• Et tilbageblik på naturen i 2014

    I det høje grantræ yderst til højre kan havørnereden lige skimtes.
    I det høje grantræ yderst til højre kan havørnereden lige skimtes.

    2014 bragte både gode og dårlige oplevelser i naturen. Af gode oplevelser i 2014 var at havørne i vores kommune endnu engang havde ynglesucces. Parret ved Storstrømmen fik i år 3 unger på vingerne, parret ved Evensø fik 1, parret på Møn fik 2, ligesom det nye par på Jungshoved også fik 2 unger. Man regner med, at der har været omkring 56 ørnepar i Danmark i år.
    Mindre godt gik det for Vandrefalkene. Parret på Mønsbroen fik godt nok 2 unger. Desværre blæste de tilsyneladende i havet under et stærkt blæsevejr før de var flyvefærdige. På Møns klint, gik det heller ikke særlig godt, idet der kun var 2 par der fik unger på vingerne i modsætning til sidste år, hvor 5 par fik unger på vingerne.
    Af sjældne besøg kan nævnes en buskrørsanger, som i juni/juli opholdt sig på Nyord Kirkegård hvor man kunne høre dens flotte sang.
    På Avnø var der uvist af hvilken grund slet ingen ynglende klyder i år. Der var dog 2 par af de mere sjældne dværgterner der ynglede på klydeøen.
    Det meste af vinteren stod der tusindvis af bramgæs derude. De forlod ført området først i Maj, og allerede først i oktober var de tilbage i store flokke. Den 11. april blev der talt ca. 10.000
    Jeg har dog haft en endnu større oplevelser på Avnø. Midt i oktober rastede en stor flok traner stående ude i havstokken ud for fugleskjulet på Avnø, hvor de havde overnattet. Jeg nåede ud og fik taget nogle billeder, da de lettede for at flyve videre sydpå, et imponerende syn. Der blev i de dage set mange traner over Svinølandet, hvilket er ret usædvanligt, da de sjældent kommer så langt vestpå. Det største antal traner blev dog set på Høje Møn, hvor der blev talt 2805 traner den 15. oktober.
    Isfuglen ses sjældent i Vordingborg kommune. Den er kun registret med 4 observationer i 2014. Den blev dog også set den 15 december ude ved Avnø. Det lykkedes mig at få taget et billede af den i nabokommunen.
    På ønskelisten havde jeg også et godt filmklip med en kvækkende klokkefrø. Det lykkedes mig i foråret at få det i kassen på Knudshoved Odde. Det kan ses og høres på: https://www.youtube.com/watch?v=HwaCDV5jdfA. . Klokkefrøen vil være truet med den stigende vandstand og den megen regn, som vil oversvømme deres ynglevandhuller.
    For første gang var jeg med min hustru ude og sejle med båden Discovery fra Klintholm Havn. Det var en stor oplevelse at se klinten fra søsiden. I en potentialeplan for møn kunne man i øvrigt for nylig læse et forslag om at lukke vand ind i Borre Sømose. Det vil gøre naturen på Møn endnu mere spændende.

  • Glenten en altædende social fugl.

    Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.
    Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.

    I Vordingborg kommune findes der efter mit kendskab kun et enkelt ynglende glentepar. Vi ser dem dog ofte, når de trækker gennem kommunen på forårs og efterårstrækket. Et af de gode steder at se trækket fra er Høje Møn, hvor man specielt på efterårstrækket kan se mange glenter trække ud fra Møns Klint.
    Helt tilbage i stenalderen var glenten almindelig i Danmark. Dette har man konstateret ved fund af dens knogler i datidens køkkenmøddinger. Og indtil for ca. 200 år siden, var den en ganske almindelig rovfugl i Danmark. Efterfølgende blev den betragtet som skadevoldende vildt, og blev derfor skudt eller forgiftet, indtil den helt forsvandt fra det danske landskab. Dette fordi den ind imellem kunne finde på at tage en høne, ligesom den blev betragtet som konkurrent til jægerne, og omkring 1930 var det slut med glenter som ynglefugl i Danmark.
    Først i 1949 så man igen glenten yngle i her, idet et par slog sig ned på Lolland. Det var dog først omkring 1970, at glenterne i lidt større tal begyndte at yngle rundt omkring. Men den er stadig ikke en helt almindelig ynglefugl, og dens udbredelse er mest markant i det østlige Jylland.
    Glenten er den rovfugl, det er lettest at genkende, på grund af den kløftede hale. Den er en smuk og elegant flyver. Den er også en fugl med et meget varieret spisekort.
    Parret der etablerede sig på Lolland, blev meget nøje overvåget, og de føderester. man fandt under redetræet, blev undersøgt. Det var der fra man fandt ud af glentens omfangsrige menukort. Man fandt rester af pindsvin, lækat, hare, rotte, rådyr, gravand, gråand, hvepsevåge, fasan, vibe, stormmåge, hættemåge, stor flagspætte sanglærke, allike, skovskade, solsort, stær, gråspurv, høne, kalkun, due og skrubtudse. Desuden fandt mans også rester af ko, får, og rødspætte. Noget af det har den ikke selv fanget, idet den også spiser af de ådsler den kan finde.
    Glenten holder til i det åbne kulturlandskab, hvor den bygger sin rede i småskove. Den flyver helt op over 40 kilometer fra reden i sin søgen efter føde.
    At glenten er en social fugl, kan ses uden for yngletiden, hvor glenter ofte samler sig i en større gruppe for at overnatte sammen.
    Er vinteren mild, er det ikke alle glenter der flyver til vinterkvarteret i Frankrig og Spanien. Hvis vejret er til det bliver nogle tilbage. Således har man i de sidste 3 år kunne se en flok glenter fra ca. 15 til 30 stykker sove sammen i Vestsjælland syd for Jyderup.

    En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden
    En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden
  • En unik blomstermark foreslås fredet.

    Skovgøgelilje på blomstermarken på Østmøn.
    Skovgøgelilje på blomstermarken på Østmøn.

    Danmarks Naturfredningsforening har sendt Vordingborg Kommune et foreløbigt fredningsforslag, der skal sikre naturværdierne på arealerne omkring Hundevængsgård på Høje Møn. De primære fredningsinteresser på det knap 30 ha store område er planter og insekter, men forslaget giver også offentligheden øget adgangsmuligheder.
    Vordingborg Kommune vurderer, at det foreslåede areal på alle måder er fredningsværdigt i sin nuværende naturtilstand. Det er derfor besluttet, at nedlægge et foreløbigt forbud mod at anvende arealerne omkring Hundevængsgård på en måde, som strider imod den påtænkte fredning.
    Forbuddet er glædende fra den 16. marts 2011 og indtil Fredningsnævnet har offentliggjort et endeligt fredningsforslag – dog længst til 16. marts 2012.
    Kommunen været ude på arealet og konstateret at marken, efter at have ligget brak i 17 år, i dag er blevet til et kalkoverdrev med et meget højt naturindhold. Der har indfundet sig en unik flora med Gøgeurter, andre sjældne planter og insekter. Området vil blandt andet kunne understøtte de meget sjældne sommerfugle, der ellers kun findes på det nærliggende Høvblege.
    Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg Kommune Martin Vestergaard, udtrykker stor tilfredshed med kommunens ageren og hurtige respons i sagen. Kommunen viser endnu engang, at man godt vil satse på ”det grønne”.
    Også naturchef Flemming Kruse udtrykker tilfredshed med fredningsforslaget og forløbet omkring det. Området bidraget med sit flora- og dyreliv til en større biodiversitet i Vordingborg Kommune.

    Se Hundevængsgård på et kort