• Gopler kan være en ubehagelig oplevelse.

    Brandmand fra den Norske skærgård
    Brandmand fra den Norske skærgård

    Brandmændene er gopler. Denne dyregruppe er eksisteret i over 500 millioner år. Mødet med den røde brandmand kan være meget ubehageligt, da goplen på sine lange fangarme er forsynet med giftige nældeceller, der når de berøres, sprøjter giftsplinter ind i huden på den badende. Splinterne har modhager på og sidder derfor fast.
    Brandmændene kan blive op til 2 meter i diameter, og fangtrådene kan blive over 30 meter lange. I de danske farvande bliver de dog højst omkring 30 centimeter i diameter og med fangtråde på omkring 5 meters længde.
    Bandmanden starter som en lille larve, som sætter sig fast på en sten, hvor den udvikler sig til en fastsiddende polyp, for senere at blive til en fritsvømmende brandmand. Brandmændene er rovdyr, der lever af plankton, fiskelarver og småfisk, som den med sine giftige fangtråde lammer og føre op til sin mund, da fangtrådene kan trækkes sammen til en længde af få centimeter.
    Specielt i sensommeren kan der forekomme en del brandmænd langs vore kyster. Goplernes antal er i de senere år steget kraftigt rundt om på kloden. Biologerne mener, at det skyldes en kombination af global opvarmning, forurening med næringsstoffer i havet samt overfiskeri, idet flere fiskearter er goplernes naturlige fjender.
    Er man uheldig at blive brændt af en brandmand, må man ikke gnide henover huden, da giften så bliver smurt ud over huden. Trådene skal derimod fjernes med en pincet eller med fingrene, men kan evt. også skrabes af med et kreditkort eller lignende. Man kan derefter skylde efter med havvand og ikke ferskvand, som vil få blærerene med gift til at springes. Er der et ishus i nærheden kan en kold is på brandstedet afhjælpe det værste ubehag.

  • På fisketur med fiskerne på Bali.

    På tur med fiskerne på Bali. Efter ca. 3 timers sejlads vender vi hjem igen.

    HAVETS NATUR OG RESSOURCER ER UNDER PRES.
    Det er ikke blot naturen på land, der er under pres i disse år, også havets natur og ressourcer er under pres. Det stigende fiskeri, miljøgifte, for meget udledning af næringsstoffer og den globale opvarmning presser den naturlige balance i havet. Forskere mener, at inden for de næste 100 år kan havet stort set være tømt for fisk, hvis der ikke gøres noget.
    Mange steder foregår fiskeriet i pagt med naturen. På Bali var jeg ud og fiske med en fisker i hans udriggerbåd. Hver morgen sejler fiskerne af sted ud mod solopgangen. Efter båden har de en lang line med kroge. Efter et par timers sejlads vender de stævnen hjemad. På turen fanger hver båd 8-10 fisk, og det lever de af.
    I Indien har jeg oplevet hvordan man fra en båd sætter nettet ud i en bue fra kysten, hvorefter man går i land og haler garnet ind. Der er ca. 15 til 20 fiskere beskæftiget med at sætte nettet ud og hive det ind igen. På den måde fanger de nogle små fisk, men ikke mere end hvad der kan være i en murebalje, det kan de knapt leve af.
    Det er ikke den slags fiskeri der tømmer havene, men derimod det industrifiskeri der foretages med de store kuttere med deres meget effektive fiskeredskaber, som fanger rub og stub, også fisk der ikke kan bruges, og derfor kaster i havet igen. Det menes at op til 90% af verdens fisk er forsvundet siden 1950.
    Foruden de manglende fisk, giver ubalancen i havet sig også til kende ved en stigende invasion af gopler, der tager for sig af fiskelarverne, og dermed er med til at bestandene ikke kan regenerere.

    8 fisk fangede vi den morgen.