Møns Klint er også vandrefalke.

Møns Klint
Møns Klint i morgenlys

Møns Klint er den mest spektakulære naturoplevelse i Vordingborg kommune. Et besøg ved Klinten giver også mulighed for at iagttage falkeparret på klinten.
Møns Klint er en kridtformation dannet af kalkskaller fra mikroskopiske dyr, der levede i det tropiske hav, der for 75 millioner år siden dækkede Danmark. Istidsgletscherne har skubbet kridtflagerne op så de i dag ligger synlige i over-fladen. Dronningestolen er i dag det højeste punkt med sine 128 meter, men klinten er hele tiden under forandring, idet dele af klinten med mellemrum styrter ned på stranden. Det er derfor på eget ansvar, når man begiver sig ud på og ned ad klinten.
Fremme ved klinten, kan man vælge at gå en tur på de afmærkede stier langs klintens kant, eller man kan gå ned ad trapperne til stranden.
Selv valgte jeg at tage ned til klinten i sidste uge, for at høre ornitolog Niels Peter Andreasen fortælle om og vise vandrefalkene, som igen har etableret sig på klinten. Niels Peter har fulgt Falkene tæt siden de i 2001 efter 30 års fravær vendte tilbage til Klinten. Jeg mødte ham på den sidste platform på Maglevadstrappen, hvor fra han kunne udpege redehullet i klinten nær Dron-ningestolen. Senere gik vi ned på stranden for at spejde efter falkene og deres 3 unger, der forlod reden omkring grundlovsdag. Niels Peter fik da også fundet de 2 af ungerne på toppen af klinten et stykke mod syd. Senere ankom hunnen med mad til ungerne.
Niels Peter fortæller, at der er yderligere 2 par i Danmark, nemlig et par på Stevns Klint, og et par på Bornholm. Han forventer dog, at flere par vil etablere sig i de kommen de år. En tur på standen giver også mulighed for at finde forskellige forsteninger der stammer fra kridthavet.

Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

Se Møns Klint på et kort