Alle indlæg
Indeholder alle indlæg på bloggen
SVAMPE – DET ER UMULIGT UDEN
Svampe kan være meget smukke som denne Ametysthat Uden svampe ingen øl, uden svampe intet brød etc..
Svampe er ellers ikke noget jeg i min færden i naturen har interesseret mig meget for. Men nogle svampeture med DN’s formand i Vordingborg Martin Vestergaard har åbnet mine øjne for disse meget ejendommelige væsner i vores natur.
Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene lige så meget i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere. I Danmark kender man til ca. 4000 svampearter.
Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele. Nogle er dog også i stand til selv at slå et træ ihjel. Uden svampene ville vi drukne i dødt plantemateriale.
Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for, når de bl. a. nedbryder dødt plantemateriale. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
De svampe, vi ser ude i skoven, er svampens frugtlegeme og er som regel kun 1/10 del af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder kaldet mycelium, der gennemvæver jorden eller dødt væv. I en cm2 jord kan der være 50 kilometer mycelium, der altså består af meget tynde tråde.
Svampene formerer sig hovedsageligt ved hjælp af sporene, som fra frugtlegemet bliver spredt i millionvis ved hjælp af vinden.
Mange svampe lever i symbiose med bestemte træer, og jo mere næringsfattig jorden er jo flere svampe er der. Svampen får sukkerstoffer fra træet, medens træet får mineraler fra svampen. Svampenes frugtlegemer ses hovedsageligt efterår og vinter, hvor luftfugtigheden er høj. I år har det dog været tidligere på grund af den megen regn.
Svampene har til alle tider betydet meget for os mennesker, og det ikke blot de svampe vi spiser, men en lang række svampe er ganske uundværlige. For eksempel er Penicillin, som vi bruger mod infektioner, udvundet af en sæksvamp. Uden gærsvampe intet brød, og ingen øl.
Mange svampe spises foruden af os mennesker af snegle og svampemyg, og snegle kan sagtens spise svampe, der er giftige for os. Vil du sikre dig, så tag en svampebog med ud, når du plukker svampe.
Nogle af de lækreste spisesvampe er kantarellerne. Kantarelsamlerne afslører ikke gerne deres favoritsteder for indsamling af denne lækre svamp. En anden skattet spisesvamp er Carl Johan svampen, opkaldt efter den svenske konge Karl Johan XIV, som holdt meget af at spise denne svamp.Ugens Naturfoto – traner
Traner i Nordtyskland Det er nu igen tid til tranetrækket sydpå. Du kan se mere om tranetrækket ved at søge på “traner zingst”.
Mosehornugle og traner ved Kostræde Banker
Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn. I Kostræde banker behøver man ikke at gå særlig langt for at få flotte naturoplevelser. I områdets nordlige ende er der et udsigtspunkt med borde og bænke. Her fra kan man iagttage fuglelivet på Dybsø Fjord, og det tilstødende vådområde.
Ofte kan man se havørnen sidde på Vigestenen (en stor sten i bunden af fjorden) eller om vinteren ude på isen, ligesom man om sommeren kan se den slå et slag ind over mosen, for at se om der skulle vær et let bytte. I periode ses også fiskeørnen fiske ude over fjorden.
Rørhøgen holdet til i rørskoven i mosen, og en lille flok skægmejser, har trofast holdt til her i nogle år. Spørgsmålet er, om de har overlevet den lange hårde vinter, idet de ikke er ”klædt på” til så barsk en vinter. En enkelt gang har jeg set rørdrummen flyver over rørskoven. Klyderne ser man også om foråret, uden at de dog har ynglet i området, som de gjorde for 30 år siden. Viberne yngler her, ligesom gøgen hvert år lader sin kukken høre i området. Ja selv isfuglen har jeg set her et par gange
Man kan også, som jeg var på et tidspunkt, være heldig at se traner spankulere rundt i mosen, og sågar opføre tranedansk. Parret opholdt sig dog kun her et enkelt døgn, før de fløj videre. En morgen så jeg ræven luske rundt ude i mosen, sandsynligvis på jagt efter frøer i det lave vand. På forårsaftener kan man høre koncerten af de grønbrogede tudser, også kaldet fløjtetudser, på grund af dens karakteristiske fløjtende kald.Om foråret yngler der som regel et eller to gåsepar, ligesom ænder, blishøns, rødben og viben yngler her. Om efteråret ses mange pibeænder og troldænder raste i mosens vandhuller, og også den store regnspove ses og høres i området. Rådyrene er her selvfølgelig også. I foråret blev en mosehornsugle flere gange opserveret flyvende og siddende ved fjorden.
I mosen finder man også orkideen majgøgeurt. Blandt andet for at lave naturpleje til gavn for den, men også for resten af bitopen, går der om sommeren køer på området. Nærmest Kostræde Banker, har nogle beboere dannet en græsningsforening, som har 3 køer gående på området. Disse bliver slagtet om efteråret, hvorefter medlemmer af græsningsforeningen kan erhverve det sunde kødfra disse køer.
Man kommer til udsigtspunktet fra det lille bådleje lige før Kostræde Banker. Her går en sti, som er en del af Sjællandsleden, op til det.
Mosen ved Kostræde Banker Ugensnaturfoto – flyvende fiskeørn
Fiskeørnen kommer flyvende lige over min båd på Dybsø Fjord.Du kan se flere fiskeørnebilleder ved at klikke på billedet.
Her sidder den i et træ ved Jarskoven.
Svampe er sukkergrise
Disse parasolhatte er meget store Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene mere i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere.
Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele, som efterårets medfører. Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
Det man ser af svampen, er som regel det mindste af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder der gennemvæver jorden eller dødt væv. Det vi ser af f. eks. en champignon udgør kun 10% af svampen.
Svampene formerer sig hovedsageligtUgens Naturfoto – Kejserguldsmed
Kejserguldsmed sættes fri. Kejserguldsmeden er vores største guldsmed. Den er en eminent flyver, og fanger sit bytte flyvende i luften. Forvilder sig ofte ind i huset om sommeren.
Fiskeørne på træk gennem Danmark
Fiskeørn i træ ved Dybsø Fjord.Efterårets fugletræk gennem Danmark er i gang. Mange fugle såvel fra Skandinavien som fra Danmark trækker i denne tid sydpå til varmere himmelstrøg. Trækket øst for Storebælt foregår hovedsageligt fra Falsterbo i Sydsverige og over mod Stevns klint. Her kan man alt efter vind og vejr se mange fugle komme ind til Stevns.
Det bedste trækvejr er ved højt klart vejr med svag vind fra nord/nordvest og størst lige efter en periode med hårdt og vådt vejr. Fra Stevns spreder fuglene sig ud over det sydlige Sjælland. Nogle søger mod Stigsnæs syd for Skælskør for at trække mod Fyn. Andre drager direkte sydpå, hvor et par af de store udtræksteder er Gedser på Falster og Hyllekrog på Lolland.
Skal man se trækfugle i Vordingborg Kommune, er Østmøn og Nyord enge nogle af de gode steder, idet en del fugle tager den vej over, specielt når vinden kommer fra vest. Den 28. september 2010 blev der ved Møns Fyr opserveret 43 glenter og 90 spurvehøge.
En af de fuglearter, der i øjeblikket trækker gennem Danmark, er fiskeørnen, der overvintrer i Afrika. Som eksempler kan nævnes, at der den 31. august blev set 11 indflyvende fiskeørne på Stevns. Samme dag blev der set 8 på feddet ved Præstø fjord. Da jeg var ved Møns Fyr for nylig så jeg dog kun 1 udtrækkende Fiskeørn.
Fiskeørnen var almindelig forekommende indtil slutningen af 1800-tallet, og i midten af 1800 tallet var der ynglende fiskeørne alle steder, hvor der var skov i nærheden af søer. Der har siden slutningen af 1800-tallet kun været observeret få spredte ynglepar rundt om i landet, og ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der under 10 ynglepar i Danmark.
Man kan dog hele året træffe på enlige fugle, og jeg har flere gange set dem ved Even Sø, som kunne være et oplagt sted for et ynglepar. Det vides ikke hvorfor, der i lighed med udviklingen i bestanden af havørnen ikke er flere par i Danmark.
Fiskeørnen lever af fisk, som den udser sig fra stor højde. Den klapper derefter vingerne sammen, og lander over fisken med et plask. Den griber fisken med sine lange kløer.
I den sidst tid har 2 fiskeørne holdt til ved Dybsø fjord, hvor jeg har set dem fiske i fjorden nær Kostræde Banker, og side i udgåede træer ved fjorden, hvor de har et godt overblik. Men fiskeørnene er sky fugle. Når man kommer i en båd, kommer man dog tættere på dem, end hvis man kommer gående.
De fiskeørnereder, som jeg har set i Sverige, har alle været i toppen af store fyrretræer. Udenlandske erfaringer viser, at fiskeørnebestanden kunne øges ved opsætning af kunstige reder, samt ved at skabe ro omkring disse reder i yngletiden.Du kan se flere naturbilleder ved at trykke på billedet af fiskeørnen.
Se mange sæler i august/september ved Avnø Naturcenter.
Sælen er nysgerrig og følger efter båden.
I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på stenrevet i Avnøfjorden. På gode dage, kan man tælle over 200 spættede sæler på revet. Revet ligger dog ca. 800 meter fra land, så medbring en kikkert når I skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten der vender opad i begge ender, er det en sæl.
Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. På Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet. Den kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum. Hannen kan blive ca. 156 centimeter og veje 75 kilo, medens hunnen er lidt mindre, nemlig ca. 145 centimeter og med en vægt på 67 kilo. De kan blive over 30 år gamle.
Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
Den spættede sæl kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.
Sælerne kommer langt omkring, ja jeg har sågar mødt dem inde på Dybsø Fjord. Når man møder dem ude på vandet er de meget nysgerrige. Man skal dog passe på ikke at forstyrre dem ude på revet. Ind imellem kan man opleve kajaksejlere der sejler for tæt på revet. Specielt i yngletiden er de vigtigt at de får fred.Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.
Se sælerne slås om en sten på nedenstående film.
Du kan se sælerne på guidede ture på Avnø Naturcenter.
Kontakt Avnø Naturcenter eller undertegnede.
Ugens Naturfoto – Krumknivgræshoppe
Græshoppen har fået navn efter hunnens krumme læggebrod. Den har meget lange springben men små vinger.
Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.
Du skal have koks i støvlerne hvis du møder grævlingen.
Grævlingen uden for sin hule i en skov nord for Vordingborg. Nede i hulen havde hun 3 unger.I gamle dage sagde man at mødte man en grævling, var det godt at have koks i støvlen, da grævlingen har et særdeles kraftigt bid, og man sagde, at den bidder til det knaser. Sandheden er dog den, at grævlingen er særdeles sky, og vi ser den sjældent, da den som regel kun er aktiv om natten.
Regner man ud fra kommunens areal, og antal grævlinger i Danmark, kommer man frem til at der må være mellem 300 og 400 grævlinger i Vordingborg Kommune.
Det tog mig flere afteners vagt ved grævlingegraven, før det lykkedes mig at få et ordentligt billede af den, og endnu flere aftener før jeg så ungerne, som først kom frem når det var så mørkt, at det var svært at fotografere dem.
Grævlingen er nærsynet, og ser tingene i sort hvidt, men har en lugtesans, som er flere hundrede gange bedre end vores, og den hører også udmærket, så det gælder om at være helt stille, og vinden, som der helst skal være en del af, skal bære væk fra grævlingen, så den ikke kan lugte en. Grævlingen er ellers et af vore mest almindelige rovdyr. Den lever dog hovedsageligt af orme, som den snuser sig frem til i mark og skov, men også insekter, æg og mindre pattedyr står på menuen. Det siges, at den kan finde 10 regnorme i minuttet.
Grævlingeboet har som regel flere udgange, men det pudsige ved grævlingens færden er, at den som oftest går til venstre, når den kommer ud af hulen og på den måde, kan man kende dens indgang fra en rævegrav. Et andet kendetegn er, at grævlingens indgang er oval mod rævens runde hul. Nede i graven laver den et behageligt leje af blade og tørt græs. Dens gravkompleks ligger som regel i skoven nær ved en mark. Når den kommer ud omkring solnedgang, står den lidt og snuser og lytter, inden den giver sig ud på den natlige fødesøgning.
Grævlingen, hører til mårfamilien. Dens pelshår er stive og blev tidligere brugt til barberkoste.Se grævlingen hente redemateriale på nedenstående filmklip.
En svømmetur over Dybsø Fjord
Lau på 12 svømmer over Dybsø Fjord. Desværre har mange skoler af økonomiske grunde sløjfet svømmeunder- visningen i skolen. Dette er en katastrofe i et land med så lang kystlinje som Danmarks. Danske børn kommer ofte til stranden, og mange kommer også ud at sejle. Det er derfor uhyre vigtigt, at børnene lærer at svømme.
Starter man med at tage børnene med i svømmehallen fra de er små, så de bliver fortrolige med vandet, er det det vigtige første skridt. Alt for mange drukner, fordi de ikke er fortrolige med vandet. At komme i svømmehallen med forældre eller besteforældre skal selvfølgelig være lystbetonet, og svømme- hallerne er da også en formidabel legeplads, og de skal såmænd nok selv lære at klare sig på det dybe vand. Efterhånden som de så bliver ældre, kan man begynde at stille krav til dem om at svømme først små, siden længere distancer.
Men en ting er at svømme langt i en svømmehal, noget andet er at komme ud på det åbne vand og være i stand til at svømme en rimelig distance.
Jeg har selv taget mine børnebørn med i svømmehallen siden de var små. De har dog aldrig gået til svømmeundervisning. De er nu 10 og 12 år, og kan svømme henholdsvis en halv og en hel kilometer i svømmehallen.
I år skulle det så vise sig, om den store på 12 kunne stå distancen på det åbne vand. Kravet var, at han skulle svømme over Dybsø Fjord. Fra Kostrædelandet til Jarskoven. Fra han kunne bunde, til han kunne bunde igen en strækning på omkring 800 meter i bølgerne. Og selvfølgelig kunne han det. En sådan tur giver tonsvis af selvtillid.Ugens naturfoto – Sandhveps med bytte.
Sandhvepsen hører til slægten gravehvepse. Sandhvepsen fanger en foderlarve, som den slæber hen til og ned i det redehul, som den har udgravet. Den lægger derefter et æg på larven, som den forinden har lammet. Den lukker derefter redehullet igen. Gravehvepsens larve æder den nedgravede larve, hvorefter den forpupper sig for at overvintre.
.
Havørnepar efterlyses
Havørnen på sin udkigspost
Vordingborg kommune har fået et nyt havørnepar, idet parret, der i flere år har holdt til ved Even Sø, i år har flyttet deres rede fra Næstved kommune og over i Vordingborg kommune. De har i øvrigt fået en unge på vingerne. Desværre holder deres nuværende rede ikke til næste ynglesæson, da store dele af den er faldet ned.
Sidste sommer kunne man ofte iagttage et havørnepar på Avnøfjorden. Ifølge ornitologerne var parret omkring 6 år, altså kønsmodne fugle. I år har parret ikke ladet sig se, i hvert fald ikke sammen. Det er derfor sandsynligt, at parret har bygget rede et sted, og forhåbentlig lagt æg og fået unger her i Vordingborg Kommune men hvor?
Havørneparret på Tærø fik desværre ingen unger på vingerne, da deres rede igen i år faldt ned. Men mon ikke de forsøger med at bygge en ny rede på Tærø til næste år.
Måske har vi 4 par ynglende par i Vordingborg kommune, idet der foruden de førnævnte også er et par, der jævnligt ses på Nyord.
Med Danmarks længste kystlinje er der basis for flere par langs vore kyster. Da vi også er begavet med skove langs kysten, er der muligheder nok, for at ørnene kan slå sig ned.
Den store rovfugl holder aldrig op med at fascinere mig. Og når jeg på min færden i naturen observere den, er dagen reddet. Havørnene kommer langt omkring, og nogle gange kan det blot være et spørgsmål om at kikke op, og det behøver ikke at være ude i naturen, jeg har blandt andet set den svæve over Præstø by. En anden gang svævede den over Vordingborg-Næstved landevejen. Nogle gange når man står og iagttager, at den skruer sig op, kommer den så langt op, at man ikke mere kan se den. Den er dog svær at komme tæt på, da dens syn er formidabelt. Havørnen vil fra ca. 2 kilometers højde kunne se en fisk i vandoverfladen.Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.
Ugens naturfoto – nu er det sommerfugletid
Nældens takvinge og dagfugleøje tager for sig af retterne. Snorkeltur med hvalkig
Denne pukkelhval med unge så vi i Stillehavet ud for Costa Rica. Pukkelhvalen er udbredt over hele kloden. Vi får somme tider også besøg af den i de danske farvande. En del pukkelhvaler kommer til kystegnene omkring Mellemamerika for at føde deres unger. Pukkelhvalerne bliver ca. 15 meter lange og kan veje op til 30 tons. Det er en bardehval, der lever mest af smådyr (krill), men den kan også spise fisk.
På en ferie i Costa Rica tog vi ud for at snorkle ved øen Cano, som ligger ca.30 kilometer fra Costa Ricas kyst ude i Stillehavet. På hjemvejen støtte vi på en pukkelhval med en unge.
Normalt dykker hvalerne jo langt ned, og det varer så noget, før de kommer op igen. Men når de har unger dykker de ikke så langt ned. Først kommer ungen op, og derefter moderen. Det var derfor let at have kameraet klar, når de kom op. I ca. 20 minutter fulgte vi parret. Længere er det ikke tilladt at følge dem, da de selvfølgelig ikke må forstyrres for meget.
Ved øen var snorklingen god. Og det selv om havstrømmen El Nino, der sidst i halvfemserne var særlig varm, havde medført en koralblegning. Blandt andet var der mantaer (djævlerokker), havskildpadder, ligesom jeg også så en pigrokke med en hale på ca. 3 meter, samt en masse koralfisk.
På tilbagevejen gennem mangroven stødte vi på krokodiller, aber og en svalehaleglente.Ugens naturfoto – Soldug i Holmegaards Mose
Soldug med bytte Solduggen er en kødædende plante. Dens blade har kirtelhår med dråber, hvor i insekter og andre smådyr bliver klistret fast. Dyrene drukner i dråberne. Disse dråber indeholder enzymer os syrer, der kan nedbryde byttet. Planten fordøjer derefter byttet.
Klyder på Avnø
Klyder på Avnø Klyderne raster på Avnø. I år har de ikke som sidste år ynglet på Avnø.
Ravnstrup Sø – en lille naturperle.
Et kik ud over Ravnstrup Sø. Ravnstrup Sø på Midtsjælland er en lille naturperle, der med både skov, krat, rørskov, eng og sø byder på mange naturoplevelser. Området ejes af Fugleværnsfonden, som har etableret en 1 kilometer lang natursti ud til et fugletårn, hvorfra man kan iagttage fuglelivet på søen.
Specielt fuglelivet i området er meget varieret. Her ses en masse småfugle blandt andet nattergale, rødhalse, gærdesmutter samt flere sangere og mejser. I rørskoven høres rørsanger, sivsanger og rørspurv. Alle disse fuglestemmer gør en forårstur ved søen til stor fuglestemmeoplevelse.
Der er sat redekasser op til mejserne, ligesom der lavet 3 specielle fuglekasser til Isfuglen.
På søen ses blishøns og gråstrubet lappedykker. Over rørskoven svæver rørhøgen, og om efteråret kan man ofte se fiskeørnen raste ved søen.
Der er en frivillige arbejdsgruppe ved Ravnstrup Sø på ca. 15 medlemmer, der afholder guidede fugleture og hyggelige familiearrangementer med fokus på natur. Og ikke mindst udfører gruppen et stort arbejde med pasning af publikumsfaciliteter og nødvendig fældning og naturpleje omkring søen.
I kan læse mere om Ravnstrup Sø på: http://www.fuglevaernsfonden.dk/fuglereservater/ravnstrup-soeSe Ravnstrup Sø på et kort
Ugens naturfoto – ræven i mosen
Ræven i mosen Ræven på jagt sandsynligvis efter frøer i mosen ved Kostræde Banker.
BRØLEABER I COSTA RICA
Brøleaberne i trætoppen vækkede os om morgenen. Hver morgen blev vi vækket af brøleaberne i træerne oven vores hytte på Cariblu Ressort i det sydøstlige Costa Rica. Og de bærer deres navn med rette. Gruppens dominerende han starter sin brølen op ved daggry for at markere sit territorium. Dens brølen kan høres på flere kilometers afstand.
Brøleaberne lever i regnskoven i Mellem- og Sydamerika, og er en af de største aber her. Hannen vejer op til næsten 10 kilo. De lever i grupper på 10 til 20 stykker, men der kan være helt op til 40 stykker i gruppen.
De lever hovedsagelig af blade, men også frugter og maddiker står på deres menu. Brøleaberne er vigtige frøspredere af regnskoven planter og træer. De er relativt dovne og bruger det meste af dagen på at slappe af, og de kommer sjældent ned fra træerne. De er relativt svære at få øje på i regnskovens tætte løv. Man skal passe på ikke at stå lige under dem, da de for at holde folk væk, tisser på dem.
På grund af skovrydning er brøleabernes antal faldet med ca. 50% gennem de senere år.Du kan høre brøleabernes brølen på ved at klikke på nedenstående billede
Ugens naturfoto – Blomster
Forårets blomsterpragt kulminerer netop nu. Her er ranunkel og maj-gøgeurt på Stejlebanken.
Flyt skolen ud i naturen
Børn fra Sværdborg skole på udeskoletur på Avnø Der er stor debat om folkeskolen i disse tider. Der er dog et element, som ikke har været bragt ind i debatten, nemlig udeskoleundervisning.
Forskningslektor Erik Mygind fra Københavns Universitet har lavet studier i børns læring og aktivitet, når undervisningen foregår i naturen.
Studierne viser, at undervisningen i naturen, giver et højere aktivitetsniveau, og at man kan undervise i stort set samtlige fag ude i naturen. Børnene koncentrerer sig bedre, og engagerer sig mere, fordi undervisningen kan gøres mere konkret frem for den teoretiske ”rumpe til bænk” undervisning, som borgmester Henrik Holmer udtrykte det på en udeskolekonference for et par år siden.
Naturen kræver opmærksomhed, og børn med mindre boglige færdigheder, har ofte kompetencer, der her kommer til sin ret. Udeskoleundervisningen styrker den enkeltes selvværd og selvtillid, som måske er det allervigtigste element, vi skal have ud af undervisningen og opdragelsen af vores børn.
Børnene er ved at blive ”indebørn”. En analyse af børnenes ophold i naturen har vist en halvering i forhold til bedsteforældregenerationen. Kun 26 % af børnene kommer dagligt i naturen mod 56 % af bedsteforældregenerationen.
Børnene tilbringer megen tid i institutionerne, som ofte er nedslidte og usunde. Når de kommer hjem bruges meget af tiden ved computere og tv. Dette vil på længere sigt udmønte sig i forringet sundhed, med stigende i sundhedsudgifterne til følge. En kombination af undervisning ude i naturen med opfølgning i klasselokalet vil kunne imødegå denne uheldige udvikling.
Ved at bringe en del af undervisningen ud i naturen opnår vi også, at børnene får at forhold til naturen, som vil medføre, at de i fremtiden vil passe bedre på den.
Man bør derfor tage skridt til en reform af undervisningen med mere vægt på udeskoleundervisning, hvilket vil give sundere, klogere og gladere børn.Ugens naturfoto – iglen
Iglen ude af sit rette element Igler er ledorme. I Danmark lever de hovedsageligt i feskvand. Blodiglen er i stand til med deres munddele at bide sig fast i dyr og mennesker og suge blod af dem.
Løvfrøen i fremgang i Sydsjælland
Løvfrøen i gang med sin natlige koncert, som kan høres op til en kilometer væk.Løvfrøen er relativ sjælden i Danmark, da den siden 1950 er forsvunden fra 90% af de vandhuller den var i. I Sydsjælland var den ved helt at uddø ifølge paddeekspert Kåre Fog. I 1945 kortlagde Per Holm Andersen fra Vordingborg bestanden af frøer i Sydsjælland. Ud fra hans optegnelser, kunne man i 1977 konstatere, at bestanden af frøer var gået tilbage med 50%., og for løvfrøen så det endnu værre ud. Det efterfølgende lykkedes for Kåre Fog at få bestanden af løvfrøer op igen, gennem avl og udsætning blandt andet på Kulsbjerg Øvelsesterræn. Her, hvor vandhullerne ikke bliver påvirket af landsbrugsdrift, går det rigtig godt. Hvert år dør halvdelen af bestanden, men bestanden der skulle nu være oppe på 200 hanner ifølge Kaare Fog. Også et par andre steder blandt andet på Bøndernes Egehoved er der ligeledes en god bestand.
Løvfrøen er den mindste frø i Danmark. Den bliver kun ca. 4 centimeter lang. På lune aftener i maj kan man på op til en kilometers afstand høre løvfrøerne konkurrere på stemmekraft nær de vandhuller, som de yngler i.
Løvfrøen er den eneste af de danske frøer der har sugeskiver på finger- og tåspidser. Disse bruger den når den klatrer rundt i træer og buske efter de insekter, som den lever af. Den er godt kamufleret, og er svær at få øje på, når den sider i træer og buske. Den kan oven i købet skifte farve til forskellige nuancer grønt. Løvfrøens menu består af edderkopper og insekter, som den finder på sine klatreture.Du kan høre og se løvfrøen kvække ved at trykker på nedenstående billede
Ugens naturfoto – lille vandsalamander
Lille vandsalamander i mit havebassin. Mine børnebørn har på et tidspunkt fanget over 30 i bassinet, som kun er ca. 2 gange 2 meter.
Ved at klikke på billedet kan du se flere naturfotos.
Muldvarpen nytte- eller skadedyr
Mulvarp Når muldvarpen optræder i vores haver eller på landmandens mark, betragter vi den nok som et skadedyr. Men muldvarpen har også sin mission i vores natur, idet den med sine mange lange gange er med til skabe udluftning i jorden.
Jeg blev lidt sur på den, da den begyndte at underminere min have. Da jeg en morgen kun se, at den for nylig havde skudt jord op, satte jeg haveslangen ned i gangen og åbnede for vandet. Efter lang tid kom en våd og forpjusket muldvarp kravlende op ad hullet.
Da jeg var interesseret i, hvor hurtigt den kunne grave sig ned, lod jeg den være lidt i en spand, for at den kunne sunde sig, hvorefter jeg lukke den ud i et bed i haven. 6 sekunder tog det den at grave sig ned. Det kan ses på linket nederste i historien. Da den nu havde været så flink og fotogen, satte jeg den senere ud i et naturområde, hvor den ikke kunne generer nogen.
Muldvarpen tilbringer det meste af sin tid under jorden, hvor den laver sine gange. Den kan grave op til 30 meter gange på en dag. Gangene kan ligge ned til 1 meters Dybde.
En stor del af muldvarpens føde består af regnorme. Finder muldvarpen flere regnorme end den umiddelbart kan spise, bider den forenden af dem, så de ikke kan grave sig gennem jorden, og den har på den måde sikret sig sit næste måltid.Tryk på nedenstående billede og se Mulvarpen graver sig ned.
Ugens naturfoto – hugorm
Man skal være lidt heldig for at se en hugorm. Denne hugorm har jeg fotograferet på Skallingen i Vestjylland. Hunnen er brun, medens hannen er grå.Tipperne er et af Danmarks fuglerigeste engområder.
Kobbersnepperne på Tipperne stikker deres 12 cm lange næb ned i bunden for at snuppe orme og krebsdyr I Vordingborg kommune er engene på Nyord et af de vigtigste engområder i Østdanmark. Men Tipperne ved Ringkøbing Fjord er et af de vigtigste i Danmark. Tipperne er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde. Udpegningsgrundlaget består af 30 fuglearter, som er det højeste antal for et enkelt fuglebeskyttelsesområde i Danmark.
Desværre ses den store kobbersneppe nu kun i fåtal på Nyord, men på Tipperne er den stadig en almindelig ynglefugl. Der ynglede 67 par kobbersnepper på Tipperne i 2010. På en tur derud først i april talte vi mellem 12 og 15 par alene langs vejen.
Tipperne er et af vore ældste fuglereservater, og den yderste del kan kun besøges et par timer søndag formiddag. På Værneengene, som ligger lige før selve Tipperne, er det dog muligt at færdes hele tiden, og også her er der et rigt fugleliv.
Så tidligt som sidst i 1700 tallet blev en del af Tipperne overtaget af staten. Reservatet blev oprettet i 1928, og der har lige siden været foretaget registrering af fuglelivet på området. Man har derfor enestående videnskabelige data for områdets fuglebestand. Tipperne er kun nogle få hundrede år gammelt. De blev dannet, da Ringkøbing Fjords udløb ved Nymindegab sandede til.
Ud over kobbersnepperne, så vi masser gæs, specielt bramgæssene optrådte i store flokke. men der var også en del grågæs, samt en lille flok blisgæs..
Rødben, viber og hjejler fouragerede også på engene den dag. Der yngler ca. 1000 par vadefugle på Tipperne. For almindelig ryle og brushane er Tipperne et meget vigtigt yngleområde.
Tipperne er ligeledes en vigtig rasteplads for vade- og andefugle på såvel forårs som efterårstrækket.Ugens naturfoto – Stor Vandkalv
Stor vandkalv i gang med parringen. Stor vandkalv kan træffes i de fleste vandhuller. Den kan blive over 3,5 cm lang. Den kan ved hjælp af en luftboble under dækvingen være nogen tid under vandet.En naturtur i bil på Jungshoved
Naturplejerne på Bøndersnes Egehoved med udsig til Fyret ved Roneklint. Vores natur er fragmenteret d.v.s. meget spredt. Det kan være formålstjenligt ind imellem at tage bilen ud i naturen, for at opleve forskellige lokaliteter. Et oplagt sted er Jungshoved.
Mellem Præstø og Kalvehave køres mod Roneklint. Efter 300 meter drejes mod Skovhuse. 2 km længere fremme er der en fin udsigt over Præstø Fjord og Maderne. I Ambæk køres mod Roneklint. 1,2 km efter Ambæk køres til venstre ad markvejen med en pæl med et 5-tal. I kommer her til overdrevet ”Bøndernes Egehoved”. Indgangen er ca. 5 meter før parkering, skjult i buskadset. Området er fredet, idet det indeholder truede naturtyper som overdrev, kær og strandeng. Går en tur gennem området ud til engen. Her er der en flot udsigt ud over Noret og Maderne.
Tilbage kørers gennem Roneklint til skiltet mod Maderne. Kør ud til Skansen og det gamle fyrtårn. Gå op på skansen, bygget i 1808 for at beskytte kysten efter slaget på reden, og I får en flot udsigt over området.
Tilbage i Roneklint køres mod Jungshoved By. Efter 1 km drejes mod Bønsvig. I Bønsvig køres ad markvejen mod ”Svend Gønges Hule”. Parker ved skoven. Man kan nu følge ruten til Jættestuen ”Svend Gønges Hule”, eller gå ad skovvejen ned til vandet. Her er der fin udsigt mod Møn.
Tilbage følges Margueriteruten over Togeholt til Bøget Skov. Midt i skoven, hvor vejen svinger 90 grader, går en skovvej ned til vandet. Her kan man gå en tur ad skovvejen langs vandet, hvor der vokser mange gamle egetræer.
Fortsæt til Stavreby, med den hyggelige lille havn, og derefter til Jungshoved Kirke og Slotsbanken. Oppe fra Banken er der en flot udsigt ud over Jungshoved Nor, og man kan læse om stedets historie. I kan nu køre tilbage mod Præstø efter at have fået fantastisk mange flotte indtryk.Ugens naturfoto – skovskade fanget i et bur.
Skovskade På en tur i skoven fandt jeg denne skovskade fanget i et bur til opdræt af fasaner. Efter at have taget nogle billeder lukkede jeg fuglen ud til friheden.
Det sker desværre ofte, at fugle bliver fanget inde i disse bure. Fasanopdrætterne bør derfor tilse deres bure jævnligt, også uden for sæsonen.En unik blomstermark foreslås fredet.
Skovgøgelilje på blomstermarken på Østmøn. Danmarks Naturfredningsforening har sendt Vordingborg Kommune et foreløbigt fredningsforslag, der skal sikre naturværdierne på arealerne omkring Hundevængsgård på Høje Møn. De primære fredningsinteresser på det knap 30 ha store område er planter og insekter, men forslaget giver også offentligheden øget adgangsmuligheder.
Vordingborg Kommune vurderer, at det foreslåede areal på alle måder er fredningsværdigt i sin nuværende naturtilstand. Det er derfor besluttet, at nedlægge et foreløbigt forbud mod at anvende arealerne omkring Hundevængsgård på en måde, som strider imod den påtænkte fredning.
Forbuddet er glædende fra den 16. marts 2011 og indtil Fredningsnævnet har offentliggjort et endeligt fredningsforslag – dog længst til 16. marts 2012.
Kommunen været ude på arealet og konstateret at marken, efter at have ligget brak i 17 år, i dag er blevet til et kalkoverdrev med et meget højt naturindhold. Der har indfundet sig en unik flora med Gøgeurter, andre sjældne planter og insekter. Området vil blandt andet kunne understøtte de meget sjældne sommerfugle, der ellers kun findes på det nærliggende Høvblege.
Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg Kommune Martin Vestergaard, udtrykker stor tilfredshed med kommunens ageren og hurtige respons i sagen. Kommunen viser endnu engang, at man godt vil satse på ”det grønne”.
Også naturchef Flemming Kruse udtrykker tilfredshed med fredningsforslaget og forløbet omkring det. Området bidraget med sit flora- og dyreliv til en større biodiversitet i Vordingborg Kommune.Se Hundevængsgård på et kort
Ugens naturfoto – sandkrappen laver kugler
Denne lille sandkrappe skraber overfladesand sammen i en kugle. Derefter går den i gang med at spise de bitte små encellede alger der lever i overfladesandet.
Billedet har jeg taget på Ngapali Strand i Myanmar (Burma).Se Ngapali Strand i Myanmar (Burma). på et kort
Inlesøen et unikt natur- og kulturlandskab
Fisker på Inlesøen i Myanmar Medens vi venter på at, naturen i Vordingborg kommune skal vågne efter en lang hård vinter, kan jeg berette om et unikt natur og kulturlandskab nemlig Inlesøen i Shanstaten i det østlige Myanmar (tidligere Burma), som jeg lige har besøgt. Søen, der er en af de smukkeste steder i Myanmar, ligger i ca. 1 kilometers højde. Den er 22 kilometer lang og 11 kilometer bred, og ikke særlig dyb.
Inlesøen er både et natur- og kulturlandskab, idet Inthafolket her dyrker deres flydende marker. Disse etableres ved at man samler vandplanter i lange bede. Oven på disse planteøer lægger man mudder, som hentes op fra bunden. I mudderet plantes tomater og andre grønsager. Markerne tøjres ved, at man stikker lange bambusstænger ned gennem bedet og ned i bunden. Bedet hæver og sænker sig med vandstanden, som er ca. 1,5 meter højere i regntiden. Ved at dyrke på denne måde, undgår man selvfølgelig at vande, medens vandplanter og mudder giver den gødning, der skal til.
Intha folket lever i landsbyer ud på søen i huse på pæle, nær deres marker. Al transport foregår pr. båd, også selv om man kun skal besøge naboen.
Indbyggerne er foruden landbrugere også fiskere, idet de blandt andet fisker mellem markerne. Dette foregår ved at sænke et bur ned til bunden. Ved hjælp af en trefork forsøger fiskerne at spidde eventuelle fisk, der er fanget i buret.
Der foregår også et fiskeri med net ude i søen. For at kunne have begge hænder fri til at sætte nettet ud og røgte det igen, har Inthafolket udviklet en teknik, hvor de padler sig frem ved hjælp af det ene ben. På søen ser man i øvrigt mange isfugle, hejrer og fiskeørne.Se Inle Lake Myanmar (Burma) på et kort
Har du lyst til at besøge Myanmar og ønsker flere oplysninger er du velkommen til at kontakte mig via min kontaktformular. Jeg har blandt andet kontakt til en turoperatør i Myanmar.
Ugens naturfoto – hvidbrystet Isfugl
Den hvidbrøstede isfugl finder man i de lavere bjergegne i Indien, Pakistan, Sri Lanka, Bangladesh og Myanmar.
Denne har jeg fotograferet i Bagan i Myanmar nær Irrawadda floden.Ugens naturfoto – Drama på foderbrættet
Spurvehøgen har fanget kernebideren ved foderbrættet i Niels Bangilds have i Nyråd. (foto: Niels Bangild). I denne tidlige strenge vinter søger mange småfugle mod vores haver, fordi det er svært for dem at finde foder ude i naturen. Mange fodrer da også fuglene i et foderhus i haven. Et foderhus holder foderet tørt og fri for sne, og skal helst være så stor, at fuglene ikke bruger energi på at slås om foderet. Det skal også holdes rent for fugleklatter og gamle foderrester, idet disse kan indeholde virus, der kan smitte fuglene. Den optimale foderblanding består af solsikkekerner og hampefrø eventuel suppleret med nødder og rosiner, medens der er for meget spild i foderblandinger med majs, hirse og korn.
Det er vigtigt at placere foderhuset i nærheden af nogle tætte buske, som fuglene kan søge ly i, hvis spurvehøgen skulle være på jagt. Det kan dog ikke helt undgås, at den snupper en fugl her og der, den skal jo også leve.
Foderhuset bør dog ikke placeres så tæt på buskene, så katten kan ligge på lur her. Katten er absolut den der har de fleste fugledrab på samvittigheden.
Undgå endvidere at fodre så meget at foderet falder ned på jorden, idet det tiltrækker mus og rotter.Ugens naturfoto – Iskrystaller
Iskrystaller i natten. Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.
Ugens naturfoto – canadagæs på isflage,
Canadagæs på en isflage i strømmen mellem Svinø og Dybsø.
Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Dybsø Fjord skulle tørlægges
Dybsø fjord blev foreslået tørlagt. Her med Kostræde Banker i forgrunden. Billedet er taget på en helikoptertur med mine børnebørn Det lyder som en obskur tanke, men det var ikke desto mindre, hvad der kunne være sket, hvis man i perioden fra 1940 til 1970 havde fulgt de forslag, der blev fremlagt af landvindingsfolkene. Det skriver Kjeld Hansen i sin bog ”Det tabte land”. Sammen med en lang række andre forslag indgik Dybsø Fjord i det katalog af landvindingssager, som blev præsenteret for Statens Landvindingsudvalg. Mange af disse sager blev ført ud i livet til stor skade for naturen.
Først nu er man begyndt at rette op på nogle af disse uhyrlige projekter. Skjern å er igen blevet et slynget vandløb, og Filsø, som også var et af projekterne, skal nu genskabes, men det koster mange penge at rette op på de mange fejlslagne projekter.
I 1940 blev Dybsø Fjord første gang nævnt på en lang listet over mulige landvindingssager. Såvel den lokale befolkning, som jægerne og fiskerne var imod, ligesom Gavnø Gods heller ikke var for ideen, da de ikke vil få noget ud af det. Da bundforholdene ikke var gode, og økonomien ikke kunne holde, blev projektet i første omgang droppet.
I 1953 opstod en ny situation, da militæret manglede øvelsesplads. I første omgang ville man inddrage jord fra Rosenfeldt Gods ved Vordingborg. Landbrugsministeriet foreslog, at man i stedet for at inddrage landbrugsjord udtørrede Dybsø Fjord. Et udvalg til ”Dybsø Fjords Bevarelse” blev dannet. Udvalget indsamlede underskrifter fra befolkningen, og man henvendte sig til regeringen, og gjorde opmærksom på, at Dybsø Fjord er en af landets skønneste med store landskabelige værdier. Også Avnø indgik i overvejelserne om en øvelsesplads. Først sidst i tresserne faldt afgørelsen, idet forsvaret valgte at etablere øvelsesplads på Kulsbjerg. Dybsø Fjord blev heldigvis bevaret, til glæde for os alle, men en lang række naturperle blev desværre ofret i landvindingens navn.Ugens naturfoto – vandrende blad
Vandrende blad Denne Katydid (vandrende blad) som findes i flere former i regnskoven besøgte vores bungalow på en Costa Rica tur.
Kronhjorte ved Oksbøl
Krondyr i Børsmosen Et af de bedste steder at se kronhjorte i Danmark er i området omkring Oksbøl. Her er store dele af området udlagt som krondyrreservat. I området ligger endvidere en stor militær øvelsesplads, hvilket gør, at naturen i stor udstrækning får lov til at passe sig selv, og er med til at give krondyrene fred og ro. Området er dækket af skov og klithedelandskab, og er ideelt for krondyrene, idet de kan fouragere på de åbne sletter, og skjule sig i skovene.
Et af de mest sikre steder at se krondyrene er i Børsmosen, nærmere betegnet fra en bakketop ca. 2 kilometer nord for Grærup. Her fra har man et godt kik ud over Børsmosen, og man kan, godt nok på afstand, ofte se flokke af krondyr.
Krondyrene indvandrede hertil efter sidste istid, og krondyrene i Jylland er for en stor dels vedkommende efterkommere fra de dyr, der indvandrede for næsten 10.000 år siden.
Når man er i nærheden, skal man heller ikke snyde sig for et besøg på Skallingen, som er en halvø syd for Oksbøl, som adskiller Ho bugt fra Vesterhavet. Den er ca. 7 kilometer lang, og er opstået, ved at havet har aflejret sand her. Også dette er fredet, og det er en vigtig raste- og yngleplads for vade- og andefugle.
Ude i bugten kan man se øen Langli, hvor man ofte kan iagttage flokke af spættet sæl, der hviler sig på sandbankerne rundt om øen.Ugens naturfoto – Rødstjert i bad.
Rødstjerten er almindelig i hele landet. Den bygger rede i hule træer. Man kan også hjælpe den ved at opsætte specielle rødstjertekasser.
Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.
Avnø og Verdensrummet
Allerede om eftermiddagen kunne en del af teleskoperne ses foran hangaren på Avnø Avnø er andet end den flotte natur derude, det er også et fantastisk sted at observere stjernehimlen fra. Området bruges derfor også ind imellem af astronomerne.
I weekenden 8.-10. oktober holdt Astronomisk Selskab sammen med Københavns Astronomiske Forening og Astronomisk Forening for Sydsjælland et fælles træf på Avnø Naturcenter. Ca. 40 amatørastronomer deltog i arrangementet med workshops og foredrag, men ikke mindst masser af stjernekikkeri. Arrangementet nød godt af et fantastiks vejr til stjernekikkeri, med klare skyfrie nætter, og mange fik da heller ikke sovet så meget om natten.
Jeg var der ude om aftenen med mine børnebørn Lau og Tue, og de fik nogle helt fantastisk flotte kik gennem teleskoperne til blandt andet Jupiter, og 4 af dens måner. Jupiter har 63 kendte måner, men man mener, at der er flere. Når de fleste teleskoper var rettet mod Jupiter, som er den største planet i vores solsystem, skyldtes det, at den lige nu er meget nærmere Jorden end den vil være de næste halve snes år.
De fik blandt andet også set andromedagalaksen, som er omkring 2,5 lysår væk. Det er en spiralgalakse ligesom vores egen Mælkevej. Også stjernehoben ”De 7 søstre”, der til trods for navnet indeholder mere end 1400 stjerner, og er en af de stjernehobe, der er tættest på Jorden, fik de set i teleskopet.
Her var teleskoper i prisklassen fra et par tusind kroner til teleskoper på størrelse med kanonerne til udskydning af kanonkonger til omkring 100.000 kr. Fælles for dem alle er, at de giver en helt speciel oplevelse af rummet omkring os.Fugletræk på radaren
Johnny Kahlert fra Danmarks Miljøundersøgelser kan iagttage flugleflokkene på sin radar. I denne tid kan man overalt i kommunen se større eller mindre flokke af specielt småfugle, men også en del gæs, rovfugle og traner, som er på vej til deres vinterkvarter under varmere himmelstrøg.
Et af de bedste steder i kommunen og se de udtrækkende fugle på vej mod Tyskland er ved Møns Fyr. Der blev her den 28. september blandt andet set 43 røde glenter samt 6.019 bramgæs.
Mange af fuglene trækker fra Falsterbo i Sverige over til Sjælland, hvor de rammer Stevns Klint. Her blev der den 29. september bandt andet noteret 1920 musvåger og 184 røde glenter. Disse fugle spreder sig så og tager forskellige ruter ned over Møn og Lolland Falster.
Et af de bedste steder at se fugletrækket er selvfølgelig Gedser Odde. Her blev der den 29. september talt 11.150 ringduer, 72.350 Edderfugle, 244 spurvehøge og 15.880 bramgæs.
Også ved Hyllekrog på Lolland er der et stort fugletræk. Her sidder i denne tid Johnny Kahlert fra Danmarks Miljøundersøgelser i en lille trailer med en påsat radar og følger fugletrækket på sin radarskærm. Ved hjælp af radaren kan han se fugleflokke, som flyver så højt, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Også de nattrækkende fugle kan på den måde registreres. Med en god kikkert kan man på disse steder få flotte naturoplevelser.Se Hyllekrog på et kort
Ugens naturfoto – eremitkrebs
Eremitkrebsekamp på en strand i Adamaterhavet.
Eremitkrebs tager bolig i tomme sneglehuse, da den har meget blød bagkrop, som den er nød til at beskytte. Efterhånden som den vokser er den nødt til at finde større sneglehuse. Somme tider forsøger den som her, at stjæle et sneglehus fra en anden eremitkrebs. Det er dog svært, for når en Eremitkrebs først har trukket sig ind i et sneglehus, er den næsten umulig at få ud igen.
Du kan se flere naturbilleder på Flick ved at klikke på billedet
Ugens naturfoto – sommerfuglen Det hvide C
Det hvide C var indtil for få år siden ikke særlig almindelig i Danmark, men er i de senere år blevet mere almindelig.
Du kan se flere naturbilleder på Flick ved at klikke på billedet.
Ugens naturfoto – Gevir i kornmark.
En ældre dåhjort ligger roligt og slapper af i en kornmark.
Du kan se flere naturbilleder på Flickr ved at klikke på billedet.
Naturen skal formidles hvis vi skal bevare den.
Kit Johansen, Ørslev på en Islænder foran Hejrede sø, med skoven hvor ørnereden er i baggrunden. For at bevare og få mere natur i Danmark skal naturen formidles for at skabe interesse for den. I Vordingborg kommune foregår dette blandt andet på Geocenter Møn og Avnø naturcenter. Der findes dog også mere ydmyge steder hvor der drives kvalificeret naturformidling. Et sådant sted er Hejrede Friluftsgård, hvor naturvejleder Pia Lyndelse tilbyder mange former for aktiviteter og formidling.
Gården ligger optimalt i Naturpark Maribosøerne med udsigt til reden med et af Danmarks første ørnepar i nyere tid. Parret har i år fået 2 unger på vingerne, hvilket betyder, at de som det mest produktive par i Danmark, nu er oppe på at have fået 25 unger.
Friluftsgården har åbent fra 1. maj til 31 august fra 12-17, ligesom der kan laves aftaler om gruppearrangementer hele året, og der er hele året adgang til fugletårnet, hvor fra man kan iagttage ørnene.
Gården har foruden islandske heste, som man kan få en ridetur på, skotsk højlandskvæg, geder, grise, kaniner, ænder og høns. Det er muligt at overnatte i gårdens scheltere eller i medbragte telte.
Med udgangs punkt i friluftsgaarden kan man foretage mange flotte vandreture/cykelture i Maribo Naturpark. Parken med sit flotte sølanskab har et spændende og varieret dyre- og planteliv. For mange fugle, er parken et af Danmarks vigtigste yngleområder, ligesom det har international betydning som rasteplads for gæs og ænder.
Søerne og deres nærmeste omgivelser blev endelig fredet 1957 blandt andet gennem frivillige aftaler med godserne Engstofte og Søholdt. Et godt eksempel på, at landbrugsvirksomhed og naturfredning godt kan forenes, ligesom det er tilfældet med Rosenfeldt Gods i Vordingborg Kommune.Du kan se Hejrede Friluftsgård under links.
Ugens Naturfoto – Fyrrespinderlarve
Fyrrespinderen lægger ca. 200 æg. Efter 3 uger kommer larven ud og gnaver i fyrrenålene. Tranesucces i Holmegaards Mose
En af de voksne traner med de 2 unger.
Det hidtil eneste kendte Sjællandske tranepar har haft ynglesucces med hele 2 unger i år. Parret har i de sidste par år ynglet i mosen, som er en virkelig velegnet biotop for de store fugle. Observationer tyde dog på, at der kan være endnu et par i mosen.
Vi ser en del traner på træk over Møn og Sydsjælland på vej til og fra deres ynglepladser i Norge, Sverige og Finland, men der findes kun ca. 115 tranepar i Danmark, men antallet af ynglepar er stigende, lige som der hele tiden kommer ynglepar på nye lokaliteter. De fleste par er i Vest- og Nordjylland. Der findes også en mindre bestand på Læsø og Bornholm. Øst for Storebælt med undtagelse af Bornholm er der umiddelbart kun 2 kendte par, nemlig parret i Holmegårds Mose og et par i Bøtø Nor på Falster.
Tranen er en sky fugl, der kræver absolut ro på ynglelokaliteten. Når de samles på forårs- og efterårstrækket, er de knap så sky, og kan ses i store antal på mellem 10- og 15.000 om foråret ved Hornborgasøen i Sverige, og op til 40.000 om efteråret ved Rügen i Nordtyskland.
Tranerne er store fugle, med en højde på 115 cm og med en vægt på 4 til 7 kilo.
De lever af insekter, padder, mindre dyr, plantedele, korn og kartofler. Tranerne sover i øvrigt altid stående ude i vandet.
Om foråret danser tranerne for hinanden. Dansen er dog ikke en parringsdans, men er den måde, hvorpå parrene styrker sammenholdet, som for de fleste pars vedkommende varer hele livet.Du kan læse mere om, hvor og hvornår man ser tranerne ved Rügen på http://ivan.ingemansen.dk/?s=traner+tyskland.
Ugens naturfoto – femplettet køllesværmer
Denne femplettede køllesværmer blev fotograferet på Høvblege på Østmøn. Køllesværmerne hører til de dagflyvende natsommerfugle. Den kan kendes fra de seksplettede køllesværmer på, at den kun har 5 pletter.
Du kan se flere naturbilleder Flickr ved at klikke på billedet.
Mellem edderfugle og skarver
Tidligt ude af soveposen kan man opleve et fantastisk morgenlys før solopgang.Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje. Den opleves i bidder fra landsiden, men opleves i hele sin herlighed fra en båd langs kysten.
I min jolle begav jeg mig af sted fra Dybsø Fjord mod spidsen af Knudshoved Odde for motor. Derefter for sejl ned langs Oddens flotte klinter.
Skarverne sad på bundgarnspælene og edderfuglehunnerne svømmede af sted med ællinger. Fra land lød fuglenes sang i krattene langs kysten.
I storstrømmen ligger der flere øer. Den første er Masnedø Kalv en lille ø før Storstrømsbroen. Der efter sejlede jeg mod Farøbroen og skovene, der ligger som perler på Sjællands sydkyst.
Efter Farøbroen kommer Lilleø med en større mågekoloni. Herefter følger Tærø. Først i 1900-tallet boede ca. 40 mennesker her. Nu bor der kun én familie. På øen går der Skotsk Højlandskvæg, samt vilde heste af racen Exmore. Her bor også et havørnepar, og rundt om og på øen er der et rigt fugleliv, som er særlig intenst, når man om morgenen bliver vækket af strandskadernes skræppen, og ser ænder og skalleslugere svømme rundt tæt på båden.
Næste ø er Langø, hvortil man kan komme via en dæmning. Også på denne er der et rigt dyre og fugleliv.
Jeg forsatte ned under Mønsbroen. Her fra får man et kig til Stege med Høje Møn i baggrunde, ligesom man kan se Nyord i det fjerne.
Den 3. morgen blev jeg vækket af grisehyl. Sådan lyder det når vandrikserne udstøder deres kald. De holder til i rørskoven og er meget sky, så de ses sjældent. Den fik mig dog ud af soveposen til et helt fantastiks lys en time før solopgang. Og så var det tid til at sejle hjem efter nogle dage med vores fantastiske kystnatur.Du kan se flere naturbilleder ved at klike på billedet.
Ugens naturfoto – Pragtvandnymfe
Pragtvandnymfen lever i rene vandløb. Denne er fotograferet ved Susåen. Det er et af vore flotteste insekter.
Du kan se flere billeder ved at klikke på billedet.
Sæloplevelse på Avnø Naturcenter
Tue Johansens drengefødselsdag på Avnø naturcenter gav en stor sæloplevelse. Mit barnebarn havde besluttet, at han ville holde sin drengefødselsdag ude i Nokkeskoven på Avnø. Så af sted med en trækvogn med grej gik turen ud til Nokkeskoven. Her er der 2 schelters og et par bålpladser.
Netop ankommet opdagede drengene, en lille sælunge nede på stranden. Netop I juni måned føder den spættede sæl sine unger på stenrevet ude i Avnøfjorden. Somme tider kan man træffe ungerne inde på stranden, hvor de tilsyneladende er forladt af deres mødre. Det er dog kun tilsyneladende. Sælmødrene forlader deres unger for at tage ud på dybere vand for at fouragerer, og imens ligger ungerne og hviler sig på stranden. Sælmødrene kan til enhver tid finde deres unge igen, og ungen kalder på sin mor, når den er sulten.
De små sælunger er meget nysgerrige, og slet ikke bange for menneskene. Man kan derfor komme ret tæt på dem. Træffer I på en sælunge, kan I derfor godt iagttage den, men lad være med at røre ved den, da moderen så måske ikke vil kendes ved ungen igen. Man skal også helst forlade stedet hurtigt, for moderen kommer ikke ind til ungen, så længe der er mennesker i nærheden.
Efterfølgende fortsatte drenge med fødselsdagen, hvor i blandt andet indgik en skattejagt, og der blev lavet mad og skumfiduser over bålet.Ørnedrama på Tærø
Havørneunge på Tærø Den 12. maj blæste havørnereden på Tærø ned i et kraftigt blæse- og regnvejr. Allerede dagen efter opdagede Poul Rasmussen med teleskop fra Basnæs havn, at reden var styret ned.
Bjarne Hemmingsen, som næsten dagligt holder øje med ørnereden, fik overtalt en lokal lystfisker til at sejle sig til Skallehoved, hvor han fandt 2 halvstore havørneunger på jorden sammen med den nedstyrtede rede. Den ene unge sad fast i grenene fra den nedstyrtede rede. Begge fugle var afkræftede, den fastklemte mest. Bjarne fik fuglen fri. Den havde næppe overlevet uden hjælp.
Bestyrer Peder Poulsen på Tærø blev kontaktet, og med hans hjælp, fik man placeret 2 store bigballer under redetræet, så man kunne få ørneungerne op fra jorden. Sammen med noget redemateriale og nogle fiskerester blev ungerne sat op på halmballerne.
Efter at have forladt Tærø, blev der holdt øje med havørnene fra Basnæs Havn på Møn. Og havørnehunnen blev opserveret siddende i redetræet, og hannen kom med føde til hunnen, som lidt senere fløj ned med føden.
En uge efter sejlede Jens Dithmarsen fra Dansk Ornitilogisk forening og Bjarne Hemmingsen over til Tærø for et se, om ungerne stadig var på halmballerne. Havørneungerne lå stadig oppe på halmballerne. De havde nu fået en del fjer, og så ud til at have det godt. I skrivende stund er ungerne stadig ikke kommet på vingerne, men de øver sig. Det er dog sværere for dem at få luft under vingerne, når det ikke foregår fra toppen af et træ. Jeg er sikker på at ørne-ungerne nu er så store og hærdede, at de nok skal komme på vingerne udtaler Jens Dithmarsen. Den eneste fare er nu menneskelig forstyrrelse. Det skal understreges, at: ”DER ER STADIG FORBUD MOD AT GÅ I LAND PÅ SKALLEHOVED GRUNDET YNGLENDE HAVØRNE”.Ugens naturfoto – Natugleunge
Natugleungen ser betænkelig ud. (foto: Peter Ferdinand).
Natuglen er Danmarks almindeligste ugle. Man kan hele året høre dens karakteristiske tuden.Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.
Der findes stadig pletter af natur.
Rådyr på engene Den danske natur har det generelt ikke så godt i disse år. Biodiversiteten forringes, og naturområder går tabt. Der findes dog stadig områder, hvor man kan få store naturoplevelser.
En tidlig majmorgen i den store mose byder på mange spændende naturoplevelser.
Klokken er syv, og jeg starter med at gå gennem et stykke skov, hvor skovens fugle synger, så det er en lyst. Ude af skoven fortsætter markvejen over mosen. På begge sider af vejen strækker engene sig langt omkring. Rådyrene græsser fredeligt, i engenes frodige græs. En rørhøg svæver søgende efter føde lavt hen over engene let genkendelig på vingernes v-form.
Længere fremme kommer man til den store lavvandede sø. I et udgået træ ude i søen sidder der 2 havørne. Jeg sætter mig og iagttager dem halv times tid. Pludselig letter den ene og tager en tur ud over søen, hvilket medfører at ænder, gæs og de andre vandfugle forskrækket flyver op, for ikke at blive bytte for den ”flyvende dør”. Svanen har bygget sin rede i kanten af søen, og den bliver roligt liggende på reden medens jeg forsigtigt passerer stedet.
Jeg forsætter ud over mosen. Viberne protesterer kraftig, hvis man kommer for tæt på deres territorium, og lærkesangen er der hele tiden i øret. I krattet på begge sider af vejen sidder der nattergale, der overdøver koret af de andre sangfugle.
Dobbeltbekkasinens snurrende lyd høres også, når den i stæk fart dykker ned mod engen. Er man heldig kan man også her høre engsnarrens kald, og græshoppesangerens svirrende tone, der lyder ligesom en græshoppe. De er dog begge mest aktive om natten.
Jo der findes stadig pletter, der kan tilfredsstille en naturelsker.Ugens naturfoto – sælunge ved Avnø Fjord
Spættet sælunge på stranden ved Avnø Fjord. Finder man sælunger på stranden, må man godt se, men ikke røre.
Du kan se sælungen mave sig op på starnden ved at klikke på billedet herunder.
Oreby Skov er en typisk dansk kystskov.
Tidligere redaktør for Ugebladet Niels Bangild på cykeltur i Oreby Skov. En cykeltur i en kystskov, giver en fin naturoplevelse, hvor man får både vandet og skoven at se.
I Vordingborg køres ud for enden af Orevej. Her fortsætter vejen som en markvej ud gennem det flotte småbakkede morænelandskab langs med vandet. På denne majdag med blå himmel og drivende skyer i den lidt kraftige blæst, var der en flot udsigt ud over Storstrømmen, og man kunne se over til Nordfalster. En flok edderfugle med en børnehave passet af 3 voksne hunner roede af sted langs kysten. På vejen passerer man Jættestuen Troldhøj.
Fremme ved Oreby Skov svinger vejen ind i skoven. Tag den første skovvej til venstre. Man kan nu følge denne skovvej gennem hele skoven. Også inde i skoven støder man på flere gravhøje.
På denne årstid er der rigtig gang fuglestemmerne, og musvågen svæver elegant over skoven.
Cirka midtvejs i skoven fører et lille stykke sti ned til vandet, og man kan få sig et kik langs kysten til begge sider.
Skoven er en blandet skov hovedsagelig med bøgetræer. I skoven findes blandt andet den sjældne bille eremit. I dele af skoven findes gamle træer med hulhedder i stammen, som er vigtig for artens muligheder. I skoven findes ligeledes den sjældne sværdskovlilje.
Har man mod på mere, kan man cykle videre ud til Knudskov, hvor man kan slå et smut ud til Storstrømmen. Er man så heldig som os, ser man måske et par havørne svæver over Knudskov. Tilbagevejen kan gøres af asfaltvejen tilbage mod Rosenfeldt. Lige før godset køres til venstre tilbage til Orevej.Se Oreby Skov tur på et kort
Ugens naturfoto – Vilde blomster
De vilde blomster set i myreperspektiv. Det er tjærenilleke og knold-ranunkel.
Det er de vilde blomsters dag søndag den den 20. juni.Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.
Pas på et af Danmarks farligste dyr
Skovflåten hører til blandt Danmarks farligste dyr. At gå ud i naturen er interessant hele året, men netop her i foråret er det højsæson for skovture. Vi har ingen rigtige farlige dyr i den danske natur. Man skal dog passe på skovflåten, som er en lille blodsugende mide.
Skovflåten er ikke i sig selv farlig, men den kan overføre parasitten borrelia fra mus til mennesker. Parasitten kan i sjældne tilfælde fremkalde borrelieose, som hvis det ikke bliver behandlet, kan medføre komplikationer i form af hjerteproblemer og ansigtslammelser. På Bornholm kan den også overføre hjernebetændelse.
Skovflåten placerer sig på spidsen af blade eller i det høje græs. Her fra lader den sig dumpe ned på varmblodede dyr. Det er derfor vigtig at se efter og få fjernet eventuelle flåter, når man er kommet hjem fra turen. Dette kan gøres med en pincet, hvor man taget fat om skovflåten helt nede omkring hovedet, og trække flåten af langsomt, og uden at den går i stykker. På apoteket fås også specielle skovflåttænger.
Eventuelle symptomer viser sig ved at området omkring bidstedet bliver rødt, og man får feber, hovedpine og muskelsmerter. Hvis det er tilfældet bør man gå til lægen.Ugens naturfoto – Gaudi Løvfrø
Gaudi Løvfrø i Tortoguero Costa Rica Denne løvfrø så vi på Mawamba Lodge, Tortoguero natioanlpark i Costa Rica.
Om dagen sidder den sammenkrøbet under bladene, og først om natten bliver den aktiv.Man skal stå tidligt op, hvis man skal se bæverne.
Bævernes hule ved den opstemmede sø ligner en kvasbunke. (foto: Niels Bangild) I 1996 blev der ved Flynder Å i Klosterhede Plantage udsat 18 bævere. Disse er nu ved sidste optælling blevet til 140, som har spredt sig så langt væk som 30 kilometer fra udsætningsstedet.
Bæverne lever af planteføde. Om sommeren er det urter og vandplanter fra engene omkring vandløbene. Om vinteren er det træer og buske, og de er i stand til at fælde store træer med en diameter på 25 cm. Efterfølgende gnaver de alt barken af træet. Inden vinteren samler de forråd i form af grene, som de stikker ned i bunden af deres sø nær deres hule, hvor de kan holde sig friske hele vinteren.
Først bygger bæverne en dæmning over vandløbet for på den måde at skabe en lille sø. Derefter bygger de deres hule tæt ved søen. Hulen bygges af grene, små træstammer og mudder. Indgangen til hulen er i brinken ca. 50 centimeter under vandet, så isen ikke kan lukke indgangen. Med denne aktivitet er bæverne med til at skabe ny natur til glæde for andre, dyr, fugle og planter, og på den måde øge biodiversiteten i området.
Bæverne er nataktive, så man skal stå tidligt op for at se dem. Jeg kørte en morgen ud for at se dem. 3 kvarter før solopgang var jeg fremme ved en bæversø. Kun 4 meter fra mig svømmede en bæver over mod sin hule. Før den dykkede ned, slog den et ordentligt slag med halen, som er bævernes måde at advare hinanden om eventuel fare.Se Bæverhule i Klosterhede på et kort
Selv store træer kan bæverne gnave igennem og vælte. Ugens naturfoto – Ildtæger
Ildtæger i parringshumør.Ildtægen er et sjældent insekt.
Ildtægen er et 10-12 mm langt insekt i tægefamilien. Den er rød med meget flotte tegninger. Den lever især på lindetræer, kan dog også findes på andre planter blandt andet stokroser. Den lever af plantesaft.
Ildtægen er sjælden og hovedsagelig fundet i parker, alleer og haver. Arten er nyindvandret, og den findes mest på Lolland og Falster.Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
3 godser og en havørn
Peter Ferdinand foran en af turens flotte udsigter. Er en cykeltur rundt om Even sø ved Præstø.
Turen starter fra Præstø Havn ved Ishuset ”Det kolde hjørne”. Derfra køres langs fjorden forbi Nysø Gods, hvor både Thorvaldsen og H.C. Andersen havde deres gang.
Turen fortsætter gennem Hollænderskoven frem til Even Å, efter hvilken der køres mod Broskov, hvor man får en fantastisk flot udsigt ud over Even sø. Søen ligger i en tunneldal skabt af den sidste Istid. Er man heldig, får man her set havørnene svæve over søren. Turen fortsætter med en afstikker til Oldtidsvejen ved Broskov. Oldtidsvejen er fra romersk jernalder, dog delvis dækket af et vejanlæg fra middelalderen.
Derefter køres forbi Engelholm Gods opført i 1785 og videre gennem Melteskoven, hvoraf en del er lukket for offentligheden på grund af de ynglende havørne i skoven. Ude af skoven fortsættes over Præstø landevej til Beldringe Gods og kirke. Godset er første gang omtalt i 1360 og har i seksten- og syttenhundredetallet været ejet af skiftende konger startende med Christian 4. i 1621 sluttende med Christian den 7. i 1774.
Der fortsættes forbi Beldringe kirke, som er bygget omkring år 1100 og ned gennem den flotte kastanjealle til Skibinge, som passeres på vej tilbage til Præstø.Se Evensø rundt på et kort
Ugens naturfoto – stor vandsalamander
LILLE VANDSALAMANDER ER VORES MEST ALMINDELIGE PADDEART.
Drenge har til alle tider fanget frøer og andre padder. Således også mine børnebørn. I min have har jeg et par vandhuller. Et af dem består af 3 murerbaljer, som er gravet ned i jorden, og forbundet med rør under jorden, for at få så stor en vandflade, så vandet beholder sin naturlige balance.
Forleden sad børnebørnene og fangede flere eksemplarer af lille vandsalamander i baljerne med hænderne. Pludselig fangede Tue en der var væsentlig større, nemlig en stor vandsalamander.
Lille vandsalamander er vores mest almindelige paddeart, og forekommer i ca. 50% af alle vandhuller. Stor vandsalamander er knap så almindelig og forekommer kun i ca. halvt så mange vandhuller.
Den store vandsalamander kan blive op til 16 centimeter lang, medens den lille vandsalamander kun bliver ca. 9 centimeter.
I yngletiden lever salamanderne i vandhullerne, derefter går de på land, hvor gemmer sig om dagen, og går på jagt om natten. Om vinteren går de i vinterdvale.Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Mød dådyrene i skovene ved Ugledige
Dådyrerne på marken ved Teglstrup Skov Når man færdes i skovene omkring Ugledige, nemlig Dyrlev- Teglstrup- og Hovskoven, har man mulighed for at møde dådyrene. De er noget større end vores mest almindelige hjort rådyret og knap så almindelige.
Dådyrene levede her før istiden, men blev fortrængt fra Europa af isen. De blev på et senere tidspunkt genindført i Europa. I tolvhundretallet var der igen dådyr i Danmark. Mange af de dådyr vi ser i dag, er efterkommere af dyr fra dyrehaver, således er sikkert mange af dådyrene her efterkomme af de dådyr, der tidligere gik i Lekkende Dyrehave. Hegnet omkring dyrehaven blev fjernet for en del år siden.
Til forskel for rådyrene, som kun optræder i flokke om vinteren, optræder dådyrene altid i større eller mindre flokke. Om dagen skjuler dig sig i skovtykningerne, men specielt tidligt om morgenen kan man se dem fouragerer på markerne tæt på skoven. Kører man gennem skovene omkring Ugledige når det er mørkt, kan man ofte også se dem i bilens lys på vej over vejen. Ser man et dyr, skal man være opmærksom på, at der sandsynligvis er en hel flok der skal over.
Dådyrets vinterpels er ensfarvet grå, medens sommerpelsen er lysebrun med hvide pletter. Dyret er altid let genkendelig bag fra med sin sorte hale ned over det hvide spejl.Se Ugeledige på et kort
Havørn med bytte i Holmegårds Mose
Denne havørn slog ned på en and tæt på hvor jeg sad. Hvorefter den lettede med sit bytte, for at finde et sted hvor den kunne gå i gang med sit måltid.
Du kan se 8 billeder af ørnen ved at klikke på billedet. og derefter klikke på ivan ingemansen’s photostream
Ugens naturfoto – Naturen som perlekunst.
Sneglehuset som her er forstørret ligner det rene perlekunst. Sneglen er en søsnegl, som lever i det Røde Hav.
Bornholm har meget at byde på, også når det drejer sig om natur.
2 rørhøge sider i et udgået træ i Ølene Bornholm er en af Danmarks foretrukne feriedestinationer. Øen har da også meget at byde på, også når det drejer sig om natur. Som den eneste landsdel i Danmark, kan øen byde på rigtige klipper. Endvidere finder man store skove, vældige klitlandskaber og lange sprækkedale.
Og hvor skal man næsten ende og begynde når man skal beskrive den Bornholmske natur. Jeg vil dog her begrænse mig til 2 af mine egne favoritsteder, nemlig Ølene ved Østermarie og Bastemosen i Almindingen.
Ølene er en mose på omkring 150 ha, som er omgivet af skov. Mosen er udlagt som vildtreservat, og der er ikke adgang til selve mosen, men både i den nordlige og den sydlige ende af mosen er der placeret fugletårne, hvor fra man kan overskue mosen.
Det mest spektakulære fugl i Ølene er tranen, som yngler her. Men også rørhøgen yngler her sammen med en lang række ande- og vadefugle, ligesom en del småfugle som halemejse og stillids. Også i træktiden kan man se mange fugle i Ølene. Her kommer blandt andet mange rovfugle, herunder både kongeørn og havørn og vandrefalk.
Bastemosen ligger inde i Almindingen. Også her er der et fugletårn, oven i købet handicapvenligt, hvor fra man kan overskue dele af mosen. Søen er på ca. 10 ha og meget lavvandet. Også her finder man ynglende traner, foruden blishøns, rørhøns og vandrikse. Nattergalen kan også høres, ligesom rørspurv og rørsanger. I den Østlige ende af mosen er der lavet en gangbro ud over mosen. Herfra kan man iagttage livet både over og under vandet.Se Ølene og Bastemosen på et kort
Ugens naturfoto – Vandrefalk på Silo
Denne vandrefalk har i nogle dage opholdt sig på og ved den store silo på Vordingborg Havn. Vandrefalken er sjælden i Danmark, idet vi kun har 3 ynglepar, nemlig et par på Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm.
Ugens naturfoto – Sulten musvåge
Der er i denne tid masser af føde til rovfuglene. Her er det musvågen, der får sig et måltid.
Når man kan gå på vandet, har man chancer for at se skægmejserne.
Skægmejsehun i vinterkulden
Man kan nu gå en tur ud på isen langs rørskoven, som jeg gjorde på Dybsø Fjord for nylig. Her kan man så, som mig være heldig at se skægmejser. Skægmejsen lever om vinteren af tagrørenes frø, så der er rigelig med føde.
Skægmejsen kan dog blive et sjældent syn. Den strenge vinter risikerer at gøre det af med en stor del af den Danske bestand. Skægmejsen kommer egentlig fra subtroperne, men de meget milde vintre har lokket skægmejserne til at søge længere nordpå. Men de er slet ikke klædt på til en vinter med lange frostperioder. Deres fjerdragt er tilpasset til et subtropisk klima, hvorfor de virkelig fryser i denne tid.
Man regner med, at bestanden indtil nu har været oppe på ca. 10.000 par. De lever hovedsagelig i rørskovene ved vore fjorde og søer, hvor de bygger deres rede og finder deres føde.
Det er tidligere sket, at næsten hele bestanden er blevet reduceret kraftigt af hårde vintre, men den har efterfølgende igen rette sig. Dette vil forhåbentlig ske igen efter denne vinter.Ugens naturfoto – Fødselsdag i naturen.
Hvorfor ikke holde børnefødselsdagen ude i naturen? Det er både billigere og sjovere, og børnene kan lide det.Thailandsk natur set fra søsiden
Husbåden tøjret til et udgået træ i søen. Thailand har mange flotte naturscenerier. Et af den kan nu opleves fra en husbåd på Khao Laem søen i Thailand.
Søen er fremkommet ved et dæmningsbyggeri i 1983 på floden Kwai Noi. Søen er ca. 60 kilometer lang med masser af øer. Den ligger i Khao Laem Nationalpark omgivet af jungle og limstensbjerge. Søen kaldes også de 1000 ørers sø. Den ligger i det nordvestlige Thailand ikke langt fra den Burmesiske grænse.
Husbåden der ejes af Jysk Rejsebureau har 10 kahytter, restaurant og soldæk. Den bliver trukket rundt på søen af en motorflåde, til et nyt sted hver dag. Turen, der varer 5 dage starter og slutter i Sangkhlaburi. Under sejladsen kan man iagttage den spektakulære natur. Iagttage fiskeørnene på jagt efter bytte eller fiskerne der rygter deres fiskeredskaber.
Når båden tøjres til et af de udgåede træer i søen, er der mulighed for bade, sejle i kajak langs søbredden, hvor man blandt andet kan se de store isfugle og flere hejrearter, medens man kan høre det fuglekor, der gemmer sig i junglen. Man kan også give sig til at fiske eller bare slappe af på soldækket.
Der er blandt andet også en tur på elefantryg og raftetur ned ad floden på bambusflåder på programmet. Her kommer man i våd og tæt kontakt med naturen. Ligesom der er en tur gennem junglen op til et af de flotte vandfald, der er rundt om søen.
I nationalparken skulle der være både elefanter, tigre, bjørne, hjorte og vildsvin, samt mange spændende fugle.Se Khao Laem søen i Thailand på et kort
Ugens naturfoto – Vandstæren
Vandstæren ved Susåen Vandstæren er på størrelse med en stær, og let genkendelig på sit hvide bryst.
Vanstæren dykker ned i det strømmene vand for at fiske sin føde, som består af tanglopper, vandinsekter og snegle.Se vandstæren fiske – tryk på billedet her under.
Se Styrten Susåen hvor vandstæren dykker på et kortPå koralrevene er der langt mere liv end på nogen anden biotop.
Black Spottet Butterflyfish er en af mine yndlingskoralfisk. Her har jeg fotograferet dem i det Røde hav. Klik på fotoet og se flere naturbilleder.Der tales i denne tid meget om klimaændringer. Noget af den natur, der bliver allerhårdest ramt af den stigende temperatur er koralrevene. Blot få graders stigning i havtemperaturen vil få katastrofale følger for revene rundt omkring i verden, og koraldyrene vil ikke være i stand til at flytte sig til koldere vande i det tempo, som klimaforandringerne har, så mange af dem vil simpelthen uddø.
Så sent som i 1998 så vi en såkaldt koralblegning på grund af høj vandtemperatur. Blegningen er udtryk for at mange af koraldyrene er døde.
Koralrevene er meget komplicerede biotoper, hvor mange dyr lever i symbiose med andre dyr eller planter. Nogle koralhabitater kan rumme op til 2500 slags undersøisk liv.
Koralrevene findes hovedsageligt i de tropiske farvande med temperaturer, der ligger mellem 18 og 31 grader varmt vand. Mange koralrev har lidt skade ved overfiskning, og fiskeri med dynamit. Man er begyndt at lave forsøg med dyrkning af koraldyr, så man kan udsætte friske koraller på ødelagte rev.
Det nærmeste område med nogle af de flotteste rev finder man i det Røde Hav. Specielt Sharm El-Shiekh i Egypten er stedet, hvor mange tager hen for at se koralrevet, enten ved at snorkle eller dykke i det Røde Hav.Se Scharks Bay Sharm El-Shiekh hvor billedet er taget på et kort
Ugens naturfoto – vejen over Porsmosen
Vinterdage med sne og høj klar blå himmel giver et helt fantastisk lys over landskabet.
Klik på billedet og se flere naturfotos på Flickr
Se på havørne ved Præstø Fjord
Havørnen svæver over skoven Der er mange havørne på Sydsjælland i denne tid. Både ved Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Præstø Fjord ses i disse dage mange havørne. Ved Præstø Fjord kan man gå en tur ud i Næbskoven øst for Præstø. Kør ud ad Næbvej, og parker for enden af vejen. Man kan nu følge skovstien langs Præstø Fjord og få et kik til Feddet og Maderne. Undervejs kan man mellem træerne se ud over fjorden og spotte havørnene. De vil ofte side i nærheden af vågerne, og en gang imellem tager de en tur ind over vågen, med det resultat, at alle fuglene straks går i luften.
Det lokale havørne fra Evensø fouragerer som oftest på Præstø Fjord, men om vinteren får vi foruden de danske ørne, også besøg af ørne fra Tyskland og Sverige.
Da jeg var der en dag i Januar, så jeg 5 havørne på fjorden. De 3 af dem jagtede en sæl, som havde lavet et åndehul i isen lige vest for Maderne. Hver gang den kom op på isen, hoppede og fløj de hen imod den. Efter en halv times tid opgav de dog deres jagt, og tog sig i stedet en kort flyvetur, hvor de lavede flot luftakrobatik, som er deres parringsflugt.Se havørnenes flugt ved at klikke på billedet forneden.på linket
Se Ørne ved Præstø Fjord på et kort
Ugens naturfoto – kvækerfinke på foderklods
Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Se på dyrespor i sneen.
Lau og Tue ser på indgangen til rævens hule. Sne giver mange gode muligheder for oplevelser i naturen med børnene. Kør ud til nogle af de gode kælkebakker med slæden, og se dem suse ned. Eller tag skiene på og løb en tur i skoven.
Noget af det mest spændende er imidlertid at gå ud i sneen for at finde og se på dyrespor. På nettet kan man finde flere sider med information om dyrespor, som man kan skrive ud og tage med der ud. Har der ligget sne i nogle dage, vil man finde mange dyrespor i sneen. Følger man f. eks. et harespor, kan man måske støde på et rævespor, og se hvor ræven har haft held til at fange haren. Der er måske oven i købet lidt blod på stedet.
På rådyrsporerne kan man tydeligt se de dyreveksler de normalt færdes af, og flere steder vil man kunne se, hvor de har skrabet sneen væk for at finde mad neden under den.
Man kan også være heldig at følge et rævespor, og på den måde finde frem til rævens hule. Ved at snuse til hulen, kan man få bekræftet, om ræven holder til der, idet der er en kraftig lugt af ræv i hullet, hvis det er beboet. Prøv også at finde den anden indgang, idet ræven altid har 2 indgange.Ugens naturfoto – Dansende skallesluger
Skalleslugeren danser Se den danse – klik på “Mine naturbilleder på Flickr” under links.
Se på fugle i vågerne
Med de mildere vintre vi har haft, er det ikke så tit at vore farvande er dækket af is. Men når frosten bider i længere tid fryser vores indre farvande til med is. Specielt i vore fjorde går det hurtigt. Der vil dog som regel dannes en del våger, specielt hvor der er strøm, eller udløb af åer og bække. I disse våger samles de mange vandfugle, der ikke trækker længere sydpå.
I vågerne finder vi vores egen vandfugle, blishønsene, knopsvanerne, gråænderne og gæssene. Men der ud over finder vi også vores gæster fra det nordlige Skandinavien såsom sangsvaner, pibeænder, troldænder, bjergænder, hvinænder og måske også lille lappedykker og stor skallesluger. Ja og man også være heldig og se lille skallesluger.
Her i Vordingborg Kommune er det specielt i Præstø Fjor, Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Stege Nor vi skal drage ud til, hvis vi vil se fuglene tæt på.
Ved vågerne kan man også være heldig at se havørnen side nær vågen, for at holde øje med svage fugle. En gang imellem tager den runde over vågen for at slå ned på et bytte.Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Tag på ørnetur ved Maribosøerne
Havørnen kaldes også den flyvende dør Foruden danske ørne, er der besøg af svenske og tyske ørne om vinteren. Der kan om vinteren være mellem 150-200 havørne i Danmark. Det bedste sted at se havørne om vinteren er ved Maribosøerne, som består af Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø. Der er et enkelt fast par ved søerne.
Start turen fra vejen mellem Sakskøbing og Maribo. Kør ned mod Engesstofte. Lige efter Engestofte svinges til højre ad Søvej. Fremme ved Pumpestationen i skoven, er der en rasteplads med kik til Hejrede Sø. Lige før rastepladsen er der et kik til Søndersø, med mulighed for at se ørnene begge steder. Fortsæt ad Røgbøllevej frem til T-krydset. Her svinges i første omgang til venstre for at stoppe 100 meter længere fremme ved rastepladsen, hvor der er en god udsigt ud over Røgbølle Sø. Kør derefter tilbage mod Søholdt ad Frederikshusvej og Søholdtvej. Ca 1 km længere fremme er der igen god udsigt ud over Røgbølle Sø. Lige før Søholdt kan man eventuelt køre lige inden for i parken, hvor der kan parkeres og gå en tur ud til Skelnæs Pavillionen (blå rute). Et par 100 meter før Pavillonen er der et godt kik ud over Søndersø fra en stor bro. Her fra kan man se Øen Askø, med skarvkolonien. Her sidder ørnene ofte og raster.
Ellers fortsæt forbi Søholt og frem til Maribovej. Lige efter Søholdt er der en flot udsigt ud over søen. Og man kan se halvøen Dornæs, som er et af ørnenes overnatningssteder. Længere fremme kan man tage en afstikker til Naturskolen (Lilla rute). Er der is på søerne, er der ofte en våge ud for skolen, her fra kan man se ørnene sidde på isen, og holde øje med fuglene.Se Ørnetur Maribosøerne på et kort
Ugens naturfoto – pibeænder
Meget få pibeænder yngler i Danmark, men mange kommer her på træk.
Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Tag på ørredtur ved Vintersbølle bæk.
Ørreden står roligt i vandet og venter på et bytte. I november-december trækker havørrederne op i Vintersbølle bæk for at gyde. Går man en tur langs med kysten, kan man ud for bækkens udløb være heldig at se flokke af havørreder, som venter på et gunstigt tidspunkt til at vandre op i bækken.
Følger man bækken ind i land, kan man være heldig at se havørreder på op til 4 kg. stå på de dybeste steder i bækken. Mindre fisk er dog mere almindelige. Selv om man ikke ser ørrederne, kan man se de gydebanker hvor fiskene har gydt deres ca. 1500 æg pr. kg. legemsvægt.
Når æggene er gydt og befrugtet, trækker de slunkne havørreder ud i Storstrømmen for at æde, indtil de vender tilbage til bækken igen til næste år. Æggene ligger i den grusede bund i bækken indtil omkring 1. maj hvor de klækkes. De små ørreder bliver i bækken i 2 år, før de vandrer til havs 15-18 cm. lange. Hvis man er meget heldig at være ved bækken på det rette tidspunkt, kan man se de små blanke ørreder trække til havs. Ørrederne går lige nu op i bækken for at gyde.Vis Vintersbølle bæk tur på et kort
Ugens Naturfoto – Ung leguan
Ung leguan i Costa Rica Denne unge leguan bode i hækken lige ved siden af vores bungalow på Villa Rio Mar, Dominical ude ved stillehavet i Costa Rica. Legunaer er planteædende øgler, der som voksne lever det meste af deres liv oppe i træerne.
Se Villa Rio Mar på et kort
Ugens naturfoto – Skægmejse
Skægmejse i rørskoven ved Dybsø Fjord
Skægmejsen lever i rørskoven. Den er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Den færdes forholdsvis skjult i rørskoven, og er derfor svær at få fotograferet. Den lever af insekter om sommeren, og af tagrørernes frø om vinteren.Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Ugens naturfoto – Edderfuglehan
Denne fotogene edderfuglehan er fotograferet ved spidsen af Knudshoved Odde.
Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Se på hajer i Puttgarden.
Lau & Tue ser på hajer i Meerescentrum Børnene er ofte fascineret af hajer, og betragter dem som meget farlige. De fleste hajer er dog ganske ufarlige. Nogle af dem kan man se i Meerescentrum, det tropiske akvarium i Burg nær Puttgarden.
Jeg besøgte det forleden med mine børnebørn. De har tidligere snorklet i det Røde Hav, hvor vi dog ikke så nogle hajer, så her var muligheden. De har 12 Forskellige hajarter, med sandtigerhajen som den største. Foruden det store akvarium, har de en 10 meter lang hajtunnel, hvor man går under akvariet og ser på hajerne og de andre fisk.
Der ud over har de i andre akvarier tusindvis af andre tropiske havdyr i de i alt 4 millioner liter vand. De fleste akvarier er med levende koraller og ud over hajerne er der rokker og mange forskellige salgs tropiske fisk, koraller og krebsdyr.
Mange steder er koralrevene i fare for ødelæggelse, blandt andet på grund af klimaforandringerne. Her er en mulighed for at se, hvad vi måske mister, hvis vi ikke gør noget.Se Meerescentrum i Puttgarden på et kort
En morgenfugletur på Storstrømsbroen
Storstrømsbroen virker som trækrute for småfuglene. Det må have været en flot sejltur med den første morgenfærge fra Masnedø til Gåbense i 1800tallet. I 1872 flyttede ruten til Overhoved Havn. Fra 1919 til åbningen af Storstrømsbroen sejlede der også en bilfærge fra Vordingborg til Gåbense. I 1937 indviedes den omkring 3,2 kilometer lange Storstrømsbro. Den var i en årrække Europas længste bro, med en gennemsejlingshøjde på 26 meter.
Man kan som bekendt ikke gå på vandet, men man kan tage en gåtur over. På turen over broen har man en fantastisk udsigt til begge sider. Mod vest ses den lille ø Masnedø Kalv, ligesom man kan se ud langs Knudshoved Odde. Ud for Falsters Kyst ligger den lille ø Dyreford. En skarvkoloni har ødelagt træbevoksningen på øen, så nu bygger skarverne deres rede på jorden. En del sæler kan ses på stenene foran øen, jeg talte 25 stk. Til den anden side har man udsigten til Farøbroen og de Sydsjællandske Skove.
Der var mange fugle i luften denne morgen. Vandrefalken jagtede duetrækket, som var på vej over Strømmen. Et syn, man ikke ser hver dag. Mange Gæs og andefugle trak fra Sjælland mod Falster.
Mange specielt småfuglene benytter i stor udstrækning broen som ledetråd for deres træk mellem Sjælland og Falster, og der var mange hundrede af dem. En ornitolog jeg mødte for enden af broen fortalte, at det er et helt godt sted at se fugletræk. Ud over de mange småfugle trak en enkelt glente også langs broen.
Ved brofæstet på Falster kan man gå ned ad en trappe, så man kommer ned under broen. Her kom en skovmår springende gennem græsset.
For at det skulle være fuldendt manglede blot havørnen. Og så kom den da også på tilbagevejen flyvende og satte sig i et træ på Masnedø Kalv.Se Storstrømsbroen på et kort
Ugens naturfoto – Bramgæs
Så er Bramgæssene her. De ses i i øjeblikket i antal af flere tusinde ved Dybsø Fjord, Svinølandet og Avnø. Bramgæssene er i de senere år gået meget frem, og hvor de tidligere trak længere sydpå, overvintre mange i Danmark i de milde vintre.
Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.
Når naturen tager over.
En kørestol er ingen hindring for at se verden. Her er det Yvonna sammen med vores guide i Cambodia. Hvis vi ikke plejer vores naturområder vil naturen hurtigt tage over, og vil over en årrække springe i skov. Vi kan se hvordan ældre kulturefterladenskaber, også her i Danmark er blevet begravet i sediment, og naturen har taget over.
Over tilstrækkelig lang tid, kan hele byer begraves af naturen. Et af de mere tydelige eksempeler her på, oplevede vi i Ankor Wat i Cambodia.
I perioden 802 til 1431 byggede en lang række Kmerkonger på et meget stort område en by med utallige templer og slotte. I 1431 blev området forladt, og kun et enkelt tempel forblev i brug.
Resten af de fantastiske bygninger forsvandt, idet den tropiske regnskov simpelthen voksede ind over dem. Først i 1850 fandt en fransk munk nogle af templerne. I 1908 satte man ind med bevaring og rekonstruktion.
Et af templerne nemlig Ta Prohm, besluttede man at lade stå med de kæmpe store træer, der havde overgroet templet, så man kan se, hvad der sker, når naturen tager over. Man måtte dog rydde en del af junglen, for overhovedet at få adgang til stedet. Templet er i øvrigt blevet brugt som kulisse i flere skattejagtfilm.
Området er i dag optaget på Unescos liste over ”Verdens arv”. Det menes, at der stadig er uopdagede templer i junglen.Se Ta Prohm i Ankor Wat på et kort
Skal man se sort sol er det bedste tidspunkt medio oktober.
Stærene kommer Mange drager i denne tid til Sønderjylland for at se ”Sort Sol”, som fænomenet kaldes, når flere hundredetusind stære går til ro i Tøndermarsken. Hen over efteråret samler stærene sig i større og større flokke. De fouragerer rundt omkring i marsken, hvor de især lever af insektlarver blandt andet fra Stankelben.
Ca. en time før solnedgang begynder stære at indfinde sig på overnatningspladserne. Først kommer de i mindre flokke, men efterhånden bliver flokkene større og større, og nogle af dem kan indeholde op mod 50.000 stære, og når alle stærene har sat sig i tagrørene, kan der være over en million stære i flokken.
Og ikke længe efter solnedgang er det slut, og stærene er gået til ro i rørskoven. Inden der bliver helt stille, er der dog en koncert af stærenes kvidren, som med sin lydstyrke, er med til at skræmme eventuelle rovfugle væk. Lyden er så høj og intens, at arbejdstilsynet næppe ville lade folk arbejde i en lignende larm.
Overnatningsstederne skifter hele tiden, men kan dog også være den samme i et par dage. Når overnatningstederne skifter, er det blandt andet for at narre eventuelle rovfugle. Det er rovfuglenes angreb på stæreflokken, der kan give de spektakulære balletagtige stæreformationer, når de i samlet flok søger at undgå disse rovfugle. Det er dog ikke hver aften, at der er rovfugle til stede.
De bedste steder at se sort sol er ved Magisterkogen syd for Tønder, eller ved Rudbøl sø. Se kortet på linket nedenfor.Se de bedste steder hvor man kan se Sort sol i Tøndermarsken på et kort
PÅ DENNE BLOG KAN DU FINDE MANGE FORSLAG TIL FLOTTE NATURTURE – FIND DEM UNDER KATEGORIER.
Har du lyst til at se sæler på Sjælland, kan du gøre det på guidede ture på Avnø Naturcenter. Kontakt Avnø Naturcen- ter eller undertegnede.
Ugens naturfoto – grønbroget tudse på guldtæppet.
Grønbroget tudse på gulvtæppet. Denne grønbrogede tudse kom en aften fornylig hoppende hen over gulvtæppet langs med panelet.
En tur i efterårsskoven – Viemose Skov
Der høstes frugter (bog) fra bøgetræerne i Viemose Skov For de fleste danskere er en tur i skoven en tur ud i naturen. Men i virkeligheden bliver de fleste danske skove drevet forstmæssigt, og er derfor i sagens natur ikke natur. Således også Viemose skov. De fleste skove er plantede, og i Viemose skov kan man se beviset herfor i de mange gravhøje, der findes i skoven. Disse har ved deres anlæggelse ligget frit med udsyn ud over Stege bugt.
Kør til Balle Strand. Lige før den lille hyggelige havn går der en vej ind i skoven. Denne kan nu følges igennem den øverste del af skoven. Det højeste punkt er Dyrhøj med sine 33 meter. Det meste af skoven er bøgeskov iblandet enkelte nåletræsplantninger. I skoven findes også en del asketræer. De er imidlertid ved at gå ud på grund af svampeangreb, hvorfor de må fældes. Godt oppe i skoven stødte jeg pludselig på et bøgeskovsstykke, under hvilket der var udlagt store net til opsamling af bog, som er bøgens frugter. Disse skal bruges til fremelskling af nye bøgetræer.
I den anden ende af skoven køres ned mod vandet, og skovvejen nærmest vandet følges tilbage. Midt i skoven ligger ”Syvhøje”, med sine syv gravhøje. I skoven er der også fundet en skåltegnsten med 90 skåltegn, det vil sige 90 fordybningen i stenen lavet af folk i oldtiden. Man ved ikke, hvad betydningen af disse skåltegn har været.
Midtvejs tilbage løber vejen et lille stykke langs med vandet. Her er en god udsigt til Nyord, Stege by og ud over Fakse bugt. Fortsæt tilbage til Balle Strand.
