da deres mødre så ikke kommer ind til dem.
    Skolerne her i Sydsjælland er heldige at have et område som Avnø at praktisere udeskole på. Udeskole kan dog praktiseres på mange måder, og kan i princippet også forgå i den nærmeste grøftekant, eller virksomhed. Som Vordingborgs borgmester Henrik Holmer engang udtrykte det lærer eleverne mere her, end ved den sædvanlige ”rumpe til bænk” undervisning. Børnene har her ude mulighed for at bruge naturen til at anskueliggøre sammenhænge og se teorier udført i praksis.
    En ny skolereform skal snart implementeres. Man må håbe på, at reformen vil medføre mere rum for udeskoleundervisning. Ifølge eksperter på området kan man stort set undervise i alle fag på udeskoleture. Vi vil med mere udeskole få både gladere, sundere og klogere børn.

  • Nu myldrer de frem fra gemmerne

    Stor vandsalamander

    Vinteren har endelig sluppet sit tag. Det er ikke længe siden isen forsvandt fra mine havebassiner. Men nu var det så tid til at rense dem for visent og overflødigt plantemateriel. I den proces kommer salamandre og andet jo også med op. I mit store bassin på 4 m2 fiskede jeg 18 stk. af lille vandsalamander op, samt 1 stor vandsalamander.
    I mine små bassiner, som består af 3 murebaljer bundet sammen med rør under jorden, så vandfladen bliver stor nok til, at vandkvaliteten ikke bliver for dårlig, fiskede jeg ikke mindre end 36 små vandsalamandre samt en springfrø op af vandet. De blev selvfølgelig alle sat ud igen. I vandet lægger de deres æg enkeltvis på vandplanterne. Salamanderne er rovdyr. I vandet lever de af dafnier, vandlopper, myggelarver etc.
    Efter ynglesæsonen går salamanderne på land. og lever her af insekter, insektlarver, biller etc.. Om vinteren går de i vinterhi under sten, grene, trærødder og lignende.
    Salamanderne og specielt den store er gået tilbage i de senere år i takt med at deres vandhuller på markerne er forsvundet. Der er ingen tvivl om, at de mange havebassiner, der er etableret i de senere år er godt for bestanden. For at få salamander i sin havedam, er det dog en forudsætning, at man har få, eller ingen fisk i bassinet.
    I havebassinerne har jeg også i mange år haft grøn frø, som også kommer frem i denne tid. Også den grønne frø er gået stærkt tilbage, og på store dele af Fyn og Sjælland er den blevet sjældent forekommende. Hvor jeg tidligere havde 10-12 grønne frøer ved bassinerne, har der de sener år kun været 4 til 5. Også springfrøen ser jeg jævnligt i haven.

    I de sener år, har jeg også haft grønbroget tudser i haven. De holder til i min kones blomsterbed. Her kan de gemme sig mellem planterne og inde under de sten, der omkranser det lille bed ved terrassen. Med sit flotte grønne kamuflagemønster, som er forskelligt fra tudse til tudse, kan den være svær at opdage mellem de grønne planter. Også den grønbrogede tudse er gået stærk tilbage. Den findes ikke i Jylland, og på Fyn findes den kun fåtalligt. Her omkring Køng og Kostræde Banker er der dog en del. I halvfemserne skønnede man, at der var 20.000 grønbrogede tudser i Danmark. Heraf levede de 10.000 i Slambassinerne ved den gamle sukkerfabrik i Stege. Ganske uforståeligt udsatte man gedder i bassinerne, og inden længe var halvdelen af den danske bestand udryddet.
    Den kaldes også fløjtetudsen, fordi hannen i parringstiden afgiver nogle fløjtetriller, hvilket man på lune forårsaftener, kan høre 1 til 2 kilometer væk. På varme sommeraftener, hvor vores terrassedøren står åben, kan mine grønbrogede tudser godt finde på at komme ind ad døren, og lystigt hoppe rundt langs panelerne.

    HØR DEN GRØNNE FRØS KVÆKKEN.

  • Mosehornugle og traner ved Kostræde Banker

    Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.
    Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.

    I Kostræde banker behøver man ikke at gå særlig langt for at få flotte naturoplevelser. I områdets nordlige ende er der et udsigtspunkt med borde og bænke. Her fra kan man iagttage fuglelivet på Dybsø Fjord, og det tilstødende vådområde.

    Ofte kan man se havørnen sidde på Vigestenen (en stor sten i bunden af fjorden) eller om vinteren ude på isen, ligesom man om sommeren kan se den slå et slag ind over mosen, for at se om der skulle vær et let bytte. I periode ses også fiskeørnen fiske ude over fjorden.
    Rørhøgen holdet til i rørskoven i mosen, og en lille flok skægmejser, har trofast holdt til her i nogle år. Spørgsmålet er, om de har overlevet den lange hårde vinter, idet de ikke er ”klædt på” til så barsk en vinter. En enkelt gang har jeg set rørdrummen flyver over rørskoven. Klyderne ser man også om foråret, uden at de dog har ynglet i området, som de gjorde for 30 år siden. Viberne yngler her, ligesom gøgen hvert år lader sin kukken høre i området. Ja selv isfuglen har jeg set her et par gange
    Man kan også, som jeg var på et tidspunkt, være heldig at se traner spankulere rundt i mosen, og sågar opføre tranedansk. Parret opholdt sig dog kun her et enkelt døgn, før de fløj videre. En morgen så jeg ræven luske rundt ude i mosen, sandsynligvis på jagt efter frøer i det lave vand. På forårsaftener kan man høre koncerten af de grønbrogede tudser, også kaldet fløjtetudser, på grund af dens karakteristiske fløjtende kald.

    Om foråret yngler der som regel et eller to gåsepar, ligesom ænder, blishøns, rødben og viben yngler her. Om efteråret ses mange pibeænder og troldænder raste i mosens vandhuller, og også den store regnspove ses og høres i området. Rådyrene er her selvfølgelig også. I foråret blev en mosehornsugle flere gange opserveret flyvende og siddende ved fjorden.

    I mosen finder man også orkideen majgøgeurt. Blandt andet for at lave naturpleje til gavn for den, men også for resten af bitopen, går der om sommeren køer på området. Nærmest Kostræde Banker, har nogle beboere dannet en græsningsforening, som har 3 køer gående på området. Disse bliver slagtet om efteråret, hvorefter medlemmer af græsningsforeningen kan erhverve det sunde kødfra disse køer.
    Man kommer til udsigtspunktet fra det lille bådleje lige før Kostræde Banker. Her går en sti, som er en del af Sjællandsleden, op til det.

                            Mosen ved Kostræde Banker