• EN GRUSGRAV BLEV TIL FLOT NATUR.

    Fugle i og ved søen
    Fugle i og ved søen

    Som naturelsker er der steder, man ikke så gerne vil dele med andre, men så alligevel. Der kommer ikke mange mennesker i naturen så hvorfor ikke.
    Når en grusgrav er færdig med at afgive sine råstoffer, er der indført krav til ejerne af grusgraven, at den skal reetableres som natur.
    Således også med grusgraven i Bårse.
    Ved udgravningen bliver der blotlagt en jomfruelig mineralrig jord. Nye planter indvandrer kun langsomt, der går derfor lang tid før jorden er dækket af planter og nye planter kan derfor let etablere sig. Krybdyr og padder som eksempelvis markfirben finder sig godt tilpas i disse omgivelser, ligesom mange insekter tiltrækkes af disse soleksponerede områder.

    Der har i lang tid været en sø i grusgravningsområdet. Omgivelserne er nu reetableret, blandt andet ved at der er blevet lagt muld på. Det er dog ikke hele området, hvor man har lagt mulden på. Man har ladet et stort område stå. Man vil på steder, hvor der ikke lægges muld på, få en hel speciel biotop, med planter der kan vokse i det tørre og næringsfattige grus. Blandt andet kan man her finde 5 forskellige slags kløver, ligesom der også vokser vild timian på området.
    Nu har grusgraven med søen udviklet sig til en spændende naturlokalitet, med et meget rigt fugleliv. Her yngler grågæssene, gråænderne, troldænder, gråstrubet lappedykker, toppet lappedykker, strandskade, blishøns og rørhøns samt lille præstekrave. Også den lidt sjældne svaleklire ser jeg ofte i området. Også mange måger holdet til ved søen.
    Søen har en god vankvalitet med mange fisk, som hejrerne og lappedykkerne har glæde af. Det er dog forbudt at fiske i søen. I træktiden ses en lang række andre fugle gæste søen. Jeg har blandt andet observeret flokke af blisgæs, skalleslugere og bjergænder.
    Jeg har ved flere lejligheder set fiskeørnen jage over søen, ligesom jeg en dag så 3 unge havørne ved søen.

  • Om mange mange år er Evensø blevet til en mose.

    Rørhøgen over Evenssø
    Rørhøgen over Evenssø

    Et par tusinde år vil det sandsynligvis tage for Even Sø at blive til en mose idet rørskoven konstant breder sig ud i søen.

    Evensø er som resten af det danske landskab dannet af isen, da den smeltede efter sidste istid. Nede under isen løb der floder af smeltevand, som gravede såkaldte tunneldale. I en sådan ligger Evensø.

    Søen er langsomt under opfyldning, og man regner med, at der er mellem 10 og 15 meter dynd (mudder) på søens bund. Dyndet dannes ved at der gennem mange tusind år er faldet blade og andet plantemateriale i søen. Der er også tidligere ledt urenset spildevand ud, ligesom søen er meget kvælstofbelastet.

    Søens gennemsnitlige dybde er 30 cm og ingen steder overstiger dybden 60 cm, og der findes ingen vandplanter i søen. Søen gror også langsom til i tagrør og danner en såkaldt hængesæk, som er et plantesamfund dannet af sammenfiltrede rødder, uden forbindelse til bunden. Næstformand i DN Peter Ferdinand, som bor ved søen, fortæller, at markerne i hans barndom gik helt ned til søen, og at rørskoven er fremkommet gennem de sidste 50-60 år.

    Søen har gennem Even Å forbindelse til Præstø Fjord, hvorfor der ved højvande kan trænge vand ind fra fjorden,  som gør at søens vand er brakvand. I åen er finder man bl. andet en masse skaller. Mange af dem går til, hvis der kommer for meget salt ind åen.

    Søen og den omgivelser rummer et meget varieret fugleliv. Der er blandt andet på en dag set 70 store skalleslugere i søen. En anden dag blev der talt 1000 ringduer i skoven ved søen. Der er også på et tidspunkt blevet talt 600 troldænder i søen. Også engsnarren er hørt her. I skoven finder man selvfølgelig spætter, spætmejser og træløbere.

    Ved et besøg for nylig så jeg blandt andet isfugl og skægmejser derude. Rørhøgen yngler i den store rørskov, lige som der også er hørt rørdrum ved søen. I Melteskoven på vestsiden af søen er der en hejrekoloni, og de har her ved søen gode furageringsmuligheder. Der er på et tidspunkt blevet talt helt op til 84 fiskehejre der. Jeg ser også ofte fiskeørnen ved søen, og det er et oplagt sted for et fiskeørnepar at slå sig ned.

    Der er også en række relativt sjældne planter her. Blandet andet findes her Kødfarvet Gøgeurt og sumplæber, som begge er relativt sjældne orkideer. Og orkideen myggeblomst som er en meget sjælden orkide findes her også.

    Det mest spektakulære ved Even sø, er dog havørneparret, der etablerede sig ved søen i 1999. I den tid og til nu har parret fået 19 unger på vingerne. De har bygget rede 2 steder ved søen. I år har jeg set 2 unger i reden, og det er imponerende at se den store fugl svæve ned over søen. Også egernet og rådyrene har jeg set her, når jeg har stået og kikker efter havørnene.

    Det er dog ikke den rene idyl. Godsejer Gerner Wolff-Sneedorff Engelholm fortæller, at man med tilladelse fra naturstyrelsen har sat fælder ude i rørskoven og der har fanget 8 mink, som jo er til stor skade for fuglelivet i og omkring søen.

  • Fuglesværme – et imponerende naturfænomen.

    For at hjælpe de store traneflokke kører traktoren ud og spreder korn på marken.

    Efterårets fugletræk sydpå er ved at kulminere. I øjeblikket er der en store flokke bramgæs, der holder til på Svinølandet og Avnø. Disse store fugleflokke er efterårets store naturoplevelser. På de gode dage flyver der mange trækfugle ud fra Falsterbo i Sydsverige. De rammer så Sjælland ved Stevns Klint, hvorefter de fordeler sig ned over Sydsjælland, Møn og Lolland Falster.
    Den 11. oktober blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings DOF-base (en base hvor ornitologer indrapporterer deres observationer) opserveret 7000 bramgæs trækkende over Kalvehave. Senere samme dag kunne disse 7000 gæs opserveres på Avnø.
    Samme dag blev der set 205 musvåger over Nyråd, 72 røde glenter ved Rosenfeldt. Så den 11. oktober har været en god trækdag. Dette sker ofte efter dage med rigtig dårligt vejr.
    Den 11. oktober blev der også set 4000 troldænder i Jordbassinerne ved Stege By. Troldænderne opholder sig tit her i en periode om efteråret. Det samme gør de i Hulemosesøen i Nyråd.
    Den 23. september blev der set 12.000 bogfinker trække ud ved Råbylille Strand på Møn. Småfuglene flyver ofte så højt ud over vandet, at man kun kan se dem som skyer på en raderskærm.
    Den 4. oktober blev der set 2000 viber ved Maderne i Præstø Fjord. Og den 23. september blev der set 400 traner flyve ud over Femernsund ved Busemarke på Møn.
    Tranernes næste stop er i det nordlige Tyskland lige vest for Strallsund. Her har jeg netop været nede og se tranerne på deres rastepladser. Den 29. september var der 37.000 traner i området. De overnatter i samlet flok stående ude i vandet. Om morgen kan man iagttage det imponerende skue, når alle disse traner trækker ind til nogle rastepladser i området. Senere trækker de til Spanien og Nordafrika for at overvintre.
    Vi kørte efterfølgende over til den anden ende af Nordtyskland. Her kan man lige syd for den danske grænse nær Rudbøl se når store flokke af stære går til ro i rørskoven.
    Stærene kommer fra det meste af Jylland for at overnatte her. Først kommer der mindre flokke, men efterhånden stiger antallet i de flokke der kommer, og til sidst kan de enkelte flokke være på op til 50.000. På de gode dage, kan der komme helt op til en million fugle. Hvis flokken er så stor vil den dog dele sig. Man kan ikke være sikker på, hvor i området stærene slå sig ned, så det bedste råd er at finde ud af, hvor de var aftenen før, og så håbe på, at de kommer samme sted igen. Er der rovfugle til stede, vil man se stæreflokken flyve op igen og flyve rundt i sære formationer. Når det sker, kalder man det sort sol.

    SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP

    På nedenstående link kan du se, hvor tranerne var.

    Se Tranetur på et kort

  • Se på fugle i vågerne

    Vågens-fugle

    Med de mildere vintre vi har haft, er det ikke så tit at vore farvande er dækket af is. Men når frosten bider i længere tid fryser vores indre farvande til med is. Specielt i vore fjorde går det hurtigt. Der vil dog som regel dannes en del våger, specielt hvor der er strøm, eller udløb af åer og bække. I disse våger samles de mange vandfugle, der ikke trækker længere sydpå.
    I vågerne finder vi vores egen vandfugle, blishønsene, knopsvanerne, gråænderne og gæssene. Men der ud over finder vi også vores gæster fra det nordlige Skandinavien såsom sangsvaner, pibeænder, troldænder, bjergænder, hvinænder og måske også lille lappedykker og stor skallesluger. Ja og man også være heldig og se lille skallesluger.
    Her i Vordingborg Kommune er det specielt i Præstø Fjor, Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Stege Nor vi skal drage ud til, hvis vi vil se fuglene tæt på.
    Ved vågerne kan man også være heldig at se havørnen side nær vågen, for at holde øje med svage fugle. En gang imellem tager den runde over vågen for at slå ned på et bytte.

    Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.