Fugleinfluenzaen har været hård ved Havørnene det sidste årstid.

Havørn med fisk i fangerne (Foto: Keld Skytte Petersen) I Vordingborg kommune har vi 5 havørnepar, for dem er det dog ikke gået slemt til, idet ingen af parrene har været udsat for influenzaen.
Havørneparret ved Stensby har fået 2 unger på vingerne i år. Dette er også tilfældet med parrene ved Evensø, på Jungshoved og på Møn. Parret ved Evensø er i år flyttet tilbage til Vordingborg Kommune, efter at de sidste år byggede en rede 300 meter nordligere i Næstved Kommune.
Det 5. par som i 2017 havde bygget en rede ved Avnø, hvor de dog opgav rugningen efter 2 uger, så jeg sidst set på reden den 22.12.2017. Jeg har dog en mistanke om, at de i stedet har slået sig ned på Knudshoved. Der har i foråret været en territoriekamp derovre, som indikerer, at et par har slået sig ned her.
Lige uden for vores kommune, er det ikke gået så godt for Dybsøparret, hvor hunfuglen er forsvundet, sandsynligvis død af fugleinfluenza, og har derfor ikke ynglet i år, medens Gavnø parret skulle have fået 1 unge i år.
Mange ørne af døde af fugleinfluenza. Da det ikke er alle døde fugle man finder. estimerer man i ”Projekt ørn”, at der er omkommet mellem 40 og 50 havørne af fugleinfluenzaen.
Siden 1996 er der kommet over 500 unger på vingerne, så bestanden, kan godt bære dette tab. Det er mange unge fugle der er omkommet.
Ud over fugleinfluenzaen finder man stadig Havørne, der er døde af at være blevet forgiftet med stoffet
carbofuran. Giften er forbudt i hele EU og umiddelbart dræbende i selv meget små mængder. Enkelte er også blevet dræbt af vindmøllevinger.
Ifølge ”Ørnerapporten” fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening, ynglede der 92 par havørne i Danmark i 2017, og de fik 104 unger på vingerne. Antallet af ynglefugle er ny rekord i Danmark. I foråret er der indtil videre konstateret yderligere fem nye Ynglepar.
Lolland/Falster og Sydsjælland er stadig kerneområde for havørnene, men de breder sig mere og mere i resten af Danmark.
Vandrefalkene.
Vordingborg Kommune er ansvarlig for at beskytte vandrefalkene som er en truet art. I år har der kun været et ynglepar på Møns Klint, og de har fået 2 unger på vingerne til forskel for et par år siden, hvor der var 4 par på klinten. Parret på Mønsbroen har til gengæld i år fået 4 unger på vingerne, og har undgået at nogle af dem blev blæst i havet eller blevet kørt over., som i tidligere år.
I år er der i Danmark 23 lokaliteter med vandrefalkepar. 12 af parrene har ynglet. De har blandt andet etableret sig på Storebæltsbroen, ligesom et par for første gang har etableret sig nord for Limfjorden.
Selv ser jeg ind imellem enlige vandrefalke på Avnø.
Glenterne
Hvor mange glenter der har ynglet i Vordingborg kommune i år vides ikke. Der fremgår ingen meldinger om ynglende glenter i DOF-basen. Der bliver dog hele tiden set glenter på Møn, så mon ikke der her er et eller flere ynglepar. Glenternes redepladser er ofte svære at finde.
Sidste år optalte Dansk Ornitologisk Forening 306 røde glenter i januar. Ved en ny tælling fra begyndelsen af januar i år er det tal nu oppe på 371, så bestanden er i fremgang i Danmark
Den lokale naturperle ved Kostræde Banker

Kommer jeg ikke ud i naturen 2-3 gange om ugen, får jeg abstinenser. Jeg søger som regel ud til natur, hvor jeg kan få nogle oplevelser, samtidig med at jeg kan få noget motion ved at gå derude i naturen. Ofte må jeg ty til bilen for at komme længere væk. Specielt steder, hvor jeg har mulighed for at observere de lidt sjældne dyr og fugle, og samtidig har mulighed for at fotografere.
Har jeg ikke tid til en længere tur, eller ikke har lyst til køre nogen steder, har vi heldigvis her ved Kostræde Banker, hvor jeg bor en lille naturperle, som rigeligt opfylder mine krav til Naturoplevelse.
Neden for Banken har vi et mose- og vådområde på ca. 40 hektar. Området indgår i den fredning, der i 1988 blev lavet som en bræmme rundt om dybsø Fjord. Det fredede område består af rørsumpe, strandenge og overdrevsarealer.
Her kan jeg få mit ønske om at se de lidt mere spektakulære arter opfyldt. For nylig landede der en tidlig morgen 2 traner dernede. Også for nogle år tilbage har jeg set traner dernede.
Et par dage senere oplevede jeg havørnen runde området, hvad den ofte gør, men næsten samtidig kom en fiskeørn forbi.
I området yngler der, gæs, ænder, blishøns, viber og rødben. Også klyderne har tidligere ynglet her, men vadefuglebestanden er gået meget tilbage i de sener år.
Efter ynglesæsonen raster der mange grågæs i området, ligesom hejren altid ses. Også en sølvhejre har besøgt området.
Af andre vadefugle kan man se både hvid- og sortklire, dobbelt bekkasin og regnspove. Ind imellem yngler rørhøgen her også, og gøgen træffes jævnligt, hvor den benytter sig af småfuglenes reder i rørskoven.
Her finder vi selvfølge også rørspurven, rørsangere. Men også skægmejsen har ynglet her i flere år. Det er ikke så tit man ser dem, men man hører altid deres ringlende sang dernede. Er man tålmodig, vil man også se dem flyve over rørskoven.
Forår og efter gæstes området af mange andefugle, såsom pibeænder, krikænder og troldænder.
Man kan selvfølgelig også se rådyrene her, ligesom ræven ofte lister rundt i området.
En specialitet her er den grønbrogede tudse også kaldet fløjtetudsen, som man kan høre på de stille aftener i april og maj måned.
De udklækkede tudseunger søger mod højere områder, og invaderer haverne i Kostræde Banker i hundredvis, og det gælder om at have havedøren lukket på sommeraftenerne, da man ellers kan træffe dem inde på gulvtæppet.
Ugens naturfoto- Udstoppet Havørn

Flot udstoppet havørn på Avnø Naturcenter – Den var blevet mejet ned af en vindmølle. Projekt ørn.

Ørne på Avnø fjord, De gamle fugle har gult næb og hvide haler, medens de unge ørne er brune med gråt næb. ”Projekt Ørn” har i snart mange år fulgt havørnens genindvandring til Danmark. Det startede med det første par, der etablerede sig ved Maribosøeren. Efterhånden som der kom flere og flere havørne, viste der sig et behov for at følge udviklingen tættere. Dansk Ornitologisk Forening besluttede derfor at starte ”Projekt Ørn”, hvor en gruppe ørne entusiaster skulle følge ørnene.
Hver ørnerede fik tildelt en koordinator, som skulle følge det pågældende ørnepar. Det vil sige holde øje med, hvornår parret give sig til at ruge, hvor mange unger de får, og om de kommer på vingerne. De skal også etablere et samarbejde med de lodsejere, hvor rederne befinder sig.
Bestanden har siden 95 udviklet sig til at vi i 2016 nåede op på 99 etablerede par. Hvis det fortsætter på den måde, kommer vi snart over de 100 par. Der kom 123 unger på vingerne. Siden 1996 er der kommet 710 unger på vingerne.
”Projekt Ørn” handler ikke kun om havørnen, men også om kongeørn og fiskeørn. Disse 2 ørne kan ikke mestre en succes som havørnen. Der er i 2016 konstateret 4 kongeørnepar, det var dog kun de 3 af parrene, der fik hver en unge på vingerne. Kongeørnen yngler indtil videre kun i Jylland.
Der blev i 2016 registreret 5 par ynglende fiskeørne. Der kom 6 unger på vingerne, heraf 2 på Sjælland og 4 i Jylland.8 unger kom i luften i Vordingborg Kommune

Vordingborg kommunes havørne har igen i år haft stor ynglesucces. Parret ved Storstrømmen fik i år igen 3 unger på vingerne. Parret ved Evensø og Jungshoved fik 2 unger og parret på Møn 1 unge. På Avnøfjorden har jeg i hele foråret og sommeren kunne iagttage et par, som dog ikke har ynglet i år. Håbet er, at et par vi slå sig ned nær fjorden og begynder at yngle her.
Havørnene i Danmarks er en rigtig succeshistorie. Med en start i 1996 på et enkelt par ved Maribosøerne var der ifølge ørnerapporten for 2014 hele 61 par i landet, og de fik 83 unger på vingerne. Hovedudbredelsen er stadig Lolland Falster, Sydsjælland og Møn, men efterhånden breder yngleparrene sig videre nordpå, og der findes nu 26 ynglepar på Sjælland, Møn og Lolland Falster. Lidt langsommere går det i Jylland og på Fyn.
Siden 1996 er der til og med 2014 kommet 493 unger på vingerne. I de sidste 2 år har det ved hjælp af et webkamera været muligt at se en havørnerede, hvor man har kunnet følge et havørnepar opfostre sine unger. I år gik det i første omgang galt, idet en skovmår stjal æggene. Havørneparret startede dog forfra. Og det lykkedes dem at få 2 unger på vingerne. På filmen fra reden, kan man se, hvad det er havørnen fodrer deres unger med. Man kan blandt andet se hvornår hornfiskesæsonen begynder, for så står menuen på hornfisk. Ellers er det andre fisk og blishøns der hovedsagelig står på menuen. De kan dog også ind imellem klare en gås, ligesom de heller ikke går af vejen for at æde ådsler.
Det er svært at komme tæt på ørnene. De har et helt fantastiks syn. De kan blandt andet se en fisk i overfladen, fra over 1 kilometers højde, og ørnen ser i 5 farver, hvor vi mennesker kun ser i 3.EN GRUSGRAV BLEV TIL FLOT NATUR.
Som naturelsker er der steder, man ikke så gerne vil dele med andre, men så alligevel. Der kommer ikke mange mennesker i naturen så hvorfor ikke.
Når en grusgrav er færdig med at afgive sine råstoffer, er der indført krav til ejerne af grusgraven, at den skal reetableres som natur.
Således også med grusgraven i Bårse.
Ved udgravningen bliver der blotlagt en jomfruelig mineralrig jord. Nye planter indvandrer kun langsomt, der går derfor lang tid før jorden er dækket af planter og nye planter kan derfor let etablere sig. Krybdyr og padder som eksempelvis markfirben finder sig godt tilpas i disse omgivelser, ligesom mange insekter tiltrækkes af disse soleksponerede områder.Der har i lang tid været en sø i grusgravningsområdet. Omgivelserne er nu reetableret, blandt andet ved at der er blevet lagt muld på. Det er dog ikke hele området, hvor man har lagt mulden på. Man har ladet et stort område stå. Man vil på steder, hvor der ikke lægges muld på, få en hel speciel biotop, med planter der kan vokse i det tørre og næringsfattige grus. Blandt andet kan man her finde 5 forskellige slags kløver, ligesom der også vokser vild timian på området.
Nu har grusgraven med søen udviklet sig til en spændende naturlokalitet, med et meget rigt fugleliv. Her yngler grågæssene, gråænderne, troldænder, gråstrubet lappedykker, toppet lappedykker, strandskade, blishøns og rørhøns samt lille præstekrave. Også den lidt sjældne svaleklire ser jeg ofte i området. Også mange måger holdet til ved søen.
Søen har en god vankvalitet med mange fisk, som hejrerne og lappedykkerne har glæde af. Det er dog forbudt at fiske i søen. I træktiden ses en lang række andre fugle gæste søen. Jeg har blandt andet observeret flokke af blisgæs, skalleslugere og bjergænder.
Jeg har ved flere lejligheder set fiskeørnen jage over søen, ligesom jeg en dag så 3 unge havørne ved søen.Om mange mange år er Evensø blevet til en mose.
Et par tusinde år vil det sandsynligvis tage for Even Sø at blive til en mose idet rørskoven konstant breder sig ud i søen.
Evensø er som resten af det danske landskab dannet af isen, da den smeltede efter sidste istid. Nede under isen løb der floder af smeltevand, som gravede såkaldte tunneldale. I en sådan ligger Evensø.
Søen er langsomt under opfyldning, og man regner med, at der er mellem 10 og 15 meter dynd (mudder) på søens bund. Dyndet dannes ved at der gennem mange tusind år er faldet blade og andet plantemateriale i søen. Der er også tidligere ledt urenset spildevand ud, ligesom søen er meget kvælstofbelastet.
Søens gennemsnitlige dybde er 30 cm og ingen steder overstiger dybden 60 cm, og der findes ingen vandplanter i søen. Søen gror også langsom til i tagrør og danner en såkaldt hængesæk, som er et plantesamfund dannet af sammenfiltrede rødder, uden forbindelse til bunden. Næstformand i DN Peter Ferdinand, som bor ved søen, fortæller, at markerne i hans barndom gik helt ned til søen, og at rørskoven er fremkommet gennem de sidste 50-60 år.
Søen har gennem Even Å forbindelse til Præstø Fjord, hvorfor der ved højvande kan trænge vand ind fra fjorden, som gør at søens vand er brakvand. I åen er finder man bl. andet en masse skaller. Mange af dem går til, hvis der kommer for meget salt ind åen.
Søen og den omgivelser rummer et meget varieret fugleliv. Der er blandt andet på en dag set 70 store skalleslugere i søen. En anden dag blev der talt 1000 ringduer i skoven ved søen. Der er også på et tidspunkt blevet talt 600 troldænder i søen. Også engsnarren er hørt her. I skoven finder man selvfølgelig spætter, spætmejser og træløbere.
Ved et besøg for nylig så jeg blandt andet isfugl og skægmejser derude. Rørhøgen yngler i den store rørskov, lige som der også er hørt rørdrum ved søen. I Melteskoven på vestsiden af søen er der en hejrekoloni, og de har her ved søen gode furageringsmuligheder. Der er på et tidspunkt blevet talt helt op til 84 fiskehejre der. Jeg ser også ofte fiskeørnen ved søen, og det er et oplagt sted for et fiskeørnepar at slå sig ned.
Der er også en række relativt sjældne planter her. Blandet andet findes her Kødfarvet Gøgeurt og sumplæber, som begge er relativt sjældne orkideer. Og orkideen myggeblomst som er en meget sjælden orkide findes her også.
Det mest spektakulære ved Even sø, er dog havørneparret, der etablerede sig ved søen i 1999. I den tid og til nu har parret fået 19 unger på vingerne. De har bygget rede 2 steder ved søen. I år har jeg set 2 unger i reden, og det er imponerende at se den store fugl svæve ned over søen. Også egernet og rådyrene har jeg set her, når jeg har stået og kikker efter havørnene.
Det er dog ikke den rene idyl. Godsejer Gerner Wolff-Sneedorff Engelholm fortæller, at man med tilladelse fra naturstyrelsen har sat fælder ude i rørskoven og der har fanget 8 mink, som jo er til stor skade for fuglelivet i og omkring søen.
Rovfuglesucces i Vordingborg Kommune

De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem. Havørnene
2013 har været et godt år for rovfuglene i Vordingborg kommune. De 4 par havørne vi har i kommunen har tilsammen fået 5 unger i år. Topscore var parret ved Storstrømmen som fik 3 unger på vingerne, hvilket er godt gået, men parret, som oprindelig boede på Tærø, er et ældre modent par, som ved hvad det drejer sig om. Parret ved Evensø har i hvert fald fået mindst 1 unge. Det nye par på de sydøstlige Sjælland har ikke fået nogen unger i år, medens parret på Møn, som ikke ynglede sidste år, fik 1 unge på vingerne. Så alt i alt må man konstatere, at året har været en succes for havørnene i kommunen.Vandrefalkene.
Aldrig har der i nyere tid været så mange vandrefalkepar i Vordingborg Kommune som i år. Hele 6 par blev det til i år. Heraf fik 5 par unger på vingerne. De fem af parrene findes på Østmøn, medens det 6. par har ynglet i en kasse under Mønsbroen.
Da kommunerne overtog naturbeskyttelsen i det åbne land fik kommunerne en truet art, som de har et særligt ansvar for at beskytte. For Vordingborgs Vedkommende blev det vandrefalken.
De mange par på Østmøn, har selvfølgelig skabt nogle konflikter mellem parrene, så nogle par har måttet flytte redested fortæller vores falkeekspert Niles Peter Andreasen Møn. Flere af fuglene er ringmærkede, og en af hunfuglene er sandsynligvis fra Tyskland. Falkene må endvidere kæmpe med at holde andre rovfugle, store måger og Gråkrager ude af området.
På trods af broarbejde lige over redekassen, og livlig trafik på Mønsbroen, er det lykkedes parret her at få 2 unger på vingerne. Der er udvist stor forståelse fra vejvæsenet, der tager hensyn til yngleparret, og da nødvendigt arbejde skal foregå lige ved kassen, er de 2 unger så store, at de roligt kigger ud fra kasseåbningen på arbejdsfolkene. Udflyvningen sker den 23. juni, og de første dage ses de unge falke faretruende tæt ved kørebanen, uden der dog sker uheld.
På Østmøn blev det til 9 udfløjne unger, hvoraf 6 af dem er blev ringmærket oplyser vores Niels Peter Andreasen. Niels Peter følger falkene tæt hele året rundt.
Han oplyser i øvrigt, at der er registreret yderligere 8 par i Danmark. I alt er der i hvert fald kommet 22 vandrefalkeunger på vingerne i Danmark i år.Glenterne
Der i kommunen konstateret 2 måske 3 par glenter. Der kan dog godt være flere par, som man endnu ikke har fundet.
Glenten er tilsyneladende i fremgang i Danmark. Efter at have været helt udryddet, begyndte den at genindvandre i halvfjerdserne. Glenten er ådselsæder, og derfor specielt udsat når der lægges forgiftet kød ud i naturen, hvilket der desværre har været set flere eksempler på i den seneste tid. Man kan også opleve glenten følge efter høstmaskinerne, når der høstes. Det oplevede jeg på en tur til Skåne her i sommer, hvor jeg så 9 glenter følge efter en mejetærsker, for at tage de smådyr og insekter, der kommer frem når afgrøden høstes.
3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen). På ørnetur til Skåne

Der ses efter kongeørne i Fyledalen Før vi fik så mange havørne i Danmark, var det meget populært at tage til Skåne i vintermånederne for at se på havørne. Og man kan da også stadig tage til Skåne for at se ørnene. Her får man også et kik til de mange røde glenter i området. Og med afslutning i Fyledalen nord for Ystad kan man også få set kongeørne.
Samme tur kan dog også gøres om sommeren, her ser man ikke så mange havørne og glenter, men det er alligevel også en flot tur på den årstid.
Start med at køre til Lund. Herfra køres af vej nr. 16 og derefter vej nr. 11. Efter ca. 16 kilometer svinges til venstre, hvor i kører op mod Krankesjön. Den er en af Sydsveriges bedste fuglelokaliteter Der ligger et fugletårn i den sydlige ende af søen (se kortet).
Her fra kan man kører nordpå til Harlösa med en lille afstikker nordpå og tilbage, hvilket giv er en fantastisk udsigt sydover.
Elle man kan i stedet tage vejen fra Krankesjön og østpå ud over Vomb Enge, hvorefter man fortsætter nordpå langs den vestlige ende af Vombsjön. Området omkring Vombsjön udgør et af de største naturreservater i det sydlige Sverige, og er godt besøgt af specielt vandfuglearter, ligesom det om vinteren er et godt rovfugleområde.
For enden af Vombsøen køres ned gennem Övedskloster ned til Sövdesjön og syd om Snogelhomssjöns. Herfra fortsættes østpå over mod Fyledalen (se kortet).
Fyledalen er et af de bedste steder at opleve rovfugle om vinteren. Her ses både havørn, kongeørn, glente m.m.. Men også om sommeren kan man se både kongeørne og glenter, som begge yngler i dalen.
Turen kan afsluttes med at køre langs den sydsvenske kyst tilbage til Danmark.Se ørnetur på kort.
https://www.google.com/maps/d/edit?mid=18Wg9BUzT_mszPreAxOPTzNXlkfuD48Cz&usp=sharing
Besøg i klokkefrøernes land

Knudshoved med dens klinter og vandhuller er et af Vordingborg Kommunes fornemste naturområder. Klokkefrøen er en af vore mest truede paddearter, og der gøres et stort stykke arbejde for at redde arten i Danmark. Klokkefrøen findes kun i det sydøstlige Danmark. Knudshoved har i mange år været et af de få steder, hvor en klokkefrøbestand har overlevet.
Ved en ihærdig indsats af blandt andet af Vordingborg Kommune og Rosenfelt Gods i samarbejde med paddeekspert Kåre Fog er der etableret nye vandhuller. Og en opformering af bestanden ved et indsamle æg og udklække dem for efterfølgende at sætte dem ud i nye vandhuller både på Knudshoved, som området efter draget hedder, og på Knudshoved Odde (området før Draget), er bestanden nu oppe på et fornuftigt niveau, der lover godt for en yderligere forøgelse af bestanden.
En tur på Knudshoved Odde og Knudshoved kan man i maj og juni høre klokkefrøernes karakteristiske parringskald, der lyder, som når man puster hen over en tom flaske. Klokkefrøen udskiller som forsvar en giftig slim, så har man rørt ved dem, skal man huske at skylle hænderne.
Knudshoved Odde og Knudshoved er dog andet end klokkefrøerne. Knudshoved Odde med sine flotte morænebakker, er trods det at det meste er opdyrket et flot landskab. Flottere bliver det efter draget, hvor det uberørte overdrevslandskab med sine klinter, vandhuller og spredte bevoksning rigtig folder sig ud.
Et besøg på Knudshoved er altid flot og spændende, men det optimale tidspunkt er i maj/juni når hvidtjørnen blomstrer. På det tidspunkt finder man også store områder med blomstrende engelskgræs og store gule pletter af ”smørblomster”.
Efter at kommunen for et par år siden foretog en vedknusning af de buske og træer, der var vokset op siden fredningen i 1952, er landskabet åbnet op, og Knudshoveds slettelandskab er kommet til sin ret.
På min tur derud lettede en ung havørn fra en sten ved draget. Flere edderfugle med unger opholdt sig langs Knudshoveds kyster, og skarverne sad på bundgarnspælene og tørrede deres vinger. Lærkesangen var hele tiden i luften, suppleret af de mange sangfugle, der er derude.
Efter en lang tur kommer man til Knudshoveds yderste spids hvor digesvalerne har deres huler. Neden for den sidste klint strækker stenrevet sig ud i Smålandsfarvandet. Revet er dannet af de sten der er faldet ud af klinten, efterhånden som den er blevet nedbrudt.Klik på nedenstående link og hør og se klokkefrøen.
Havørnebestanden vokser

Havørnen vogter over sine store unger i reden. I 2012 kommer vi måske helt op på over 50 etablerede havørnepar i Danmark. Men det er måske ikke alle par der få ynglesucces. Selv kender jeg til 2 etablerede par i min nærhed, der ikke får unger på vingerne i år.
Koncentrationen af havørnepar er størst i den sydøstlige del af landet, med flest i Sydsjælland og på Lolland/Falster.
I 2011 var der 38 par, der fik 54 unger på vingerne. Og siden 1996 er der kommet 286 unger på vingerne. Efterhånden er mange af disse unger blevet kønsmodne, og gået i gang med at øge bestanden af havørne i Danmark.
I Dansk Ornitologisk Forenings ørneprojekt regner man med, at der i 2040 vil være 75 ynglepar i landet, men måske kommer der endnu flere par.
Ørnene lægger normalt 2 æg. Men det forekommer, at der er 3 æg i reden. Ungerne oplæres til selv at partere byttet, idet forældrene afleverer byttet i reden, og overlader det til ungerne at klare resten.
Det har heldigvis vist sig, at publikum stort set respekterer de skilte der sættes op med færdselforbud nær ørnenes reder.Tryk på billedet neden for, og se ørneungens flyveøvelser.
Foråret er kommet til Avnø.

Tranerne ser imponerende ud i luften. Her over Avnø Naturcenter. Foråret er kommet til Avnø. Luften genlyder af lærkesang, og viberne laver deres volter ud over de mange vådområder, der er kommet på Avnø. Små flokke af stære flyver rundt på området. Det er midt i marts. Vejret er lidt diset med solskin og 14 graders varme. 2 rådyr står ud på engen og spejder op mod mig. Da jeg kommer for tæt på, skynder de sig ud i rørskoven.
På vejen ud til Nokkeskoven, kommer der en lille flok traner svævende ind over området. Lidt tidligt syntes jeg, trækket over Østersøen plejer først at komme sidst i marts og først i april. Det kan være at det varmere klima gør, at de ikke flyver så langt sydpå som tidligere. Trækket plejer også at gå mere østligt op over Møn og Nyord.
Ude ved fjorden høres pibeændernes karakteristiske pibende stemme, og gravandehannerne jagter hinanden. Også strandskaderne er kommet. De går og leder efter sandorme i det lave vand.
Ude i fjorden ligger der omkring 150 sæler og hviler sig på stenene. Det er meget lavvandet, så de har lidt besvær med at komme til de gode sten. Pludselig kommer en havørn trækkende op over revet. Alle sælerne går i vandet. Havørnen kan normalt ikke klare en sæl, men de har respekt for den store fugl. Den sætter sig på en sten på revet og begynder at pudse sig. Efter nogen tid på stenen letter den dog igen, tager en kort runde over revet og flyver derefter over mod Knudshoved Odde. Sælerne har travlt med at komme tilbage til deres sten.
Det er ikke blot fuglene, der kommer til Avnø. Der var også besøg af 9. klasse fra Sofiendalskolen i Haslev, som havde udeskoledag på Avnø. Det er jo bedre og sjovere end ”rumpe til bænk” undervisningen.Mosehornugle og traner ved Kostræde Banker

Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn. I Kostræde banker behøver man ikke at gå særlig langt for at få flotte naturoplevelser. I områdets nordlige ende er der et udsigtspunkt med borde og bænke. Her fra kan man iagttage fuglelivet på Dybsø Fjord, og det tilstødende vådområde.
Ofte kan man se havørnen sidde på Vigestenen (en stor sten i bunden af fjorden) eller om vinteren ude på isen, ligesom man om sommeren kan se den slå et slag ind over mosen, for at se om der skulle vær et let bytte. I periode ses også fiskeørnen fiske ude over fjorden.
Rørhøgen holdet til i rørskoven i mosen, og en lille flok skægmejser, har trofast holdt til her i nogle år. Spørgsmålet er, om de har overlevet den lange hårde vinter, idet de ikke er ”klædt på” til så barsk en vinter. En enkelt gang har jeg set rørdrummen flyver over rørskoven. Klyderne ser man også om foråret, uden at de dog har ynglet i området, som de gjorde for 30 år siden. Viberne yngler her, ligesom gøgen hvert år lader sin kukken høre i området. Ja selv isfuglen har jeg set her et par gange
Man kan også, som jeg var på et tidspunkt, være heldig at se traner spankulere rundt i mosen, og sågar opføre tranedansk. Parret opholdt sig dog kun her et enkelt døgn, før de fløj videre. En morgen så jeg ræven luske rundt ude i mosen, sandsynligvis på jagt efter frøer i det lave vand. På forårsaftener kan man høre koncerten af de grønbrogede tudser, også kaldet fløjtetudser, på grund af dens karakteristiske fløjtende kald.Om foråret yngler der som regel et eller to gåsepar, ligesom ænder, blishøns, rødben og viben yngler her. Om efteråret ses mange pibeænder og troldænder raste i mosens vandhuller, og også den store regnspove ses og høres i området. Rådyrene er her selvfølgelig også. I foråret blev en mosehornsugle flere gange opserveret flyvende og siddende ved fjorden.
I mosen finder man også orkideen majgøgeurt. Blandt andet for at lave naturpleje til gavn for den, men også for resten af bitopen, går der om sommeren køer på området. Nærmest Kostræde Banker, har nogle beboere dannet en græsningsforening, som har 3 køer gående på området. Disse bliver slagtet om efteråret, hvorefter medlemmer af græsningsforeningen kan erhverve det sunde kødfra disse køer.
Man kommer til udsigtspunktet fra det lille bådleje lige før Kostræde Banker. Her går en sti, som er en del af Sjællandsleden, op til det.
Mosen ved Kostræde Banker Havørnepar efterlyses
Havørnen på sin udkigspost
Vordingborg kommune har fået et nyt havørnepar, idet parret, der i flere år har holdt til ved Even Sø, i år har flyttet deres rede fra Næstved kommune og over i Vordingborg kommune. De har i øvrigt fået en unge på vingerne. Desværre holder deres nuværende rede ikke til næste ynglesæson, da store dele af den er faldet ned.
Sidste sommer kunne man ofte iagttage et havørnepar på Avnøfjorden. Ifølge ornitologerne var parret omkring 6 år, altså kønsmodne fugle. I år har parret ikke ladet sig se, i hvert fald ikke sammen. Det er derfor sandsynligt, at parret har bygget rede et sted, og forhåbentlig lagt æg og fået unger her i Vordingborg Kommune men hvor?
Havørneparret på Tærø fik desværre ingen unger på vingerne, da deres rede igen i år faldt ned. Men mon ikke de forsøger med at bygge en ny rede på Tærø til næste år.
Måske har vi 4 par ynglende par i Vordingborg kommune, idet der foruden de førnævnte også er et par, der jævnligt ses på Nyord.
Med Danmarks længste kystlinje er der basis for flere par langs vore kyster. Da vi også er begavet med skove langs kysten, er der muligheder nok, for at ørnene kan slå sig ned.
Den store rovfugl holder aldrig op med at fascinere mig. Og når jeg på min færden i naturen observere den, er dagen reddet. Havørnene kommer langt omkring, og nogle gange kan det blot være et spørgsmål om at kikke op, og det behøver ikke at være ude i naturen, jeg har blandt andet set den svæve over Præstø by. En anden gang svævede den over Vordingborg-Næstved landevejen. Nogle gange når man står og iagttager, at den skruer sig op, kommer den så langt op, at man ikke mere kan se den. Den er dog svær at komme tæt på, da dens syn er formidabelt. Havørnen vil fra ca. 2 kilometers højde kunne se en fisk i vandoverfladen.Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.
Bornholm har meget at byde på, også når det drejer sig om natur.

2 rørhøge sider i et udgået træ i Ølene Bornholm er en af Danmarks foretrukne feriedestinationer. Øen har da også meget at byde på, også når det drejer sig om natur. Som den eneste landsdel i Danmark, kan øen byde på rigtige klipper. Endvidere finder man store skove, vældige klitlandskaber og lange sprækkedale.
Og hvor skal man næsten ende og begynde når man skal beskrive den Bornholmske natur. Jeg vil dog her begrænse mig til 2 af mine egne favoritsteder, nemlig Ølene ved Østermarie og Bastemosen i Almindingen.
Ølene er en mose på omkring 150 ha, som er omgivet af skov. Mosen er udlagt som vildtreservat, og der er ikke adgang til selve mosen, men både i den nordlige og den sydlige ende af mosen er der placeret fugletårne, hvor fra man kan overskue mosen.
Det mest spektakulære fugl i Ølene er tranen, som yngler her. Men også rørhøgen yngler her sammen med en lang række ande- og vadefugle, ligesom en del småfugle som halemejse og stillids. Også i træktiden kan man se mange fugle i Ølene. Her kommer blandt andet mange rovfugle, herunder både kongeørn og havørn og vandrefalk.
Bastemosen ligger inde i Almindingen. Også her er der et fugletårn, oven i købet handicapvenligt, hvor fra man kan overskue dele af mosen. Søen er på ca. 10 ha og meget lavvandet. Også her finder man ynglende traner, foruden blishøns, rørhøns og vandrikse. Nattergalen kan også høres, ligesom rørspurv og rørsanger. I den Østlige ende af mosen er der lavet en gangbro ud over mosen. Herfra kan man iagttage livet både over og under vandet.Se Ølene og Bastemosen på et kort
Se på fugle i vågerne
Med de mildere vintre vi har haft, er det ikke så tit at vore farvande er dækket af is. Men når frosten bider i længere tid fryser vores indre farvande til med is. Specielt i vore fjorde går det hurtigt. Der vil dog som regel dannes en del våger, specielt hvor der er strøm, eller udløb af åer og bække. I disse våger samles de mange vandfugle, der ikke trækker længere sydpå.
I vågerne finder vi vores egen vandfugle, blishønsene, knopsvanerne, gråænderne og gæssene. Men der ud over finder vi også vores gæster fra det nordlige Skandinavien såsom sangsvaner, pibeænder, troldænder, bjergænder, hvinænder og måske også lille lappedykker og stor skallesluger. Ja og man også være heldig og se lille skallesluger.
Her i Vordingborg Kommune er det specielt i Præstø Fjor, Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Stege Nor vi skal drage ud til, hvis vi vil se fuglene tæt på.
Ved vågerne kan man også være heldig at se havørnen side nær vågen, for at holde øje med svage fugle. En gang imellem tager den runde over vågen for at slå ned på et bytte.Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Tag på ørnetur ved Maribosøerne

Havørnen kaldes også den flyvende dør Foruden danske ørne, er der besøg af svenske og tyske ørne om vinteren. Der kan om vinteren være mellem 150-200 havørne i Danmark. Det bedste sted at se havørne om vinteren er ved Maribosøerne, som består af Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø. Der er et enkelt fast par ved søerne.
Start turen fra vejen mellem Sakskøbing og Maribo. Kør ned mod Engesstofte. Lige efter Engestofte svinges til højre ad Søvej. Fremme ved Pumpestationen i skoven, er der en rasteplads med kik til Hejrede Sø. Lige før rastepladsen er der et kik til Søndersø, med mulighed for at se ørnene begge steder. Fortsæt ad Røgbøllevej frem til T-krydset. Her svinges i første omgang til venstre for at stoppe 100 meter længere fremme ved rastepladsen, hvor der er en god udsigt ud over Røgbølle Sø. Kør derefter tilbage mod Søholdt ad Frederikshusvej og Søholdtvej. Ca 1 km længere fremme er der igen god udsigt ud over Røgbølle Sø. Lige før Søholdt kan man eventuelt køre lige inden for i parken, hvor der kan parkeres og gå en tur ud til Skelnæs Pavillionen (blå rute). Et par 100 meter før Pavillonen er der et godt kik ud over Søndersø fra en stor bro. Her fra kan man se Øen Askø, med skarvkolonien. Her sidder ørnene ofte og raster.
Ellers fortsæt forbi Søholt og frem til Maribovej. Lige efter Søholdt er der en flot udsigt ud over søen. Og man kan se halvøen Dornæs, som er et af ørnenes overnatningssteder. Længere fremme kan man tage en afstikker til Naturskolen (Lilla rute). Er der is på søerne, er der ofte en våge ud for skolen, her fra kan man se ørnene sidde på isen, og holde øje med fuglene.Se Ørnetur Maribosøerne på et kort
Ugens naturfoto – Ung havørn












