Traner i Nordtyskland

På traners træk sydpå, raster mange af dem i Nordtyskland. En del af dem kan man se midt i oktober i området omkring Zingst i Nordtyskland. Her kan man træffe dem på markerne. Ved Gönz er der et fugletårn, hvorfra man kan iagttage dem på et sted, hvor de har kommet i mange år.
Om aftenen kan man tage ud til Bisdorf, for at se dem trække ud til deres overnatningssteder ude i vandet, hvor de sover i fred for rovtøj. Om morgenen kan man med fordel tage ud til Nisdorf, for at se dem igen trække ind på land. I omkring 1 time kommer de flok efter flok, og der er tranelyde i luften hele tiden. Se og hør tranerne komme ind om morgenen i filmen neden for.
Tranen er en elegant fugl (Grus grus)
Filmen har jeg optaget her i foråret. Det er ligesom med lærkereden jeg siger ikke hvor. Tranen breder sig i Danmark i disse år. Traneunge i Hannenovskoven
Der er efterhånden mange tranepar i Danmark. Flest i Jylland. Men også i vores region er der flere par der har etableret sig. I et par år, har der været et par i Hannenovskoven på Falster. Jeg tog ned for at se, hvor mange unger de havde fået. 1 unge var det blevet til. 1 ellers 2 unger er normalen.

