Fra industriområde til meget speciel bynær natur
Jordbassinerne fra den tidligere sukkerfabrik i Stege er blevet til spændende natur, med både søer og strandenge, og de er blevet en meget betydningsfuld ynglelokalitet, såvel som rastelokalitet for mange fugle. Specielt sent efterår kan man observere flere tusinde troldænder raste i bassinerne.
Sukkerfabrikken blev etableret 1884, og virkede helt frem til 1989, Og den var i alle disse år en vigtig arbejdsplads på Møn.
Sukkerroerne blev leveret med en stor del jord på. For at komme af med jorden blev der etableret bassiner, i hvilken den afvaskede jord kunne ledes ud i. Der blev lavet i alt 16 bassiner vest for fabrikken på et inddæmmet område af skærmet af et dige. De sidste bassiner blev først etableret i 1982, og da man lukkede fabrikken var flere af bassinerne ikke fyldt op.
Området er nu et kunstigt skabt naturområde, og i 1993 blev området fredet.
Jordbassinerne har gennem årerne udviklet sig til et spændende naturområde med en stor biodiversitet. Allerede før fabrikken lukkede var der specielt mange vadefugle på området. Med en stigende vandstand i bassinerne, har de ændret sig til i højere grad at være et optimalt område for andefuglene.
En lang række andefugle yngler på stedet. Og det er specielt et godt sted for lappedykkerne, hvoraf både toppet- gråstrubet- og lille lappedykker yngler her. Området med sin bevoksning af træer og buske er også ynglelokalitet for en lang række småfugle. Blandet andet yngler gul vipstjert i området.
Også padderne har nydt godt af området. På et tidspunkt var der en bestand af op til 10.000 grønbrogede tudser, som også kaldes fløjtetudsen på området, næsten haldelen af den danske bestand på det tidspunkt. Dette fik dog en brat ende, da men beslutte at sætte fisk ud i bassinerne. Bestanden skrumpede hurtig ind til et par kvækkende hanner.
En af de andefugle der også yngler her er troldanden, som er en dykand. Den har sit store udbredelse længere nordpå, men antal ynglefugle i Danmark er stigende, og man skønner, at der er et par tusinde par i Danmark.
Men det er specielt om vinteren, at man kan opleve troldanden i jordbassinerne. Ved et besøg for nylig kunne jeg observere flere tusinde i bassinerne. Den 8. marts i år blev der talt 14.000 i bassinerne. De raster her om dagen, for om aftenen og natten at flyve til søs for at furagere. Her dykker de efter snegle, muslinger og orme, som er dens foretrukne føde. Specielt vandremuslingen er dens livret. Denne musling, som oprindelig kommer fra Rusland, er langsomt på vej sydover, og troldænderne følger efter.Fuglesværme – et imponerende naturfænomen.
Efterårets fugletræk sydpå er ved at kulminere. I øjeblikket er der en store flokke bramgæs, der holder til på Svinølandet og Avnø. Disse store fugleflokke er efterårets store naturoplevelser. På de gode dage flyver der mange trækfugle ud fra Falsterbo i Sydsverige. De rammer så Sjælland ved Stevns Klint, hvorefter de fordeler sig ned over Sydsjælland, Møn og Lolland Falster.
Den 11. oktober blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings DOF-base (en base hvor ornitologer indrapporterer deres observationer) opserveret 7000 bramgæs trækkende over Kalvehave. Senere samme dag kunne disse 7000 gæs opserveres på Avnø.
Samme dag blev der set 205 musvåger over Nyråd, 72 røde glenter ved Rosenfeldt. Så den 11. oktober har været en god trækdag. Dette sker ofte efter dage med rigtig dårligt vejr.
Den 11. oktober blev der også set 4000 troldænder i Jordbassinerne ved Stege By. Troldænderne opholder sig tit her i en periode om efteråret. Det samme gør de i Hulemosesøen i Nyråd.
Den 23. september blev der set 12.000 bogfinker trække ud ved Råbylille Strand på Møn. Småfuglene flyver ofte så højt ud over vandet, at man kun kan se dem som skyer på en raderskærm.
Den 4. oktober blev der set 2000 viber ved Maderne i Præstø Fjord. Og den 23. september blev der set 400 traner flyve ud over Femernsund ved Busemarke på Møn.
Tranernes næste stop er i det nordlige Tyskland lige vest for Strallsund. Her har jeg netop været nede og se tranerne på deres rastepladser. Den 29. september var der 37.000 traner i området. De overnatter i samlet flok stående ude i vandet. Om morgen kan man iagttage det imponerende skue, når alle disse traner trækker ind til nogle rastepladser i området. Senere trækker de til Spanien og Nordafrika for at overvintre.
Vi kørte efterfølgende over til den anden ende af Nordtyskland. Her kan man lige syd for den danske grænse nær Rudbøl se når store flokke af stære går til ro i rørskoven.
Stærene kommer fra det meste af Jylland for at overnatte her. Først kommer der mindre flokke, men efterhånden stiger antallet i de flokke der kommer, og til sidst kan de enkelte flokke være på op til 50.000. På de gode dage, kan der komme helt op til en million fugle. Hvis flokken er så stor vil den dog dele sig. Man kan ikke være sikker på, hvor i området stærene slå sig ned, så det bedste råd er at finde ud af, hvor de var aftenen før, og så håbe på, at de kommer samme sted igen. Er der rovfugle til stede, vil man se stæreflokken flyve op igen og flyve rundt i sære formationer. Når det sker, kalder man det sort sol.SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP
På nedenstående link kan du se, hvor tranerne var.
Se Tranetur på et kort