Faunapassager giver god mening.


Faunabroen broen over ringvejen fra Præstøvej til Køgevej

Ved etableringen af ringvejen fra Præstøvej til Køgevej blev der etableret en faunapassage som viser sig at blive flittigt brugt.

Vores vejnet bliver stadig udbygget, og det skaber problemer for vores fauna, som på den måde bliver fragmenteret og afskærer dyrene fra deres vante bevægelser rundt i landskabet. Dette medfører ofte at dyr omkommer i trafikken.

Ifølge Århus universitet blev der i perioden 2003 til og med 2012 på kørt 33.605 større vilde dyr. Det giver i snit 3360 pr. år, hvilket dækker over: 2969 rådyr, 114 krondyr, 144 dådyr, 14 sika, 59 ræve og 60 andre dyr. Rådyr udgør omkring 88 % af det samlede antal registrerede individer.

Der er ikke i analysen inkluderet de mange mindre dyr, som for eks. pindsvin, egern etc. der også går til i trafikken Det giver derfor god mening med en faunapassage, hvor dyrene kan færdes trygt over befærdede veje.

Faunabron er 10 meter bred, og kostede omkring 3 millioner kroner. Det kan syntes som mange penge af hensyn til dyrene, men den blev da heller ikke blot lavet af hensyn til dyrerene. Den blev også lavet af hensyn til trafiksikkerheden. Hvert år kommer flere bilister alvorligt til skade, fordi de kører ind i dyr på vejen.

Hvis der er krondyr i området, skal en faunapassagen være op til 50 meter bred, for at de vil bruge den.

Næsted kommune har ved hjælp af vildtkameraer overvåget passagerne. Kameraerne tog automatisk to billeder, hver gang de registrerede en bevægelse ved den passageindgang. Billederne viste hvilke dyr der brugte hvilke passager på hvilke tidspunkter.

Kameraovervågningen viste, at passagerne langs Ring Øst blev benyttet af ræve, katte, harer, rådyr og enkelte mårdyr.

Faunabroen blev benyttet i langt højere grad end de andre undersøgte passager. Man kunne endvidere konstatere, at rådyrene kun benyttede faunabroen, og at rævene benytte faunapassagen og underføringerne. mens harer benyttede både faunapassagen og traktorbroen (bro til brug for landbrugsmaskinerne).

Ræve benyttede alle passager med undtagelse af traktorbroen. Det kan heraf konkluderes, at ikke alle dyr foretrækker samme passagetyper, og det var tydeligt, at passagerne primært blev benyttet af dyrene om natten.

Brugen af passagerne er et samspil mellem mange faktorer. Det lader dog til, at passagens bredde, længde og åbenhed er de faktorer, som har størst betydning for brugen af dem.




You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.