Uncategorized
Svalehaleglente (Elanoides forficatus)
Svalehaleglenten er en sort-hvid rovfugl med en dybt kløvet hale. Efter at have tilbragt efteråret og vinteren i Sydamerika, ankommer drager til Florida i begyndelsen af marts for at yngle De er meget sociale for en rovfugl at være. De yngler i løse kolonier og fouragerer ofte i små flokke. I begyndelsen af juli begynder de at samles i store fælles sovepladser til migrationen tilbage til Sydamerika.
Svalehaleglenter yngler i sumpe, lavlandsskove og moser.
Den spiser primært flyvende insekter, men i ynglesæsonen jager de også små hvirveldyr, herunder løvfrøer, firben, rugende fugle og slanger. Mindre almindeligt spiser de også flagermus, små fisk og frugt. Voksne spiser typisk deres mad, mens de flyver.
Selv har jeg fotograferet den i Costa Rica.
Kødædende planter
Rundbladet Soldug er en 10-15 cm høj kødædende plante, der vokser i hedemoser og højmoser. Planten skaffer kvælstof ved at fange og fordøje småinsekter.
Rundbladet Soldug er en flerårig urt med cirkelrunde, langstilkede blade, der er knap 1 cm i diameter. Den har rand med langstilkede kirtler. De klæbrige kirtler ligner små dugdråber. Blomsterne ses i juli-august. De enkelte blomster er 5-tallige, hvide og med 5 støvdragere.
Danmark er Rundbladet Soldug vildtvoksende på næringsfattig bund og lysåbent, som kan ses på f.eks. hedemoser og højmoser. På billedet ses, at en myre er blevet fanget af planter.Klyder (Recurvirostra avosetta)
Klyden er en vadefugl, der har fået sit navn efter sin stemme som lyder som ”klyt-klyt”. Den er let at kende på sit opadbøjede næb, Den foretrækker at bygge sin rede på det bare sand. Når ungerne er klækket, må de selv finde deres føde. De voksne fugle følger dem dog, og forsvarer dem mod andre fugle. Klyden lever af insektlarver, små krebsdyr og bløddyr. Den søger føde på lavt vand, hvor næbbet køres fra side til side med fejende bevægelser, hvorpå vandet og det øverste lag af bunden filtreres for fødeemner. Rovdyr i min have
En husmår var på spil.
Husmåren er et rovdyr i mårfamilien. Husmåren ligner en skovmår, men dens halsplet er hvid, hvor skovmårens er gul, og dens snudespids er lys, hvor skovmårens er sort.
De lever begge to i skoven, men husmåren også i det åbne land. Den findes hovedsageligt i småskove, hvor den bor i hule træer, i gamle rævegrave etc., men som navnet antyder kan husmåren også slå sig ned i beboede områder såsom sommerhusområder, og den lever nu også i parcelhuskvartererne i udkanten af byerne.
Her er den ikke særlig vellidt, da den kan finde på et finde bolig oppe på loftet. Den skal kun have et hul på størrelse med et hønseæg, for at kunne komme ind.
Om natten kan man så høre den larme, ligesom dens efterladenskaber i form af ekskrementer og bytte, der ligger og rådner, giver ubehagelige lugtgener i huset.
Husmåren betragtes som et skadedyr, hvorfor der som det eneste mårdyr er jagttid på den. Den må jages i perioden 1. september til 31. januar. Der fanges og skydes omkring 4000 om året. Fanger man måren kan man tage den til en dyrlæge for at få den aflivet, eller man kan køre den langt ud i skoven og sætte den fri.
Husmåren er nataktiv, og lever hovedsageligt af mus, men også muldvarp, pindsvin og harer står på menuen, ligesom den tager fugleæg i sæsonen. Fuglene i villahaverne er er særlig tiltrækkende for den.
For at fange husmåren lægger man nogle hønseæg ud forskellige steder i haven, så den vænner sig til, at der er gratis hønseæg. Derefter lægges et par æg ind i fælden. Der skal slås hul i æggene, så måren kan lugte dem. Det lykkedes at fange den i fælden.
Ugens naturfoto – Reeves Fasan
Reeves fasan lever vildt i Kina. Så den i Broksø Skov. Den har verdens længste hale i fjer.
Sølvhejren er på vej.
Sølvhejre og fiskehejre
Sølvhejren observeres ofte i Vordingborg Kommune, og vi kan hjælpe den med naturgenopretning af vådområder.
Sølvhejren ses oftere og oftere i Vordingborg kommune. Jeg stødte for nylig på et par som gik og fouragerede i Hylleholtene ude på Avnø. Ugen efter var der 3 i Mulvigen ved Avnø. Det er ikke første gang, jeg har set dem derude. Også på Nyord, har jeg ofte set dem flere gange, hvor de går og fouragerer i vandkanten lige efter broen, ligesom jeg også har observeret dem i Busemarke mose.
Der er dog endnu ikke observeret ynglende sølvhejre i kommunen. De første ynglepar i Danmark fandt man på Saltholm, hvor 2 par ynglede i en hejrekoloni. I 2017 opdagedes det, at der var ynglende sølvhejre i en fiskehejrekoloni ved Vejlerne i Nordjylland.
Sølvhejren ligner fiskehejren, og har samme størrelse. Til forskel fra fiskehejren er den dog helt hvid og med et gult næb, som dog er sort i yngletiden.
Sølvhejren lever af fisk og vandinsekter, den kan dog også tage mindre dyr som mosegrise, firben og insekter. Den jager ofte ved at stampe i vandet, og tager det der jages op.
De yngler nær store, lavvandede søer, og jager både i vådområder og på engene. I pagt med klimaændringer vil vi se flere og flere sølvhejre i vores landskab. De trækker sydpå om vinteren til Sydeuropa og Afrika.
Ugens naturfoto – vildsvin
Et vildsvinehegn ved grænsen er latterligt. Det vil ikke holde vildsvinene ude.. Skestorkene har stor fremgang i Danmark
Skestorke furagerer i Birkesø i Lille >Vildmose Skestorken er ligesom havørnen genindvandret i Danmark i 1996. Siden da har den bredt sig til flere lokaliteter i Jylland. I 2018 har den på grund af det gode vejr. Haft stort ynglesucces. Mindst 383 ynglepar fordelt på 7 kolonier i Limfjorden, Ringkøbing Fjord og Vadehavet har der været i år.
Skestorken er på størrelse med en fiskehejre. Den er hvid og har et bredt skeformet langt næb. Den er ikke en storkefugl, men er i familie med ibisserne.
Den lever af småfisk, muslinger, snegle, haletudser og insekter, som den fanger ved at køre næbbet fra side til side.
Skestorken er en trækfugl, som ankommer i marts/april, efter at have tilbragt vinteren i Vestafrika. Skestorken lever ved åbne kystområder, laguner og de placerer reden på småøer med rørbevoksning, og øen skal være fri for ræve og andre mindre rovdyr, og der må ikke være menneskelig forstyrrelse.
Skeand
Skeand det hedder den på grund af sit skeformede næb. Med næbet, som er forsynet med lameller, sier den sin føde fra, der består af krebsdyr, plankton, frø og insekter, som lever i vandets overflade.Den er lidt mindre end en gråand. Hannen er farvestrålende, medens hunnen ligner en gråandehun, blot med det skeformede næb. Den er en fåtallig ynglefugle i hele landet, dog med flets i Sydøstdanmark. Den kan godt lide stranenge med lavvandde søer. Der yngler omkrin 1000 pr i Danmark.
Ugens naturfoto – Sort stork
Den sorte stork yngler ikke i Danmark, men ses ind imellem i landet. Denne her jeg dog fotograferet i Burma, hvor den føj lige over hovedet på os.
Skaderne bygger rede.
Husskaden bygger en kugleformet rede bestående små grene. Indvendig fores redeskålen med jord, planterødder og græsstrå. Jorden henter de ved mit havebassin. Reden bygges til en højde af over 60 centimeter, og den kan veje over 20 kilo. Reden som jo er med tag på har 2 indgange. Taget skal forhindre, at reden plyndres af blandt andet kragerne. Reden anbringes som regel i et højt træ. Skaden er en standfugl, og de begyndte allerede at bygge denne rede i februar.
Der er mange dyr om natten på Svinø
Rådyr i natten ”Markvildtprojekter” blev lanceret i landet for 6 år siden på baggrund af tilbagegang for hare og Agerhøne.
Under over skriften ”Markvildtet tilbage på markerne” lanceres tanken om at danne Markvildtlav. Markens vildt er løbet tør for levesteder, og projektet er målrettet at forbedre levestederne for blandt andet hare og agerhøne. Forbedre man forholdene for disse arter, tilgodeser man også mange andre dyr- fugle- og insektarter.
På Svinø tog de lokale jægere handsken op og dannede ”Svinø markvildtlav” for at få talt vildtet på Svinølandet. 3 jægere fra lavet, fortalte mig for nylig om hvad de arbejder med.
Hovedaktiviteten er en marktælling 2 gange om året, nemlig i april inden afgrøderne bliver for høje, samt i september/oktober. Tællingerne foregår om natten, hvor man på en 12 kilometer lang strækning kører rundet på Svinølandet og med en projektør lyser rundt på markerne. Projektøren rækker 150 meter ud, det betyder at man kan tælle vildtet i en 300 meter zone langs vejen.
På de natlige ture tæller man hare, råvildt og ræve. Disse dyr er hovedsagelig nataktive, og det er derfor det bedste tidspunkt at tælle dem. Selv inden for den 300 meter brede zone, er det jo ikke alt vildt man ser. Man regner med, at man ser ca. 60% af dyrene. Da mange dyr jo ikke opholder sig langs vejen, kan man gange med 4 til 5. for at få det endelige antal dyr. På Svinølandet.
Lavet har talt dyrene siden 2013, i de seks år har man gensnitligt talt 40 harer (det største antal var 56) 32 rådyr (det største antal var 66) og i gennemsnit 2 ræve på turene.
Jægerne fortæller, at der i forhold til landsgennemsnittet er virkelig meget vildt på Svinø, og der er gennem de sidste 6 år ikke set noget fald i bestandene. Dette skyldes blandt andet gode forhold, idet der ikke er foretaget mange marksammenlægninger af hensyn til store maskiner, hvilket betyder, at der er mange skel med levende hegn etc..
For at tilgodese dyr og fugle, kan man blandt andet lade være med at sprøjte og pløje hjørnerne af markerne, hvor man alligevel næsten ikke kan komme til med maskinerne. Der kan også laves såkaldt vildtstriber, eller lærkepletter hvor man lige hæver såmaskinen på en kort strækning, samt lave insektvolde langs med markerne.
Ugens naturfoto – fotogen isfugl.
En fotogen isfugl. Det er en hun, hvilket kan ses på det røde undernæb. Den lokale naturperle ved Kostræde Banker
Kommer jeg ikke ud i naturen 2-3 gange om ugen, får jeg abstinenser. Jeg søger som regel ud til natur, hvor jeg kan få nogle oplevelser, samtidig med at jeg kan få noget motion ved at gå derude i naturen. Ofte må jeg ty til bilen for at komme længere væk. Specielt steder, hvor jeg har mulighed for at observere de lidt sjældne dyr og fugle, og samtidig har mulighed for at fotografere.
Har jeg ikke tid til en længere tur, eller ikke har lyst til køre nogen steder, har vi heldigvis her ved Kostræde Banker, hvor jeg bor en lille naturperle, som rigeligt opfylder mine krav til Naturoplevelse.
Neden for Banken har vi et mose- og vådområde på ca. 40 hektar. Området indgår i den fredning, der i 1988 blev lavet som en bræmme rundt om dybsø Fjord. Det fredede område består af rørsumpe, strandenge og overdrevsarealer.
Her kan jeg få mit ønske om at se de lidt mere spektakulære arter opfyldt. For nylig landede der en tidlig morgen 2 traner dernede. Også for nogle år tilbage har jeg set traner dernede.
Et par dage senere oplevede jeg havørnen runde området, hvad den ofte gør, men næsten samtidig kom en fiskeørn forbi.
I området yngler der, gæs, ænder, blishøns, viber og rødben. Også klyderne har tidligere ynglet her, men vadefuglebestanden er gået meget tilbage i de sener år.
Efter ynglesæsonen raster der mange grågæs i området, ligesom hejren altid ses. Også en sølvhejre har besøgt området.
Af andre vadefugle kan man se både hvid- og sortklire, dobbelt bekkasin og regnspove. Ind imellem yngler rørhøgen her også, og gøgen træffes jævnligt, hvor den benytter sig af småfuglenes reder i rørskoven.
Her finder vi selvfølge også rørspurven, rørsangere. Men også skægmejsen har ynglet her i flere år. Det er ikke så tit man ser dem, men man hører altid deres ringlende sang dernede. Er man tålmodig, vil man også se dem flyve over rørskoven.
Forår og efter gæstes området af mange andefugle, såsom pibeænder, krikænder og troldænder.
Man kan selvfølgelig også se rådyrene her, ligesom ræven ofte lister rundt i området.
En specialitet her er den grønbrogede tudse også kaldet fløjtetudsen, som man kan høre på de stille aftener i april og maj måned.
De udklækkede tudseunger søger mod højere områder, og invaderer haverne i Kostræde Banker i hundredvis, og det gælder om at have havedøren lukket på sommeraftenerne, da man ellers kan træffe dem inde på gulvtæppet.
Lindholm en hemmelig fugleø.
Ikke mange mennesker har været på Vordingborg kommunes hemmeligste ø nemlig Lindholm i Stege bugt, da den er lukket for offentligheden. Jeg fik for nylig lejlighed til at besøge øen, som gemmer på et rigt fugleliv.
Hver dag tager omkring 50 personer med færgen på den 20 minutter lange sejlads over til øen for at arbejde. På turen kunne skipper Jan Røngård fortæller, at man på turen kunne være heldig at se både sæler og marsvin, ligesom havørnene ofte var i området.
Ankommet til øen blev jeg modtaget af Jesper Dose, som er sektionsleder på Lindholm. Han fortalte, at man i år for første gang har haft ynglende grågæs på øen, ligesom edderfuglene og er begyndte at yngle på øen.
Øen har trods sin lille størrelse flere forskellige biotoper. Jeg startede i den nordlige ende, som er dækket af en lille skov, på østsiden af skoven er kysten dækket af rørskov, medens vestsiden består af høje klinter. Her stødte jeg på flere par strandskader, som skældte mig ud for at forstyrre dem og deres unger.
Sydsiden består af en lang tange med strandeng. Tangen forsætter ud i vandet, hvor den ligesom på mange lignende steder er befolket med mange skarver, men også edderfugle, svaner, skalleslugere, et par allingænder og en enkelt knortegås kunne ses.
Men de altdominerende fugle derovre er mågerne og mågeskrig var en meget dominerende lydkulisse over hele øen. Der var mågeunger i alle størrelse. Flest stormmåger, men også sølvmåger, hættemåger var repræsenteret. Man har i 2009 og 2010 optalt ynglefuglene derovre. I 2010 talte man blandt andet 131 stormmågereder, sølvmågereder 59 og omkring 100 hættemågereder.
I 2010 konstaterede han 26 forskellige ynglefugle på den lille ø. Siden er der kommet grågæs og edderfugle til. På de mange bygninger derovre findes der også mange svalereder af både bysvale og landsvale.
Forskningsstationens dage er nu talte, idet planen er, at den på sigt skal nedlægges, og forskningen skal flyttes til hovedstaden. Hvad der så skal ske med øen vides ikke, men man må håbe, at de fremtidige aktiviteter på øen vil tage hensyn til øens rige fugleliv, og de flere forskellige biotoper der findes på den lille ø.
Hærfuglen
Under mit ophold på Talay Tara 40 kilometer syd for Hua Hin i Thailand, gik jeg ofte en tur rundt i området for at fotografere de fugle jeg stødte på. Næsten hver gang stødte jeg på hærfuglen. Den hører til skrigefuglene.
Hærfuglen er vidt udbredt i Europa og et bælte gennem Asien. I Europa er bestanden dog på retur. Den har kun ganske få gange ynglet i Danmark, og da kun i Jylland. Den bliver dog jævnligt observeret i landet. Hærfuglen lever af større insekter, og jeg så den ofte i gang med at gennemsøge kokasserne for larver.
Hærfuglen kan rejse sin fjerkam på hovedet, så det ligner en krigerhjelm. Derfor har den fået sit navn. Den er dog også ret aggressiv, og jeg så den flere gange slås med andre hærfugle samt andre fuglearter.Avnø – en fredning med stor succes
Avnø Naturcenter I 1936 købte marineministeriet Avnø på Sydsjælland til uddannelse af piloter. Man drænede området og udjævnede de værste muldvarpeskud, og så kunne man flyve.
Uddannelsen af piloter fortsatte indtil 1993, hvor uddannelsen blev flyttet til Jylland.
Nu var spørgsmålet så, hvad man skulle bruge området til. Nogle ville godt have, at man fortsat kunne flyve fra området, men Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Vordingborg mente, at området skulle fredes.
Der var mange interesser i spil for området, men endelig i 2002 lykkedes det for DN at få området fredet.
Få år før nedlæggelsen af flyvestationen, blev der opført en ny bygning og et flyveledertårn. Dette tårn er nu Danmarks højeste, flotteste og dyreste fugletårn.
I 2004 blev Avnø Naturcenter etableret. Her er den ene halvdel af bygningen inklusive tårnet åbent 24 timer i døgnet, medens den anden halvdel er naturskole, med sovesale, undervisnings- og spiselokale samt køkken. Området indeholder også en bålhytte, en hangar med materiel samt shelters til overnatning.
I de forløbende år, har Avnø udviklet sig til en meget vigtig, og meget besøgt naturlokalitet. Forår og efterår er naturskolen besat med skolebørn hele tiden. Men området har der ud over et stort besøgstal på over 40.000 om året.
Et af de helt store trækplastre er sælerne ud på Avnøfjorden. Naturstyrelsen skriver, at Avnø er et af de bedste steder at se sæler i Danmark, ikke fordi de er tæt på, men fordi de altid er der. De yngler også her. Når de fælder deres pels i august/september kan man tælle over 200 sæler ude på stenrevet. Også havørnene besøger jævnligt Avnø. De ses ofte sidende ud på stenrevet i fjorden.
Avnøs overdrevslandskab har også meget andet at byde på i form af mange forskellige vadefugle, ænder etc., ligesom rådyr, harer og ræven er derude. Området har en meget høj biodiversitet. I 2012 afholdt man en såkaldt bioblitz, hvor der blev registreret 600 arter af planter, insekter, dyr, og fugle. De der ved noget om det, mener at det samlede antal arter sandsynligvis er 4 gange højere nemlig ca. 2400. Så det er blevet til en uhyre vigtig naturlokalitet takket være fredningen af området.
Naturen holder døgnåbent, og når vi ikke kommer i naturen svigter vi den.
Familiefest på Avnø Vi husker at lufte hundene, men glemmer at børnene har brug for frisk luft og naturoplevelser.
Vi kommer alt for lidt i naturen. Man kunne for nylig læse i avisen, at børnefamilier nedprioriterer naturen. I de seneste år der lavet flere undersøgelser over vores besøg i naturen. I 2013 blev der lavet en undersøgelse, der viste, at børn i dag tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen end deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn. Kun 23 procent, eller færre end hvert fjerde barn, er dagligt ude og lege i naturen. Kun lidt over hvert tredje barn er i naturen flere gange om ugen. En ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af de danske forældre mener, at deres børn ikke kommer nok ud i naturen. Computer, tv, dårligt vejr og manglende tid er nogle af forhindringerne. Det er jo en god ting, at forældre erkender problemet, men det ville jo være godt, hvis de også handlede på problemet, og tog deres børn med ud i naturen. Man husker altid at få luftet hundene, men glemmer, at børnene også har behov for at komme ud og får frisk luft og naturoplevelser.
Jeg færdes meget i naturen, og møder desværre ikke så mange andre, og dem jeg møder er ofte 60+, som jo hele livet har været vandt til at færdes i naturen.
Hvis vi ikke alle får et forhold til naturen, vil vi heller ikke være motiveret til at være med til at beskytte den, hvilket der stort behov for.
Siden min barndom er undervisningen om naturen blevet kraftigt reduceret, hvilket giver sig udtryk manglende viden om den. Da mit ældste barnebarn var 3 år var der et lille dyr i børnehaven med mange ben. ”neej se et tusindben udbrød pædagogen” mit barnebarn kunne dog korrigere hende ved at fortælle, at det skam var en skolopender. Jeg har på nogle af mine guide ture medbragt både et tusindben og en skolopender, og oplever gang på gang at såvel voksne som børn ikke kunne fortælle hvad der var hvad.
Oringe hospital blev åbnet i 1858 og adgangen til parken og naturen skulle være et led i behandlingen af patienterne. Allerede den gang erkendte man, at adgang til naturen er vigtig for menneskers velbefindende.
Heldigvis oplever jeg en ny trend, hvor familier fejrer begivenheder ude i naturen. I stedet for at drikke sig i hegnet hjemme i haven, fejres begivenheden med en tur til Avnø Naturcenter, hvor den kan kombineres med naturoplevelsen på en guidet tur rundt på området, hvor der kikkes på sælerne, og hvor havørnen ind imellem også viser sig. Sidst har jeg haft en 60 års fødselsdag og en fætter/kusinefest.
Naturen har mange oplevelser at byde på, og de er hver gang forskellige. En tur i naturen kræver opmærksomhed, og får os til at glemme en ellers stresset of forjaget hverdag.
Skolepender og tusindben Hvor bliver kongeørneungerne af?
Skade mopper kongeørn foto fra Lille Vildmose taget af Ib Dyhr. Kongeørnen er ifølge DOF-basen overhovedet ikke er set i Vordingborg Kommune i år. Det findes kun 3 kendte par i landet, hvorfra de 2 par findes i Lille Vildmose i Jylland. Det sidste par holder til ved Hals. Efter de første gang ynglede i Lille Vildmose, er der kommet 34 unger på vingerne. På trods heraf er der ikke konstateret flere par. Forskerne undrer sig meget over hvor ungerne forsvinder hen. Man har derfor i år sat GPSsendere på 3 kongeørneunger, for på den måde at få fundet ud af hvad der sker.
Ørnene bliver ofte moppet af andre fugle specielt krager, men også skader og måger er efter dem, og de kan være ret nærgående, fordi de ved, at ørnene ikke kan fange dem.8 unger kom i luften i Vordingborg Kommune
Vordingborg kommunes havørne har igen i år haft stor ynglesucces. Parret ved Storstrømmen fik i år igen 3 unger på vingerne. Parret ved Evensø og Jungshoved fik 2 unger og parret på Møn 1 unge. På Avnøfjorden har jeg i hele foråret og sommeren kunne iagttage et par, som dog ikke har ynglet i år. Håbet er, at et par vi slå sig ned nær fjorden og begynder at yngle her.
Havørnene i Danmarks er en rigtig succeshistorie. Med en start i 1996 på et enkelt par ved Maribosøerne var der ifølge ørnerapporten for 2014 hele 61 par i landet, og de fik 83 unger på vingerne. Hovedudbredelsen er stadig Lolland Falster, Sydsjælland og Møn, men efterhånden breder yngleparrene sig videre nordpå, og der findes nu 26 ynglepar på Sjælland, Møn og Lolland Falster. Lidt langsommere går det i Jylland og på Fyn.
Siden 1996 er der til og med 2014 kommet 493 unger på vingerne. I de sidste 2 år har det ved hjælp af et webkamera været muligt at se en havørnerede, hvor man har kunnet følge et havørnepar opfostre sine unger. I år gik det i første omgang galt, idet en skovmår stjal æggene. Havørneparret startede dog forfra. Og det lykkedes dem at få 2 unger på vingerne. På filmen fra reden, kan man se, hvad det er havørnen fodrer deres unger med. Man kan blandt andet se hvornår hornfiskesæsonen begynder, for så står menuen på hornfisk. Ellers er det andre fisk og blishøns der hovedsagelig står på menuen. De kan dog også ind imellem klare en gås, ligesom de heller ikke går af vejen for at æde ådsler.
Det er svært at komme tæt på ørnene. De har et helt fantastiks syn. De kan blandt andet se en fisk i overfladen, fra over 1 kilometers højde, og ørnen ser i 5 farver, hvor vi mennesker kun ser i 3.Foråret er kommet til Avnø
Foråret er kommet til Avnø. Lærkerne har været der et stykke tid, og også viberne er ankommet. Jeg har også set de første klyder. Lad os håbe, at de vil yngle derude i år. Sidste år blev det desværre ikke til noget.
Har også hørt enkelte rødben derude, og der kommer forhåbentlig flere. Stærene har indtaget stærekasserne.
Der er masser af vand derude, hvilket lover godt for vandfuglene, og det kan ikke vare længe før vi ser grågæssene med gæslinger.
Fornylig talte jeg 160 sæler liggende ude på stenrevet i Avnøfjorden, ligesom jeg ind imellem har set havørne derude.
Har man lyst til en guidet tur derude, kan man kontakte Kari Hald på Avnø Naturcenter eller man kan kontakte mig.
Læs om guidede ture på Avnø ved at trykke på linket under Menu.
