Naturen er der også om natten.

Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene.
Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene.

At springe en nattesøvn over, eller blot stå meget tidligt op, kan give anderledes oplevelser i naturen.
Fornylig stillede jeg vækkeuret til klokken 03:00 for at stå op og tage en meget tidlig tur på Avnø. Mange af de oplevelser man kan får om natten og meget tidlig morgen, kan man ikke få om dagen.
På vejen derud så jeg for eksempel en husmår i vejkanten. På min gåtur i den dejlige stille sommermorgen, kunne jeg hører sælungernes kalden ude fra fjorden, og længe før solen stod op var der gang i lærkesangen derude.
På stien ude ved kysten, støtte jeg pludselig på en rævemor, med 2 hvalpe. Ræven sad stoisk på stien, medens hvalpene sprang rundt og lejede. Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene.
Mange rovdyr færdes kun ude i landskabet om natten, og i skumringen morgen og aften. Det gælder blandt andet også et dyr som grævlingen, som vi normalt kun ser som dyr i vejkanten, der er kørt over. Men kender man en grævlingegrav, kan man sætte sig tålmodigt til at vendte på, at den går ud om aftenen eller kommer hjem om morgenen, efter at den har været ude og furagerer om natten. Man skal blot huske at have vinden i mod sig ryggen, da den ser meget dårlig, men har en formidabel lugtesans.
Også mange hjortedyr ses bedst på disse tidspunkter, hvor de kommer ud fra deres skjul i skoven. Er man heldig kan man se dådyrene i samlet flok passere vejen i billygternes skær.