• Ca 125 hvaler strander hvert år i Danmark

    Marsvinet er den mest almindelig hval i Danmark. Her er det marsvinet Eigil fra Fjord & Bælt i Kerteminde.

    Hvert år bliver der fundet ca. 125 døde hvaler langs de danske kyster. De fleste er marsvin, men også hvidnæser, delfiner, vågehvaler og sågar kaskelothvaler og finhvaler strander på vore kyster. For de store hvalers vedkommende er det hvaler, der forvilder sig ind i de danske farvande, og sikkert ikke kan finde ud igen. I Danmark har vi nemlig kun en hvalart der naturligt opholder sig i de indre danske farvande nemlig marsvinet.
    Den sidste optælling foretaget i 2005 viste, at der var ca. 11.000 marsvin i Bælthavet. Det er dog en tilbagegang fra 28.000 i 1994. I 2005 blev der talt 55.000 marsvin i farvandene omkring Danmark.
    I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tallet blev der fanget mange marsvin. Flere stednavne minder om områder hvor der blev fanget marsvin. Lokalt har vi Svinø i den nordlige ende af kommunen. Her var der 2 gårde, der sammen satte et 340 meter langt garn ud fra kysten. Når så marsvinene fulgte sildestimerne langs kysten, blev de fanget i garnet, hvor de omkom. Således blev der i 1891 i perioden 30. marts til 18. maj her fanget 9 marsvin. Disse blev så smeltet om til tran, som blandt andet blev brugt til smørelse. Marsvin ses stadig i Karrebæksmindebugten, hvor jeg selv har set dem. Også i Storstrømmen bliver de observeret. Senest er der en melding om 5 stk. set ud for Pedersværft.
    Tidligere fisker Teddy Andersen fra Vordingborg fortæller, at han på sine sejlture ofte observerede marsvinene. Og han har i sin tid som fisker ofte måttet løfte marsvin ud af sine bundgarn langs med Knudshoved Odde. Heldigvis går marsvinene ikke til i disse garn, værre er det med fiskeri med nedgarn, som er flere kilometer lange garn, som ankres op ved bunden. Marsvinene bliver viklet ind i garnet, og her drukner de.
    Marsvinene er den mindste hval der findes. Hunnen er størst, og bliver op til 1,7 meter, hannerne kun op til 1,6 meter. Marsvinene kan leve op til 25 år. De ernærer sig hovedsagelig af fisk, som den lokaliserer ved hjælp af ekkolyde ligesom flagermusene. Marsvinene lever i mindre flokke bestående af 2 til 8 dyr.

    Signaler fra marsvin nr. 17776 sporet ved hjælp af en satellitsender placeret på dens rygfinne

    Hvalernes liv er i sagens natur svært at kortlægge. Derfor har forskerne udstyret omkring 100 marsvin med satellitsendere, så man kan følge deres færden. Man kan følge disse marsvins færden på ”WWW. http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main”. Formålet med projektet er blandt andet, at finde ud af hvilke havområder man skal beskytte for at tilgodese marsvinene, som er presset af den øgede skibstrafik, hvis støj generer marsvinenes ekkolyde, ligesom fiskerne jo fanger en del marsvin i deres garn.
    Man ved ikke meget om marsvinebestanden i Østersøen. I et forskningsprojekt har man derfor placeret 300 masvineklikdetektorer ud over det meste af Østersøen, som kan opfange marsvinenes kliklyde, så man på denne måde at kan få data om bestanden.