Alle indlæg
Indeholder alle indlæg på bloggen
Ugens naturfoto – Flyvende hunde hviler sig.
Disse Flyvende Hunde så vi på Chapwani Island (også kaldet Grave Island) ved Zanzibar. Flagermusene overnatter på øen, og flyver i dagtimerne til Zanzibar for at furagere. Der findes en enkelt lille resort på øen.Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.
Se Chapwani Island på et kort
Lærerne på Svend Gøngeskolen skabte flot natur.
Svend Gøngelunden med dens 4-5 meter høre træer i efter-årsfarver og den frilagte Stolebjergbæk. Flere områder i Vordingborg Kommune har ingen bynær natur, det gælder f.eks. Lundby i Kommunens nordlige udkant.
Dette medførte bl. a. at Svend Gøngeskolens natur- og tekniklærerne i begyndelsen af 1990’erne ikke kunne efterleve lovens krav om, at ”eleverne arbejder med naturens mangfoldighed”, og at ”undervisningen fortrinsvis baseres på elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter”.
I 1996 indkaldte de derfor hele lærergruppen for at finde en løsning på problemet. Udfaldet blev en henvendelse til kommunen, med anmodning om inddragelse af et kommunalt eget område bag skolen til etablering af et naturområde.
Kommunen var positiv, men ønskede ikke at blive involveret økonomisk. Heldigvis lykkes det, efter at en ny lokalplan i 1999 var blevet vedtaget, at få del i LEADER+ – midler, hvorved penge fra EU finansierede skoven, oplyser formanden for Svend Gøngelunden tidligere lærer Karen Johanson.
Beplantningen skete efter en plan lavet af godsinspektør Sune Norsker, Lundbygård således, at når man går fra syd mod nord følger træarterne efter hinanden, som de indvandrede i landet efter istiden.
I samarbejde med den lokale spejdergruppe samt børneinstitutionerne blev flere ”store plantedage” arrangeret. Her kunne områdets beboere komme og plante egne havers overflod i læbæltet langs Sværborgvej, samt købe og plante små træer – alle af gamle danske sorter.
Den rørlagte Stolebjergbæk blev også frilagt på en strækning gennem området, og en lille sø blev etableret. Der blev bygget 2 sheltere og opsat grillriste.
Lærernes spændende initiativ, har nu medført, at de kan opfylde lovens krav til undervisningen, samt at byens borgere kan færdes i skoven, og på nært hold følge en dens udvikling.Ses Svend Gøngelunden på et kort
Ugens naturfoto – Gråstrubet lappedykker
Gråstrubet lappedykker spejler sig i vandet.Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.
En tur på Kulsbjergområdet
Udsnit af Kulsbjerg øvelsesområde Kulsbjergområdet har som mange andre af militærets øvelsesområder udviklet sig til en naturperle. For at bevare områdets natur, er der da også lavet en plejeplan, som sikrer, at området bevares som værdifuldt natur.
Området domineres af de 3 Kulsbjerge. Store Kulsbjerg er med sine 107 meter det højeste. Meget af top-pen er indhegnet militært område, det øverste punkt er dog tilgængeligt ved at gå mod syd rundt om heg-net. Herfra er der en fantastisk udsigt. I klart vejr ses bl.a. Storebæltsbroens Pyloner og Storstrømens bro-er.
Der findes flere søer i området. Den største sø Kulsøen blev dog afvandet omkring 1920, den var så dyb, at man kunne sejle og sætte ruser i den. Områdets mange forskellige biotoper giver et meget rigt dyre- fugle- og planteliv. Her findes bl. a. den sjældne løvfrø og orkideen Maj-Gøgeurt. På min tur sidst i septem-ber afpatruljerede tårnfalken området og jeg så dværglappedykkere i søerne.
Offentligheden har fri adgang undtagen ved militære aktiviteter. Aktivitetsoversigt findes på www.Danilog.dk. Til fods må man færdes over alt, på cykel kun på stier og veje. Ved adgangsvejene fås ordensreglementet med kort over området.
Der er adgang fra Vallebovej i vest, fra Stensved ved Kulsbjergvej, fra Røstofte Skovvej, Vallebo Skov ved Vallebovej og ved Skovhusevej. Ved indgangene er der P-muligheder og opslag, der viser månedens øvel-sesaktiviteter.Vis Kulsbjerg på et større kort
Ugens naturfoto – Ung havørn
Denne unge havørn sad på vigestenen inderst i Dybsø Fjord.Klik på billedet, og se flere naturbilleder.
Se 40.000 traner i Nordtyskland.
Fouragerende traner på en majsmark ved Hohendorf i Nordtyskland.
Flere og flere traner yngler rundt omkring i Danmark, flest i Jylland og på Bornholm, men nu også på Sjælland og Falster.
Vil man se rigtig mange traner skal man dog 150 km og tre en halv time herfra nemlig til Nordtyskland ca. 70 km øst for Rostrok. Her ligger tranecenteret i Gross Mohrdorf, der gerne oplyser, hvor man kan se tranerne, som raster i området midt i oktober på deres træk sydpå til vinterkvarteret i Spanien.
Selv var jeg der 16. og 17. oktober 2007. Centret fortalte, at der var ca. 39.000 traner i området.
Tranerne overnatter stående i vandet syd for Øen Zingst. I skumringen flyver de alle ud til vandet, hvor de stiller sig i en stor flok. De kan ses fra fugletårnet nord for Bisdorf.
Tidlig næste morgen kørte jeg ud til kysten ved den lille by Nisdorf. Mellem klokken syv og otte kom tranerne ind fra vandet. Flok efter flok kom flyvende, og hele tiden havde jeg tranernes trompeteren i ørerne. Det var en fantastiks ubeskrivelig oplevelse.
Efterfølgende kunne man finde store flokke af traner fouragerende på de afhøste majsmarken inde i landet. Blandt lige før byen Günz og længere fremme lige efter byen Hohendorf.SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP
Se Tranetur på et kort
Klik på billedet, og se flere naturbilleder.
Tag på Avnø og se sælerne
Avnø Naturcenter er et af de bedste steder i Danmark at se sæler. Omkring 1. september, hvor sælungerne er blevet store, er det et specielt godt tidspunkt at tage ud og se dem.
Når Avnø fjord har en stor bestand af spættede sæler, skyldes det de gode muligheder, de har for at hvile sig på stenrevet. Her fælder de også deres pels i august, og de kan også føde deres unger her.
Sælerne lever i op til 36 år, og de er ekstremt tilpasset et liv i vand. På land må den “mave” sig langsomt frem. Derfor holder den sig tæt på vandet og ses sjældent mere end et par meter fra kysten. I vandet kan den skyde en fart af op til 35 kilometer i timen, dykke ned til noget over 100 meter og holde vejret i 20-30 minutter.
Fra Avnø Naturcenter kan I gå de 500 meter ud til kysten for at se sælerne. Medbrig en kikkert eller gå op i tårnet og se sælerne i den store stationære kikkert. Ved et besøg for nylig talte jeg op til 150 sæler på revet. Man kan i øvrigt også få guidede ture på Avnø. Kontakt naturvejleder Kari Hald på kah@sns.dk.Klik på billedet og se flere naturbilleder på Flicker photostream
Se Avnø’s sæler på et kort
Noget af Vietnams flotteste natur kan opleves på 3 sejlture.
Området omkring Ngo Dong floden, som vi sejlede på, bliver også kaldt “Halong på land” Hvis turen går til Vietnam, må man ikke snyde sig for 3 flotte sejlture. Hvis man starter sin Vietnam-rundrejse i Hanoi, skal man tage en tur ud og sejle på Halong bugten. Her kan man sejle imellem 3000 kalkstensøer. Ha Long betyder ”Dragen der stiger ned” og er et af Vietnams mest naturskønne områder. Det er da også blevet erklæret særlig bevaringsværdig (World Natural Heritage) af UNESCO i 1994.
Fra Halong sejler man ud i udflugtsbåde. Tag en todages tur med overnatning.
Mange af de mærkelige klippeformationer er navngivet efter legender, eller hvad de ligner f. eks. Svaneklippen eller Tudseklippen. Ude i bugten støder man på små landsbyer bygget på flåder i vandet, hvorfra de fisker eller har små muslinge-perlefarme. Vandet er meget roligt i bugten, da de mange øer beskytter mod havstrømmene i Tonkinbugten.”Halong på land” sådan kaldes landskabet, der ligner Halong bugten blot på land. Dette landskab finder man ca. 100 kilometer syd for Hanoi nær byen Ninh Binh. Her bliver man roet ned ad floden Ngo Dong i en lille båd. Det er kvinderne der har jobbet med at ro ned af floden, hvor man blandt andet sejler gennem 3 grotter. Ind imellem roer kvinderne båden med fødderne. At sejle på floden gennem rismarkerne mellem de flotte klippeformationer er en flot naturoplevelse.
Den tredje sejltur er i Mekongflodens delta syd for Saigon. Også her bør man tage en todages tur. Vi sejlede fra Cai Be til Can To. Det er en helt speciel oplevelse at side på agterdækket og indtage sine måltider, medens man betragter naturen og livet på og langs floden. Mekonfloden er en vigtig transportvej, og meget forskelligt gods fragtes rundt i deltaet og dets kanaler.
På andendagen nåede vi om formiddagen frem til Can To, som er deltaets centrum, her sejlede vi i en mindre båd ud til byens flydende marked, hvor folk er travlt beskæftiget med at købe og sælge et stort udvalg af frugt, fisk og grønsager.Har man lyst til en fjerde sejltur, kan man blive sejlet ud til Whale Island en lille ø lidt nord for Nha Trang, hvor der ligger en enkelt ressort. Her kan man slappe af i paradisiske omgivelser.
Se stederne på Vietnamssejlture på et kort
En biltur i Vendsyssel med udgangspunkt i Torup Strand.
Kurt Mortensen ser på fiskekuttere trukket op på stranden i Torup. Torup Strand er et af de få steder i Danmark, hvor man endnu fisker fra stranden. Kutterne bliver ved hjælp af et spil trukket ud i og ind fra havet. Det er et fascinerende skue at se de store kuttere blive trukket op på stranden.
Med udgangspunkt i Torup kan man tage en biltur rundt til de flotte naturcenerier i Vendsyssel. Fra Torup køres ned gennem Vester Torp til Dæmningen mellem Lund Fjord og Hanvejle. På Dæmningen er det via en gangbro ud gennem rørskoven muligt, at komme ud til et fugleskjul, hvorfra man kan betragte fuglelivet i Hanvejle.
Fortsæt over dæmningen og kør til Langevad Plantage. Her kan man besøge Kirstens Kjærs kunstmuseum. Kør der efter sydpå til Hannæs, hvor i tager vej 11 mod Ålborg. Denne vej passerer syd om et af Danmarks vigtigste vådområder nemlig Vejlerne, der med sit fantastiske fugleliv giver mulighed for at iagttage såvel svømme- som vadefugle i store antal, ligesom man kan se skestorke og traner.
Fortsæt nu ad vej 11 syd om Fjerritslev op til Tingskov, hvor I svinger til Venstre mod Tranum. Her køres ind på Ejstrupvej, som følges vestpå gennem det flotte kuperede landskab ind til I når Fosdalsvej. Lige efter Lerup Kirke kan I gå en tur ned gennem Fosdalen. En dyb kløft der skære sig ned i landskabet. En bæk løber i bunden af det unikke og smukke landskab.
Fortsæt derefter mod Slettestrand og ind igennem Svinkløv Klitplante til Svinkløv gamle Badehotel med en flot udsigt ud over Vesterhavet. Her kan eftermiddagskaffen indtages. Fortsæt videre gennem plantagen. I Andrup svinges mod Grønnestrand. I kommer nu ud til Vesterhavet. I kan nu køre gennem klitterne til Kollerup Strandvej, hvor I kører op til Havvejen, som gennem Klim Strand fører Jer tilbage til Torup.Se Torup biltur på et kort
Ugens naturfoto – Citronsommerfugl.
Citronsommerfuglen er almindelig i Danmark, dens flotte gule farve ses kun nå de flyver.
Klik på billedet og se flere naturfotos.På havkik langs med Fakse bugt og 65 millioner år tilbage i tiden.
Stevns Klint Stevns Klint er 100 millioner år gammel og verdensberømt, fordi man i klinten kan følge fiskelerlaget, der er dannet for 65 millioner år siden under en verdensomspændende klimakatastrofe.
Det skiftede fra tropisk- til polar -klima i en 5.000 år lang periode, hvor bl. a, dinosaurerne uddøde. En spændende historie, som nok er et besøg værd.
Kør til Mandehoved nordøst for Store Heddinge. På Flagbanken, hvor klinten er ca. 40 meter høj, er der et udsigtstårn, med en flot udsigt til København, Øresundsbroen, Sverige og Møn samt til klinten med Stevns Fyr.
Om efteråret er det et godt sted at opleve fugle-trækket fra Falsterbo til Sjælland. På gode dage – eksempelvis den 30. august 2008 – blev der observeret 364 hvepsevåger, 123 rørhøge, 4.180 spurvehøge, 133 musvåger, 20 fiskeørne, samt en masse andre fugle.
Fra Mandehoved køres sydpå til Højerup gamle Kirke, opført af kridtsten omkring år 1250. Kirken blev af sikkerhedsgrunde lukket i 1910, da den er i fare for at styrte i havet.
Fortsæt mod Rødvig. Inden Rødvig kan Stevnsfortet besøges, såvel over som under jorden.
Næste stop er Rødvigs hyggelige, travle havn. Bygget i 1840 for at kunne udskibe produkter fra kalk- og kridtbruddene. Længere sydpå kan tages en afstikker til den lille landsby Lund.
Forsæt mod Vemmetofte Kloster, som i middelalderen var en stærk befæstet herregård. Er senere ændret til et firlænget barokslot. I 1735 blev slottet omdannet til et adeligt jomfrukloster. Man kan her gå en tur i Klosterhaven.
Tag eventuelt en afstikker til Vemmetofte Strand. Ellers fortsæt gennem Fakse Ladeplads, og videre gennem Vindbyholt. Snart derefter kører man langs med den lavvandede Præstø Fjord, hvor man året igennem kan iagttage hovedparten af de vandfuglearter, som raster i Danmark. Efter Hollænderskoven køres ad Nysøvej mod Præstø. Her får man et sidste kik til vandet.Se Fakse bugt tur på et kort
Ugens naturfoto – Dræbersnegl eller rød skovsnegl?
Billedtekst: Rød skovsnegl holder festmåltid på en svamp.
Jeg har en del ”dræbersnegle” (Iberisk skovsnegl) i min have, så jeg går jævnligt ud efter mørkets frembrud for at samle dem sammen. Herligt var det derfor på en tur til Bornholm at løbe på en rød skovsnegl.
Den røde skovsnegl er ikke så almindelig som den Iberiske. Den er oprindelig indført i Danmark i 1913. Hvis man ikke passer på, kan man let tage fejl af de to arter, og derved komme til at slå den røde skovsnegl ihjel. En af metoderne til at skelne dem fra hinanden, er at se på farven mellem følehornene. Den Iberisk skovsnegl er mørk i panden, meden den røde skovsnegl har rød pande.
Som andre snegle lever den røde skovsnegl af grønne og visne planter, svampe og af andre døde snegle.
Se flere naturfotos på Flickr – klik på fotoet.Ugens naturfoto – Tømmermand
Tømmermanden er af træbukkefamilien. Det er en bille med meget lange følehorn. Den er ret sjælden i Danmark, men kan ofte ses ved Dueodde på Bornholm, hvor denne også er fundet.
Se flere naturfotos på Flickr – klik på fotoet.
Tag til Læsø og oplev tangtagene og saltsydningen og flot natur.
Tangtag på en gård på Læsø Tang er gennem historien blevet nyttiggjort på forskellig måde. På Møn havde man produktion af tang blandt andet til madrasser og isolering. Kalvehave Tangkompagni forarbejdede f. eks. 500 tons tørret ålegræs om året fra 1917 til 1959. Den mest kendte anvendelse af tangen finder vi dog på Læsø, hvor der endnu findes gårde med tangtage.
Når man nu sidder og planlægger årets Ø-tur, som i flere år har været en tradition for os og mange andre, kunne valget jo falde på netop Læsø, som ud over de spændende tangtage også har en flot og spændende natur.
Rønnerne på øens sydside er et attraktivt naturområde med blandt andet orkideer og kødædende planter og et rigt fugleliv. Området er velegnet til vandreture, ligesom man kan komme der ud med hestevogn eller Rønnerbussen, som tager de besøgende gennem området med traktor. Adgangen er begrænset i fuglenes yngleperiode.
Ved indgangen til Rønnerne er der et udsigtstårn, med en fin udsigt ud over området. Der ligger også flere saltsydehytter, der syder salt ligesom i gamle dage.
På nordsiden finder man Læsø Klitplantage med klitheden ”Højsande”. Her er de indladsklitter blotlagt, som tidligere sandflugter har skabt. Her er også et udsigtstårn, hvorfra man kan skue ud over området.
Kærene midt på øen er en af Danmarks største hedemoser, her yngler blandt andet traner, og mosen indeholder en lang række sjældne plantearter her i blandt vibefedt, soldug, blærerod, klokkelyng og klokkeensian.
Læsøs kyst rummer flere gode badestrande, ligesom der er et spændende fugleliv langs de lavvande kyster. Da øen er flad og ikke ret stor, kan den med fordel gøres på cykel. Disse kan lejes forskellige steder på øen.Se Læsø – Rønnerne – Højsande klithede. på et kort
Ugens naturfoto – Grønbroget tudse
Grønbroget tudse klatrer glimrende Den grønbrogede tudse (også kaldet fløjtetudsen) boede i vores drivhus, hvor den hjalp med at bekæmpe skadedyrene. Tudsen lever af myrer, biller, myg, sommerfuglelarver, tusindben og små snegle. En dag kravlede den op af et flethegn i drivhuset. Efterfølgende hjalp jeg den dog ned igen.
Som så mange andre paddearter er grønbroget tudse ifølge Skov- og Naturstyrelsen gået katastrofalt tilbage gennem de sener år.Se tudsen klatre ved at klikke på billedet neden under.
Naturen i fugleperspektiv.
Svinølandet med Svinøstrømmen og Svinø Strand set fra luften.Oppe fra 300 meters højde tager vores landskab sig rigtig flot ud. Det kunne mine børnebørn Lau og Tue og jeg konstatere på en helikoptertur over lagunelandskabet Karrebæk og Dybsø Fjorde. Her oppe fra kan man rigtig se, hvordan vandet omkring os præger vores natur.
Hvad vi også kunne se var, at farvandet mellem Dybsø og Enø kaldet Kragholmstrømmen er ved at lukke helt til. I min barndom kunne der sejle en fiskekutter igennem her ind til Dybsø Fjord. Strømmen ned langs kysten har efterhånden ført så meget materiale hen foran indsejlingen, at den kun kan forceres i en kajak. Det betyder, at vandudskiftningen af Karrebæk og Dybsø Fjord, udelukkende foregår gennem kanalen ved Karrebæksminde og gennem Dybsø- strømmen.
En af grundene til denne udvikling, er at man omlagde Susåens løb, da man gravede kanalen ind til Næstved i 1938. Susåens hovedstrøm løb tidligere forbi Abbednæs. Noget af strømmen forløb videre gennem inderfjorden og ud gennem Longshave på Enø. En anden del løb ud forbi Gavnø til Kragholmstrømmen. Nu løber strømmen direkte ud gennem Karrebæksminde. Hvad det betyder på længere sigt, er svært at sige, men umiddelbart betyder det en ringere vandudskiftning i fjordene, da der nu kun er passage gennem Karrebæksminde og Dybsøstrømmen ind til de 2 fjorde.
Om en kommende havstigning grundet klimaændringer vil kunne råde bod på den udvikling, vil kun fremtiden kunne afsløre.Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Ugens naturfoto – Myrerne sværmer
På stille solrige dage er det tid for myrerne til at tænke på den næste generation. Samtidig bibringer de dog mågerne et festmåltid. På stille solrige dage er det tid for myrerne til at tænke på den næste generation. Samtidig bibringer de dog mågerne et festmåltid.
En cykeltur Stege Nor rundt
Stege Nor med Stege by i baggrunden Stege Nor på Møn dækker et område på ca, 5 m2, og er forholdsvis lavvandet med en genemsnitsdybde på 1,5 meter. På grund af det smalle indløb er der en meget lille vandudskiftning i Noret.
En Cykeltur Noret rundt kan eksempelvis startes fra Stege Havn. Der fra køres ned mod Noret, hvor man kan følge Søndersti indtil man når Voldgraven, hvor man kører op imod byporten. Denne port er fra middelalderen, og volden er vores eneste middelaldervold. Den var i gamle dage vandfyldt.
Turen fortsættes nu østpå ad Storegade og Klintevej. Lige efter Hotel Præstekilde i Keldby svinges til højre ind på Møns Golfbane, som nok er en af de flottest beliggende golfbaner i Danmark. En sti fører ned over banen til Noret. Her har man en god udsigt over Noret. Ved den østligste ende ligger Slotshøj, hvor fra man har fin udsigt ind over Noret mod Stege, ligesom man den modsatte vej kan se helt til Høje Møn. Fortsæt ad stien på golfbanen op til Keldbylille. Her kan man evt. besøge Keldbylille Museumsgaard, som er en firlænget gård opført i bindingsværk i år 1800. Gårdens udstilling viser landbruget udvikling fra 1800 op til omkring 1930.
Lige før Tåstrup kan man tage en afstikker ad Strandkildevej. Oppe på bakken får man en fin udsigt over Noret. Fortsæt gennem Svensmarke med de gamle hyggelige bindingsværksbygninger, og videre gennem Tøvelde og Bissige frem til Norets Vestlige ende. På vejen mod Lendemarke og Stege passere man Rødkilde Højskole, som ligger smukt med en park i engelsk stil ned mod Noret. Gå en tur i parken og nyd udsigten. Her fra er der knapt 2 kilometer tilbage til Stege Havn.Se Rundt Stege Nor på et kort
Ugens naturfoto – Dovendyr iklæder sig grønne alger.
Dovendyr i træerne over vores resort i Costa Rica Dovendyret er meget langsom, og må derfor camouflerer sig, for at undgå at blive opdaget af sine fjender eksempelvis jaguaren. I Dovendyret pels gror der grønne alger, hvilket giver dyret samme farve som bladene, og algerne får den fordel, at de på den måde kommer op, hvor der er mere lys.
Dovendyret tilbringer stort set hele sit liv i træerne. De kommer kun ned en til to gange om ugen, enten for at flytte til et andet træ, eller for at forrette deres nødtørft, som de graver ned i jorden, så det ikke opdages af deres fjender.
De er tilpasset et liv i trætoppene, hvor de en stor del af tiden hænger eller sidder på en gren og sover. Kun 3-4 timer om natten er den aktiv.
Jeg var dog heldig at se et bevæge sig, efter at have stået og iagttaget det i over en halv time. De blade som det lever af er meget energifattige, så dovendyret må virkelig spare på energien. Dens bevægelser er uhyre langsomme og velovervejede. Som regel hænger den med ryggen nedad, og når den skal flytte sig flytter den et enkelt arm eller ben af gangen. Det totåede Dovendyr har på arme og ben 2 lange krogede kløer, som den hager sig fast i grenene med.
Dovendyret er almindelig i den tropiske regnskov i det nordlige Sydamerika og Mellemamerika. Det var let at følge dovendyrene fra dag til dag, da de som regel kun flyttede sig over i det nærmeste træ, med de specielle blade, som de kan lide. I samme område lever også det tretåede dovendyr. De kan være svære at skelne fra hinanden. Det totåedes pels er dog noget længere end det tretåedes.Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Vis Dovendyr Costa Rica på et kort
Se dovendyret i bevægelse neden for.
På cykeltur gennem 5 skove
Redaktør af Ugebladet Niels Bangild var med på turen gennem de 5 skove. Nu nærmer tiden sig, hvor skoven iklæder sig efteråret flotte gyldne farver. Redaktør for Ugebladet Niels Bangild og undertegnede er lidt tidligt ude på vore cykler, for at sondere terrænet. Turen startede fra Vallebovej, hvor broen går over motorvejen ind på Kulsbjerg Øvelsesterræn.
Gennem øvelsesterrænets flotte varierende natur kom vi til Vallebo skov, som vi passerede på vej mod Tolstrup. Efter Tolstrup fortsatte vi videre mod Godset Lilliendal. Hans Gustav Lillienskjold købte i 1774 Skuderupgaard, hvor han opførte en ny hovedbygning og omdøbte gården til Lilliendal, som i dag er et moderne Landbrug.
Efter Lilliendal fortsættes gennem den flotte kastaniealle mod Høvdingegård. Før vi når denne, svinges til højre ind i Mern Hestehave og videre til Viemose Hestehave. Det åbne landskab mellem de 3 skove Mern Hestehave, Viemose Hestehave og Skovhuse Skov blev under 2. verdenskrig brugt som nedkastningssted for våben og materiel til modstandsbevægelsen.
Fra Viemose Hestehave forsættes nu forbi Mern Skovhuse og over i Skovhuse Skov. I det åbne landskab mellem skovene så vi glenten i sin elegante flugt blive kraftigt moppet af kragerne. Også flere musvåger kredsede over skovene.
Skovene ligger virkelig højt i landskabet, som er temmelig kuperet. I Skovhuse skov passerer vejen tæt forbi Djævlebjerg, som med sine 74 meter er noget af det højeste i skoven.
Ude af Skovhuse Skov, fortsætter vi direkte over i Vallebo Skov. Også her er temmelig kuperet. Vi fortsatte op gennem skoven til vi igen rammer asfaltvejen mod Tolstrup, som vi fulgte et lille stykke, inden vi svingede ind i Røstofte Kohave og kørte over til Røstofte Skovvej, hvor vi svingede til venstre ned forbi Troldbjergskoven, og gennem øvelsesterrænet tilbage til Vallebovej.Vis 5 skove, Sydsjælland på et kort
Ugens naturfoto – En svale i flugten
Svalen er en fantastisk flyver Klik på fotoet og se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Mols Bjerge bliver den næste Danske Nationalpark.
Udsigt ud over Mols Bjerge fra Trehøje. Man kan ærgre sig over, at et unikt landskab som Møns Klint ikke blev del af en dansk nationalpark. Til gengæld er et andet unikt landskab på vej til at blive nationalpark nemlig Mols Bjerge.
Da isen under sidste istid gled op gennem Storebælt, delte den sig i 2, og skubbede den foranliggende jord op til en højde af 137 meter, som det højeste punkt, nemlig Agri Bavnehøj. Her oppe er der en fantastiks udsigt ud over Mols og det omgivende farvand. Ja! i klart vejr, kan man se til Sjælland.
Her fra kan man køre længere ind i ”Bjergene”. Der støder man bl. a. på dødishuller, dannet ved at isen smeltede, og vandet løb ud i bunden af hullet. Anderledes med slugterne, som blev skabt, ved at vandet løb igennem dem.
Flere steder støder man på de højryggede agre, resterne efter det landbrug, der fandt sted i middelalderen. Dette blev dog opgivet allerede i 1700 tallet, hvorefter lyngen tog over, og krattene udviklede sig til løvskov.
Syd for Toggebo, som var et bosted i jernalderen kommer man til Trehøje, der med sine 127 meter er det næsthøjeste punkt i Mols Bjerge. Her ligger 3 broncealderhøje foruden de ca. 20 andre gravhøje i området. Her oppe fra er der igen en fantastisk udsigt, og mange rovfugle svævede rundt på opvindene, der skabes rundt om bakkerne.
Mols Bjerge søges ved hjælp af naturpleje med dyr, bragt tilbage til det oprindelige overdrevslandskab med de markante enebærbuske, der står som skulpturer i landskabet. De tørre sandrige solbeskindede bakker er levested for mange sjældne insekter og planter.Vis Mols Bjerge på et kort
Bolignød hos vandrefalkene
Vandrefalkebolig De danske vandrefalke mangler boliger. De bygger normalt deres reder på klippehylder. Dem har vi dog ikke så mange af i Danmark. Kun på Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm har vi naturlige redesteder til Van- drefalkene, og det er da også kun her vore tre vandrefalkepar holder til.
Vordingborg Kommune har af miljøministeriet fået til opgave at hjælpe vandrefalkebestanden frem i Danmark. For at hjælpe med til dette har kommunen besluttet at tilvejebringe flere redemuligheder udtaler af- delingsleder Paul Debois. Vi har i samarbejde med Danish Malting Group fået opsat en vandrefal- kekasse på virksomhedes skorsten i Ørslev.
Den 10. juni var der så indbudt til “housewarming” for den nye vandre- falkebolig. Formanden for miljøudvalget Erling Nilsen takkede direktør Kim G. Jørgensen og produktionschef Søren Jensen for samarbejdet, og forærede virksomheden en uglekasse, til opsætning i virksomheden. De har også fået opsat tårnfalkekasser, så DMG kan virkelig gøre en forskel for fuglene.Ugens naturfoto – Markblomster
Valmuer og kornblomster i marken.
Valmuerne ses ofte i vore marker, medens kornblomsterne beklageligvis stort set er sprøjtet væk.
Klik på fotoet og se flere naturbilleder på min Flickr photostreamNaturskoletur
At fange fisk og smådyr i fjorden var den mest populære post Skal vi sikre, at der også i fremtiden vil være natur til vore efterkommere, er det vigtigt, at vi får et forhold til den. Det får man kun ved at komme ud i den og lære den at kende. Derfor er det vigtigt, at skolen sammen med forældrene påtager sig ansvaret for at det sker. Mange skoler har da også taget ideen om ”udeskole” op, hvilket blandt andet er sket på Sværborg skole.
I alt 15 børn 2 lærere fra 3 og 4 klasse, nogle forældre og undertegnede deltog i turen først i oktober 2008. Turen startede med 10 km cykeltur fra Sværborg Skole til Avnø. Efter indkvarteringen på sovesalene bød naturvejleder Kari Hald velkommen og fortalte om dagens program, der bestod i et ”Get Moving” program, hvor børnene via GPS skulle finde poster placeret i den fredede natur .
Efter instruktionen begav de forskelle grupper sig af sted. Hver gruppe havde sit eget navn og flagfarve og var foruden GPSen udstyret med en Walkie Talkie til kommunikation med naturvejlederen.
På en af posterne skulle der tælles sæler ude i Avnø Fjord. På en anden fik de vaders på og gik ud i fjorden, for at fange fisk og smådyr. Der var endvidere en post, hvor man skulle gætte hvor salt vandet i fjorden er, og endelig en hvor man skulle forsøge at få lavet et bål ved hjælp af et brændglas.
Tilbage blev de indfangne fisk og smådyr hældt op i det store akvarium, hvor der i forvejen var forskellige fisk og krapper. Kari Hald fortale om dyrene i akvariet, som alle stammer fra fjorden.
Aftensmaden blev lavet over bål, og senere blev der bagt pandekager over bålet. Utroligt hyggeligt på den dejlige stille og stjerneklare oktober aften.
Den næste dag inden cykelturen hjem, gik det igen ned til fjorden for at se på sælerne i en stærk kikkert. Der var ca. 130 sæler. En sådan naturskoleoplevelse kan børnene lære meget af og leve længe på.Nyord er et af Vordingborg Kommunes flotteste naturområder.
Handicapvenligt fugletårn på Hyldevang Øen Nyord kommer man til via en dæmning/bro fra Ulvshale på Møn. Øen er på ca. 510 ha, hvoraf en stor del er strandenge med et rigt fugleliv. Fuglelivet kan betragtes direkte fra landevejen over engene. Der er et fugletårn midt på engene, men nu har Skov- og Naturstyrelsen etableret et naturcenter på gården Hyldevang, der ligger for enden af engene, lige før man kører op på den høje del af øen. Her er der også et handicapvenligt fugletårn, foruden legeplads og shelters, som man kan overnatte i.
En del af engene ejes af Fugleværnsfonden, der købte de første områder i 1971. Engene er en af Danmarks vigtigste engfuglelokaliteter. Her yngler som et af de få steder i Danmark stor kobbersneppe, der desværre har været i tilbagegang i de senere år. Der skulle dog i år være 12 par ifølge Allan Nielsen fra Fugleværnsfonden.
Lodsejerne på Nyord er gået sammen om et græsningsfællesskab, der står for pleje af engene til glæde for vadefuglene. Der yngler ca. 20 arter af vadefugle, ænder, måger og terner i reservatet. Der ud over er engene en vigtig rasteplads for fuglene i træktiden, ligesom området besøges af havørnene og vandrefalkene.
På den høje del af øen ligger Nyord By med sin lille havn. Man kan ikke køre ind i byen, men skal parkere lige uden for. Det giver til gengæld ro til at nyde landsbymiljøet på en gåtur i byen med dens gamle gårde og huse.
Turen kan evt. afsluttes med en kop kaffe med æblekage i haven ved Lolles Gaard, eller i dårligt vejr inde i de hyggelige gamle stuer.Se Nyord, fugletårn, naturcenter og Nyord By på et kort
Ugens Foto – Svale ved sin rede.
Svalen tager sig et hvil.
Landsvalen er en hyppig ynglefugt i vores landbrugslandskab, hvor den anbringer sin rede i stalde og udhuse. Den laver sin rede af ler, der bliver klinet sammen med spyt og strå. De lever af insekter, som de fanger i luften.De flyver til Afrika om vinteren, hvor de overvintrer syd for Sahara.
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Tag ud og se på blomster på ”De vilde blomsters dag”
Tjærenellike på Stejlebanken De vilde blomster er i tilbagegang, ikke mindst på grund af den megen brakjord, der igen bliver taget under plov i disse år. Der findes dog stadig steder med spændende vilde blomster, som kan opleves på ”De vilde blomsters dag”.
Specielt på vore overdrevsarealer finder man stadig et varieret planteliv. Stejlebanken ved Dybsø Fjord, er et sådant overdrev. Her finder man blandt andet den fredede Maj-gøgeurt, som er en orkidé. Den har en kraftig stængel med purpurfarvede blomster.
Tjærenelliken er en iøjefaldende nellikeart. Navnet tjærenellike skyldes, at den har et klæbrigt stof på stænglerne, som den bruger i en kemisk krig mod de insekter, der prøver at stjæle nektar fra den, ved at kravle op ad stængelen. Disse insekter er ikke i stand til at bestøve planten. Det kan kun bier og sommerfugle.
Her findes også blomsten Bukkeblad sammen med en lang række andre af overdrevets blomster.Vis Stejlebanken på et kort
Floderne i Laos har megen flot natur at byde på.
Vi sejlede på U floden i det nordlige Laos Mekongfloden er en af Asiens vigtigste floder, og har i årtusinder været regionens vigtigste transportvej. Med sin længde på 4.350 km løber den gennem mange lande i Sydøstasien. Sejlads er ikke mulig i hele dens forløb, men man kan f. eks. tage en 2-dages sejltur fra det nordlige Thailand til Luang Prabang, den gamle hovedstad i Laos. Eller man kan, som vi gjorde nøjes med en dags sejlads til Pakbeng, hvorefter vi kørte i bil op til Oufloden i det nordlige Laos.
Sejlturen ad Mekongfloden byder på storslået natur, ligesom man kan iagttage livet langs med floden, som for mange områders vedkommende er den eneste forbindelse til omverdenen. Da der ikke sejles om natten, overnatter man i Pakbeng på vejen.
Som sagt tog vi ikke den slagne vej, men kørte op gennem det nordlige Laos til byen Nong Kiaw, der ligger ved Oufloden, som er en biflod til Mekongfloden.
Det var en spændende og flot køretur. På vejen passerede vi laotiske landsbyer, hvor der sjældent ses turister.
Fremme ved Nong Kiaw, blev vi installeret på Nong Kiaw Riverside Lodge, hvor vi havde booket plads nogle dage. En Lodge vi varmt kan anbefale. Den bestyres i øvrigt af en dansker. Lodgen ligger med en fantastisk udsigt ud over floden, og det omgivende landskab. Området her betegnes ofte som et af de flotteste i Laos. Herfra kan der fortages spændende vandre eller cykelture. Man kan også foretage bådudflugter længere op ad floden. Efter at have nydt området, sejlede vi ned ad Oufloden til Luang Prabang i en lille båd. En fantastisk flot sejltur som tager ca. 8 timer, inden vi så nåede Luang Prabang.
Luang Prabang blev grundlagt helt tilbage i 600-tallet. I virkeligheden kan man kalde Luang Prabang for een stor seværdighed. Byen rummer i alt 30 templer, hvor det ene er flottere end det andet. Byen er erklæret World Heritage Site af UNESCO.
PS: Vi kan i øvrigt skabe kontakt til en Laotisk Turarrangør.Vis Nong Kiaw ved Oufloden i Laos på et kort
Ugens naturfoto – Stor flagspætte
Den store flagspætte fodrer sine unger.
Stor flagspætte er den mest almindelige spætte i Danmark. Den holder hovedsageligt til i vore skove, men findes også i vore parker og haver.
Man ser den bedst om vinteren, hvor der ikke er blade på træerne. Ved at følge lyden af dens trommehvirvler kan man spotte den oppe i træerne.
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostreamSpøgelser – eller hvad?
Jeg var i 2008 på en dykkertur til Koh Haa øerne ud for Koh Lanta i Thailand. Vi så selvfølgelig mange farvestrålende fisk. Også en havskildpadde og en havslange blev det til.
Det flotteste der blev set var dog Gost Pipefisk, som I kan se på billedet. De ligner noget fra en anden verden, men er en fisk. Spøgelsesnålefisk er nok det nærmeste vi kommer navnet på Dansk. De er langt ude i familie med søhestene, men også med den hjemlige fisk tangsnarren og tangnålen.
Gost Pipe-fiskene lever i tropiske farvande på 10 til 30 meter vand. De står for det meste stille i vandet, ofte tæt på fjerkoraller, hvor de falder i med baggrunden.
Da mange af dem ikke er meget større end en lillefinger, er de svære at få øje på. Om natten bliver de aktive, og går på jagt efter dyreplankton. De svømmer altid med hovedet nedad, som man ser dem på billedet.
På grund af den globale opvarmning er koralrevene i fare for at gå til, hvilket også vil medføre, at fisk som Gost Pipefiskene mister deres levesteder.Se Koh Haa øerne ud for Kog Lanta i Thailand på et kort
Ugens naturfoto – stor vandsalamander
Stor vandsalamander hun spottet i min have en mørk aften. Den kan blive 14-18 cm lang. Lægger sine æg i vandet, og forlader derefter vandet igen i eftersommeren. Den overvintre i hulninger eller under blade og lignende.
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Ugens naturfoto – En blå blåmejserede.
Blåmejsen har selvfølgelig fundet noget blåt redemateriale. Blåmejsen er en almidelig fugl i vore haver. Den bygger sin rede i huller i træerne eller i de mejsekasser vi sætter op. Blåmejsen er kun en delvis trækfugl, som vi også har glæde af om vinteren.Får naturen alligevel gavn af kommunesammenlægningen?
Naturgenopretning af Mern Å Danmarks Naturfrednings Forening var vi meget nervøse for at naturen ville komme til at lide voldsom under kommunesammenlægningen. Det er endnu for tidligt at sige hvilken vej det går, men der er trods alt ting i gang, som lover godt for fremtiden udtaler talsmand for DN Ivan Ingemansen.
Et af de naturgenopretningsprojekter, som Vordingborg kommune har sat i gang er en genopretning af Mern Å. Åen har sir udspring omkring Teglstrup og Dyrlev skovene. Åen løber gennem søerne Bundløs, Benthes, Ugleduge-Lekkende og Maglemose Søerne.
Netop løbet gennem Maglemose Søerne, er problematisk, idet vandkvaliteten i søen på grund af næringsstoffer, er meget dårlig. Projektet går derfor ud på at lede åen uden om søerne på en strækning af ca. 1050 meter.
Formålet er at forbedre forholdene for fisk, fauna og flora i åsystemet.
I Mern Å lever en selvproducerende ørredstamme, der anses for at være en oprindelig Sjællands stamme. På Sjælland er der kun 2-3 vandløb, hvor ørrederne har overlevet tidligere tiders udretning og rørlægning af vandløbene. Ørredstammen er på den nationale rødliste over truede fisk. Der lever også en brakvandsaborre i åen, som heller ikke har optimale vilkår.
Da åen har gode faldforhold har den et stort naturpotentiale, men som det er nu har Maglemose Søerne en negativ indvirkning på åen. Reguleringen vil blandt andet medføre et højere iltindhold til gavn dyr og planter, og at ørrederne kan bruge strækningen til at komme længere opstrøms for at gyde. Lodsejerne omkrig åen er positive overfor projektet, og kommunen vurderer at der kun vil være en minimal miljøbelastning i anlægsfasen.
Naturen har det ikke så godt i disse år, men hvis Vordingborg Kommune fortsætter i det spor er der grund til lidt optimisme på naturens vegne.Møns Klint er også vandrefalke.
Møns Klint i morgenlys Møns Klint er den mest spektakulære naturoplevelse i Vordingborg kommune. Et besøg ved Klinten giver også mulighed for at iagttage falkeparret på klinten.
Møns Klint er en kridtformation dannet af kalkskaller fra mikroskopiske dyr, der levede i det tropiske hav, der for 75 millioner år siden dækkede Danmark. Istidsgletscherne har skubbet kridtflagerne op så de i dag ligger synlige i over-fladen. Dronningestolen er i dag det højeste punkt med sine 128 meter, men klinten er hele tiden under forandring, idet dele af klinten med mellemrum styrter ned på stranden. Det er derfor på eget ansvar, når man begiver sig ud på og ned ad klinten.
Fremme ved klinten, kan man vælge at gå en tur på de afmærkede stier langs klintens kant, eller man kan gå ned ad trapperne til stranden.
Selv valgte jeg at tage ned til klinten i sidste uge, for at høre ornitolog Niels Peter Andreasen fortælle om og vise vandrefalkene, som igen har etableret sig på klinten. Niels Peter har fulgt Falkene tæt siden de i 2001 efter 30 års fravær vendte tilbage til Klinten. Jeg mødte ham på den sidste platform på Maglevadstrappen, hvor fra han kunne udpege redehullet i klinten nær Dron-ningestolen. Senere gik vi ned på stranden for at spejde efter falkene og deres 3 unger, der forlod reden omkring grundlovsdag. Niels Peter fik da også fundet de 2 af ungerne på toppen af klinten et stykke mod syd. Senere ankom hunnen med mad til ungerne.
Niels Peter fortæller, at der er yderligere 2 par i Danmark, nemlig et par på Stevns Klint, og et par på Bornholm. Han forventer dog, at flere par vil etablere sig i de kommen de år. En tur på standen giver også mulighed for at finde forskellige forsteninger der stammer fra kridthavet.Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Se Møns Klint på et kort
Naturvandalisme på Knudshoved Odde nej! – men den er blevet naturgenoprettet.
Knudshoved Odde er blevet naturgenoprettet. Enkelt besøgende på Knudshoved Odde, har givet udtryk for, at naturen på Knudshoved Odde ser farligt ud. Men som et gammelt ordsprog siger, ”skal det være skidt før at det bliver godt”. Således også på Knudshoved Odde.
Det blev sidste år besluttet, at noget måtte gøres, da det værdifulde overdrevslandskab, var ved at springe i skov. Det blev derfor besluttet, at en stor del af del af den vedtilvækst, der har været gennem de sidste mange år skulle fjernes. Vordingborg kommune har derfor i samarbejde med Rosenfeldt Gods sidste efterår hyret en entreprenør med en stor knusemaskine til at fjerne de uønskede buske og træer.
Det ser selvfølgelig ikke kønt ud i starten, men inden længe vil sporerne efter naturplejen være forsvundet, og overdrevslandskabet vil komme til sine fulde ret, som det fremstod i 1952, da det netop blev fredet for at bevare dette åbne overdrevslandskab.
Der vil efterfølgende blive lavet en plejeplan for området, som skal godkendes af naturklagenævnte. Det er vigtigt løbende at pleje området, så det ikke igen bliver tilgroet med buske og træer.
Møljørådet var mandag den 11. maj på besigtigelse på Knudshoved, og der blev fra alle sider udtrykt tilfredshed med resultatet.I Costa Rica er 27 procent af landet dækket af nationalparker.
De hængende broer i regnskoven er ikke helt kørestolsvenlige, det lykkedes os alligevel med besvær at besøge et par stykker. Etableringen af en nationalpark på Møn glippede desværre i første omgang. Det var beklageligt udtrykte borgmester Henrik Holmer på et møde med Danmarks Naturfredningsforening for nylig.
Når vi danskere rejser ud i verden besøger vi i vid udstrækning nationalparkerne i besøgslandet. De turister, der kommer her til landet, ville ligeledes i højere grad have besøgt Møn, hvis øen var omtalt som en nationalpark.
Anderledes ser det ud i Costa Rica, som vi besøgte for nylig. Costa Rica ”den rige kyst” kaldte Columbus landet, da han kom hertil i 1502. Det skulle dog senere vise sig, at der ikke var meget guld at komme efter. Til gengæld kan man sige, at landet er meget rig på natur. 27 procent af landet er dækket af nationalparker, såvel offentlig ejede, som privatejede arealer. Og den fantastiske natur tiltrækker mange turister.
Ordet regnskov skal tages bogstaveligt, idet det regner meget. Et besøg i tågeregnskoven kan være en våd tur. Det er dog en helt speciel oplevelse, at besøge de hængende broer, hvor man går gennem og over trætoppene. Træerne er selvstændige biotoper, hvor der på et enkelt træ kan leve helt op til 1000 plante og dyrearter. Her træffer man blandt andet på brøleaberne, dovendyrene, sjældne fugle såsom Quetzalen, hvis fjer var mere værd for Mayakongerne end guld. Desuden flotte sommerfugle, sjældne padder og meget andet. Der gøres en stor indsats for at bevare biodiversiteten.
Med kyster både til det Caribiske hav og Stillehavet, er der ligeledes et fantastisk maritimt liv, hvorfor der også er etableret maritime nationalparker. Blandt andet af hensyn til flere skilpaddearter, hvaler, rokker og andre truede havdyr.
Vi har jo ikke dens slags spændende dyreliv i de danske farvende. Men det kunne være en oplagt ide at lave en maritim nationalpark i farvandet mellem Møn og Sydsjælland.Vis Tågeregnskoven i Costa Rica på et kort
Ugens naturfoto – Blishøne med unge
Blishøne finder føde til sin unge.
Blishønen er let genkendelig på sin hvide blis i panden. Den er en hyppig ynglefugl i søer og moser. Om vinteren søger de ud til vore kyster, hvor man finder dem i store flokke. Den lever af vandplanter og smådyr i vandet.
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostreamEn morgentur i Hollænderskoven
Hollænderskoven ved Præstø Fjord De danske kystskove skal helst besøges inden skovens træer springer ud, fordi man så kan gå i skoven og samtidig se ud over vandet. Således også med Hollænderskoven, som ligger lige nord for Præstø. Navnet skulle den efter sigende have fået, fordi 2 hollændere, der arbejde som mejerister i nærheden, ridsede deres navne på nogle bøgetræer i skoven.
Lige før Even Bro går der en skovvej ind i skoven, hvor der kan parkeres. Man kan nu ad skovvejen gå ud langs fjorden. Hollænderskoven er en gammel bøgeskov. Langs fjorden findes en del gamle egetræer. Fra skovvejen har man en god udsigt ud over rørskoven og vandet, hvor svanerne ror rundt på det blanke vand, et gåsepar flyver gakkende langs med skovkanten, og spætten er i gang med at hakke sig et nyt bo i et udgået træ. Er man heldig, ser man også havørnen, som har sin rede ved Evensø jagte ud over fjorden.
I rørskoven bygger ænder, blishøns og svaner deres reder, og hejrerne står i vandkanten på jagt efter et måltid mad. Følg skovvejen/stien langs med vandet. Til sidst når man ud til skovens sydøstlige hjørne, hvor man har en glimrende udsig til Lilleholm og Storeholm ude i Præstø Fjord.
Man kan herefter følge skovbrynet ca. 600 meter vestpå, hvorefter man går til højre ind ad skovvejen tilbage mod udgangspunktet. I skoven er fuglekoret i gang. Mest fremtrædende er bogfinkens ”det det det kan jeg sige lige så tit det skal være” afbrudt af skovskadens hæse skrig, og musvågens rede i grenkløften kan også spottes her, inden der kommer blade på træerne.Vis Hollænderskoven på et kort
Cykeltur i Stensby & Langebæk skov.
Udsigt ud over Storstrømmen I skovens dybe stille ro, hvor sangerhære bo…..
Sådan indleder Fritz Andersen i 1864 sin hyldest til de danske skove. En cykeltur gennem Stensby- og Langebæk Skov på det sydligste Sjælland lever helt op til den beskrivelse.
Skovene vokser i et dødislandskab. Landskabet der på det højeste punkt i skoven er 36 meter faldet brat ned mod kysten. Skovene er overvejende løvskov med store partier af bøgeskov, der allerede nu lukker sig som et tag over skoven. Jorden er meget kalkholdig, hvilket gør, at her findes sjældne orki-deer, ligesom man også her finder blå anemone og andre planter, der hovedsagelig vokser i natursko-ve.
Lige før kysten går skoven flere steder over i strandeng. Skovene har et rigt fugle- dyre- og insektliv, og på hele turen følges du af fuglesang og skovduernes kurren.
Start i den vestlige ende af Stensby Skov (se kort). Følg skiltene til vandreruten ”Sjællandsleden”. Ved det første vejkryds kan I tage en afstikker ud til kysten, hvor man får et flot kik til Farøbroerne og Tærø.
Fortsæt gennem skoven til det idylliske Petersværft. Her opførte godsejer Peter Johansen, Petersgård i 1777 et skibsværft. Ostindienfareren Cron Princesse Louice Augusta blev bygget her. Fra 1807-14 var værftet flådebase og værft for genopbygning af den danske flåde, som vi mistede til englænderne i 1807.
Fortsæt turen ad den kystnære skovvej videre ind i Langebæk Skov. Også her er der mulighed for at slå et smut ud til kysten. Fremme ved asfaltvejen svinges til højre mod den hyggelige havn ved Langø-dæmningen. Her er borde og bænke til kaffen eller madpakken.
Til tilbagevejen gennem Langebæk Skov kan den lidt nordligere skovvej benyttes tilbage til Petersværft. I Stensby Skov kan man tage vejen op til Stensby Linie, så man også får et kik på skoven ude fra.
Vis Gennem Stensby og Langebæk Skov på et kortNyd naturen på Bogø grundlovsdag.
Jytte og Frank Evers går en tur i Østerskoven på Bogø hver dag På Bogø har der i ca 100 år eksisteret en upolitiks Grundlovsforening, måske den eneste i Danmark. Hvert år festligholdes grundlovsdag med et optog af flot pyntede køretøjer. Optoget starter på normalt på Bogø Hovedgade kl. 12.30, hvorefter optoget køre af en 12 kilometer lang rute rundt på øen. Kl. 14.30 ankommer optoget til Skovpavillonen i Bogø Østerskov, hvor der er levende musik. Grundlovstalen holdes kl. 15.00.
Bogø ligger naturskønt mellem Sjælland og Falster. Først i 1943 blev der bygget dæmning mellem Møn og Bogø. Før den tid var der en færge i form af en robåd, der sejlede mellem Møn og Bogø. Fra Dæmningen er der en flot udsigt til henholdsvis Grønsund og Letten.
I den vestlige ende er Bogø forbundet med Farø via en dæmning, som blev anlagt i forbindelse med bygningen af Farøbroerne i 1985.
Ud over at deltage i grundlovsarrangementet kunne man benytte lejligheden til at se på naturen på Bogø. Allerede fra dæmningen fra Møn til Bogø kan man iagttage det rige fugleliv langs med dæmningen. På den østlige side af Bogø By ligger Bogø Østerskov, der hovedsagelig består af løvskov med bøg, ahorn, ask, storbladet lind og hassel. Langs skoven er der en tæt bræmme af rørskov, som kan ses hvis man benytter sig af de stier der udgår fra vejen gennem skoven.
Kør også en tur ud af Stenkildevej. Lige før feriekolonien, kan man gå op ad markvejen til venstre. Her får men en flot udsig til Tærø og de Sydsjællandske skove.
Kør også en tur ud til den lille hyggelige havn Skåningbro, hvor der er en flot udsigt til Farøbroerne.Se steder på Bogøtur på et kort
Når hvidtjørnen blomstrer er det tid en tur på Knudshoved Odde
Axel Johanson spejder ud mod Oddens vestligste punkt. Knudshoved Odde kan besøges året rundt. I maj/juni, hvor hvidtjørnen blomstrer får man dog mest ud af besøget. Kør til Knudskovs parkeringsplads først i skoven. På hverdage kan man fortsætte ud til Knuds-skovgård. Der skal betales parkeringsafgift til Rosenfeldt Gods. Forsæt gennem skoven og følg markvejen midt på Odden, eller gå ud langs med kysten til Draget.
Knudshoved består af moræne dannet af Storbæltsgletscheren ved istidens slutning. Mellem de enkelte morænebakker er der lavtliggende flader, som enten er smeltevandssletter eller strandvoldssletter.
Axel Johanson tidligere lærer på Svend Gøngeskole og ivrig arkæolog ledsagede mig på turen der ud. Han fortæller, at der på Odden er fundet bopladser fra jægerstenalderen. Området var ved slutningen af istiden for ca. 12.000 år siden en vigtig lokalitet for stenalderens jægere. De mødtes her for at jage renerne på deres vandring nordover. Danmarks var da endnu landfast med Østeuropa og England.
Draget kan være overskyllet ved højvande. Lige efter Draget ligger det gamle traktørsted. Her er der en del skovbevoksning af bl. a. småbladet lind her i blandt et kæmpestort gammelt træ. Længere fremme afløses træbevoksningen af spredt krat af blandt andet hvidtjørn med åbne områder i mellem. Her er flere vandhul-ler, hvor i man kan høre den sjældne klokkefrø, hvis stemme lyder som en klokkeringen. Den blev efter sigende indført til Danmark i 1500-tallet af Peder Oxe.
På Odden træffes mange forskellige fugle, vi så foruden de almindelige fugle på Odden bl. andet Fiskeørn, Glente og yderst ude en Stenvender. Odden er et af Danmarks flotteste overdrevslandskaber. Allerede i 1415 udstedte Erik af Pommeren et kongebrev, der gav Vordingborgs borgere græsningsrettigheder her. Først i 1920 blev rettighedderne overdraget til Rosenfeldt. Nu naturplejes området af galoway køer.
På den vestlige spids er der i klart vejr en flot udsigt til øerne i smålandsfarvandet.Se Knudshoved Odde på et kort
Naturen skal bindes sammen
Naturkorridorer Vi har desværre ikke så meget natur i Danmark, og det vi har findes spredt og unden sammenhæng. Danmark er forpligtiget til at bevare biodiversiteten. Dette kan lade sig gøre, hvis vi får bundet vore spredte naturområder sammen i et netværk.
I forslaget til ”Fremtidens natur i Vordingborg kommune” (se link) indgår udpegningen af en række korridorer. Korridorerne består af områder med spredte og fragmenterede naturområder og af områder med potentiale for naturgenopretning f.eks. afvandede moseområder, små vandløb som er regulerede, eller områder hvor oprensning og nyetablering af vandhuller bør prioriteres højt. Ved en målrettet naturgenopretningsindsats i korridorerne kan der med tiden skabes værdifuld natur, som kan forbedre dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Konkrete naturgenopretningsprojekter er derfor af helt afgørende betydning for at skabe en bedre og mere sammenhængende natur i kommunen.
I mange tilfælde indgår afvandede moseområder og regulerede bække og åer i korridorområderne. Konkrete naturgenopretningsprojekter kan f.eks. være frilægning af rørlagte vandløb, tilbagelægning af åer i et slynget leje, oprensning af vandhuller, hævning af vandstanden i afvandede moseområder eller etablering af vedvarende græsarealer i lavbundsområder og langs vandløb. I forbindelse med Vandrammedirektivets vandoplandsbaserede indsatsplaner vil ådale og andre vådområder blive områder med særligt fokus.
Et eksempel på et korridorområde udpeget med baggrund i et tidligere vådområde er Køng Mose, Svinø Nor og Skaverup Nor. Disse vådområder var omkring år 1900 inden afvandingen for alvor tog fart vigtige naturkorridorer.
Der findes mange lignende områder, som ved hjælp af naturgenopretning kunne være med til at binde naturen sammen.
En kanotur på Susåen er en stor naturoplevelse for børnene.
På en kanotur på Susåen kommer man tæt på natuern. Vordingborg kommune har desværre igen åer, der er vandførende nok, til at man kan sejle på dem. Man skal derfor uden for kommunen for at få sig en kanotur, med mindre man tager en tur langs kysten, som i øvrigt er den længste kyststrækning for en kommune i Danmark.
Den nærmeste å med kanosejlads er Susåen, som er Sjællandske største og længste å. Åen er 89 kilometer lang, og har sit udspring nær Rønnede. Den tager sig en stor omvej, hvor den løber gennem Holmegårds Mose og Tystrup Bavelsesøerne, før den rammer sit udløb i Karrebæk fjord. Susåens forløb er dannet af istiden for ca. 15.000 år siden. Siden istiden har åens omegn været et godt sted at bo. Det vidner blandt andet de mange oldtidsgrave om.
I middelalderen var Åen en meget brugt færdselsåre. Der er blandt andet blevet fragtet spegesild op til munkene på Sorø Kloster, og den anden vej er den blevet brugt til at fragte tømmer og andre varer ned til Næstved.
En kanotur starter for mange ved Broby, men kan også startes længere oppe af åen.
Starter man her sejles gennem åen ud til Tystrup Bavelsesøerne. Her forsættes sejladsen sydpå til man igen rammer åen ved Gunderslevlille, hvorefter man forstsætter mod Næstved. Tager man den store tur, kan man benytte de lejerpladser, der findes langs åen til en overnatning.
Mig og børnebørnene, nøjedes med en tur fra Nåby (se www.brobykanoudlejning.dk). Vi sejlede her gennem Gerdrup enge hvor køer og heste græsser fredeligt langs åen. Vi mødte gråænder med ællinger, blishøns, rørhøns, rørhøg og en isfugle blev det også til. Den sidste del af turen går gennem Herlufsholmskoven, hvor vi også passerer Herlufshoms Kostskole. Efter ca 4 timer nåede vi frem til Rådmanshaven i Næsted, som er endestationen for sejladsen.se Kanotur Susåen på et kort
Jydelejet er en af Vordingborg Kommunes mest spændende biotoper.
Her er Britt og Christian Toksvig sammen med Lene Meyer og lille Morris Toksvig på vej gennem Jydelejet. Jydelejet er et meget smukt overdrevslandskab, som ligger bag Møns Klint. Området er kendt for med sin kalkholdige jord, at give gode betingelser for et væld af spændende planter, her i blandt ikke mindst en lang række orkideer.
Jydelejet er også kendt som et godt udflugtsmål, hvis man vil se mange forskellige trækkende småfugle raste i det særprægede landskab, og over landskabet kan man opleve træk af flere ørnearter og andre rovfugle.
Parker ved Hunosøgaard, og følg markvejen ind igennem overdrevslandskabet, med dets enebærbuske og spredte trægrupper afløst af de næringsfattige græsningsområder, som afgræsses af de udsatte Gallowaykøer. Jydelejet er en dal der strækker sig ud mod selve Klinten.
For enden af Jydelejet kommer man til Klinten. Først til Lille Taler, og følger man stien til højre kommer man til Store Taler, med en fantastisk flot udsigt ud over klinten. Fra Store Taler følges stien langs klinten hen til Hyldedalsfald. Herfra går en sti ned til Hyldedalsvej. Gå til højre ad Hyldedalsvej gennem skoven, til I kommer til en sti, der fører op til Aborrebjerg, der med sine 143 meters højde, er det højeste punkt i området. Her fra kan man i øvrigt i klart vejr se Stevns mod nord og broerne over Storstrømmen i vest, ligesom der er en flot udsigt ud over det Mønske landskab.Se Jydelejet Møns Klint på et kort
Bakkebøllestien byder på forskellig natur.
Bakkebøllestien starter ved Vordingborg Nordhavn Ikke mange der færdes på Bakkebøllestien tænker på, at de kører eller går på en gammel jernbanestrækning. Som så mange andre nedlagte jernebanestrækninger byder Bakkebøllestien også på flotte og forskellige natursenarier.
Togene kørte mellem Masnedsund og Kalvehave fra 1897 til 1959. Banen var 20 kilometer lang med 12 stationer eller ”trinbræt”. Et af trinbrættene var Bakkebølle, som har givet navn til stien.
Fordi naturen langs stiem er så varieret, er det en flot oplevelse hele året, men selvfølgelig er det forår og sommer, man oplevere den variede plantevæks langs stien, som indeholder både planter som på grøftekanter, levende hegn og skovens.
Stiene starter ved Vordingborgborg Norhavn og løber på det første stykke gennem marienlyst’s marker. Her er en flot udsigt ud over Storstrømmen. Lige efter vejen ned til Marienlyst Gods kører man lamgs med Dyrhave skov. Deefter kommer endnu et åbent stykke inden man kører gennem Drejer Skov. Den næste lille kilometer kører man gennem Villakvarteret i Nyråd, inden man når frem til Vintersbølle Skov. Her passer man bl. a. Kløften med den stejle skråninger og efter en tur på ca. 4 kilometer når man frem til Lergravvej, hvor stien slutter.
Som Ulrik Jensen skriver på Danmarks Naturfrednings Forenings hjemmeside www.dnvordingborg.dk En tur på Bakkebøllestien mellem Vordingborg og Bakkebølle er en dejlig og afvekslende oplevelse gennem det skønne sydsjællandske landskab.: Havudsigt, åbne marker og dejlige løvskove. For den der har øjnene med sig vil turen afsløre en ridom af vilde planter. Langs Bakkebøllestien vil man kunne finde en stor del af Dnamarks vilde grøftekantsflora. De mange blomster betyder også et rigt insektliv, bl.a sommerfugle. Også fuglene, bl.a lærkerne, agerhøns og gulspurv finder i grøftekanterne velegnede ynglesteder, og planterne og insekterne udgør året rundt et velforsynet spisekammer.Se Bakkebøllestien på et kort
Albuen skal besøges, når engelskgræsset blomstrer.
Albuen med fyret og blomstrende engelskgræs Albuen er en 7,5 kilometer lang tange – en krumodde – der udgår fra det Sydvestlige Lolland med Nakskov Fjord på den ene side og Langelandsbæltet på den anden.
Odden er skabt af sand og sten, som er ført hertil gennem tusinder af år. En skøn plet, som skal besøges, når engelsk-græsset blomstrer.
Omkring år 1370 etableredes et større sildemarked her, fordi kongen havde mistet rettighederne til sildemarkedet i Skanør og Falsterbo i Skåne, men Albuen var også en vigtig vinterhavn for flådens skibe. Senere udviklede Albuen sig til et egentligt fiskerleje.
Start turen ved Ydø Campingplads. De første fire kilometer kaldes Dragene. På tangen findes mange sjældne planter, og specielt på det første stykke finder man op til 100 forskellige arter.
Af hensyn til fuglene bør man følge stien – specielt i yngletiden.
Albuen er præget af et rigt fugleliv. Specielt mange vadefugle såsom Rødben, Klyde, Regnspove, Kobbersneppe og Ryler søger føde på det lave vand på fjordsiden. Efter fire kilometer når man til Nakken på selve Albuen. Her boede der før hen fire fiskerfamilier. Nu benyttes husene som ferieboliger. Her er der også en række lavende søer, som kaldes ”bække”, selv om de der ikke er rindende vand i dem. Nyd frøernes kvækken.
Længere fremme ligger Albuen Fyr. Det første egentlige fyr blev bygget i 1896. Det blev erstattet af et nyt i 1957, da det gamle kom for tæt på havet.
Her ude ligger også lodshuset, som fungerer som logi for besøgende og base for naturvejledningen. Området efter fyret med Albuen Havn er specielt flot når engelsk-græsset blomstrer.
Den yderste del af Albuen, kaldet Horsnæs Hage, er fuglereservat, hvor man ikke må færdes i tiden 15. marts til 15. juli.Vis Albuen på et kort
Besøg den Nordvestlige de af det Sydsjællandske lagunelandskab.
Et kik ud over Holsteinborg Nor med Glænødæmningen i baggrunden. Grågæssene er begyndt at samles, inden de rejser syd på Det sydsjællandske Lagunelandskab strækker sig fra Skælskør til Vordingborg. Kør mod Skælskør. Lige før byen køres mod Stigsnæs, og til højre ad Ladebovej.Ved Harbobryggeriet svinges til venstre gennem allen mod Borreby. Stop for at se det imponerende Borreby, som er et af de best bevarede bygningsanlæg fra renæssancen bygget i 1556.
Fortsæt ud over Borryby Mose med dens rige fugleliv. Her er man virkelig tæt på fuglene. Om efteråret er der især mange gæs i området. Om foråret kan man bl. se rastende brushøns. Syd for mosen svinges til venstre mod Magleby. Her får man et kig ud over den store Rørskov, hvor rørdrummen yngler.
Kør igennem Magleby og sving til højre mod Basnæs Gods. Her er der mulighed for at gå en tur i Skoven langs Basnæs Nor. Tilbage svinges til højre mod Vedskølle. Lige før Ørslev køres til højre ud mod Glænø. Fortsæt ud på dæmningen og nyd udsigten ud over Basnæs Nor og Holsteinborg Nor.
Parker i vejsiden ved Fedvej, første markvej på højre hånd, og gå en tur op på bakken. Her får man en fantastisk udsigt ud over det fredede Basnæs Nor. Tilbage på vejen fortsættes videre ud over Glænø. På turen får man et kik til Ormø, med Danmarks næststørste skarvkoloni. Også havørnen har rede her.
Tilbage igen fortsættes gennem Ørslev og igennem den flotte kastanie alle, hvor fra man igen har en flot udsigt ud over Holsteinborg Nor, som H.C. Andersen i øvrigt var bange for ville blive inddæmmet. Det skete heldigvis ikke. Fremme ved det ca. 800 år gamle gods Holsteinborg, kan I gå en tur i godsets park.
Fortsæt gennem Rude Skov frem til Bisserup. Tag en afstikker ned til den hyggelig havn, med et flot kig ud over Noret.
Tilbage igen køres gennem Skafterup og tilbage til Skælskørlandevejen.Vis Sydsjællandske Lagunelandskab på et kort
Tranerne danser ved Hornborgasøen i Sverige.
Tranerne ved Hornborgasøen i Sverige Tranerne danser ved Hornborgasøen i Sverige
Så nærmer tiden sig for tranernes forårstræk. Mønboerne har størst chance for at opleve traner over øen i marts måned, men får vi stærk østenvind kan tranetræk-ket også ses i den vestlige del af kommunen.
Vil man se tranerne danse, skal man køre op til Hornborgasøen i Sverige den 1. uge i april. Her samles over 10.000 traner på deres træk nordpå til ynglepladserne. Hornborgasøen ligger mellem Skara, Skövde og Falköping et par timers bilkørsel nordøst for Göteborg.
Søen var omkring 1930 næsten tørlagt, og man dyrkede kartofler på området. Det var dog ikke nogen stor succes. I 1980 påbegyndtes derfor en naturgenopretning af søen.
På forårs- og efterårstrækket rastede tranerne her, medens de spiste resterne af kartoflerne. Søen er nu genoprettet, og tranerne raster her stadigvæk. De fodres med korn, som bliver skudt ud over området om morgenen, inden tranerne kommer ind fra søen. Hver aften, når de er på vej til deres nattesæde på søen, tæller man dem. Sidste år slog man rekorden med 13.900 traner 1. april.
Tranedansen ses bedst fra Naturum Trandansen ved Bjurum, som ligger i søens sydlige ende. Her kommer man tæt på tranerne, som ellers er meget sky på deres ynglelokaliteter og overvintringspladser. Ca. 150.000 besøger hvert år området for at se tranedansen. Man kan også besøge Hornborga Naturum, som ligger på søens østlige side. Her er der et opservationstårn og en fin udstilling om søens historie og dens fugleliv. Man ser også mange andre fugle i og omkring søen. Da jeg var der sidst så jeg både kongeørn og fiskeørne over søen. Se mere på www.hornborga.com.Vis Hornborgasøen på et kort
En tur til Langelands naturperler.
En Rørdrum furagerer i Guslev mose på LangelandLangeland har mange flotte naturområder. Et af dem er Tryggelev Nor på Sydlangeland. Langs vestkysten var der tidligere en lang række laguner/nor, hvoraf de fleste efterhånden er blevet inddæmmet og tørlagt.
I 1975 købte Fugleværnsfonden Tryggelev Nor. Omkring det tidspunkt ynglede der 14 fuglearter. Ved hjælp af genopretning og naturpleje var tallet i 1990 øget til 30 arter. Området er yderligere forøget, idet Nørballe Nor tæt ved nu også er naturgenoprettet. Hovedformålet med denne naturgenopretning var at mindske kvælstofudledningen til havet. I det genoprettede nor er der etableret øer, hvor fuglene kan yngle i fred for ræve. Det har klyderne blandt andet gavn af, en fugl der ellers er i tilbagegang.
Fuglene iagttages bedst fra fugleskjulet i den sydlige ende af Tryggelev Nor. På vej derud, kan man være heldig at se skægmejesen, som holder til i området.
En anden naturperle er Guslev Mose på det sydligste Langeland. Også dette område er ejet af Fugleværnsfonden, som købte det i 1971 med det formål at genoprette og bevare mosens rige natur og fugleliv. Området plejes i øvrigt af vilde Exmoor-ponyer hentet fra Tærø.
Mosen er en næringsrig mose på kalkbund, et såkaldt ekstremrikær. I mosen vokser blandt andet orkideer, som farver engen lilla i maj måned. Fuglelivet er også her meget rigt. Cirka 40 arter yngler i området. Her i blandt Rørdrummen. Ofte, som da vi var der, kan man se den fra vejen, hvor den går og finder føde på det lave vand. Også her er der et fugletårn med en god udsigt over området. Se i øvrigt kort og omtale over de 2 områder på www.turist.langeland.dk .
På tilbagevejen kan man køre omkring Skovsgaard, som ejes af Naturfonden under Danmarks Naturfrednings Forening. Også her er der en flot natur.Vis Tryggelev Nor og Guslev mose på et kort
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Ugens naturfoto – Tranen i mosen
Tranerne breder sig i Danmark. Efter i lang tid kun at have ynglet i Jylland og på Bornholm, og med et enkelt par på Falster, er der nu også et yngelepar på Sjælland.Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Afstikkere i den Vestmønske natur.
Fanefjord Kirke, i forgrunden rastende grågæs på engene langs Fanefjord. Vestmøn har meget at byde på. Tag en afstikker efter Bogø ad Marie Gruppesvej ned til Grønsund, her får man et kik ud over Grøndsund, og Fanefjord. Tilbage drejes efter 1½ km mod Hårbølle. Efter endnu 1½ km kommer I til Fanefjord Kirke. Herfra er der en fantastisk udsigt ud over Fanefjord, som er en del af fuglebeskyttelsesområdet mellem Møn og Bogø. Kirken er kendt for sine flotte Kalkmalerier.
Lige efter kirken støder man på Grønsalen, en af Danmarks største langdysser 100 m lang og 10 m bred.
Fortsæt mod Hårbølle. Her tages en afstikker til højre mod Vindebæk. Fortsæt gennem Vindebæk ad Fibigervej og mod Fanefjord Skov.
Parker i skovbrynet og gå evt. en tur ad markvejen langs skovbrynet med udsigt ud til Østersøen.
Tilbage i Vindebæk køres mod Liseby. Efter 1 km svinges til højre mod Fanefjord Skov. I kører nu gennem et hjørne af skoven. Gå evt.en tur i skoven. Fortsæt igennem Liseby. Kør herefter mod Rytsebæk. I svinget næsten nede ved vandet går en offentlig sti ned til stranden med en flot udsigt mod Høje Møn.
Kør langs stranden gennem Hjelm mod Damsholte. Her køres ad en flot birketræsallé gennem Marienborgs herregårdslandskab. I Damsholte køres mod Bogø. 2½ km fremme drejes mod Røddinge. På vejen mod Røddinge kan man besøge Klekkende Høj en 5000 år gammel dobbelganggrav.
Fortsæt af Røddingevej mod Kong Asgers Høj. I Rødding kan I tage en afstikker ad Basnæsvej ud til Kalvestrømmen. Helt ude ved vandet får I en god udsigt over mod Tærø, hvor I med en stærk kikkert kan være heldige at se Vordingborg Kommunes eneste havørnepar. Jeg så på turen 2 ørne i et træ der ovre.
I Sprove fortsætter I mod Kong Asgers Høj, som er en ca. 5000 år gammel jættestue. Fortsæt mod Koster og hjem igen.Vis Vestmøntur på et kort
Cykel væk fra civilisationens larm og ud til naturens musik.
Hytte af tagrør. Ikke mange steder slipper man for civilisationens støj. Men på en cykeltur i landskabet syd for Jungshoved er man virkelig ude, hvor man kun hører naturens lyde.
Kør til Rekkende og drej ned ad Rekkende Neblevej og fortsæt gennem Rekkende skov. Bogfinken og gærdesmutten sang er det eneste man hører. Ude af skoven går rådyrerne måske ude på marken, og her får man et godt kik til Jungshoved Nor med dens rørskove og fugleliv. Fortsæt ned til Gl. Ore-mandsgaard, som har været dyrket økologisk siden 1977. Her kan man tage en afstikker til højre ad markvejen ud mod udmundingen af Noret ved Jungshoved Kirke. Her slår lærkerne deres triller og viber volterer over deres teritorieum. Her er en fin udsigt ud over Bøgestrømmen og over mod Nyord.
Kør tilbage forbi Gl. Oremandsgaard og fortsæt mod skoven. Tag skovvejen til venstre. Anemonerne står i fuldt flor. Ved asfaltvejen svinges til venstre. I krydset ligger en gammel husflidsskole, som er bygget i 1872. Skolen udlejes til arrangementer af Oremansgård Gods.
Fortsæt nu ud mod og igennem Kragevig en af de landsbyer, som ikke blev udskiftet ved landboreformen i 1700 tallet. Ude for enden af Kragevigvej er der en fin udsigt ind over Kragevig Enghave. Her ude ligger et fiskerskur bygget af tagrør.
Tilbage i Kragevig svinges til vestre mod Sandvig. Efter et par hundre meter er der en flot udsigt ud over landskabet I netop har besøgt. Efter ca ½ kilometer svinger I til højre ad skovvejen ind i Kragevig skov. Her hører i bl. a. spættens trommen. Tag derefter første skovvej til højre. Fremme ved husflidsskolen køres til venstre. Følg vejen op til Rekkende Skov forbi Rudolp Steiner børnehaven, som ligger helt fantastisk smukt ved Langerødsbæk.Vis Oremandsgaard Tur på et kort
En bynær naturtur i Vordingborg
Borgruinen med Gåsetårnet ser imponerende ud fra Oringehalvøen Ikke alle byer har som Vordingborg megen bynær natur. En af Vordingborgensernes foretrukne ture går til Oringe halvøen.
Parkerer man på parkeringspladsen over for Cirkuspladsen, kan man gå ind ad en sti til højre for pladsen, og nu følges stien langs Nordhavnen øst på. Fjordarmen har i sin tid gået helt ind i Kirkeengen.
Her har man den flotteste udsigt til Valdemarernes gamle borg, og man får et indtryk af, hvor imponerede et bygningsværk borgen må have været, da den dengang var Danmarks næststørste borg, kun overgået af Hammershus på Bornholm.
Kombinationen af vand og skov giver altid en helt speciel oplevelse, når man går i naturen. Og her føler man slet ikke, at man går i nærheden af en meget stor institution. Enkelte steder har turen en parklignende karakter.
Oringe hospital blev åbnet i 1858 og adgangen til parken og naturen skulle være et led i behandlingen af patienterne. Allerede den gang erkendte man, at adgang til naturen er vigtig for menneskers velbefindende.
Efter en lille kilometer kommer man til skoven, som dækker den nordøstligste spids af halvøen. Mange steder er der opsat bænke, hvor man kan sidde og nyde udsigten. Enkelte steder er der også bænke med borde, hvor man kan nyde den medbragte eftermiddagskaffe. Inde i skoven støder man på det gamle tehus, som blandt andet blev brugt til fester for patienterne.
Ude på spidsen af halvøen er der en god udsigt ud mod Farøbroerne. Fra spidsen strækker Trællegrunden sig langt ud i Storstrømmen. Her ligger tit mange vandfugle, og ofte går lystsejlere på grund på det lave vand.
Man fortsætter nu ad stien tilbage mod hospitalet. Man går her på ydersiden af et gammelt dige, hvor på der gror nogle meget gamle flotte egetræer.Se Oringe Rundt på et kort
Østmøn er ikke kun Møns Klint
Høvblege overdrevslandskab Bag klinten ligger et flot kuperet landskab, hvoraf Høvblege overdrevs-landskab er det mest kendte. I Magleby drejes af mod Klintholm Havn. Efter Mandemarke drejes mod Busene. Efter ca. 1 kilometer er der en lille parkeringsplads neden for Høvblige. Medbring evt. et stikort . (Kan findes på www.campingmoensklint.dk under brochure ”Møns Klint & Klintholm”).
Fra Parkeringpladsen går I op på Høvblege, hvorfra der er flot udsigt ud over Østersøen. Gå en tur på overdrevets øverste kant og nyd det flotte overdrev, med dets blomster og svirrende insekter. Overdrev skabes ved at jorden bliver udpint af kreaturgræsning. Det giver en næringsfattig jordbund, som til gengæld giver stor artsrigdom af såvel planter, som insekter, fugle og dyr. Høvblege er overdrev på kridtbund, hvilket er sjældent i Danmark. Derfor er stedet kendt for dets botaniske sjældenheder, men også for sommerfugle, som kun findes få steder i Danmark.
Fra Høvblege kan I følge gul rute op på Kongsbjerg, som med sine 137 meter er en af høje Møns højeste toppe.
Her oppe fra er der en fantastisk udsigt ud over Østersøen, Vestmøn og helt til Sydsjælland.
Fra Kongsberg går man ind i Klinteskoven. Den statsejede del af skoven ligger hen som naturskov. Man kan her følge gul rute østpå mod Karensby bakker. Ned over Ormebakke til Stengårdsvej. Man kan efterfølgende gå ad asfaltvejen gennem Busene tilbage til Parkeringspladsen.
I kan eventuelt afslutte turen med at køre ned til den lille kystskov Busene Have, som gemmer på en del fortidsminder blandt andet gravhøje og bautasten. Gå eventuelt en tur langs stranden, hvor der er mulighed for at finde fossiler.Se Høvblege på et kort
En cykeltur i skovene gennem tunneldalen ved Ugledige.
Ved Ugledige Søen Dyrlev-, Teglstrup- og Hoveskoven er en stor sammenhængende skov syd og vest for Ugledige. Kør til Udby Kro nord for Vordingborg.
Bag kroen køres ad markvejen langs skoven. Vejen fører op til en lille astfaldtvej, som løber ned mod skoven. 600 m længere fremme ligger Bundløs, den første af søerne i Ugledige tunneldal.
Tunneldalen blev dannet af smeltevandet, der løb under isen. Søerne dannedes, hvor vandet skar sig ned i et blødere materiale. Bundløs er en god ynglelokalitet for vandfugle.
Fortsæt ad asfaltvejen til vejkrydset. Kør til højre ad skovevejen. I kører her på kanten af tunneldalen. For enden af skovvejen kommer I til 2 låger. Offentligheden har ret til at færdes gennem beboelsen. Her har man et kik til Benthes sø, også er en god ynglelokalitet. Efter passage af den anden låge er I fremme ved Lekkende sø.
Søen var oprindelig 2 søer kaldet Brillesøerne. Forbundet med en smal passage lignede de et par briller. På grund af meget dårlig vandkvalitet, besluttede Storstrøms Amt at hæve vandstanden, så det nu er én stor sø, der ligger flot ved foden af Ugledige. Ved søen yngler bl. a, Stor Skallesluger, som har deres rede i hule træer eller opsatte redekasser.
Fortsæt gennem Ugledige. Kør til højre mod Mern og efterfølgende mod Lekkende. Efter 400 m kommer I til det spændende omløb, som er etableret, for at hæve vandstanden.
Umiddelbart efter køres til højre ad skovvejen lige syd for søen. I kører nu på kanten af Dyrehaven. Den var oprindelig indhegnet, og der var en dådyrbestand. Efter fjernelse af hegnet, har dådyrene bredt sig i det Sydsjællandske landskab.
Fremme ved enden af søen køres til højre. I kan nu køre samme vej gennem lågerne tilbage. I krydset ved den lille asfaltvej inde i skoven, forsættes ad skovvejen ud til landevejen.Se Ugledigetur på et kort
Safari – den ultimative naturoplevelse.
På vores tur så vi denne Gnu føde sin kalv. Den flotteste naturoplevelse i Vordingborg Kommune, er nok en tur til Møns Klint. Ønskes den ultimative naturoplevelse skal man længere væk. Og specielt her i januar og februar er det lidt småt med oplevelserne i den danske natur.
En safaritur i Afrika hører til de absolut største naturoplevelser. Mange rejser til de varmere lande om vinteren. I stedet for at tage på solferie kunne man tage til f. eks. Tanzania, hvor man kan besøge det sydlige Serengetti. Netop i januar/februar kan man her opleve de enorme store dyreflokke, bestående af gnuer, zebraer og antiloper.
Serengetti er en stor græsslette med spredte akacietræer. Parken er på størrelse med Sjælland, og grænser yderligere op til andre reservater i Tanzania og Kenya.
Ca. 1,5 millioner gnuer kommer på dette tidspunkt til det sydlige Se-rengetti for at føde deres kalve. De bliver på deres vandring fulgt af rovdyr, som løver, hyæner, sjakaler etc.. Når gnuen har født, har kalven højst 5 minutter til at komme på benene, og være i stand til at følge sin mor. I modsat fald, er der store changer for, at rovdyrene og gribbene får et let måltid mad.
Det siges, at gnuerne er for dumme til selv at finde rundt på deres årlige vandringer, og at det er zebraerne der viser vejen. Flokkene bevæger sig i lange rækker, der kan have en længde af op til 40 kilometer.
På en sådan tur vil man selvfølgelig også se de mange andre dyr, der lever på savannen, såsom elefanter, giraffer, bøfler, flodheste etc. Er man heldig får man også set leoparder og geparder. Turen kan forlænges med en Sol- og badetur til f.eks. til Zanzibar.Se Sydlige Serengetti på et kort, der viser hvor Gnuerne føder deres kalve
Hesede skov er en flot naturoplevelse.
Villa Galina i Hesede Skov Hesede skov er med sit kuperede terræn og søer et af de flotteste skovområder på Sjælland. Skoven ejes af Gisselfeld Kloster og består for en stor dels vedkommende af løvskov, med enkelte pyntegrøntbeplantninger.
En tur i skoven tager lettest sin udgang fra Villa Galina, et traktørsted bygget i 1852 og en af Danmarks smukkest beliggende restauranter. Den ligger idyllisk ved en af skovens mange søer. Her fra kan man selv skræddersy sin tur rundt på de mange skovveje. Kombinationen af skove og søer giver altid en spændende oplevelse, så man kunne jo starte med at gå ind i skoven mellem Sivdamsøen og Langedam. Her yngler blandt andet gråstrubet lappedykker, grågæs og troldand.
Skoven har en stor bestand af dådyr, ligesom der har etableret sig en bestand på ca. 40 krondyr, som kan træffes på strækket fra Bregnetved og helt over mod Glumsø. Gisselfeldt har sammen med en lang række lodsejere vedtaget indtil videre at frede bestanden, så den kan vokse sig større. Jeg så dog ikke noget til krondyrene, hvorimod jeg flere gange så dådyrerne.
Fuglesangen hører man ikke meget til her om efteråret. Skovskadens hæse skrig og musvågernes kalden over skoven afbryder dog ind i mellem stilheden, ligesom fuglekongernes pippen i grandbeplantningerne også lader sig høre.
I den vestlige ende af skoven ligger Djævlekløften, en imponerende 25 meter dyb smeltevandskløft også kaldet Svenskekløften fordi savnet fortæller, at krigere fra den svenske hær skulle have gemt sig her for Gyngehøvdingen.
Umiddelbart for enden af Kløften ligger Paradishaven, en forstbotanisk have, som Gisselfeldt etablerede i 1813 med træer fra Hele verden. Haven ligger desværre nu hen som et vildnis. Man kan dog stadig se nogle af de sjældne træer. Jeg faldt over tyrkisk løn fra Himalayabjergene, og en nutkacypres, som kommer fra Nordamerikas Stillehavskyst.Se Hesede Skov tur på et kort
En tur ad markvejene kan give store naturoplevelser.
Bramgæs på mark ved Kostræde Banker Ifølge naturfredningsloven er det tilladt at færdes på befæstede veje og stier i ”bondens landskab”. Nogle steder er der lavet systemer af stier og markveje, som eksempelvis ”Fra fjord til Fjord” stisystemet, eller Køng Sogns Naturstier.
Danmark er et af de lande i verden, hvor offentligheden har de bedste betingelser for at færdes i naturen, både når det gælder offentlige steder eller privat jord som f.eks. skove. Det er vigtigt altid at respektere skilte, også selvom du tvivler på deres rigtighed. Hvis du finder skilte, som efter din opfattelse er ulovlige, eller hvis du oplever, at adgangen til et ellers åbent område er forhindret, skal du kontakte kommunen skiver Danmarks Naturfrednings Forening på sin hjemmeside. Du kan også henvende dig til en af Danmarks Naturfrednings Forenings lokale afdelinger. På hjemmesiden kan man også læse, at ca. halvdelen af de danske stier og markveje desværre er forsvundet gennem de sidste 50 år.
Og hvad kan man så opleve, når man går eller cykler en tur ad markveje på en blæsende novemberdag. Jeg så blandt andet blå Kærhøg jagte over de vintergrønne marker i den stride vind. 2 rådyr gik ude og fouragerede på vintersæden, og musvågen lette fra det levende hegn, hvor sjakkerne nu også er kommet til nord fra. En enkelt hare hoppede afsted foran mig på markvejen, ligesom et par fasaner smuttede ind i det levende hegn.
Fra en af de markveje, der er en del af Køng Sogns Naturstier, så jeg en flok på flere tusinde bramgæs, som havde slået sig ned på en mark lige vest for Kostræde Banker, et imponerende syn.På naturtur med børnene i haven.
Lau og Tue på havetur. Børnene behøver ikke den store forchromede naturtur for at syntes at det er spændende. En tur i haven byder på masser af spændende naturoplevelser, allerede fra de er helt små. Vi har vist alle et område i baghaven med lidt ”skrot”, såsom haveaffald, nogle brædder, nogle sten, eller måske nogle tomme plasticsække.
Under alle disse ting kan man finde en masse smådyr, som bænkebidere, skolopenderen, tusindben, biller, edderkopper, orme, snegle etc.. Tag børnene med ud og løft de forskellige ting, for at se hvad der gemmer sig under dem. Mine børnebørn har har elsket den aktivitet siden de var helt små. Hvis man også anskaffer sig et forstørrelsesglas, så de kan se dem i stor størrelse, så er succesen hjemme.
Børn er altid tiltrukket af vand, og har man et havebassin, er der også store oplevelser at få her. Har man fisk, kan man altid studere dem. Bedre er det dog uden fisk, for så kan man have frøer, og salamandre i bassinet. Alle drenge elsker at fange frøer. Salamanderne kan man også fange og komme op i en bakke med vand, så man kan studere dem.
Et vandbassin tiltrækker også en masse fugle, der kommer for at drikke og bade. Men husk at så længe børnene er små, bør havebassinnet være indhegnet.
Fuglekasser gerne med glasvindue, så man kan se fugleungerne i reden er også spændende for børnene, somme tider kan man blive overrasket over at den er beboet af humlebier eller hvepse.
Man kan også købe eller selv lave et pindesvinebo, så man kan kigge til pindsvinet en gang imellem, på den måde hjælper man også pindsvinene. Disse aktiviteter lærer børnene at forstå og respekterer naturen, og de vil derfor være mere opsat på at beskytte den senere i livet.Vejlerne er en af Danmarks største fuglemagneter.
Skestorke i Vejlerne Her i kommunen er det Nyord, der er den store fuglemagnet. I Nordjylland er der Vejlerne. Området er oprindelig en del af Limfjorden. Da vi tabte krigen i 1868 opstod der et ønske om, at skaffe mere landbrugsjord formuleret af Dalgas “Hvad udad tabes skal indad vindes”.
Hvad man dengang ikke gik så meget op i var, at med disse projekter også tabte en masse flot og nyttig natur. Mange af inddæmningsprojekterene har senere vist sig at være urentable, og i Vejlernes tilfælde, tog man allerede i 1916 konsekvensen og standsede udpumpningen.
Efterhånden blev Vejlerne til et område med store enge, rørskove og fladvandede søer. I 1958 blev området fredet og lidt sener udpeget til Danmarks største naturvidenskabelige reservat. I dag ejes området af Aage V. Jensens Fonde. Vejlerne er på ca. 6000 ha med en 1/3 åbne græssede enge, 1/3 rørskov og 1/3 åbent vand.
Mange af vore vandfugle, har nogle af de største bestande her. Det gælder bl. a. grågås, rørdrum, atlingand, plettet rørvagtel, vandrikse, klyder, sortterne og skægmejsen, ligesom havørn og vandrefalken også ses her.
Som et af de få steder i landet er der en bestand af skestorke. Da vi var der i uge 37, talte vi 80 skestorke i den sydvestlige del af Vejlerne. Også tranerne træffes i området. Rundt omkring vejlerne findes der en lang række fugletårne, hvorfra man kan iagttage det fantastiske fugleliv. Og man har her en mulighed for at studere, hvad der kan komme ud af naturgenopretning.
Jeg er sikker på, at man engang i fremtiden ved at lukke for pumperne til Svinø Nor og opnå et lignende flot naturområde med skestorke og traner, samt en masse andre vandfugle til gavn for naturen, kommunes borgere og turismen.Se Vejlerne på et kort
På storketur i Tyskland
Stork i Bergenhusen Hvorfor har vi ingen storke i Vordingbog Kommune?
I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ” Storken knæbrede, det var som der bankedes paa et Søm i Skudderne”.
I bogen “Storkenen natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste par storke på Vordingborg-egnen rugede på Skovvængegården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var hele fire unger i reden. I disse år ser vi kun få strejfende storke.
Vil man virkelig se storke, kan man evt. i forbindelse med et besøg ved Dannevirke og den gamle vikingeby Hedeby fortsætte til Bergenshusen 30 kilometer sydvest for Slesvig. Det første vi mødte, da vi kørte ind i den lille by, var en stork der frejdigt vandrede rund på gaden. I Bergenhusen var der i 2007 13 storkepar. I Sydslesvig alene er der flere hundrede storkepar. En af grundene er nok, at man i Tyskland har kvæget på græs, medens man her hjemme i stor udstrækning har kvæget på stald hele året. Man vedligeholder endvidere naturarealer som enge, moser og overdrev i langt højere grad end i Danmark. I disse biotoper lever de padder og insekter, som er fødegrundlag for storkene.
Men vi kan få storkene til at slå sig ned i Vordingborg Kommune, men det kræver en indsats bl. a. i form af genopretning af nogle vådområder, med tilhørende engearealer. I forbindelse med arbejdet for en Nationalpark Møn, var man bl. a. inde på, at en genskabelse af Maglemose, Gammelsø Mose og Borre Sømose, kunne give grundlag for storke på Møn.
På Sydsjælland ville en genskabelse af Svinø Nor med omkringliggende enge ligeledes kunne give store muligheder for storkeindvandring.Se Storkebyen Bergenhusen på et kort
Tag en tur til Ulvshale og se hugorme.
Hugorm Sidst i marts og i april måned er det muligt at se hugorme på Ulvshale. Ulvshale er et af de mest spændende naturområder i Vordingborg Kommune. Landskabet er dannet af tilført materiale blandt andet flint, som af bølger og strøm er ført til området og har dannet flere parallelle strandvolde.
Det meste af skoven ligger i dag hen som naturskov, det vil sige, at den ikke bliver drevet som produktionsskov. I skoven findes i dag mange af Danmarks naturlige træarter.
Starter man sin gåtur fra P-pladsen ved Ulvshalegården kan man følge stien tværs igennem skoven. Man passere her flere strandvolde med flintemateriale. Under¬skoven er speciel med flere slyngplanter såsom kaprifolie og vedbend. Der ud over kan man finde flere orkidearter på Ulvshale.
Fortsæt nu videre ud over strandengen mod Østersøen. Strandengen her er et vigtig yngleom¬råde for mange vade- og andefugle. I fuglenes yngletid, fra den 1. marts til den 15. juli er det kun tilladt at færdes på vej og sti.
Efter at have besøgt engene, kan man gå tilbage til skoven, og enten følge stien uden for skoven, eller den inde i skoven op mod Skansen. Denne blev sammen med andre skanser opført som beskyttelse mod den engelske flåde, og var bemandet fra 1807 til 1814.
På Ulvshale er der en stor bestand af hugorme, og området omkring Skansen og resterne af det gamle Stenværk er godt sted at lede efter dem.Se Ulvshale på et kort
Tag børnene med ud i naturen på deres præmisser.
Lau & Tue i Mallings Kløft Børnefamilierne har travlt i disse år, forældrene har en stresset hverdag, børn skal hentes og bringes til insti-tutioner og fritidsaktiviteter. Det er derfor svært at få taget børnene med en tur ud i naturen. Men det er vig-tigt, at de får et fortroligt forhold til naturen, som både nu og senere kan give dem gode oplevelser, og vise dem vigtigheden af, at vi beskytter den natur, vi har tilbage.
Danskernes foretrukne tur i naturen går ud i skoven. Men for mange børn er det ikke sjovt med en gåtur ad den slagne skovsti. De vil gerne have noget mere aktion, de vil gerne lege i skoven, og er der en bæk med vand, bliver det straks mere spændende.Et sådant sted kunne være Mallings Kløft. I Stensved mellem Vordingborg og Kalvehave drejer I af mod Stensby. Knapt 2 km længere fremme, drejes mod Vestenbæk. Efter 1,5 km støder i på Mallings Kløft. Her er en lille parkeringsplads. Stien ned i Kløften ligger i venstre side af kløften.
Mallings Kløft er skabt, ved at Stensby Møllebæk siden istiden har skåret sig ned i terrænet og derved skabt en dyb snæver kløft. Der har i sin tid været flere vandmøller i kløften, og man kan stadig se stensætninger fra dem, men nu ligger kløften hen med en pragtfuld og spændende natur, hvor hver årstid har sit udtryk.
Efterårsferien står for døren, så muligheden er der for en god tur.Turen gennem Kløften og tilbage er på ca. 2½ kilometer, men skal børnene have tid til at lege i denne næ-sten urskovsagtige natur kan man sagtens bruge nogle timer på turen. For enden af kløften kommer man ud af skoven, og man møder en flot udsigt ud over Storstrømmen.
Se Mallings Kløft på et kort
