• 46 fiskearter er set i Præstø Fjord.

    Her er et flot kik over til Feddet fra Næbskoven.
    Her er et flot kik over til Feddet fra Næbskoven.

    Vordingborgs Kystline er 385 km, som er ca. 5% af Danmarks samlede kystlinje. En del af Kommunens kystlinje er den sydligedel af Præstø fjord.
    Præstø fjord er dannet ved en havskabt afsnøring af Fakse bugt. Strømmen har før flint grus og sand med sig, fra Stevns klint. og dannet Feddet, Som består af strandvolde. I store dele af Præstø Fjord er vanddybden over 2 meter, men der findes flere fladvandede områder. Der findes også et par lave øer ud for Præstø By, nemlig Lille- og Storeholm. Inden for øen Maderne er der meget lavvandet, og det er et yndet sted at raste for de trækkende andefugle. Større både kan i en sejlrende sejle ind til Præstø Havn.
    Som resten af landet er Præstø Fjord dannet af Isen. På et tidspunkt smeltede isen bort, og landet hævede sig. Men på grund af den smeltede is steg vandstanden til et niveau, der var højere end i dag. Efterfølgende faldt vandstanden til det vi kender i dag, og Fedets dannelse begyndte. Fedet har i dag et af de største hedeområder i Østdanmark.
    Præstø fjord er EF-fuglebeskyttelsesområde det vil sige et område, som vi er forpligtiget til at passe ekstra godt på.
    Som navnet angiver var Præstø tidligere en Ø, hvortil der var adgang først ved hjælp af en træbro, senere etableres dæmninger til øen. Det først i begyndelsen af attenhundredtallet, at øen blev gjort landfast med Sjælland.

    Præstø Fjord tiltrækker mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
    Der findes 46 fiskearter i Præstø Fjord. I forbindelse med sine biologistudier på Københavns Universitet har Line Raft Calum lavet en omfattende fauna-undersøgelse af Præstø Fjord. Lines undersøgelse afslørede i alt 18 nye fiskearter, således at antallet af kendte arter der er set i fjorden nu er oppe på i alt 46.

    Bundvegetationen i Præstø Fjord består hovedsageligt af vandaks og havgræs samt visse steder af kransnålalger, vandranunkel og vandpest på lavere vand. På kanten til det dybere vand er der stadig en del ålegræsbælter.
    I den nordlige ende af Vordingborg Kommunes del af Fjorden, har vi Hollænderskoven. Specielt før der kommer blade på træerne kan man følge skovvejen/stien langs med vandet og få nogle flotte kig ud over fjorden.
    Præstø har en flot bynær natur langs Tubæk å.
    Her kan man blandt andet opleve Stor Skallesluger, som har sin største udbredelse i Sydøstsjælland og på nordsiden af Møn.
    Øst for Præstø har Næbskoven. Også her kan følge stien langs fjorden og få nogle flotte udsyn over fjorden. På et tidspunkt kommer man til en god udsigt til Feddet på den anden side af indsejlingen til Præstø Fjord.
    Længere ude følger overdrevet Bøndernes Egehoved, hvor man blandt andet kan finde flere sjældne planter samt den sjældne løvfrø. Fjorden slutter ude ved Roneklint, hvor man har udsigt til Maderne. Her kan man ofte se havørne sidder ude i træerne på øen.

  • Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune meget spændende natur at byde på.

    Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden
    Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden

    Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje på 385 kilometer. En stor del af Danmarks natur knytter sig netop til kystlinjerne. Vordingborg Kommunes kystlinjer spænder lige fra kridtklinterne på Møns Klint til Knudshoveds overdrevslandskab, Nyords våde enge, og fjordlandskabet ved Præstø.
    Disse landskaber giver ligesom resten af kystlinjen optimale muligheder for en lang række spændende dyr og fugle, såsom havørne, vandrefalke, sæler etc..

    Vordingborg kommune har nu 4 havørnepar, som kan træffes både langs vore kyster og ved vore søer. I år har de fået 5 unger på vingerne. De er fordelt med 3 par på Sjælland og 1 par på Møn.
    Om vinteren er kommunens kyster også velbesøgt af havørne både fra Sverige og Tyskland, samt af vore egne ørne. Et år var der i februar helt op til 22 havørne på Avnøfjorden.
    En anden spektakulær fugl har sin hovedudbredelse i Vordingborg Kommune. Det er vandrefalken, som med 6 par i år har rundet det største antal i kommunen siden den genindvandrede i Danmark. Vandrefalkens fortrukne biotop er selvfølgelig Møns Klint, hvor den har ynglet siden 2001. Men et par har også etableret sig under Mønsbroen.
    Klyder og dværgterner yngler på Avnø Naturcenters område, og efterår og forår raster her tusindvis af bramgæs. Det rige fugleliv her, kan – sammen med sælerne – blandt andet iagttages fra Danmarks største og dyreste fugletårn, nemlig det gamle flyveledertårn fra den nedlagte flyvestation. Naturcenterets udeskolefaciliteter benyttes i stor udstrækning af kommunens skolebørn.
    En anden specialitet i Vordingborg Kommune er kolonien af spættede sæler på stenrevet ude i Avnøfjorden. De kan iagttages fra fugletårnet på Avnø, samt fra naturcenterets kyst. Her føder de deres unger, som ind imellem kan træffes på kysten. Sælerne fælder deres pels i august/september ude på revet.
    Møns Klint med kridtklinterne og Klinteskoven er altid et besøg værd. Her kan man blandt andet finde spændende orkideer, som ikke findes andre steder i landet, samt spændende forsteninger på stranden. Kridtet giver også grobund for et planteliv, der tiltrækker sjældne insekter, som blandt andet den sjældne sortplettet blåfugl.
    Knudshoveds lange tange ud i Smålandsfarvandet er med sit flotte fredede overdrevslandskab altid et besøg værd. Her kan man blandt andet høre den sjældne klokkefrøs karakteristiske fløjtelyd, og her er specielt flot, når hvidtjørnen blomstrer.
    Nyords enge er en magnet for vandfugle. Specielt i træktiden kan man træffe på en lang række ande- og vadefugle, ligesom havørne og vandrefalken ofte søger føde her.

    Præstø Fjord tiltrækker også mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
    Et stort skovområde strækker sig langs den sydsjællandske kyst ud mod Storstrømmen og Ulvsund. Specielt om foråret, hvor man finder både hvide, gule og blå anemoner, er en tur i skovene en flot oplevelse. Også her holder et havørnepar til.
    Selv færdes jeg meget i naturen og oftest ved vore kyster, og der er altid noget at opleve. Jeg er derfor glad for at bo i kommunen med Danmarks længste kystlinje.

  • En naturtur i bil på Jungshoved

    Naturplejerne på Bøndersnes Egehoved med udsig til Fyret ved Roneklint.
    Naturplejerne på Bøndersnes Egehoved med udsig til Fyret ved Roneklint.

    Vores natur er fragmenteret d.v.s. meget spredt. Det kan være formålstjenligt ind imellem at tage bilen ud i naturen, for at opleve forskellige lokaliteter. Et oplagt sted er Jungshoved.

    Mellem Præstø og Kalvehave køres mod Roneklint. Efter 300 meter drejes mod Skovhuse. 2 km længere fremme er der en fin udsigt over Præstø Fjord og Maderne. I Ambæk køres mod Roneklint. 1,2 km efter Ambæk køres til venstre ad markvejen med en pæl med et 5-tal. I kommer her til overdrevet ”Bøndernes Egehoved”. Indgangen er ca. 5 meter før parkering, skjult i buskadset. Området er fredet, idet det indeholder truede naturtyper som overdrev, kær og strandeng. Går en tur gennem området ud til engen. Her er der en flot udsigt ud over Noret og Maderne.
    Tilbage kørers gennem Roneklint til skiltet mod Maderne. Kør ud til Skansen og det gamle fyrtårn. Gå op på skansen, bygget i 1808 for at beskytte kysten efter slaget på reden, og I får en flot udsigt over området.
    Tilbage i Roneklint køres mod Jungshoved By. Efter 1 km drejes mod Bønsvig. I Bønsvig køres ad markvejen mod ”Svend Gønges Hule”. Parker ved skoven. Man kan nu følge ruten til Jættestuen ”Svend Gønges Hule”, eller gå ad skovvejen ned til vandet. Her er der fin udsigt mod Møn.
    Tilbage følges Margueriteruten over Togeholt til Bøget Skov. Midt i skoven, hvor vejen svinger 90 grader, går en skovvej ned til vandet. Her kan man gå en tur ad skovvejen langs vandet, hvor der vokser mange gamle egetræer.
    Fortsæt til Stavreby, med den hyggelige lille havn, og derefter til Jungshoved Kirke og Slotsbanken. Oppe fra Banken er der en flot udsigt ud over Jungshoved Nor, og man kan læse om stedets historie. I kan nu køre tilbage mod Præstø efter at have fået fantastisk mange flotte indtryk.

  • En morgentur i Hollænderskoven

    Hollænderskoven ved Præstø Fjord
    Hollænderskoven ved Præstø Fjord

    De danske kystskove skal helst besøges inden skovens træer springer ud, fordi man så kan gå i skoven og samtidig se ud over vandet. Således også med Hollænderskoven, som ligger lige nord for Præstø. Navnet skulle den efter sigende have fået, fordi 2 hollændere, der arbejde som mejerister i nærheden, ridsede deres navne på nogle bøgetræer i skoven.
    Lige før Even Bro går der en skovvej ind i skoven, hvor der kan parkeres. Man kan nu ad skovvejen gå ud langs fjorden. Hollænderskoven er en gammel bøgeskov. Langs fjorden findes en del gamle egetræer. Fra skovvejen har man en god udsigt ud over rørskoven og vandet, hvor svanerne ror rundt på det blanke vand, et gåsepar flyver gakkende langs med skovkanten, og spætten er i gang med at hakke sig et nyt bo i et udgået træ. Er man heldig, ser man også havørnen, som har sin rede ved Evensø jagte ud over fjorden.
    I rørskoven bygger ænder, blishøns og svaner deres reder, og hejrerne står i vandkanten på jagt efter et måltid mad. Følg skovvejen/stien langs med vandet. Til sidst når man ud til skovens sydøstlige hjørne, hvor man har en glimrende udsig til Lilleholm og Storeholm ude i Præstø Fjord.
    Man kan herefter følge skovbrynet ca. 600 meter vestpå, hvorefter man går til højre ind ad skovvejen tilbage mod udgangspunktet. I skoven er fuglekoret i gang. Mest fremtrædende er bogfinkens ”det det det kan jeg sige lige så tit det skal være” afbrudt af skovskadens hæse skrig, og musvågens rede i grenkløften kan også spottes her, inden der kommer blade på træerne.

    Vis Hollænderskoven på et kort