Mols Bjerge bliver den næste Danske Nationalpark.

Udsigt ud over Mols Bjerge fra Trehøje.
Udsigt ud over Mols Bjerge fra Trehøje.

Man kan ærgre sig over, at et unikt landskab som Møns Klint ikke blev del af en dansk nationalpark. Til gengæld er et andet unikt landskab på vej til at blive nationalpark nemlig Mols Bjerge.
Da isen under sidste istid gled op gennem Storebælt, delte den sig i 2, og skubbede den foranliggende jord op til en højde af 137 meter, som det højeste punkt, nemlig Agri Bavnehøj. Her oppe er der en fantastiks udsigt ud over Mols og det omgivende farvand. Ja! i klart vejr, kan man se til Sjælland.
Her fra kan man køre længere ind i ”Bjergene”. Der støder man bl. a. på dødishuller, dannet ved at isen smeltede, og vandet løb ud i bunden af hullet. Anderledes med slugterne, som blev skabt, ved at vandet løb igennem dem.
Flere steder støder man på de højryggede agre, resterne efter det landbrug, der fandt sted i middelalderen. Dette blev dog opgivet allerede i 1700 tallet, hvorefter lyngen tog over, og krattene udviklede sig til løvskov.
Syd for Toggebo, som var et bosted i jernalderen kommer man til Trehøje, der med sine 127 meter er det næsthøjeste punkt i Mols Bjerge. Her ligger 3 broncealderhøje foruden de ca. 20 andre gravhøje i området. Her oppe fra er der igen en fantastisk udsigt, og mange rovfugle svævede rundt på opvindene, der skabes rundt om bakkerne.
Mols Bjerge søges ved hjælp af naturpleje med dyr, bragt tilbage til det oprindelige overdrevslandskab med de markante enebærbuske, der står som skulpturer i landskabet. De tørre sandrige solbeskindede bakker er levested for mange sjældne insekter og planter.

Vis Mols Bjerge på et kort