Ravnen er i fremgang.
Ravnen er en mytisk fugl. Den optræder i den nordiske mytologi, hvor ravnene Hugin og Munin er guden Odins ravne, som hver morgen flyver ud i verden, og vender tilbage til Odin, og fortæller ham, hvad der er sket ude i verden, både blandt menneskene og guderne.
Ravnen optræder på vikingernes fane, men er også fundet på en sølvmønt fra 940 i York England, hvor vikingerne hærgede. Ravnen optræder dog allerede i bibelen. De første fugle der blev sendt ud fra Noas Ark for at lede efter land var ravnene, ligesom vikingerne brugte ravnene til at finde land.
Allerede i gammel tid havde man fundet ud af, at ravnen var en meget klog fugl. Ravnen har en af de største hjerner i fugleverdenen, og de er i stand til at løse komplicerede problemer, hvor de er i skarp konkurrence med chimpanserne. I nogle tilfælde har man konstateret at den husker bedre end mennesket.
Ravnen er dog før i tiden også blevet betragtet som en ulykkesfugl, og man kender udtryk, som natteravn, ravnemor og ravnekrog, som er et afsidesliggende sted.
Omkring 1950 var der kun 16 par tilbage i Danmark, idet den var meget jagtet, da man mente, at den var skadelig for jagtvildtet, men også på grund af overtro, hvor man mente at den stod for forbindelse til onde kræfter.
Men nu er den fredet, og den er i kraftig fremgang, og man mener nu, at der nu er findes over 1000 par der yngler i Danmark.
Ravnen er stort set altædende. De kaldes også naturens skraldemænd, idet de er ådselædende. Derudover består deres føde af mus, rotter, insekter, æg og fugleunger. Men de spiser også bær, frugt og korn. Den søger hovedsagelig føde ude i det åbne landbrugsland. Og de gamle ravne er standfugle, som året rundt holder til på deres territorium.