Vi har ikke meget natur i Vordingborg Kommune, men vi har noget flot natur.
Vordingborg kommune har nogle natur-highlights. Møns Klint er en af de lokalitetter der er med til at vi i kommunen har områder med national betydning. Klinten er dannet for 70 millioner år siden, da landet var dækket af et tropisk hav. I dette levede nogle alger med kalkskeletter, de sank til bunds og dannede et tykt kridtlag.
Ved idstidens start lå dette lag i over fladen, og blev presset op til det vi i dag kender som Møns Klint.
Kridtbunden skaber nogle specielle biotober, blandet andet til glæde for orkierne, idet 18 af landets orkideer findes her. Der findes også 1500 svampearter, hvor af mange er sjældne og rødlistede. Også Vandrefalkene har glæde af klinten, hvor der hvet år yngler flere par.
Ulvshale og Nyord med den urørte skov på Ulvshale, og engene på Nyord, har national betydning. Nyords enge, er en af Danmarks vigtigste englokaliteter. Med sit rige fugleliv, specielt i træktiden forår og efterår er engene en vigtig rastelokalitet. Men også en del vadefugle, ænder og gæs yngler her.
Ulvshaleskoven drives ikke forstmæssigt, og ligger hen som urørt skov. Den indeholder mange af Danmarks oprindelige træarter. Det er også på Ulvshale, at vi finder kommunens eneste hedeareal.
Endnu et natur-hiegligts er Knudshoved Odde, som er dannet ved isen har efterladt nogle morænebakker, som efterfølgende er blevet forbundet ved materialevandring til den halvø, vi kender i dag. Den yderste del er fredet, og er et fantastisk overdrevslandskab. Her finder vi blandt andet den sjældne klokkefrø.
Avnø er ligeledes et af vores Natur-highlights. Det er først og fremmest sælerne der tiltrækker besøgende derude. Naturstyrelsen fortæller, at de 2 bedste steder at se sæler i Danmark er Fanø og Avnø. Det er ikke fordi de er tæt på, når man ser dem ligge ude på stenrevet i Avnøfjorden, men at de altid er der, og også får deres unger her. På de gode dage i august/september har jeg talt op til 270 sæler derude. Det er en god ide at tage en kikkert med for at få det fulde udbytte af turen.
Også havørnene kan man være heldig at få at se derude. De opholder sig også meget ofte ude på stenrevet eller på Avnø Røn ude i fjorden.
Men ellers er Avnø jo først og fremmest til gavn for vores ænder og vadefugle, som yngler derude. Området er også lærkeland. Fra tildligt forår, kan man opleve deres sang derude.
Så selv om vi ikke har meget natur, har vi steder der virkelig er værd at besøge.
Handicappede på Camønoen
Anders skuer ud over engene på Nyord Camønoen er jo en vandrerute. En stor del af ruten ligger dog på almindelig landevej, hvorfor handicappede i bil også kan opleve mange af herlighederne.
Anders Andersen og undertegnede har set på, og besøgt dele af Camønoen, for at se på, hvad der er af oplevelser, der er tilgængelige for handicappede specielt i forhold til naturoplevelser. Vi har fulgt noget af den nordlige rute, og der ud fra taget nogle afstikkere til flotte udsigter og naturområder. Noget kan iagttages fra bilen, andet kan gøres med en kørestol eller en rollator.
Med udgangspunkt i Stege kørte vi mod Ulvshale. På vejen havde vi den flotte udsigt ud over Stege bugt, med den store rørskov langs kysten. Her er der ofte mange andefugle og gæs. Midt i Ulvshaleskoven tog vi en afstikker ad den handicapvenlige plankesti gennem ellesumpen ud til fugleskjulet ved Gåsesøen. Også her er der et rigt fugleliv, med ænder og gæs. Jeg har også observeret sølvhejre her.
Vi fortsatte der efter til Nyord Enge. Midt i engen er der ved siden af det store fugletårn, et mindre handicapvenligt et af slagsen. Her fra kan man overskue engene, som er nogle af Danmarks fornemste. Nyord et vigtigt knudepunkt på trækruten mellem overvintringsområderne i syd og yngleområderne i nord. Forår og efterår raster tusindvis af ænder, gæs og andre vandfugle på og ved Nyord. Og ofte kan man iagttage både havørnen og vandrefalken jage over engene. Skov- og Naturstyrelsen har etableret et naturcenter på gården Hyldevang, der ligger for enden af engene, lige før man kører op på den høje del af øen. Her er der også et handicapvenligt fugletårn, foruden legeplads og shelters, som man kan overnatte i.
Vi slutter turen med at bese Møns Klint. Dette er inden for de sidste år er gjort muligt med en Bordwalk, en handicapvenlig træbelagt sti, der bugter sig sydpå fra GeoCenter Møns Klint til udsigtspunktet Freuchens Pynt, hvorfra man kan se den hvide kridtklint.
Turen var kun et lille udsnit af den del af Camønoen, som kan gøres i bil. Ved at forbinde vejstrækninger, hvor fra Camønoen kun kan gøres på gåben med hinanden, kan man følge en stor del af Camønoen, og opleve nogle af turens highlights.
Mysteriet på Nyord Enge
Nyord enge Engfugle er den fuglegruppe der har det sværest. Mange enge er forsvundet gennem de seneste år på grund af opdyrkning eller tilgroning. De få tilbageværende enge er ofte af små og har en dårlig kvalitet, set med fuglenes øjne.
Men også på et af Danmarks fornemste engområder nemlig Nyord Enge kan man konstatere tilbagegang for engfuglene. Jeg var selv fornylig på Nyord, og så kun meget få engfugle, det syntes jeg er lidt af et mysterium, da forholdene syntes optimale. Så hvorfor så det? Ja ifølge Niels Peter Andreasen, som hvert år tæller ynglefuglene på Nyord enge, er der flere grunde til tilbagegangen. For det første er engfugle i Norden generelt gået tilbage i antal. En anden grund er at vores intensivt dyrkede landbrugsland gør, at de velegnede engområder bliver færre og mere og mere isolerede, hvorfor der ikke kan foregå en udveksling. Og sidst men ikke mindst er bestanden af ”de sorte fugle” så som krager og råger eksploderet, fordi de er gode til at tilpasse sig. Disse fugle er hårde ved æg og unger i Yngletiden, Også ræven tager sin part.
En af de fugle det er gået hårdest ud over, er den store kobbersneppe. Ifølge en rapport fra det gamle Storstrøms Amt, ynglede der i 1973 16 par på Nyord Enge. Dette tal har efterfølgende været dalende. I 1998 var der 6 ynglende par. I 2009 var der kun et enkelt par, medens der i 2015 var 3 måske 4 ynglende par. Kobbersneppen er kommet på rødlisten over truede fugle i Danmark.
Andre spændende ynglefugle på Nyord er Brushønsene. I 1973 var der måske helt op til 20 ynglepar. Dette tal var i 1998 faldet til 2 par. I 2015 var der måske 1 par.
Vores mest almindelige engfugl nemlig viben har på trods af en halvering af bestanden side 1970 klaret sig udmærket på Nyord med ca. 80 ynglepar i 2015. Også Rødben har klaret sig rimeligt, med næsten 100 ynglepar i 2015.
En anden engfugl, det er gået dårligt for er strandskade. I 1973 talte man 173 par. I 1998 var tallet 81, medens det var faldet yderligere til 27 par i 2015.
Nyord enge er dog stadig en vigtig englokalitet, idet den indeholder en lang række af de ynglefugle der knytter sig til engene. Det samlede yngletal lå i 2015 på 325-343 mod 174 og 199 de 2 foregående to sæsoner.
Nyord et vigtigt knudepunkt på trækruten mellem overvintringsområderne i syd og yngleområderne i nord. Forår og efterår raster tusindvis af ænder, gæs og andre vandfugle på og ved Nyord. Og ofte kan man iagttage både havørnen og vandrefalken jage over engene.
Også mere sjældne fugle kan observeres. Da jeg var der for nylig så jeg en sølvhejre, og der har været flere observationer af sølvhejre det sidste årstid, ligesom der er observeret skestorke derude.
Den stigende vandstand, kan på længere sigt blive et problem for Nyord Enge. Ved en havstigning på 60 cm vil størstedelen af Nyord enge være oversvømmet. Ifølge DMI vil det måske kunne forekomme inden 2100. Det vil være enden på Nyord som en god ynglelokalitet. Til gengæld vil oversvømmelsen give et vådområde, som stadig kan være til gavn for mange vandfugle, specielt i træktiden.
I vinter besøgte jeg med udgangspunkt i Talay Tara, som ligger i nationalparken Sam Roy Yot ca. 40 kilometer syd for Hua Hin, Thailands største vådområde, som vrimler med fugleliv. Vådområdet, som er 37 kvadratkilometer stort ligger, på trækruten mellem det nordlige Asien og Australien, ligesom Nyord ligger på trækruten mellem Nordskandinavien og Sydeuropa og Afrika og begge er vigtige træklokaliteter.Efterårets fugletræk er for længst gået i gang.
Tranerne landede i søen her i Sydsjælland. Snart vil vi blandt andet se tranernes kileformede trækformation over Vordingborg Kommune. Selv stødte jeg på en flok på fjorten traner som slog slå sig ned i en mose i Vores nabokommune, medens jeg sad og ventede på at havørnen skulle vise sig. Tranerne begyndte straks at pudse sig , sandsynligvis efter en længer flyvetur.
Et af de bedste steder ar at se tranetrækket i Vordingborg Kommune er på Nyord, og ved Møns fyr. Hvis vi får hård østenvind kan man dog også se tranetrækket i den vestlige del af kommunen. Selv har jeg faktisk med østenvind set dem trække over Kostræde Banker.
Hvis man rigtig vil se trantræk, skal man dog tage til Nordtyskland først i oktober. Ca. 100 kilometer øst for Rostock nær Stralsund, kan man opleve op til 40.000 traner. Jeg har set marker med mellem 5 og 10.000 traner der. Hver aften trækker alle tranerne ud til vandet, hvor de overnatter ude i vandet i en kæmpe flok.. Næsten morgen kan man så se dem trække ind til land igen. Det er nok en af de mest spektakulære naturoplevelser i Nordeuropa. Man kan se hvor det er på ” http://ivan.ingemansen.dk/2009/09/se-40-000-traner-i-nordtyskland/”. Her har jeg markeret hvor man bedst ser morgen- og aftentrækket, samt hvilke området man ser flest traner i dagtimerne.
Også rovfugletrækket er godt i gang. Tidligere redaktør Niels Bangild, så for nogen tid siden 15 hvepsevåger skrue sig op over Nyråd.
Samtidig med at jeg sad og så på tranerne, landede der en fiskeørn i et træ i nærheden. Også disse er på vej fra Norge og Sverige til deres vinterkvarter i Afrika. De vil også kunne ses trække ned gennem kommunen. Hvis de på deres træk finder en god fiskesø eller lignende, kan de godt finde på at slå sig ned i en uge eller to. Et af de steder hvor man kan være heldig at se dem, er ved Evensø nær Præstø. Vi har desværre kun få ynglende fiskeørne i Danmark.
Vadefugletrækket har længe været i gang. På Avnø kan man opleve flokke af ryler og hjejler de raster der før de flyver videre. Også masser af grågæs ses derude.
Det er dog langt fra de trækkende fugleflokke man kan se i Vadehavet, hvor jeg lige har været. Her kan man se flokke af ryler på op til 100.000 tusinde, ligesom man kan se hjejler, klyder i store antal.
På en tur over Rømødæmningen kan man betragte de mange fugle. På en gå eller cykeltur langs med Margrete Kog, et stort vådområde med saltvand, som ligger lige inden for det fremskudte dige, kan man også se fuglene raste og furagerer inden de senere flyver længe syd på.
Når havørnen tager sig en tur ned over koget letter alle fuglene, og der er lige før man kan tale om sort sol, når det sker.
Sidst i september og først i oktober kan man opleve et andet spektakulært naturfænomen, nemlig sort sol. På den til søger over en million stære nattesæde i rørskovene omkring den dansk/tyske grænse ved Rudbøl og Aventoft. Der er igen garanti for hvor de vil sætte sig, men en god ide er at spørge de lokale, hvor de sad aftenen før, da der så er sandsynlighed for at de sætter sig der igen.Hvornår kommer de hvide fugle til at yngle i Vordingborg Kommune
Sølvhejre sammen med fiskehejre. Flere og flere store hvide fugle er ved at etablere sig i Danmark. Sølvhejren er en af dem, sølvhejren ses ofte i landet, dog endnu ikke som ynglefugl. Man forventer dog at den inden længe vil begynde at yngle her i landet. I Vordingborg kommune har der det sidste årstid været ret mange observationer specielt på Nyord og Ulvshale. Selv har jeg set et par på Avnø i foråret., ligesom jeg sidste år så et par stå i mosen ved Kostræde Banker.
Sølvhejren er lidt større end vores hjemlige fiskehejre, og helt hvid. Dens næb er gult. I yngletiden er det dog sort. Den lever af fisk og vanddyr, men kan dog også tage mosegrise og firben. Sølvhejren var på et tidspunkt ved at blive udryddet i Europa, da den blev jagtet da dens fjer blev brugt som pyntefjer.En anden fugl, som kan være på vej er skestorken. I Jylland er skestorken i stor fremgang, rekorden er i år fra Filsø, hvor man på en enkelt dag har observeret 180 rastende skestorke.
Den yngler flere steder i Jylland, og et par er måske ved at etablere sig i klydesøen på Amager. Der har været stedfaste par blandt andet på Møn, uden de dog har ynglet her. Selv har jeg set dem her i efteråret i Vejlerne og ved Ulvedybet i Nordjylland. Skestorken er ikke meget større end en skarv, og den er i virkeligheden slet ikke en stork, den er derimod i familien med ibisserne. De lever og yngler i kolonier. Deres føde består af krebsdyr, småfisk, muslinger og snegle, som den fanger ved at bevæge næbet sidelæns gennem vandet. Dens vinterkvarter er Vestafrika. Og jeg så faktisk skestorke første gang på en tur til Marokko for mange år siden..
Og sidst men ikke mindst kunne vores almindelige hvide stork måske igen etablere sig i kommunen. Storkene kommer jævnligt på besøg her. Det er ofte storke fra det svenske storkeprojekt, men også storke fra Polen og Tyskland kommer på besøg.
Vi mangler dog steder her i kommunen der egner sig til ynglelokaliteter for disse store fugle. Vi mangler at få naturgenoprettet nogle områder, som kunne tiltrække og skabe levegrundlag for disse flotte fugle.
Desværre foregår de fleste store naturgenopretninger af vådområder i det Jyske.
I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ”Storken knæbrede, det var som bankedes på søm i skudderne”. I bogen ”Storken natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste storkepar på Vordingborg-egnen rugede på Skovgården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var der hele fire unger i reden.At sove med gæs
Morgen ved Rågø – omgivet af fugle. Gæssene har været i stor fremgang de senere år. Det gælder ikke blot vores hjemlige grågås, hvis antal nærmest er eksploderet, men også vores gæster, såsom bramgæssene, canadagæssen, og de små knortegæs.
Grågæssene yngler du i næsten ethvert lidt større vandhul/sø. Grågåsen er vores største gåseart. Grågåsen var almindelig i midten af 1800 tallet, men på grund af intensiv jagt var bestanden omkring 1900 tallet nede på ganske får par. Grågåsen blev derfor fredet i yngletiden, og bestanden begyndte langsom at stige. Omkring 1970 var der ca. 2000 par i Danmark. Nu menes det, at der er op mod 10.000 par. Gæssene regnes for meget kloge og sky fugle. De lever sammen med den samme mage i mange år.
I Vordingborg Kommune yngler de mange steder. Ved Ugledigesøerne ser man hvert år mange grågæs, ligesom de yngler på Avnø og Nyord, ud over en lang række mindre lokaliteter.
Både de gamle egyptere og grækere spiste og holdt gæs. Allerede i stenalderen spiste vi gås her i Danmark. Og da man begyndte at dyrke jorden gjorde man også her gæssene til tamdyr, så man ikke behøvede at jage dem, og den hører til et af vore ældste tamdyr. Den er også gået hen og blevet vores foretrukne ret til julemiddagen.
De gæs, der yngler i Danmark, overvintrer i Holland og Sydspanien. Et mindre, men stigende antal grågæs bliver i Danmark vinteren over.
Ud over vores hjemlige gæs, har vi både på forårstrækket og efterårstrækket besøg af store flokke bramgæs, canadagæs og knortegæs.
I skrivende stund er der på Svinølandet og Avnø flere tusinde Bramgæs, et syn som for ganske få år siden var ganske usansynligt. Det er værd at køre ud og opleve. I den danske del af vadehavet syd for Rømødæmningen opholder der sig omkring 55.000 bramgæs om foråret, inden de flyver til deres normale ynglepladser i det arktiske.
Eksplosionen i bestanden har dog medført at bramgæssene er begyndt at yngle sydligere, og på Saltholm er der nu omkring 1000 ynglepar. Når bramgåsebestanden er nået dette omfang, skyldes det, at de har fået fred og ro såvel hvor de yngler, som i deres vinterkvarter.
En anden gåseart som er i stor fremgang, er den lille knortegås. Det er ikke en gås vi ser meget til, da den hovedsageligopholder sig ud på det åbne vand, når den er her. Her lever den af det ålegræs der flyder rundt i vandoverfladen om efteråret.
Jeg var for nylig på en 3-dages sejltur til Rågø nord for Den Lollandske kyst, og på denne tur stødte jeg hele tiden på små flokke af Knortegæs, blandt andet var der mange langs Knudshoved Odde. Fremme ved Rågø overnattede jeg her mellem tusindvis af grågæs, bramgæs og knortegæs, som knevrede løs hele natten, så det blev ikke til megen søvn.Havørnepar efterlyses
Havørnen på sin udkigspost
Vordingborg kommune har fået et nyt havørnepar, idet parret, der i flere år har holdt til ved Even Sø, i år har flyttet deres rede fra Næstved kommune og over i Vordingborg kommune. De har i øvrigt fået en unge på vingerne. Desværre holder deres nuværende rede ikke til næste ynglesæson, da store dele af den er faldet ned.
Sidste sommer kunne man ofte iagttage et havørnepar på Avnøfjorden. Ifølge ornitologerne var parret omkring 6 år, altså kønsmodne fugle. I år har parret ikke ladet sig se, i hvert fald ikke sammen. Det er derfor sandsynligt, at parret har bygget rede et sted, og forhåbentlig lagt æg og fået unger her i Vordingborg Kommune men hvor?
Havørneparret på Tærø fik desværre ingen unger på vingerne, da deres rede igen i år faldt ned. Men mon ikke de forsøger med at bygge en ny rede på Tærø til næste år.
Måske har vi 4 par ynglende par i Vordingborg kommune, idet der foruden de førnævnte også er et par, der jævnligt ses på Nyord.
Med Danmarks længste kystlinje er der basis for flere par langs vore kyster. Da vi også er begavet med skove langs kysten, er der muligheder nok, for at ørnene kan slå sig ned.
Den store rovfugl holder aldrig op med at fascinere mig. Og når jeg på min færden i naturen observere den, er dagen reddet. Havørnene kommer langt omkring, og nogle gange kan det blot være et spørgsmål om at kikke op, og det behøver ikke at være ude i naturen, jeg har blandt andet set den svæve over Præstø by. En anden gang svævede den over Vordingborg-Næstved landevejen. Nogle gange når man står og iagttager, at den skruer sig op, kommer den så langt op, at man ikke mere kan se den. Den er dog svær at komme tæt på, da dens syn er formidabelt. Havørnen vil fra ca. 2 kilometers højde kunne se en fisk i vandoverfladen.Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.
Tipperne er et af Danmarks fuglerigeste engområder.
Kobbersnepperne på Tipperne stikker deres 12 cm lange næb ned i bunden for at snuppe orme og krebsdyr I Vordingborg kommune er engene på Nyord et af de vigtigste engområder i Østdanmark. Men Tipperne ved Ringkøbing Fjord er et af de vigtigste i Danmark. Tipperne er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde. Udpegningsgrundlaget består af 30 fuglearter, som er det højeste antal for et enkelt fuglebeskyttelsesområde i Danmark.
Desværre ses den store kobbersneppe nu kun i fåtal på Nyord, men på Tipperne er den stadig en almindelig ynglefugl. Der ynglede 67 par kobbersnepper på Tipperne i 2010. På en tur derud først i april talte vi mellem 12 og 15 par alene langs vejen.
Tipperne er et af vore ældste fuglereservater, og den yderste del kan kun besøges et par timer søndag formiddag. På Værneengene, som ligger lige før selve Tipperne, er det dog muligt at færdes hele tiden, og også her er der et rigt fugleliv.
Så tidligt som sidst i 1700 tallet blev en del af Tipperne overtaget af staten. Reservatet blev oprettet i 1928, og der har lige siden været foretaget registrering af fuglelivet på området. Man har derfor enestående videnskabelige data for områdets fuglebestand. Tipperne er kun nogle få hundrede år gammelt. De blev dannet, da Ringkøbing Fjords udløb ved Nymindegab sandede til.
Ud over kobbersnepperne, så vi masser gæs, specielt bramgæssene optrådte i store flokke. men der var også en del grågæs, samt en lille flok blisgæs..
Rødben, viber og hjejler fouragerede også på engene den dag. Der yngler ca. 1000 par vadefugle på Tipperne. For almindelig ryle og brushane er Tipperne et meget vigtigt yngleområde.
Tipperne er ligeledes en vigtig rasteplads for vade- og andefugle på såvel forårs som efterårstrækket.Nyord er et af Vordingborg Kommunes flotteste naturområder.
Handicapvenligt fugletårn på Hyldevang Øen Nyord kommer man til via en dæmning/bro fra Ulvshale på Møn. Øen er på ca. 510 ha, hvoraf en stor del er strandenge med et rigt fugleliv. Fuglelivet kan betragtes direkte fra landevejen over engene. Der er et fugletårn midt på engene, men nu har Skov- og Naturstyrelsen etableret et naturcenter på gården Hyldevang, der ligger for enden af engene, lige før man kører op på den høje del af øen. Her er der også et handicapvenligt fugletårn, foruden legeplads og shelters, som man kan overnatte i.
En del af engene ejes af Fugleværnsfonden, der købte de første områder i 1971. Engene er en af Danmarks vigtigste engfuglelokaliteter. Her yngler som et af de få steder i Danmark stor kobbersneppe, der desværre har været i tilbagegang i de senere år. Der skulle dog i år være 12 par ifølge Allan Nielsen fra Fugleværnsfonden.
Lodsejerne på Nyord er gået sammen om et græsningsfællesskab, der står for pleje af engene til glæde for vadefuglene. Der yngler ca. 20 arter af vadefugle, ænder, måger og terner i reservatet. Der ud over er engene en vigtig rasteplads for fuglene i træktiden, ligesom området besøges af havørnene og vandrefalkene.
På den høje del af øen ligger Nyord By med sin lille havn. Man kan ikke køre ind i byen, men skal parkere lige uden for. Det giver til gengæld ro til at nyde landsbymiljøet på en gåtur i byen med dens gamle gårde og huse.
Turen kan evt. afsluttes med en kop kaffe med æblekage i haven ved Lolles Gaard, eller i dårligt vejr inde i de hyggelige gamle stuer.Se Nyord, fugletårn, naturcenter og Nyord By på et kort
