Klokkefrøen er en af vore mest truede paddearter, og der gøres et stort stykke arbejde for at redde arten i Danmark. Klokkefrøen findes kun i det sydøstlige Danmark. Knudshoved har i mange år været et af de få steder, hvor en klokkefrøbestand har overlevet.
Ved en ihærdig indsats af blandt andet af Vordingborg Kommune og Rosenfelt Gods i samarbejde med paddeekspert Kåre Fog er der etableret nye vandhuller. Og en opformering af bestanden ved et indsamle æg og udklække dem for efterfølgende at sætte dem ud i nye vandhuller både på Knudshoved, som området efter draget hedder, og på Knudshoved Odde (området før Draget), er bestanden nu oppe på et fornuftigt niveau, der lover godt for en yderligere forøgelse af bestanden.
En tur på Knudshoved Odde og Knudshoved kan man i maj og juni høre klokkefrøernes karakteristiske parringskald, der lyder, som når man puster hen over en tom flaske. Klokkefrøen udskiller som forsvar en giftig slim, så har man rørt ved dem, skal man huske at skylle hænderne.
Knudshoved Odde og Knudshoved er dog andet end klokkefrøerne. Knudshoved Odde med sine flotte morænebakker, er trods det at det meste er opdyrket et flot landskab. Flottere bliver det efter draget, hvor det uberørte overdrevslandskab med sine klinter, vandhuller og spredte bevoksning rigtig folder sig ud.
Et besøg på Knudshoved er altid flot og spændende, men det optimale tidspunkt er i maj/juni når hvidtjørnen blomstrer. På det tidspunkt finder man også store områder med blomstrende engelskgræs og store gule pletter af ”smørblomster”.
Efter at kommunen for et par år siden foretog en vedknusning af de buske og træer, der var vokset op siden fredningen i 1952, er landskabet åbnet op, og Knudshoveds slettelandskab er kommet til sin ret.
På min tur derud lettede en ung havørn fra en sten ved draget. Flere edderfugle med unger opholdt sig langs Knudshoveds kyster, og skarverne sad på bundgarnspælene og tørrede deres vinger. Lærkesangen var hele tiden i luften, suppleret af de mange sangfugle, der er derude.
Efter en lang tur kommer man til Knudshoveds yderste spids hvor digesvalerne har deres huler. Neden for den sidste klint strækker stenrevet sig ud i Smålandsfarvandet. Revet er dannet af de sten der er faldet ud af klinten, efterhånden som den er blevet nedbrudt.

Klik på nedenstående link og hør og se klokkefrøen.