8 unger kom i luften i Vordingborg Kommune
Vordingborg kommunes havørne har igen i år haft stor ynglesucces. Parret ved Storstrømmen fik i år igen 3 unger på vingerne. Parret ved Evensø og Jungshoved fik 2 unger og parret på Møn 1 unge. På Avnøfjorden har jeg i hele foråret og sommeren kunne iagttage et par, som dog ikke har ynglet i år. Håbet er, at et par vi slå sig ned nær fjorden og begynder at yngle her.
Havørnene i Danmarks er en rigtig succeshistorie. Med en start i 1996 på et enkelt par ved Maribosøerne var der ifølge ørnerapporten for 2014 hele 61 par i landet, og de fik 83 unger på vingerne. Hovedudbredelsen er stadig Lolland Falster, Sydsjælland og Møn, men efterhånden breder yngleparrene sig videre nordpå, og der findes nu 26 ynglepar på Sjælland, Møn og Lolland Falster. Lidt langsommere går det i Jylland og på Fyn.
Siden 1996 er der til og med 2014 kommet 493 unger på vingerne. I de sidste 2 år har det ved hjælp af et webkamera været muligt at se en havørnerede, hvor man har kunnet følge et havørnepar opfostre sine unger. I år gik det i første omgang galt, idet en skovmår stjal æggene. Havørneparret startede dog forfra. Og det lykkedes dem at få 2 unger på vingerne. På filmen fra reden, kan man se, hvad det er havørnen fodrer deres unger med. Man kan blandt andet se hvornår hornfiskesæsonen begynder, for så står menuen på hornfisk. Ellers er det andre fisk og blishøns der hovedsagelig står på menuen. De kan dog også ind imellem klare en gås, ligesom de heller ikke går af vejen for at æde ådsler.
Det er svært at komme tæt på ørnene. De har et helt fantastiks syn. De kan blandt andet se en fisk i overfladen, fra over 1 kilometers højde, og ørnen ser i 5 farver, hvor vi mennesker kun ser i 3.Bliver Kulsøen på Kulsbjerg naturgenoprettet.
Her lå kulsøen. Kulsbjergområdet har som mange andre af militærets øvelsesområder udviklet sig til en naturperle. For at bevare områdets natur, blev der da også lavet en plejeplan i 2001, som sikrer, at området bevares som værdifuldt natur. Plejeplanen udløber i 2015, hvorfor der arbejdes på en ny plan.
Området domineres af de 3 Kulsbjerge. Store Kulsbjerg er med sine 107 meter et af de højeste punktér i det sydlige Sjælland. Fra toppen er der en fantastisk udsigt. I klart vejr ses bl.a. Storebæltsbroens Pyloner og Storstrømmens broer.
Der findes flere søer i området. Den største sø var tidligere Kulsøen, den blev dog afvandet omkring 1920. Den var oprindelig så dyb, at man kunne sejle og sætte ruser i den. I Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg arbejdes der nu på at få den naturgenoprettet. Den er i mellemtiden vokset til med buske og tagrør. Det er håbet, at man i den kommende plejeplan kan få indarbejdet forslaget om at lave en naturgenopretning af Kulsøområdet.
Kulsøen var oprindelig en vandkraftsø på omkring 33 hektar. Allerede i middelalderen udnyttedes den som drivkraft for 5 vandmøller. Søen lå 62 meter over havets overflade, d.v.s. 26 meter højere end Gåsetårnet. Da der kun er 3 kilometer til Storstrømmen, har vandet i sit løb haft stor kraft.
I 1734 var der så meget vand i søen, at stigbordet ikke kunne holde til presset, så vandet løb videre til Hulemosesøen. Vejdæmningen her, kunne dog heller ikke holde til presset, og vandet brød igennem og ødelagde den mølle, der lå der.
På kulsbjergområdet findes der en lang række mindre søer. I mange af dem finder man den truede løvfrø, som er en lille grøn frø, som ved hjælp af sugeføder er i stand til at klatre i træer. Der var kun få frøer tilbage i et par vandhuller i Sydsjælland. I 1988 til 1991 blev der udsat løvfrøunger i 3 vandhuller på Kulsbjerg. I dag er der løvfrøer i 22 vandhuller, og syngende hanner er steget fra 4 til 230. Der er også et rigt dyreliv på området. Jeg ser en del rådyr når jeg går derude, ligesom jeg har set spor efter grævlingen, og ræven er her også. Området har haft en rig flora. Der findes blandt andet orkideer på området. Tidligere var der dog orkideer flere steder, blandt andet i kanten af kulsøområdet. Med ved tilgroningen af området er de dog forsvundet. Men med en naturgenopretning vil man sandsynligvis igen kunne se dem her.
På en cykeltur på området for nylig var jeg ved at køre en snog over. Jeg så også den gråstrubede lappedykker i flere af vandhullerne, og jeg stødte på den lille lidt sjældne vadefugl Svalekliren, men også sommerfuglen Øjeplet-Iris fik jeg fotograferet. Med et vingefang fra 58 til 72 centimeter er det en af de største dagsommerfugle man kan finde i Danmark. Hannen er let genkendelig med et flot blåt skær, når lyset falder i bestemte vinkler på den.
Hele området ville dog få endnu større naturværdi, hvis det blev plejet. Det mest spændende kunne jo være hvis man fik en masse hjortevildt derud til at holde beplantningen nede. Alternativt arbejdes der på at få kreaturer derud til at pleje området.
Efter Danilogs nedlæggelse, vil øvelsesaktiviteten givet falde, hvilket vil give publikum bedre og tiere adgang til området. Offentligheden har fri adgang undtagen ved militære aktiviteter. Aktivitetsoversigt findes på www.Danilog.dk. Til fods må man færdes over alt, på cykel kun på stier og veje.. Der er adgang fra Vallebovej i vest, fra Stensved ved Kulsbjergvej, fra Røstofte Skovvej, Vallebo Skov ved Vallebovej og ved Skovhusevej.Rovfuglesucces i Vordingborg Kommune
De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem. Havørnene
2013 har været et godt år for rovfuglene i Vordingborg kommune. De 4 par havørne vi har i kommunen har tilsammen fået 5 unger i år. Topscore var parret ved Storstrømmen som fik 3 unger på vingerne, hvilket er godt gået, men parret, som oprindelig boede på Tærø, er et ældre modent par, som ved hvad det drejer sig om. Parret ved Evensø har i hvert fald fået mindst 1 unge. Det nye par på de sydøstlige Sjælland har ikke fået nogen unger i år, medens parret på Møn, som ikke ynglede sidste år, fik 1 unge på vingerne. Så alt i alt må man konstatere, at året har været en succes for havørnene i kommunen.Vandrefalkene.
Aldrig har der i nyere tid været så mange vandrefalkepar i Vordingborg Kommune som i år. Hele 6 par blev det til i år. Heraf fik 5 par unger på vingerne. De fem af parrene findes på Østmøn, medens det 6. par har ynglet i en kasse under Mønsbroen.
Da kommunerne overtog naturbeskyttelsen i det åbne land fik kommunerne en truet art, som de har et særligt ansvar for at beskytte. For Vordingborgs Vedkommende blev det vandrefalken.
De mange par på Østmøn, har selvfølgelig skabt nogle konflikter mellem parrene, så nogle par har måttet flytte redested fortæller vores falkeekspert Niles Peter Andreasen Møn. Flere af fuglene er ringmærkede, og en af hunfuglene er sandsynligvis fra Tyskland. Falkene må endvidere kæmpe med at holde andre rovfugle, store måger og Gråkrager ude af området.
På trods af broarbejde lige over redekassen, og livlig trafik på Mønsbroen, er det lykkedes parret her at få 2 unger på vingerne. Der er udvist stor forståelse fra vejvæsenet, der tager hensyn til yngleparret, og da nødvendigt arbejde skal foregå lige ved kassen, er de 2 unger så store, at de roligt kigger ud fra kasseåbningen på arbejdsfolkene. Udflyvningen sker den 23. juni, og de første dage ses de unge falke faretruende tæt ved kørebanen, uden der dog sker uheld.
På Østmøn blev det til 9 udfløjne unger, hvoraf 6 af dem er blev ringmærket oplyser vores Niels Peter Andreasen. Niels Peter følger falkene tæt hele året rundt.
Han oplyser i øvrigt, at der er registreret yderligere 8 par i Danmark. I alt er der i hvert fald kommet 22 vandrefalkeunger på vingerne i Danmark i år.Glenterne
Der i kommunen konstateret 2 måske 3 par glenter. Der kan dog godt være flere par, som man endnu ikke har fundet.
Glenten er tilsyneladende i fremgang i Danmark. Efter at have været helt udryddet, begyndte den at genindvandre i halvfjerdserne. Glenten er ådselsæder, og derfor specielt udsat når der lægges forgiftet kød ud i naturen, hvilket der desværre har været set flere eksempler på i den seneste tid. Man kan også opleve glenten følge efter høstmaskinerne, når der høstes. Det oplevede jeg på en tur til Skåne her i sommer, hvor jeg så 9 glenter følge efter en mejetærsker, for at tage de smådyr og insekter, der kommer frem når afgrøden høstes.
3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen). Ca 125 hvaler strander hvert år i Danmark
Marsvinet er den mest almindelig hval i Danmark. Her er det marsvinet Eigil fra Fjord & Bælt i Kerteminde. Hvert år bliver der fundet ca. 125 døde hvaler langs de danske kyster. De fleste er marsvin, men også hvidnæser, delfiner, vågehvaler og sågar kaskelothvaler og finhvaler strander på vore kyster. For de store hvalers vedkommende er det hvaler, der forvilder sig ind i de danske farvande, og sikkert ikke kan finde ud igen. I Danmark har vi nemlig kun en hvalart der naturligt opholder sig i de indre danske farvande nemlig marsvinet.
Den sidste optælling foretaget i 2005 viste, at der var ca. 11.000 marsvin i Bælthavet. Det er dog en tilbagegang fra 28.000 i 1994. I 2005 blev der talt 55.000 marsvin i farvandene omkring Danmark.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tallet blev der fanget mange marsvin. Flere stednavne minder om områder hvor der blev fanget marsvin. Lokalt har vi Svinø i den nordlige ende af kommunen. Her var der 2 gårde, der sammen satte et 340 meter langt garn ud fra kysten. Når så marsvinene fulgte sildestimerne langs kysten, blev de fanget i garnet, hvor de omkom. Således blev der i 1891 i perioden 30. marts til 18. maj her fanget 9 marsvin. Disse blev så smeltet om til tran, som blandt andet blev brugt til smørelse. Marsvin ses stadig i Karrebæksmindebugten, hvor jeg selv har set dem. Også i Storstrømmen bliver de observeret. Senest er der en melding om 5 stk. set ud for Pedersværft.
Tidligere fisker Teddy Andersen fra Vordingborg fortæller, at han på sine sejlture ofte observerede marsvinene. Og han har i sin tid som fisker ofte måttet løfte marsvin ud af sine bundgarn langs med Knudshoved Odde. Heldigvis går marsvinene ikke til i disse garn, værre er det med fiskeri med nedgarn, som er flere kilometer lange garn, som ankres op ved bunden. Marsvinene bliver viklet ind i garnet, og her drukner de.
Marsvinene er den mindste hval der findes. Hunnen er størst, og bliver op til 1,7 meter, hannerne kun op til 1,6 meter. Marsvinene kan leve op til 25 år. De ernærer sig hovedsagelig af fisk, som den lokaliserer ved hjælp af ekkolyde ligesom flagermusene. Marsvinene lever i mindre flokke bestående af 2 til 8 dyr.
Signaler fra marsvin nr. 17776 sporet ved hjælp af en satellitsender placeret på dens rygfinne Hvalernes liv er i sagens natur svært at kortlægge. Derfor har forskerne udstyret omkring 100 marsvin med satellitsendere, så man kan følge deres færden. Man kan følge disse marsvins færden på ”WWW. http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main”. Formålet med projektet er blandt andet, at finde ud af hvilke havområder man skal beskytte for at tilgodese marsvinene, som er presset af den øgede skibstrafik, hvis støj generer marsvinenes ekkolyde, ligesom fiskerne jo fanger en del marsvin i deres garn.
Man ved ikke meget om marsvinebestanden i Østersøen. I et forskningsprojekt har man derfor placeret 300 masvineklikdetektorer ud over det meste af Østersøen, som kan opfange marsvinenes kliklyde, så man på denne måde at kan få data om bestanden.Naturen skal bindes sammen
Naturkorridorer Vi har desværre ikke så meget natur i Danmark, og det vi har findes spredt og unden sammenhæng. Danmark er forpligtiget til at bevare biodiversiteten. Dette kan lade sig gøre, hvis vi får bundet vore spredte naturområder sammen i et netværk.
I forslaget til ”Fremtidens natur i Vordingborg kommune” (se link) indgår udpegningen af en række korridorer. Korridorerne består af områder med spredte og fragmenterede naturområder og af områder med potentiale for naturgenopretning f.eks. afvandede moseområder, små vandløb som er regulerede, eller områder hvor oprensning og nyetablering af vandhuller bør prioriteres højt. Ved en målrettet naturgenopretningsindsats i korridorerne kan der med tiden skabes værdifuld natur, som kan forbedre dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Konkrete naturgenopretningsprojekter er derfor af helt afgørende betydning for at skabe en bedre og mere sammenhængende natur i kommunen.
I mange tilfælde indgår afvandede moseområder og regulerede bække og åer i korridorområderne. Konkrete naturgenopretningsprojekter kan f.eks. være frilægning af rørlagte vandløb, tilbagelægning af åer i et slynget leje, oprensning af vandhuller, hævning af vandstanden i afvandede moseområder eller etablering af vedvarende græsarealer i lavbundsområder og langs vandløb. I forbindelse med Vandrammedirektivets vandoplandsbaserede indsatsplaner vil ådale og andre vådområder blive områder med særligt fokus.
Et eksempel på et korridorområde udpeget med baggrund i et tidligere vådområde er Køng Mose, Svinø Nor og Skaverup Nor. Disse vådområder var omkring år 1900 inden afvandingen for alvor tog fart vigtige naturkorridorer.
Der findes mange lignende områder, som ved hjælp af naturgenopretning kunne være med til at binde naturen sammen.
En bynær naturtur i Vordingborg
Borgruinen med Gåsetårnet ser imponerende ud fra Oringehalvøen Ikke alle byer har som Vordingborg megen bynær natur. En af Vordingborgensernes foretrukne ture går til Oringe halvøen.
Parkerer man på parkeringspladsen over for Cirkuspladsen, kan man gå ind ad en sti til højre for pladsen, og nu følges stien langs Nordhavnen øst på. Fjordarmen har i sin tid gået helt ind i Kirkeengen.
Her har man den flotteste udsigt til Valdemarernes gamle borg, og man får et indtryk af, hvor imponerede et bygningsværk borgen må have været, da den dengang var Danmarks næststørste borg, kun overgået af Hammershus på Bornholm.
Kombinationen af vand og skov giver altid en helt speciel oplevelse, når man går i naturen. Og her føler man slet ikke, at man går i nærheden af en meget stor institution. Enkelte steder har turen en parklignende karakter.
Oringe hospital blev åbnet i 1858 og adgangen til parken og naturen skulle være et led i behandlingen af patienterne. Allerede den gang erkendte man, at adgang til naturen er vigtig for menneskers velbefindende.
Efter en lille kilometer kommer man til skoven, som dækker den nordøstligste spids af halvøen. Mange steder er der opsat bænke, hvor man kan sidde og nyde udsigten. Enkelte steder er der også bænke med borde, hvor man kan nyde den medbragte eftermiddagskaffe. Inde i skoven støder man på det gamle tehus, som blandt andet blev brugt til fester for patienterne.
Ude på spidsen af halvøen er der en god udsigt ud mod Farøbroerne. Fra spidsen strækker Trællegrunden sig langt ud i Storstrømmen. Her ligger tit mange vandfugle, og ofte går lystsejlere på grund på det lave vand.
Man fortsætter nu ad stien tilbage mod hospitalet. Man går her på ydersiden af et gammelt dige, hvor på der gror nogle meget gamle flotte egetræer.Se Oringe Rundt på et kort
