Tag på ørredtur ved Vintersbølle bæk.

Ørreden står roligt i vandet og venter på et bytte.
Ørreden står roligt i vandet og venter på et bytte.

I november-december trækker havørrederne op i Vintersbølle bæk for at  gyde. Går man en tur langs med kysten, kan man ud for bækkens udløb være heldig at se flokke af havørreder, som venter på et gunstigt  tidspunkt til at vandre op i bækken.
Følger man bækken ind i land, kan  man være heldig at se havørreder på op til 4 kg. stå på de dybeste steder i bækken. Mindre fisk er dog mere almindelige. Selv om man ikke ser ørrederne, kan man se de gydebanker hvor fiskene har gydt deres  ca. 1500 æg pr. kg. legemsvægt.
Når æggene er gydt og befrugtet,  trækker de slunkne havørreder ud i Storstrømmen for at æde, indtil de vender tilbage til bækken igen til næste år. Æggene ligger i den  grusede bund i bækken indtil omkring 1. maj hvor de klækkes. De små  ørreder bliver i bækken i 2 år, før de vandrer til havs 15-18 cm. lange. Hvis man er meget heldig at være ved bækken på det rette  tidspunkt, kan man se de små blanke ørreder trække til havs. Ørrederne går lige nu op i bækken for at gyde.

Vis Vintersbølle bæk tur på et kort