Naturture i Danmark

 Foråret er kommet til Avnø

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foråret er kommet til Avnø. Lærkerne har været der et stykke tid, og også viberne er ankommet. Jeg har også set de første klyder. Lad os håbe, at de vil yngle derude i år. Sidste år blev det desværre ikke til noget.

Har også hørt enkelte rødben derude, og der kommer forhåbentlig flere. Stærene har indtaget stærekasserne.

Der er masser af vand derude, hvilket lover godt for vandfuglene, og det kan ikke vare længe før vi ser grågæssene med gæslinger.

Fornylig talte jeg 160 sæler liggende ude på stenrevet i Avnøfjorden, ligesom jeg ind imellem har set havørne derude.

Har man lyst til en guidet tur derude, kan man kontakte Kari Hald på Avnø Naturcenter eller man kan kontakte mig.

Læs om guidede ture på Avnø ved at trykke på linket under Menu.



 Den mest spektakulære skov til skovturen.

Et flot kig til klinten.

Et flot kig til klinten.


Vores foretrukne naturtur er en tur i skoven og Vordingborg kommune har en af de mest spektakulære skove i Danmark, nemlig Klinteskoven på Møn.
Mange vil jo nok vælge at starte skovturen i Klinteskoven fra Geocenteret, men jeg valgte i stedet at tage udgangspunkt i Bakkegaardens Gæstgiveri i Busene, hvor jeg kunne parkere. Turen gik her fra op ad Karensbyvejen. På den måde får man oplevet stigningen op mod Klinteskoven. Fra Karensby gik turen østover op gennem skoven op mod Timmersøbjerg ad gul rute På Timmersøbjerg vokser der nogle af de ældste bøgetræer vi har, hvor af nogle er mere end 400 år gamle.
På toppen af Timmersøbjerg, som er 113 meter høj, ligger der et gammelt voldanlæg, som er flere tusind år gammelt. Det menes at Timmesøbjerg har været et sted, hvor man søgte tilflugt, når der kom fremmede både syd fra.
Hvad enten man kommer på det ene eller andet tidspunkt af året, er skoven med sit kuperede terræn en flot oplevelse. Turen skal dog gennemføres en dag hvor man har ”gode ben” som cykelrytterne udtrykker det, da turen er ret strabadserende.
Op gennem skoven var der på min tur et flot tæppe af anemoner, mest hvide, men ind imellem også med gule, ja sågar blå anemoner. Anemonerne skal skynde sig at udnytte lyset, inden træernes blade skygger for lyset.
Hvis man kommer i skovene før træerne springer ud, har man størst chance for iagttage fugle som spætterne, spætmejserne og træløberne. I modsætning til spætmejsen, som kan løbe både op og ned ad stammerne, løber træløberne kun opad. Også egernet er lettere at spotte når der ikke er blade på træerne.
Fra Timmersøbjerg fortsatte jeg ud mod Geocenteret. Ved et besøg på centeret kan man lære om klintens tilblivelse, hvor grundlaget blev lagt for 70 millioner år siden, hvor landet var dækket af hav. I havet levede der alger med en kalkskal. Skallerne blev aflejret til et tykt lag af kridt på havets bund.
Fra centeret tog jeg den nye handicapvenlige bordwalk ud til Freukens Pynt. Medens jeg har holdt en pause her og fik lidt at drikke, kom der en vandrefalk susende forbi. Møns Klint er en af de vigtigste ynglelokaliteter for Vandrefalkene. Sidste år ynglende 5 par på klinten. Senere på turen mødte jeg Niels Peter Andreasen, som i mange år har holdt øje med falkene. Han var lidt i tvivl om lige så mange par ville yngle på klinten i år, da han endnu ikke har konstateret så mange ynglepar .
Efter Freukens Pynt fortsatte jeg syd på langs klintens kant. På turen får man flere steder nogle flotte kig til de hvide kridtklinter. For hvert udkigssted spejde jeg efter vandrefalken, og fik endnu engang set den siddende i en lille busk på klinten.
Man skal dog passe på ikke at gå for tæt på klintekanten, idet der ind imellem forekommer klinteskred. Kysten eroderes hele tiden med ca 2-4 centimeter om året. Hele klinten er 6 kilometer lang. Og den højeste klint er 128 meter.
Jeg fortsatte forbi Radartårnet og ud til Jættebrink, hvor en gruppe ornitologer stod med deres store kikkerter og spejdede efter trækfuglene. Der er her på de gode dage et stort indtræk sydfra. Det er blandt andet et godt sted at stå under tranetrækket. Fra Hundevængsfald gik turen ad stien der fra tilbage til Busene.



 Flyvende hunde ( frugtflagermus) i Sri Lanka

Flyvende hunde kaldes de, fordi deres hoved ligner små hundes. I virkeligheden er de store flagermus, det vil sige et pattedyr. De kaldes også for frugtflagermus, fordi lever af frugter som mango, figner og nektar. De lokaliserer ikke deres føde ved hjælp af okkolokalisering, som andre flagermus, men ved hjælp af deres store øjne, hvor de ser bedre om natten end vi gør, samt med deres gode lugtesans.
Om dagen hænger de med hovedet nedad i træer eller inde i huler. I Unawatuna i det sydlige Sri Lanka, var der nær ved hvor vi boede en meget stor koloni af disse flagermus. Der findes næsten 200 arter af disse flyvende hunde. I skumringen letter hele flokken for at drage ud for at finde føde.



 Bulbjerg – Danmarks eneste fuglefjeld

Bulbjerg er en imponerende "bakke".

Bulbjerg er en imponerende “bakke”.

Bulbjerg i Nordjylland er Danmarks eneste fuglefjeld. Her er en koloni af ca. 500 par rider. Riden er en forholdsvis lille måge, og samtidig verdens mest talrige måge.
Riden er stærkt knyttet til det åbne hav. Den er i disse år i tilbagegang, blandt andet på grund af det stigende fiskeri, af dens hovedføde nemlig tobisen. Mange andre havfugle kan iagttages fra knuden. Selv så jeg for nogle år siden en stor flok sortænder her.
Fra toppen af den 47 meter høje limstensknude, som tidligere var en ø, er der en fantastisk udsigt. Knuden bliver dog hele tiden nedbrudt af Vesterhavets bølger. Ud for Bulbjerg stod der tidligere en klippe med navnet Skarreklit. Den forsvandt i havet i 1978. På toppen er der rester af de bunkeranlæg, som tyskerne byggede under 2. verdenskrig.
Fra Bulbjerg kan man køre i bil gennem Vester Thorup klitplantage. En flot tur på er ca. 7 kilometer der går gennem plantagens klitter, der hovedsagelig er tilplantet med bjergfyr. Tilplantningen blev foretaget fra 1890 for at standse sandflugten i området. I svampesæsonen vrimler det med svampe i skovbunden.
Vel gennem plantagen kommer man til Thorup Strand. Her findes et af de sidste steder, hvor man endnu fisker med store kuttere fra stranden. Det betyder, at fiskekuttere skal trækkes ude i vandet og op igen efter endt fisketur. Bådene trækkes ud i havet om morgenen vedhjælp af en bøje ude i vandet, og et spil på land. Ved hjemkomsten trækkes de på land af et kraftigt bæltekøretøj.
Kutterne her fisker hovedsagelig efter rødspætter. Specielt om sommeren kommer mange turister for at se, når bådene kommer ind og bliver halet op på land.

SE FISKEKUTTER BLIVE TRUKKET I LAND PÅ NEDENSTÅENDE FILMKLIP



 Kongeørnen en sjælden gæst i Vordingborg Kommune

Kongeørnen fotograferet på Grønvej i Lille Vildmose

Kongeørnen fotograferet på Grønvej i Lille Vildmose

En ung kongeørn er fra november sidste år og til i sommer blevet set flere gange på Møn, med en enkelt afstikker til Jungshoved. Derefter skal man helt tilbage til 2008, hvor der blev opserveret en kongeørn ved Avnø. Så den er en sjælden gæst i kommunen.

2011 var der kun 4 par i hele Danmark, og de findes alle i det Jyske. 2 af parrene findes i Lille Vildmose, hvor jeg har taget ovenstående billede.
Kongeørnen er knap så stor som havørnen. Med sit vingefang på op til 225 centimeter, kan den ikke konkurrere med havørnens ca. 245 centimeter. Kongeørnen er dog en mere elegant flyver.
Kongeørnen ynglede første gang i 1999 i nyere tid. Siden da er der kommet 21 unger ud af det. Så bestanden syntes langsomt men sikkert på vej frem.
Der er dog langt til havørnens fremmarch, som med sine 286 udfløjne unger siden 1996 virkelig har etableret sig i det danske landskab.
Kongeørnen lever hovedsageligt af smågnavere, harer, fugle herunder blandt andet gæs. Også ådsler står ind i mellem på menuen. Kongeørnen kræver et territorium uden forstyrrelser, hvorfor Lille Vildmose er et oplagt sted for den.
I mosen er der også en stor bestand af det oprindelige krondyr, som indvandrede til Danmark efter istiden. Desuden er der vildsvin, oddere ligesom mange fugle holder til her. Blandt andet yngler tranen her.
Lille Vildmose er Nordvesteuropas største lavlandshøjmose. Området ejes af Aage W. Jensens Fonde, som er en af Danmarks største ejere af naturområder i Danmark. Fonden har givet mange penge til Naturgenopretning i Danmark. Det var også dem, der betalte for den store kikkert på Avnø Naturcenter. Den har ligeledes bevilliget kr. 150.000 til at forbedre vejen ude på Avnø Naturcenter.
Lille Vildmose er en af de mest spændende naturlokaliteter i Danmark bestående af vidtstrakte moser, skove, fuglerige søer, frodige græsmarker. Der er i Høstermark skov alene fundet 7.700 arter af dyr, fugle, planter, insekter etc.. Mosen er på 76 km2 og hele området er fredet. Dele af området er kun tilgængeligt på guidede ture.
Ved hjælp af EU-midler går fonden nu sammen med Aalborg kommune og Naturstyrelsen i gang med at genoprette mosearealet mellem Tofte Mose og Høstemark Skov, for at bringe det tilbage til den oprindelige mosetilstand, således, at spagnumplanter kan indvandre i området.

se Lille Vildmose på et kort



 Fra Vejløskoven kan man få et kik til havørnene.

Havørnen ved bytte omgivet af krager.

Havørnen ved bytte omgivet af krager.

Vejløskoven sydvest for Næstved kan give gode naturoplevelser også om vinteren. Fra Næstved køres mod Gavnø og videre gennem Vejlø by ud til skoven. Her svinges til højre ad skovvejen, som går gennem skoven ud til kysten, hvor man kan parkere.
Skoven ligger her oven for en høj klintekyst, som giver et godt overblik over fjorden, specielt om vinteren når bladene er faldet.
Man kan nu vælge at gå til venstre langs klinten, hvorved man kommer ned til den stenede strand, hvor man kan gå en tur langs stranden.
Man kan også vælge at gå til højre og følge klintekanten til enden af skoven, hvor man får et godt kik over til Gavnø. Her kan man ofte se havørnene sidde i fyrretræerne ovre på den anden side af Karlsgab som farvandet mellem Vejlø og Gavnø hedder. Det forbinder Krageholm Strøm med Fladstrand.
Er der is på fjorden, vil der her ofte være en våge med mange fugle i. Dette benytter havørnene sig af, og fanger nogle af de mest udmattede fugle hovedsagelig blishøns. Et havørnepar har i flere år ynglet på Gavnø. Parret har i perioden 2003 til 2010 fået 10 unger på vingerne.
Om vinteren er det også lettere at få øje på spætten, når den sidder og hakker op i træerne, ligesom man kan spotte træløberne nu, når der ikke er blade på træerne.
På klare dage kan man når solen går ned få et flot syn med de forkrøblede træer i silhuet mod solen.
Vis Vejløtur på et kort



 Ravnstrup Sø – en lille naturperle.

Et kik ud over Ravnstrup Sø.

Et kik ud over Ravnstrup Sø.

Ravnstrup Sø på Midtsjælland er en lille naturperle, der med både skov, krat, rørskov, eng og sø byder på mange naturoplevelser. Området ejes af Fugleværnsfonden, som har etableret en 1 kilometer lang natursti ud til et fugletårn, hvorfra man kan iagttage fuglelivet på søen.
Specielt fuglelivet i området er meget varieret. Her ses en masse småfugle blandt andet nattergale, rødhalse, gærdesmutter samt flere sangere og mejser. I rørskoven høres rørsanger, sivsanger og rørspurv. Alle disse fuglestemmer gør en forårstur ved søen til stor fuglestemmeoplevelse.
Der er sat redekasser op til mejserne, ligesom der lavet 3 specielle fuglekasser til Isfuglen.
På søen ses blishøns og gråstrubet lappedykker. Over rørskoven svæver rørhøgen, og om efteråret kan man ofte se fiskeørnen raste ved søen.
Der er en frivillige arbejdsgruppe ved Ravnstrup Sø på ca. 15 medlemmer, der afholder guidede fugleture og hyggelige familiearrangementer med fokus på natur. Og ikke mindst udfører gruppen et stort arbejde med pasning af publikumsfaciliteter og nødvendig fældning og naturpleje omkring søen.
I kan læse mere om Ravnstrup Sø på: http://www.fuglevaernsfonden.dk/fuglereservater/ravnstrup-soe

Se Ravnstrup Sø på et kort



 Tipperne er et af Danmarks fuglerigeste engområder.

Kobbersnepperne på Tipperne stikker deres 12 cm lange næb ned i bunden for at snuppe orme og krebsdyr

Kobbersnepperne på Tipperne stikker deres 12 cm lange næb ned i bunden for at snuppe orme og krebsdyr

I Vordingborg kommune er engene på Nyord et af de vigtigste engområder i Østdanmark. Men Tipperne ved Ringkøbing Fjord er et af de vigtigste i Danmark. Tipperne er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde. Udpegningsgrundlaget består af 30 fuglearter, som er det højeste antal for et enkelt fuglebeskyttelsesområde i Danmark.
Desværre ses den store kobbersneppe nu kun i fåtal på Nyord, men på Tipperne er den stadig en almindelig ynglefugl.  Der ynglede 67 par kobbersnepper på Tipperne i 2010. På en tur derud først i april talte vi mellem 12 og 15 par alene langs vejen.
Tipperne er et af vore ældste fuglereservater, og den yderste del kan kun besøges et par timer søndag formiddag. På Værneengene, som ligger lige før selve Tipperne, er det dog muligt at færdes hele tiden, og også her er der et rigt fugleliv.
Så tidligt som sidst i 1700 tallet blev en del af Tipperne overtaget af staten. Reservatet blev oprettet i 1928, og der har lige siden været foretaget registrering af fuglelivet på området. Man har derfor enestående videnskabelige data for områdets fuglebestand. Tipperne er kun nogle få hundrede år gammelt. De blev dannet, da Ringkøbing Fjords udløb ved Nymindegab sandede til.
Ud over kobbersnepperne, så vi masser gæs, specielt bramgæssene optrådte i store flokke. men der var også en del grågæs, samt en lille flok blisgæs..
Rødben, viber og hjejler fouragerede også på engene den dag. Der yngler ca. 1000 par vadefugle på Tipperne. For almindelig ryle og brushane er Tipperne et meget vigtigt yngleområde.
Tipperne er ligeledes en vigtig rasteplads for vade- og andefugle på såvel forårs som efterårstrækket.



 Kronhjorte ved Oksbøl

Krondyr i Børsmosen

Et af de bedste steder at se kronhjorte i Danmark er i området omkring Oksbøl. Her er store dele af området udlagt som krondyrreservat. I området ligger endvidere en stor militær øvelsesplads, hvilket gør, at naturen i stor udstrækning får lov til at passe sig selv, og er med til at give krondyrene fred og ro. Området er dækket af skov og klithedelandskab, og er ideelt for krondyrene, idet de kan fouragere på de åbne sletter, og skjule sig i skovene.
Et af de mest sikre steder at se krondyrene er i Børsmosen, nærmere betegnet fra en bakketop ca. 2 kilometer nord for Grærup. Her fra har man et godt kik ud over Børsmosen, og man kan, godt nok på afstand, ofte se flokke af krondyr.
Krondyrene indvandrede hertil efter sidste istid, og krondyrene i Jylland er for en stor dels vedkommende efterkommere fra de dyr, der indvandrede for næsten 10.000 år siden.
Når man er i nærheden, skal man heller ikke snyde sig for et besøg på Skallingen, som er en halvø syd for Oksbøl, som adskiller Ho bugt fra Vesterhavet. Den er ca. 7 kilometer lang, og er opstået, ved at havet har aflejret sand her. Også dette er fredet, og det er en vigtig raste- og yngleplads for vade- og andefugle.
Ude i bugten kan man se øen Langli, hvor man ofte kan iagttage flokke af spættet sæl, der hviler sig på sandbankerne rundt om øen.



 Naturen skal formidles hvis vi skal bevare den.

Kit Johansen, Ørslev på en Islænder foran Hejrede sø, med skoven hvor  ørnereden er i baggrunden.

Kit Johansen, Ørslev på en Islænder foran Hejrede sø, med skoven hvor ørnereden er i baggrunden.

For at bevare og få mere natur i Danmark skal naturen formidles for at skabe interesse for den. I Vordingborg kommune foregår dette blandt andet på Geocenter Møn og Avnø naturcenter. Der findes dog også mere ydmyge steder hvor der drives kvalificeret naturformidling. Et sådant sted er Hejrede Friluftsgård, hvor naturvejleder Pia Lyndelse tilbyder mange former for aktiviteter og formidling.
Gården ligger optimalt i Naturpark Maribosøerne med udsigt til reden med et af Danmarks første ørnepar i nyere tid. Parret har i år fået 2 unger på vingerne, hvilket betyder, at de som det mest produktive par i Danmark, nu er oppe på at have fået 25 unger.
Friluftsgården har åbent fra 1. maj til 31 august fra 12-17, ligesom der kan laves aftaler om gruppearrangementer hele året, og der er hele året adgang til fugletårnet, hvor fra man kan iagttage ørnene.
Gården har foruden islandske heste, som man kan få en ridetur på, skotsk højlandskvæg, geder, grise, kaniner, ænder og høns. Det er muligt at overnatte i gårdens scheltere eller i medbragte telte.
Med udgangs punkt i friluftsgaarden kan man foretage mange flotte vandreture/cykelture i Maribo Naturpark. Parken med sit flotte sølanskab har et spændende og varieret dyre- og planteliv. For mange fugle, er parken et af Danmarks vigtigste yngleområder, ligesom det har international betydning som rasteplads for gæs og ænder.
Søerne og deres nærmeste omgivelser blev endelig fredet 1957 blandt andet gennem frivillige aftaler med godserne Engstofte og Søholdt. Et godt eksempel på, at landbrugsvirksomhed og naturfredning godt kan forenes, ligesom det er tilfældet med Rosenfeldt Gods i Vordingborg Kommune.

Du kan se Hejrede Friluftsgård under links.



 Der findes stadig pletter af natur.

Rådyr på engene

Rådyr på engene

Den danske natur har det generelt ikke så godt i disse år. Biodiversiteten forringes, og naturområder går tabt. Der findes dog stadig områder, hvor man kan få store naturoplevelser.
En tidlig majmorgen i den store mose byder på mange spændende naturoplevelser.
Klokken er syv, og jeg starter med at gå gennem et stykke skov, hvor skovens fugle synger, så det er en lyst. Ude af skoven fortsætter markvejen over mosen. På begge sider af vejen strækker engene sig langt omkring. Rådyrene græsser fredeligt, i engenes frodige græs. En rørhøg svæver søgende efter føde lavt hen over engene let genkendelig på vingernes v-form.
Længere fremme kommer man til den store lavvandede sø. I et udgået træ ude i søen sidder der 2 havørne. Jeg sætter mig og iagttager dem halv times tid. Pludselig letter den ene og tager en tur ud over søen, hvilket medfører at ænder, gæs og de andre vandfugle forskrækket flyver op, for ikke at blive bytte for den ”flyvende dør”. Svanen har bygget sin rede i kanten af søen, og den bliver roligt liggende på reden medens jeg forsigtigt passerer stedet.
Jeg forsætter ud over mosen. Viberne protesterer kraftig, hvis man kommer for tæt på deres territorium, og lærkesangen er der hele tiden i øret. I krattet på begge sider af vejen sidder der nattergale, der overdøver koret af de andre sangfugle.
Dobbeltbekkasinens snurrende lyd høres også, når den i stæk fart dykker ned mod engen. Er man heldig kan man også her høre engsnarrens kald, og græshoppesangerens svirrende tone, der lyder ligesom en græshoppe. De er dog begge mest aktive om natten.
Jo der findes stadig pletter, der kan tilfredsstille en naturelsker.



 Man skal stå tidligt op, hvis man skal se bæverne.

Bævernes hule ved den opstemmede sø ligner en kvasbunke. (foto: Niels Bangild)

Bævernes hule ved den opstemmede sø ligner en kvasbunke. (foto: Niels Bangild)

I 1996 blev der ved Flynder Å i Klosterhede Plantage udsat 18 bævere. Disse er nu ved sidste optælling blevet til 140, som har spredt sig så langt væk som 30 kilometer fra udsætningsstedet.
Bæverne lever af planteføde. Om sommeren er det urter og vandplanter fra engene omkring vandløbene. Om vinteren er det træer og buske, og de er i stand til at fælde store træer med en diameter på 25 cm. Efterfølgende gnaver de alt barken af træet. Inden vinteren samler de forråd i form af grene, som de stikker ned i bunden af deres sø nær deres hule, hvor de kan holde sig friske hele vinteren.
Først bygger bæverne en dæmning over vandløbet for på den måde at skabe en lille sø. Derefter bygger de deres hule tæt ved søen. Hulen bygges af grene, små træstammer og mudder. Indgangen til hulen er i brinken ca. 50 centimeter under vandet, så isen ikke kan lukke indgangen. Med denne aktivitet er bæverne med til at skabe ny natur til glæde for andre, dyr, fugle og planter, og på den måde øge biodiversiteten i området.
Bæverne er nataktive, så man skal stå tidligt op for at se dem. Jeg kørte en morgen ud for at se dem. 3 kvarter før solopgang var jeg fremme ved en bæversø. Kun 4 meter fra mig svømmede en bæver over mod sin hule. Før den dykkede ned, slog den et ordentligt slag med halen, som er bævernes måde at advare hinanden om eventuel fare.

Se Bæverhule i Klosterhede på et kort

Selv store træer kan bæverne gnave igennem og vælte.



 Bornholm har meget at byde på, også når det drejer sig om natur.

2 rørhøge sider i et udgået træ i Ølene

2 rørhøge sider i et udgået træ i Ølene

Bornholm er en af Danmarks foretrukne feriedestinationer. Øen har da også meget at byde på, også når det drejer sig om natur. Som den eneste landsdel i Danmark, kan øen byde på rigtige klipper. Endvidere finder man store skove, vældige klitlandskaber og lange sprækkedale.
Og hvor skal man næsten ende og begynde når man skal beskrive den Bornholmske natur. Jeg vil dog her begrænse mig til 2 af mine egne favoritsteder, nemlig Ølene ved Østermarie og Bastemosen i Almindingen.
Ølene er en mose på omkring 150 ha, som er omgivet af skov. Mosen er udlagt som vildtreservat, og der er ikke adgang til selve mosen, men både i den nordlige og den sydlige ende af mosen er der placeret fugletårne, hvor fra man kan overskue mosen.
Det mest spektakulære fugl i Ølene er tranen, som yngler her. Men også rørhøgen yngler her sammen med en lang række ande- og vadefugle, ligesom en del småfugle som halemejse og stillids. Også i træktiden kan man se mange fugle i Ølene. Her kommer blandt andet mange rovfugle, herunder både kongeørn og havørn og vandrefalk.
Bastemosen ligger inde i Almindingen. Også her er der et fugletårn, oven i købet handicapvenligt, hvor fra man kan overskue dele af mosen. Søen er på ca. 10 ha og meget lavvandet. Også her finder man ynglende traner, foruden blishøns, rørhøns og vandrikse. Nattergalen kan også høres, ligesom rørspurv og rørsanger. I den Østlige ende af mosen er der lavet en gangbro ud over mosen. Herfra kan man iagttage livet både over og under vandet.

Se Ølene og Bastemosen på et kort



 Tag på ørnetur ved Maribosøerne

Havørnen kaldes også den flyvende dør

Havørnen kaldes også den flyvende dør

Foruden danske ørne, er der besøg af svenske og tyske ørne om vinteren. Der kan om vinteren være mellem 150-200 havørne i Danmark. Det bedste sted at se havørne om vinteren er ved Maribosøerne, som består af Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø. Der er et enkelt fast par ved søerne.
Start turen fra vejen mellem Sakskøbing og Maribo. Kør ned mod Engesstofte. Lige efter Engestofte svinges til højre ad Søvej. Fremme ved Pumpestationen i skoven, er der en rasteplads med kik til Hejrede Sø. Lige før rastepladsen er der et kik til Søndersø, med mulighed for at se ørnene begge steder. Fortsæt ad Røgbøllevej frem til T-krydset. Her svinges i første omgang til venstre for at stoppe 100 meter længere fremme ved rastepladsen, hvor der er en god udsigt ud over Røgbølle Sø. Kør derefter tilbage mod Søholdt ad Frederikshusvej og Søholdtvej. Ca 1 km længere fremme er der igen god udsigt ud over Røgbølle Sø. Lige før Søholdt kan man eventuelt køre lige inden for i parken, hvor der kan parkeres og gå en tur ud til Skelnæs Pavillionen (blå rute). Et par 100 meter før Pavillonen er der et godt kik ud over Søndersø fra en stor bro. Her fra kan man se Øen Askø, med skarvkolonien. Her sidder ørnene ofte og raster.
Ellers fortsæt forbi Søholt og frem til Maribovej. Lige efter Søholdt er der en flot udsigt ud over søen. Og man kan se halvøen Dornæs, som er et af ørnenes overnatningssteder. Længere fremme kan man tage en afstikker til Naturskolen (Lilla rute). Er der is på søerne, er der ofte en våge ud for skolen, her fra kan man se ørnene sidde på isen, og holde øje med fuglene.

Se Ørnetur Maribosøerne på et kort



 Skal man se sort sol er det bedste tidspunkt medio oktober.

Stærene kommer

Stærene kommer


Mange drager i denne tid til Sønderjylland for at se ”Sort Sol”, som fænomenet kaldes, når flere hundredetusind stære går til ro i Tøndermarsken. Hen over efteråret samler stærene sig i større og større flokke. De fouragerer rundt omkring i marsken, hvor de især lever af insektlarver blandt andet fra Stankelben.
Ca. en time før solnedgang begynder stære at indfinde sig på overnatningspladserne. Først kommer de i mindre flokke, men efterhånden bliver flokkene større og større, og nogle af dem kan indeholde op mod 50.000 stære, og når alle stærene har sat sig i tagrørene, kan der være over en million stære i flokken.
Og ikke længe efter solnedgang er det slut, og stærene er gået til ro i rørskoven. Inden der bliver helt stille, er der dog en koncert af stærenes kvidren, som med sin lydstyrke, er med til at skræmme eventuelle rovfugle væk. Lyden er så høj og intens, at arbejdstilsynet næppe ville lade folk arbejde i en lignende larm.
Overnatningsstederne skifter hele tiden, men kan dog også være den samme i et par dage. Når overnatningstederne skifter, er det blandt andet for at narre eventuelle rovfugle. Det er rovfuglenes angreb på stæreflokken, der kan give de spektakulære balletagtige stæreformationer, når de i samlet flok søger at undgå disse rovfugle. Det er dog ikke hver aften, at der er rovfugle til stede.
De bedste steder at se sort sol er ved Magisterkogen syd for Tønder, eller ved Rudbøl sø.  Se kortet på linket nedenfor.

Se de bedste steder hvor man kan se Sort sol i Tøndermarsken på et kort

PÅ DENNE BLOG KAN DU FINDE MANGE FORSLAG TIL FLOTTE NATURTURE – FIND DEM UNDER KATEGORIER.

DSCN3201 2 (100x71)

 Har du lyst til at se sæler på Sjælland,  kan du gøre det på    guidede ture på Avnø Naturcenter. Kontakt   Avnø Naturcen-  ter eller undertegnede.



 En biltur i Vendsyssel med udgangspunkt i Torup Strand.

Kurt Mortensen ser på fiskekuttere trukket op på stranden i Torup.

Kurt Mortensen ser på fiskekuttere trukket op på stranden i Torup.

Torup Strand er et af de få steder i Danmark, hvor man endnu fisker fra stranden. Kutterne bliver ved hjælp af et spil trukket ud i og ind fra havet. Det er et fascinerende skue at se de store kuttere blive trukket op på stranden.
Med udgangspunkt i Torup kan man tage en biltur rundt til de flotte naturcenerier i Vendsyssel. Fra Torup køres ned gennem Vester Torp til Dæmningen mellem Lund Fjord og Hanvejle. På Dæmningen er det via en gangbro ud gennem rørskoven muligt, at komme ud til et fugleskjul, hvorfra man kan betragte fuglelivet i Hanvejle.
Fortsæt over dæmningen og kør til Langevad Plantage. Her kan man besøge Kirstens Kjærs kunstmuseum. Kør der efter sydpå til Hannæs, hvor i tager vej 11 mod Ålborg. Denne vej passerer syd om et af Danmarks vigtigste vådområder nemlig Vejlerne, der med sit fantastiske fugleliv giver mulighed for at iagttage såvel svømme- som vadefugle i store antal, ligesom man kan se skestorke og traner.
Fortsæt nu ad vej 11 syd om Fjerritslev op til Tingskov, hvor I svinger til Venstre mod Tranum. Her køres ind på Ejstrupvej, som følges vestpå gennem det flotte kuperede landskab ind til I når Fosdalsvej. Lige efter Lerup Kirke kan I gå en tur ned gennem Fosdalen. En dyb kløft der skære sig ned i landskabet. En bæk løber i bunden af det unikke og smukke landskab.
Fortsæt derefter mod Slettestrand og ind igennem Svinkløv Klitplante til Svinkløv gamle Badehotel med en flot udsigt ud over Vesterhavet. Her kan eftermiddagskaffen indtages. Fortsæt videre gennem plantagen. I Andrup svinges mod Grønnestrand. I kommer nu ud til Vesterhavet. I kan nu køre gennem klitterne til Kollerup Strandvej, hvor I kører op til Havvejen, som gennem Klim Strand fører Jer tilbage til Torup.

Se Torup biltur på et kort



 På havkik langs med Fakse bugt og 65 millioner år tilbage i tiden.

Stevns Klint

Stevns Klint

Stevns Klint er 100 millioner år gammel og verdensberømt, fordi man i klinten kan følge fiskelerlaget, der er dannet for 65 millioner år siden under en verdensomspændende klimakatastrofe.
Det skiftede fra tropisk- til polar -klima i en 5.000 år lang periode, hvor bl. a, dinosaurerne uddøde. En spændende historie, som nok er et besøg værd.
Kør til Mandehoved nordøst for Store Heddinge. På Flagbanken, hvor klinten er ca. 40 meter høj, er der et udsigtstårn, med en flot udsigt til København, Øresundsbroen, Sverige og Møn samt til klinten med Stevns Fyr.
Om efteråret er det et godt sted at opleve fugle-trækket fra Falsterbo til Sjælland. På gode dage – eksempelvis den 30. august 2008 – blev der observeret 364 hvepsevåger, 123 rørhøge, 4.180 spurvehøge, 133 musvåger, 20 fiskeørne, samt en masse andre fugle.
Fra Mandehoved køres sydpå til Højerup gamle Kirke, opført af kridtsten omkring år 1250. Kirken blev af sikkerhedsgrunde lukket i 1910, da den er i fare for at styrte i havet.
Fortsæt mod Rødvig. Inden Rødvig kan Stevnsfortet besøges, såvel over som under jorden.
Næste stop er Rødvigs hyggelige, travle havn. Bygget i 1840 for at kunne udskibe produkter fra kalk- og kridtbruddene. Længere sydpå kan tages en afstikker til den lille landsby Lund.
Forsæt mod Vemmetofte Kloster, som i middelalderen var en stærk befæstet herregård. Er senere ændret til et firlænget barokslot. I 1735 blev slottet omdannet til et adeligt jomfrukloster. Man kan her gå en tur i Klosterhaven.
Tag eventuelt en afstikker til Vemmetofte Strand. Ellers fortsæt gennem Fakse Ladeplads, og videre gennem Vindbyholt. Snart derefter kører man langs med den lavvandede Præstø Fjord, hvor man året igennem kan iagttage hovedparten af de vandfuglearter, som raster i Danmark. Efter Hollænderskoven køres ad Nysøvej mod Præstø. Her får man et sidste kik til vandet.

Se Fakse bugt tur på et kort



 Tag til Læsø og oplev tangtagene og saltsydningen og flot natur.

Tangtag på en gård på Læsø

Tangtag på en gård på Læsø

Tang er gennem historien blevet nyttiggjort på forskellig måde. På Møn havde man produktion af tang blandt andet til madrasser og isolering. Kalvehave Tangkompagni forarbejdede f. eks. 500 tons tørret ålegræs om året fra 1917 til 1959. Den mest kendte anvendelse af tangen finder vi dog på Læsø, hvor der endnu findes gårde med tangtage.
Når man nu sidder og planlægger årets Ø-tur, som i flere år har været en tradition for os og mange andre, kunne valget jo falde på netop Læsø, som ud over de spændende tangtage også har en flot og spændende natur.
Rønnerne på øens sydside er et attraktivt naturområde med blandt andet orkideer og kødædende planter og et rigt fugleliv. Området er velegnet til vandreture, ligesom man kan komme der ud med hestevogn eller Rønnerbussen, som tager de besøgende gennem området med traktor. Adgangen er begrænset i fuglenes yngleperiode.
Ved indgangen til Rønnerne er der et udsigtstårn, med en fin udsigt ud over området. Der ligger også flere saltsydehytter, der syder salt ligesom i gamle dage.
På nordsiden finder man Læsø Klitplantage med klitheden ”Højsande”. Her er de indladsklitter blotlagt, som tidligere sandflugter har skabt. Her er også et udsigtstårn, hvorfra man kan skue ud over området.
Kærene midt på øen er en af Danmarks største hedemoser, her yngler blandt andet traner, og mosen indeholder en lang række sjældne plantearter her i blandt vibefedt, soldug, blærerod, klokkelyng og klokkeensian.
Læsøs kyst rummer flere gode badestrande, ligesom der er et spændende fugleliv langs de lavvande kyster. Da øen er flad og ikke ret stor, kan den med fordel gøres på cykel. Disse kan lejes forskellige steder på øen.

Se Læsø – Rønnerne – Højsande klithede. på et kort



 Mols Bjerge bliver den næste Danske Nationalpark.

Udsigt ud over Mols Bjerge fra Trehøje.

Udsigt ud over Mols Bjerge fra Trehøje.

Man kan ærgre sig over, at et unikt landskab som Møns Klint ikke blev del af en dansk nationalpark. Til gengæld er et andet unikt landskab på vej til at blive nationalpark nemlig Mols Bjerge.
Da isen under sidste istid gled op gennem Storebælt, delte den sig i 2, og skubbede den foranliggende jord op til en højde af 137 meter, som det højeste punkt, nemlig Agri Bavnehøj. Her oppe er der en fantastiks udsigt ud over Mols og det omgivende farvand. Ja! i klart vejr, kan man se til Sjælland.
Her fra kan man køre længere ind i ”Bjergene”. Der støder man bl. a. på dødishuller, dannet ved at isen smeltede, og vandet løb ud i bunden af hullet. Anderledes med slugterne, som blev skabt, ved at vandet løb igennem dem.
Flere steder støder man på de højryggede agre, resterne efter det landbrug, der fandt sted i middelalderen. Dette blev dog opgivet allerede i 1700 tallet, hvorefter lyngen tog over, og krattene udviklede sig til løvskov.
Syd for Toggebo, som var et bosted i jernalderen kommer man til Trehøje, der med sine 127 meter er det næsthøjeste punkt i Mols Bjerge. Her ligger 3 broncealderhøje foruden de ca. 20 andre gravhøje i området. Her oppe fra er der igen en fantastisk udsigt, og mange rovfugle svævede rundt på opvindene, der skabes rundt om bakkerne.
Mols Bjerge søges ved hjælp af naturpleje med dyr, bragt tilbage til det oprindelige overdrevslandskab med de markante enebærbuske, der står som skulpturer i landskabet. De tørre sandrige solbeskindede bakker er levested for mange sjældne insekter og planter.

Vis Mols Bjerge på et kort



 Tag ud og se på blomster på ”De vilde blomsters dag”

Tjærenillike på Steglebanken

Tjærenellike på Stejlebanken

De vilde blomster er i tilbagegang, ikke mindst på grund af den megen brakjord, der igen bliver taget under plov i disse år. Der findes dog stadig steder med spændende vilde blomster, som kan opleves på ”De vilde blomsters dag”.
Specielt på vore overdrevsarealer finder man stadig et varieret planteliv. Stejlebanken ved Dybsø Fjord, er et sådant overdrev. Her finder man blandt andet den fredede Maj-gøgeurt, som er en orkidé. Den har en kraftig stængel med purpurfarvede blomster.
Tjærenelliken er en iøjefaldende nellikeart. Navnet tjærenellike skyldes, at den har et klæbrigt stof på stænglerne, som den bruger i en kemisk krig mod de insekter, der prøver at stjæle nektar fra den, ved at kravle op ad stængelen. Disse insekter er ikke i stand til at bestøve planten. Det kan kun bier og sommerfugle.
Her findes også blomsten Bukkeblad sammen med en lang række andre af overdrevets blomster.

Vis Stejlebanken på et kort



 Albuen skal besøges, når engelskgræsset blomstrer.

Albuen med fyret og blomstrende engelskgræs først i maj måned.

Albuen med fyret og blomstrende engelskgræs

Albuen er en 7,5 kilometer lang tange – en krumodde – der udgår fra det Sydvestlige Lolland med Nakskov Fjord på den ene side og Langelandsbæltet på den anden.
Odden er skabt af sand og sten, som er ført hertil gennem tusinder af år. En skøn plet, som skal besøges, når engelsk-græsset blomstrer.
Omkring år 1370 etableredes et større sildemarked her, fordi kongen havde mistet rettighederne til sildemarkedet i Skanør og Falsterbo i Skåne, men Albuen var også en vigtig vinterhavn for flådens skibe. Senere udviklede Albuen sig til et egentligt fiskerleje.
Start turen ved Ydø Campingplads. De første fire kilometer kaldes Dragene. På tangen findes mange sjældne planter, og specielt på det første stykke finder man op til 100 forskellige arter.
Af hensyn til fuglene bør man følge stien – specielt i yngletiden.
Albuen er præget af et rigt fugleliv. Specielt mange vadefugle såsom Rødben, Klyde, Regnspove, Kobbersneppe og Ryler søger føde på det lave vand på fjordsiden. Efter fire kilometer når man til Nakken på selve Albuen. Her boede der før hen fire fiskerfamilier. Nu benyttes husene som ferieboliger. Her er der også en række lavende søer, som kaldes ”bække”, selv om de der ikke er rindende vand i dem. Nyd frøernes kvækken.
Længere fremme ligger Albuen Fyr. Det første egentlige fyr blev bygget i 1896. Det blev erstattet af et nyt i 1957, da det gamle kom for tæt på havet.
Her ude ligger også lodshuset, som fungerer som logi for besøgende og base for naturvejledningen. Området efter fyret med Albuen Havn er specielt flot når engelsk-græsset blomstrer.
Den yderste del af Albuen, kaldet Horsnæs Hage, er fuglereservat, hvor man ikke må færdes i tiden 15. marts til 15. juli.

Vis Albuen på et kort



 Besøg den Nordvestlige de af det Sydsjællandske lagunelandskab.

Et kik ud over Holsteinborg Nor med Glænødæmningen i baggrunden. Grågæssene er begyndt at samles, inden de rejser syd på

Et kik ud over Holsteinborg Nor med Glænødæmningen i baggrunden. Grågæssene er begyndt at samles, inden de rejser syd på

Det sydsjællandske Lagunelandskab strækker sig fra Skælskør til Vordingborg. Kør mod Skælskør. Lige før byen køres mod Stigsnæs, og til højre ad Ladebovej.Ved Harbobryggeriet svinges til venstre gennem allen mod Borreby. Stop for at se det imponerende Borreby, som er et af de best bevarede bygningsanlæg fra renæssancen bygget i 1556.
Fortsæt ud over Borryby Mose med dens rige fugleliv. Her er man virkelig tæt på fuglene. Om efteråret er der især mange gæs i området. Om foråret kan man bl. se rastende brushøns. Syd for mosen svinges til venstre mod Magleby.  Her får man et kig ud over den store Rørskov, hvor rørdrummen yngler.
Kør  igennem Magleby og sving til højre mod Basnæs Gods. Her er der mulighed for at gå en tur i Skoven langs Basnæs Nor. Tilbage svinges til højre mod Vedskølle. Lige før Ørslev køres til højre ud mod Glænø. Fortsæt ud på dæmningen og nyd udsigten ud over Basnæs Nor og Holsteinborg Nor.
Parker i vejsiden ved Fedvej,  første markvej på højre hånd, og gå en tur op på bakken. Her får man en fantastisk udsigt ud over det fredede Basnæs Nor. Tilbage på vejen fortsættes videre ud over Glænø. På turen får man et kik til Ormø, med Danmarks næststørste skarvkoloni. Også havørnen har rede her.
Tilbage igen fortsættes gennem Ørslev og igennem den flotte kastanie alle, hvor fra man igen har en flot udsigt ud over Holsteinborg Nor, som H.C. Andersen i øvrigt var bange for ville blive inddæmmet. Det skete heldigvis ikke. Fremme ved det ca. 800 år gamle gods Holsteinborg, kan I gå en tur i godsets park.
Fortsæt gennem Rude Skov frem til Bisserup. Tag en afstikker ned til den hyggelig havn, med et flot kig ud over Noret.
Tilbage igen køres gennem Skafterup og tilbage til  Skælskørlandevejen.

Vis Sydsjællandske Lagunelandskab på et kort



 En tur til Langelands naturperler.

Rørdrum
En Rørdrum furagerer i Guslev mose på Langeland

Langeland har mange flotte naturområder. Et af dem er Tryggelev Nor på Sydlangeland. Langs vestkysten var der tidligere en lang række laguner/nor, hvoraf de fleste efterhånden er blevet inddæmmet og tørlagt.
I 1975 købte Fugleværnsfonden Tryggelev Nor. Omkring det tidspunkt ynglede der 14 fuglearter. Ved hjælp af genopretning og naturpleje var tallet i 1990 øget til 30 arter. Området er yderligere forøget, idet Nørballe Nor tæt ved nu også er naturgenoprettet. Hovedformålet med denne naturgenopretning var at mindske kvælstofudledningen til havet. I det genoprettede nor er der etableret øer, hvor fuglene kan yngle i fred for ræve. Det har klyderne blandt andet gavn af, en fugl der ellers er i tilbagegang.
Fuglene iagttages bedst fra fugleskjulet i den sydlige ende af Tryggelev Nor. På vej derud, kan man være heldig at se skægmejesen, som holder til i området.
En anden naturperle er Guslev Mose på det sydligste Langeland. Også dette område er ejet af Fugleværnsfonden, som købte det i 1971 med det formål at genoprette og bevare mosens rige natur og fugleliv. Området plejes i øvrigt af vilde Exmoor-ponyer hentet fra Tærø.
Mosen er en næringsrig mose på kalkbund, et såkaldt ekstremrikær. I mosen vokser blandt andet orkideer, som farver engen lilla i maj måned. Fuglelivet er også her meget rigt. Cirka 40 arter yngler i området. Her i blandt Rørdrummen. Ofte, som da vi var der, kan man se den fra vejen, hvor den går og finder føde på det lave vand. Også her er der et fugletårn med en god udsigt over området. Se i øvrigt kort og omtale over de 2 områder på www.turist.langeland.dk .
På tilbagevejen kan man køre omkring Skovsgaard, som ejes af Naturfonden under Danmarks Naturfrednings Forening. Også her er der en flot natur.

Vis Tryggelev Nor og Guslev mose på et kort

Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream



 Hesede skov er en flot naturoplevelse.

Villa Galina i Hesede Skov

Villa Galina i Hesede Skov

Hesede skov er med sit kuperede terræn og søer et af de flotteste skovområder på Sjælland. Skoven ejes af Gisselfeld Kloster og består for en stor dels vedkommende af løvskov, med enkelte pyntegrøntbeplantninger.
En tur i skoven tager lettest sin udgang fra Villa Galina, et traktørsted bygget i 1852 og en af Danmarks smukkest beliggende restauranter. Den ligger idyllisk ved en af skovens mange søer. Her fra kan man selv skræddersy sin tur rundt på de mange skovveje. Kombinationen af skove og søer giver altid en spændende oplevelse, så man kunne jo starte med at gå ind i skoven mellem Sivdamsøen og Langedam. Her yngler blandt andet gråstrubet lappedykker, grågæs og troldand.
Skoven har en stor bestand af dådyr, ligesom der har etableret sig en bestand på ca. 40 krondyr, som kan træffes på strækket fra Bregnetved og helt over mod Glumsø. Gisselfeldt har sammen med en lang række lodsejere vedtaget indtil videre at frede bestanden, så den kan vokse sig større. Jeg så dog ikke noget til krondyrene, hvorimod jeg flere gange så dådyrerne.
Fuglesangen hører man ikke meget til her om efteråret. Skovskadens hæse skrig og musvågernes kalden over skoven afbryder dog ind i mellem stilheden, ligesom fuglekongernes pippen i grandbeplantningerne også lader sig høre.
I den vestlige ende af skoven ligger Djævlekløften, en imponerende 25 meter dyb smeltevandskløft også kaldet Svenskekløften fordi savnet fortæller, at krigere fra den svenske hær skulle have gemt sig her for Gyngehøvdingen.
Umiddelbart for enden af Kløften ligger Paradishaven, en forstbotanisk have, som Gisselfeldt etablerede i 1813 med træer fra Hele verden. Haven ligger desværre nu hen som et vildnis. Man kan dog stadig se nogle af de sjældne træer. Jeg faldt over tyrkisk løn fra Himalayabjergene, og en nutkacypres, som kommer fra Nordamerikas Stillehavskyst.

Se Hesede Skov tur på et kort



 Vejlerne er en af Danmarks største fuglemagneter.

Skestorke i Vejlerne

Skestorke i Vejlerne

Her i kommunen er det Nyord, der er den store fuglemagnet. I Nordjylland er der Vejlerne. Området er oprindelig en del af Limfjorden. Da vi tabte krigen i 1868 opstod der et ønske om, at skaffe mere landbrugsjord formuleret af Dalgas “Hvad udad tabes skal indad vindes”.
Hvad man dengang ikke gik så meget op i var, at med disse projekter også tabte en masse flot og nyttig natur. Mange af  inddæmningsprojekterene har senere vist sig at være urentable, og i Vejlernes tilfælde, tog man allerede i 1916 konsekvensen og standsede udpumpningen.
Efterhånden blev Vejlerne til et område med store enge, rørskove og fladvandede søer. I 1958 blev området fredet og lidt sener udpeget til Danmarks største naturvidenskabelige reservat. I dag ejes området af Aage V. Jensens Fonde. Vejlerne er på ca. 6000 ha med en 1/3 åbne græssede enge, 1/3 rørskov og 1/3 åbent vand.
Mange af vore vandfugle, har nogle af de største bestande her. Det gælder bl. a. grågås, rørdrum, atlingand, plettet rørvagtel, vandrikse, klyder, sortterne og skægmejsen, ligesom havørn og vandrefalken også ses her.
Som et af de få steder i landet er der en bestand af skestorke. Da vi var der i uge 37, talte vi 80 skestorke i den sydvestlige del af Vejlerne. Også tranerne træffes i området. Rundt omkring vejlerne findes der en lang række fugletårne, hvorfra man kan iagttage det fantastiske fugleliv. Og man har her en mulighed for at studere, hvad der kan komme ud af naturgenopretning.
Jeg er sikker på, at man engang i fremtiden ved at lukke for pumperne til Svinø Nor og opnå et lignende flot naturområde med skestorke og traner, samt en masse andre vandfugle til gavn for naturen, kommunes borgere og turismen.

Se Vejlerne på et kort