• 46 fiskearter er set i Præstø Fjord.

    Her er et flot kik over til Feddet fra Næbskoven.
    Her er et flot kik over til Feddet fra Næbskoven.

    Vordingborgs Kystline er 385 km, som er ca. 5% af Danmarks samlede kystlinje. En del af Kommunens kystlinje er den sydligedel af Præstø fjord.
    Præstø fjord er dannet ved en havskabt afsnøring af Fakse bugt. Strømmen har før flint grus og sand med sig, fra Stevns klint. og dannet Feddet, Som består af strandvolde. I store dele af Præstø Fjord er vanddybden over 2 meter, men der findes flere fladvandede områder. Der findes også et par lave øer ud for Præstø By, nemlig Lille- og Storeholm. Inden for øen Maderne er der meget lavvandet, og det er et yndet sted at raste for de trækkende andefugle. Større både kan i en sejlrende sejle ind til Præstø Havn.
    Som resten af landet er Præstø Fjord dannet af Isen. På et tidspunkt smeltede isen bort, og landet hævede sig. Men på grund af den smeltede is steg vandstanden til et niveau, der var højere end i dag. Efterfølgende faldt vandstanden til det vi kender i dag, og Fedets dannelse begyndte. Fedet har i dag et af de største hedeområder i Østdanmark.
    Præstø fjord er EF-fuglebeskyttelsesområde det vil sige et område, som vi er forpligtiget til at passe ekstra godt på.
    Som navnet angiver var Præstø tidligere en Ø, hvortil der var adgang først ved hjælp af en træbro, senere etableres dæmninger til øen. Det først i begyndelsen af attenhundredtallet, at øen blev gjort landfast med Sjælland.

    Præstø Fjord tiltrækker mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
    Der findes 46 fiskearter i Præstø Fjord. I forbindelse med sine biologistudier på Københavns Universitet har Line Raft Calum lavet en omfattende fauna-undersøgelse af Præstø Fjord. Lines undersøgelse afslørede i alt 18 nye fiskearter, således at antallet af kendte arter der er set i fjorden nu er oppe på i alt 46.

    Bundvegetationen i Præstø Fjord består hovedsageligt af vandaks og havgræs samt visse steder af kransnålalger, vandranunkel og vandpest på lavere vand. På kanten til det dybere vand er der stadig en del ålegræsbælter.
    I den nordlige ende af Vordingborg Kommunes del af Fjorden, har vi Hollænderskoven. Specielt før der kommer blade på træerne kan man følge skovvejen/stien langs med vandet og få nogle flotte kig ud over fjorden.
    Præstø har en flot bynær natur langs Tubæk å.
    Her kan man blandt andet opleve Stor Skallesluger, som har sin største udbredelse i Sydøstsjælland og på nordsiden af Møn.
    Øst for Præstø har Næbskoven. Også her kan følge stien langs fjorden og få nogle flotte udsyn over fjorden. På et tidspunkt kommer man til en god udsigt til Feddet på den anden side af indsejlingen til Præstø Fjord.
    Længere ude følger overdrevet Bøndernes Egehoved, hvor man blandt andet kan finde flere sjældne planter samt den sjældne løvfrø. Fjorden slutter ude ved Roneklint, hvor man har udsigt til Maderne. Her kan man ofte se havørne sidder ude i træerne på øen.

  • Hvor mange isfugle yngler i Vordingborg Kommune?

    Isfuglen er nok Danmarks flotteste fugl.
    Isfuglen er nok Danmarks flotteste fugl.

    Ja umiddelbart er der ikke registreret nogen ynglende isfugle i Vordingborg Kommune. Det betyder ikke, at der ikke kan være ynglende fugle, men isfuglen ses som regel kun i et glimt, når det blå lyn smutter forbi.
    Isfuglen er dog mest udbredt i Jylland, medens bestanden i resten af landet ikke er ret stor. Ser man på Dansk Ornitologisk Base, har der i de 3 sidste år kun været 3 observationer i Vordingborg Kommune. I 2012 er der en observation ved Næs Strand i Avnøfjorden. I 2013 en observation ved Svinø Øster og i 2014 er der set en i Næbskoven ved Præstø.
    Selv har jeg for et par år siden set den på Dybsø Fjord, hvor den jævnligt kom strygende langs rørskoven. Jeg gik så langt som at sætte en gren ud i vandet, som den kunne sidde på, det lykkedes mig dog aldrig se den på grenen.
    Der er også beretninger om, at den er set ved Fuglebækken, som løber ud i Avnøfjorden, ligesom jeg har meldinger om, at den bliver set langs Tuebækken ved Præstø.
    Jeg har de sidste 3 – 4 år været på jagt efter at komme på skudhold af den flotte fugl, men først i år lykkedes det, idet en meget fotogen isfugl præsenterede sig i vores nabokommune.
    Isfuglen er meget farvestålende og nok Danmarks flotteste fugl. Trods dens blå ryg og orange underside er den dog ikke let at få øje på, når den sidder skjult på en gren over vandet. Den er samtidig ret sky, og flyver hurtigt væk ved forstyrrelse. Den har et forholdsvis stort og kraftigt næb, som den bruger, når den dykker efter fisk, som er dens foretrukne føde.
    Den har sin rede i stejle bringer nær vandløb eller søer. Den graver en ca. 1 meter lang gang ind i brinken. Her kan den få både 2 og 3 kuld i løbet af ynglesæsonen. Det desværre sådan, at kun ca. 20% af ungerne overlever det første år.
    Isfuglen er først kommet til Danmark sidst i 1800-tallet. Man regner med at der yngler omkring 300 par i landet. Man vi vil sandsynligvis få en mere nøjagtigt opgørelse, når man får tal for den igangværende Atlasundersøgelse.
    For at hjælpe bestanden frem, er man begyndt at etablere store kasser med jord i, som placeres tæt på fiskerige vandløb. Isfuglen kan så her i udgrave sit redehul.
    At se så godt ud har også haft sine bagsider. Isfuglens fjer har op gennem tiderne været efteragtede, hvor dens fjer blandt andet har været brugt til dekoration af forskellige slags.
    Der findes over 90 forskellige isfugle i verden