46 fiskearter er set i Præstø Fjord.
Her er et flot kik over til Feddet fra Næbskoven. Vordingborgs Kystline er 385 km, som er ca. 5% af Danmarks samlede kystlinje. En del af Kommunens kystlinje er den sydligedel af Præstø fjord.
Præstø fjord er dannet ved en havskabt afsnøring af Fakse bugt. Strømmen har før flint grus og sand med sig, fra Stevns klint. og dannet Feddet, Som består af strandvolde. I store dele af Præstø Fjord er vanddybden over 2 meter, men der findes flere fladvandede områder. Der findes også et par lave øer ud for Præstø By, nemlig Lille- og Storeholm. Inden for øen Maderne er der meget lavvandet, og det er et yndet sted at raste for de trækkende andefugle. Større både kan i en sejlrende sejle ind til Præstø Havn.
Som resten af landet er Præstø Fjord dannet af Isen. På et tidspunkt smeltede isen bort, og landet hævede sig. Men på grund af den smeltede is steg vandstanden til et niveau, der var højere end i dag. Efterfølgende faldt vandstanden til det vi kender i dag, og Fedets dannelse begyndte. Fedet har i dag et af de største hedeområder i Østdanmark.
Præstø fjord er EF-fuglebeskyttelsesområde det vil sige et område, som vi er forpligtiget til at passe ekstra godt på.
Som navnet angiver var Præstø tidligere en Ø, hvortil der var adgang først ved hjælp af en træbro, senere etableres dæmninger til øen. Det først i begyndelsen af attenhundredtallet, at øen blev gjort landfast med Sjælland.Præstø Fjord tiltrækker mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
Der findes 46 fiskearter i Præstø Fjord. I forbindelse med sine biologistudier på Københavns Universitet har Line Raft Calum lavet en omfattende fauna-undersøgelse af Præstø Fjord. Lines undersøgelse afslørede i alt 18 nye fiskearter, således at antallet af kendte arter der er set i fjorden nu er oppe på i alt 46.Bundvegetationen i Præstø Fjord består hovedsageligt af vandaks og havgræs samt visse steder af kransnålalger, vandranunkel og vandpest på lavere vand. På kanten til det dybere vand er der stadig en del ålegræsbælter.
I den nordlige ende af Vordingborg Kommunes del af Fjorden, har vi Hollænderskoven. Specielt før der kommer blade på træerne kan man følge skovvejen/stien langs med vandet og få nogle flotte kig ud over fjorden.
Præstø har en flot bynær natur langs Tubæk å.
Her kan man blandt andet opleve Stor Skallesluger, som har sin største udbredelse i Sydøstsjælland og på nordsiden af Møn.
Øst for Præstø har Næbskoven. Også her kan følge stien langs fjorden og få nogle flotte udsyn over fjorden. På et tidspunkt kommer man til en god udsigt til Feddet på den anden side af indsejlingen til Præstø Fjord.
Længere ude følger overdrevet Bøndernes Egehoved, hvor man blandt andet kan finde flere sjældne planter samt den sjældne løvfrø. Fjorden slutter ude ved Roneklint, hvor man har udsigt til Maderne. Her kan man ofte se havørne sidder ude i træerne på øen.Fuglesværme – et imponerende naturfænomen.
For at hjælpe de store traneflokke kører traktoren ud og spreder korn på marken. Efterårets fugletræk sydpå er ved at kulminere. I øjeblikket er der en store flokke bramgæs, der holder til på Svinølandet og Avnø. Disse store fugleflokke er efterårets store naturoplevelser. På de gode dage flyver der mange trækfugle ud fra Falsterbo i Sydsverige. De rammer så Sjælland ved Stevns Klint, hvorefter de fordeler sig ned over Sydsjælland, Møn og Lolland Falster.
Den 11. oktober blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings DOF-base (en base hvor ornitologer indrapporterer deres observationer) opserveret 7000 bramgæs trækkende over Kalvehave. Senere samme dag kunne disse 7000 gæs opserveres på Avnø.
Samme dag blev der set 205 musvåger over Nyråd, 72 røde glenter ved Rosenfeldt. Så den 11. oktober har været en god trækdag. Dette sker ofte efter dage med rigtig dårligt vejr.
Den 11. oktober blev der også set 4000 troldænder i Jordbassinerne ved Stege By. Troldænderne opholder sig tit her i en periode om efteråret. Det samme gør de i Hulemosesøen i Nyråd.
Den 23. september blev der set 12.000 bogfinker trække ud ved Råbylille Strand på Møn. Småfuglene flyver ofte så højt ud over vandet, at man kun kan se dem som skyer på en raderskærm.
Den 4. oktober blev der set 2000 viber ved Maderne i Præstø Fjord. Og den 23. september blev der set 400 traner flyve ud over Femernsund ved Busemarke på Møn.
Tranernes næste stop er i det nordlige Tyskland lige vest for Strallsund. Her har jeg netop været nede og se tranerne på deres rastepladser. Den 29. september var der 37.000 traner i området. De overnatter i samlet flok stående ude i vandet. Om morgen kan man iagttage det imponerende skue, når alle disse traner trækker ind til nogle rastepladser i området. Senere trækker de til Spanien og Nordafrika for at overvintre.
Vi kørte efterfølgende over til den anden ende af Nordtyskland. Her kan man lige syd for den danske grænse nær Rudbøl se når store flokke af stære går til ro i rørskoven.
Stærene kommer fra det meste af Jylland for at overnatte her. Først kommer der mindre flokke, men efterhånden stiger antallet i de flokke der kommer, og til sidst kan de enkelte flokke være på op til 50.000. På de gode dage, kan der komme helt op til en million fugle. Hvis flokken er så stor vil den dog dele sig. Man kan ikke være sikker på, hvor i området stærene slå sig ned, så det bedste råd er at finde ud af, hvor de var aftenen før, og så håbe på, at de kommer samme sted igen. Er der rovfugle til stede, vil man se stæreflokken flyve op igen og flyve rundt i sære formationer. Når det sker, kalder man det sort sol.SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP
På nedenstående link kan du se, hvor tranerne var.
Se Tranetur på et kort
En naturtur i bil på Jungshoved
Naturplejerne på Bøndersnes Egehoved med udsig til Fyret ved Roneklint. Vores natur er fragmenteret d.v.s. meget spredt. Det kan være formålstjenligt ind imellem at tage bilen ud i naturen, for at opleve forskellige lokaliteter. Et oplagt sted er Jungshoved.
Mellem Præstø og Kalvehave køres mod Roneklint. Efter 300 meter drejes mod Skovhuse. 2 km længere fremme er der en fin udsigt over Præstø Fjord og Maderne. I Ambæk køres mod Roneklint. 1,2 km efter Ambæk køres til venstre ad markvejen med en pæl med et 5-tal. I kommer her til overdrevet ”Bøndernes Egehoved”. Indgangen er ca. 5 meter før parkering, skjult i buskadset. Området er fredet, idet det indeholder truede naturtyper som overdrev, kær og strandeng. Går en tur gennem området ud til engen. Her er der en flot udsigt ud over Noret og Maderne.
Tilbage kørers gennem Roneklint til skiltet mod Maderne. Kør ud til Skansen og det gamle fyrtårn. Gå op på skansen, bygget i 1808 for at beskytte kysten efter slaget på reden, og I får en flot udsigt over området.
Tilbage i Roneklint køres mod Jungshoved By. Efter 1 km drejes mod Bønsvig. I Bønsvig køres ad markvejen mod ”Svend Gønges Hule”. Parker ved skoven. Man kan nu følge ruten til Jættestuen ”Svend Gønges Hule”, eller gå ad skovvejen ned til vandet. Her er der fin udsigt mod Møn.
Tilbage følges Margueriteruten over Togeholt til Bøget Skov. Midt i skoven, hvor vejen svinger 90 grader, går en skovvej ned til vandet. Her kan man gå en tur ad skovvejen langs vandet, hvor der vokser mange gamle egetræer.
Fortsæt til Stavreby, med den hyggelige lille havn, og derefter til Jungshoved Kirke og Slotsbanken. Oppe fra Banken er der en flot udsigt ud over Jungshoved Nor, og man kan læse om stedets historie. I kan nu køre tilbage mod Præstø efter at have fået fantastisk mange flotte indtryk.