På koralrevene er der langt mere liv end på nogen anden biotop.


Black Spottet Butterflyfish
Black Spottet Butterflyfish er en af mine yndlingskoralfisk. Her har jeg fotograferet dem i det Røde hav. Klik på fotoet og se flere naturbilleder.

Der tales i denne tid meget om klimaændringer. Noget af den natur, der bliver allerhårdest ramt af den stigende temperatur er koralrevene. Blot få graders stigning i havtemperaturen vil få katastrofale følger for revene rundt omkring i verden, og koraldyrene vil ikke være i stand til at flytte sig til koldere vande i det tempo, som klimaforandringerne har, så mange af dem vil simpelthen uddø.
Så sent som i 1998 så vi en såkaldt koralblegning på grund af høj vandtemperatur. Blegningen er udtryk for at mange af koraldyrene er døde.
Koralrevene er meget komplicerede biotoper, hvor mange dyr lever i symbiose med andre dyr eller planter. Nogle koralhabitater kan rumme op til 2500 slags undersøisk liv.
Koralrevene findes hovedsageligt i de tropiske farvande med temperaturer, der ligger mellem 18 og 31 grader varmt vand. Mange koralrev har lidt skade ved overfiskning, og fiskeri med dynamit. Man er begyndt at lave forsøg med dyrkning af koraldyr, så man kan udsætte friske koraller på ødelagte rev.
Det nærmeste område med nogle af de flotteste rev finder man i det Røde Hav. Specielt Sharm El-Shiekh i Egypten er stedet, hvor mange tager hen for at se koralrevet, enten ved at snorkle eller dykke i det Røde Hav.

Se Scharks Bay Sharm El-Shiekh hvor billedet er taget på et kort




You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.