Vandrefalkene og havørnene i Vordingborg kommune i 2017


Vandrefalken på Mønsbroen

Vandrefalkene i Vordingborg Kommune har ikke klaret sig så godt i 2017.

Vandrefalkene på Mønsbroen fik i år 3 unger. Da de blev store nok til at kunne hoppe fra redekassen og ud på brobuen, blev 2 af ungerne blæst i vandet i et kraftigt blæsevejr. Den tredje unge blev kørt over af en bil, efter at den havde siddet på broens rækværk. Sidste år mistede de også ungerne i et blæsevejr.

Heller ikke falkene på Møns klint har haft et godt yngleår. I år var der kun 2 par der ynglede på klinten, og de fik kun 2 unger på vingerne. Der har blandt andet været problemer med droneflyvning ved klinte. Denne forstyrrelse kan have give kragerne mulighed for tage nogle af ungerne.

Hos havørnene er det heller ikke gået helt så godt, som sidste år.

Der kom dog et nyt ynglepar ved Avnøfjorden. De startede redbygningen i december 2016. De gik i gang med at ruge først i marts. Desværre opgav de rugningen efter et par uger, og efterfølgende forsvandt de fra redeområdet.Da det er et ungt par, hvilket fremgår af ringmærkningen af den ene af fuglene, som er ringmærket i 2011, er det ikke unormalt, at de det første år ikke gennemfører. Da jeg er koordinator for parret, vil jeg holde øje med, om de prøver igen til næste år. Som koordinator kan jeg glæde mig over at have et godt samarbejde med ejeren af området, hvor reden er placeret, hvilket er vigtigt for parrets eventuelle succes.

Allerede i 2015 har jeg fotograferet det pågældende par ud på Rønnen i Avnøfjorden, så det er et par som holder til i området.

Det meget erfarne par i Stensbyskoven fik i år 2 unger på Vingerne. Parret i Oremandsgårdsskoven fik 2 unger på vingerne. Parret på Møn har af ukendte årsager ikke ynglet i år. Parret ved Evensø, som jo desværre er flyttet lige uden for Vordingborg Kommune fik 2 unger ud at flyve. Et andet par som bor tæt på kommunen er Dybsø parret, som i år fik hele 3 unger på vingerne.

 




You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.