Efterårets fugletræk er for længst gået i gang.
Tranerne landede i søen her i Sydsjælland. Snart vil vi blandt andet se tranernes kileformede trækformation over Vordingborg Kommune. Selv stødte jeg på en flok på fjorten traner som slog slå sig ned i en mose i Vores nabokommune, medens jeg sad og ventede på at havørnen skulle vise sig. Tranerne begyndte straks at pudse sig , sandsynligvis efter en længer flyvetur.
Et af de bedste steder ar at se tranetrækket i Vordingborg Kommune er på Nyord, og ved Møns fyr. Hvis vi får hård østenvind kan man dog også se tranetrækket i den vestlige del af kommunen. Selv har jeg faktisk med østenvind set dem trække over Kostræde Banker.
Hvis man rigtig vil se trantræk, skal man dog tage til Nordtyskland først i oktober. Ca. 100 kilometer øst for Rostock nær Stralsund, kan man opleve op til 40.000 traner. Jeg har set marker med mellem 5 og 10.000 traner der. Hver aften trækker alle tranerne ud til vandet, hvor de overnatter ude i vandet i en kæmpe flok.. Næsten morgen kan man så se dem trække ind til land igen. Det er nok en af de mest spektakulære naturoplevelser i Nordeuropa. Man kan se hvor det er på ” http://ivan.ingemansen.dk/2009/09/se-40-000-traner-i-nordtyskland/”. Her har jeg markeret hvor man bedst ser morgen- og aftentrækket, samt hvilke området man ser flest traner i dagtimerne.
Også rovfugletrækket er godt i gang. Tidligere redaktør Niels Bangild, så for nogen tid siden 15 hvepsevåger skrue sig op over Nyråd.
Samtidig med at jeg sad og så på tranerne, landede der en fiskeørn i et træ i nærheden. Også disse er på vej fra Norge og Sverige til deres vinterkvarter i Afrika. De vil også kunne ses trække ned gennem kommunen. Hvis de på deres træk finder en god fiskesø eller lignende, kan de godt finde på at slå sig ned i en uge eller to. Et af de steder hvor man kan være heldig at se dem, er ved Evensø nær Præstø. Vi har desværre kun få ynglende fiskeørne i Danmark.
Vadefugletrækket har længe været i gang. På Avnø kan man opleve flokke af ryler og hjejler de raster der før de flyver videre. Også masser af grågæs ses derude.
Det er dog langt fra de trækkende fugleflokke man kan se i Vadehavet, hvor jeg lige har været. Her kan man se flokke af ryler på op til 100.000 tusinde, ligesom man kan se hjejler, klyder i store antal.
På en tur over Rømødæmningen kan man betragte de mange fugle. På en gå eller cykeltur langs med Margrete Kog, et stort vådområde med saltvand, som ligger lige inden for det fremskudte dige, kan man også se fuglene raste og furagerer inden de senere flyver længe syd på.
Når havørnen tager sig en tur ned over koget letter alle fuglene, og der er lige før man kan tale om sort sol, når det sker.
Sidst i september og først i oktober kan man opleve et andet spektakulært naturfænomen, nemlig sort sol. På den til søger over en million stære nattesæde i rørskovene omkring den dansk/tyske grænse ved Rudbøl og Aventoft. Der er igen garanti for hvor de vil sætte sig, men en god ide er at spørge de lokale, hvor de sad aftenen før, da der så er sandsynlighed for at de sætter sig der igen.Fuglesværme – et imponerende naturfænomen.
For at hjælpe de store traneflokke kører traktoren ud og spreder korn på marken. Efterårets fugletræk sydpå er ved at kulminere. I øjeblikket er der en store flokke bramgæs, der holder til på Svinølandet og Avnø. Disse store fugleflokke er efterårets store naturoplevelser. På de gode dage flyver der mange trækfugle ud fra Falsterbo i Sydsverige. De rammer så Sjælland ved Stevns Klint, hvorefter de fordeler sig ned over Sydsjælland, Møn og Lolland Falster.
Den 11. oktober blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings DOF-base (en base hvor ornitologer indrapporterer deres observationer) opserveret 7000 bramgæs trækkende over Kalvehave. Senere samme dag kunne disse 7000 gæs opserveres på Avnø.
Samme dag blev der set 205 musvåger over Nyråd, 72 røde glenter ved Rosenfeldt. Så den 11. oktober har været en god trækdag. Dette sker ofte efter dage med rigtig dårligt vejr.
Den 11. oktober blev der også set 4000 troldænder i Jordbassinerne ved Stege By. Troldænderne opholder sig tit her i en periode om efteråret. Det samme gør de i Hulemosesøen i Nyråd.
Den 23. september blev der set 12.000 bogfinker trække ud ved Råbylille Strand på Møn. Småfuglene flyver ofte så højt ud over vandet, at man kun kan se dem som skyer på en raderskærm.
Den 4. oktober blev der set 2000 viber ved Maderne i Præstø Fjord. Og den 23. september blev der set 400 traner flyve ud over Femernsund ved Busemarke på Møn.
Tranernes næste stop er i det nordlige Tyskland lige vest for Strallsund. Her har jeg netop været nede og se tranerne på deres rastepladser. Den 29. september var der 37.000 traner i området. De overnatter i samlet flok stående ude i vandet. Om morgen kan man iagttage det imponerende skue, når alle disse traner trækker ind til nogle rastepladser i området. Senere trækker de til Spanien og Nordafrika for at overvintre.
Vi kørte efterfølgende over til den anden ende af Nordtyskland. Her kan man lige syd for den danske grænse nær Rudbøl se når store flokke af stære går til ro i rørskoven.
Stærene kommer fra det meste af Jylland for at overnatte her. Først kommer der mindre flokke, men efterhånden stiger antallet i de flokke der kommer, og til sidst kan de enkelte flokke være på op til 50.000. På de gode dage, kan der komme helt op til en million fugle. Hvis flokken er så stor vil den dog dele sig. Man kan ikke være sikker på, hvor i området stærene slå sig ned, så det bedste råd er at finde ud af, hvor de var aftenen før, og så håbe på, at de kommer samme sted igen. Er der rovfugle til stede, vil man se stæreflokken flyve op igen og flyve rundt i sære formationer. Når det sker, kalder man det sort sol.SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP
På nedenstående link kan du se, hvor tranerne var.
Se Tranetur på et kort
Fra truet natur til flot natur.
Naturchef Flemming Kruse fortæller at området skal udvikles til rekreativ natur. I 2005 var der planer om at bygge boliger på marken syd for Nyråd. Mange af Nyråds borgere protesterede, ligesom Danmarks Naturfredningsforening var imod at placere boliger inden for skovbyggelinien. De mange protester afværgede planerne, og nu bliver området lagt ud til rekreativt naturområde.
For nyligt afholdt miljørådet en ekskursion til området. Ekskursionen startede med at Biolog Jimmy Olsen fra kommunen fortalte om projektet med at lede Fladbækken uden om Hulemosesøen. Dette bliver gjort for at undgå at belaste bækken med alger og næringsstoffer fra søen af hensyn til faunaen i bækken. Samtidig har man ledt bækken hen i andet forløb under Nyråd Hovegade gennem en gammel stenkiste, hvor bækken tidligere har løbet igennem. Efter underløbet er der på trods af et kraftigt fald lavet så ørrederne har fået mulighed for at gå op i bækken.
Kommunen har endvidere planer om at forbedre stien rundt om hulemosesøen, og på nogle steder laver boardwalk (træsti) på stiens mest våde passager.
Syd for vejen hedder bækken Vintersbølle bæk. Miljørådet fulgte bækkens forløb ned gennem skoven, for at se det arbejde, der under meget vanskelig fysiske forhold var lavet for at genetablere bækkens gamle forløb.
Ekskursionen forsatte derefter til området vest for Vintersbølle Skovvej, hvor kommunen har etableret 2 søer til opsamling af regnvand fra Nyråd by.
Kommunen er gået i gang med at få separeret regnvandet fra kloarkvandet, således, at man undgår at skulle lede alt regnvandet til rensningsanlægget.
For at bliver af med vandet skulle der bygges nogle regnvandsbassiner.
I stedet for at lave de sædvanlige betonbassiner, har kommunen lavet et pilotprojekt, hvor Vordingborg Forsyning og Teknik og Miljø har samarbejdet om et projekt der løser vandopsamlingsproblemet og samtidig tilgodeser naturen. Ved at lave søerne får man brugt pengene, der var afsat til at løse regnvandsproblemet til også at få noget flot natur, og det er jo en rigtig god måde at bruge borgernes penge.
Ved at lede regnvandet ned gennem søerne, inden det løber ud i Vintersbølle bæk, får noget af det materiale som regnvandet føre med sig mulighed for at bundfælle sig i søerne inden vandet ledes videre ud i bækken.
Fremtiden er ifølge naturchef Flemming Kruse, at områdets skal udlægges til rekreativ natur med stier og græssende kvæg, så området bliver til gavn for kommunens borgere.
Efterfølgende blev der elfisket i bækken for at se hvad der var af ørreder. På en strækning på kun et par meter fangede Jimmy Olsen 6 små ørreder. Han fortalte, at disse ørreder har 25% større chance for at komme tilbage til bækken efter at have været ude til havs og vokset sig større, end de ørreder fra dambrug, man tidligere satte ud i vores vandløb.
Der elfiskes i Vintersbølle bæk. På en strækning af 2 meter blev der fanget 6 små ørreder. Bakkebøllestien byder på forskellig natur.
Bakkebøllestien starter ved Vordingborg Nordhavn Ikke mange der færdes på Bakkebøllestien tænker på, at de kører eller går på en gammel jernbanestrækning. Som så mange andre nedlagte jernebanestrækninger byder Bakkebøllestien også på flotte og forskellige natursenarier.
Togene kørte mellem Masnedsund og Kalvehave fra 1897 til 1959. Banen var 20 kilometer lang med 12 stationer eller ”trinbræt”. Et af trinbrættene var Bakkebølle, som har givet navn til stien.
Fordi naturen langs stiem er så varieret, er det en flot oplevelse hele året, men selvfølgelig er det forår og sommer, man oplevere den variede plantevæks langs stien, som indeholder både planter som på grøftekanter, levende hegn og skovens.
Stiene starter ved Vordingborgborg Norhavn og løber på det første stykke gennem marienlyst’s marker. Her er en flot udsigt ud over Storstrømmen. Lige efter vejen ned til Marienlyst Gods kører man lamgs med Dyrhave skov. Deefter kommer endnu et åbent stykke inden man kører gennem Drejer Skov. Den næste lille kilometer kører man gennem Villakvarteret i Nyråd, inden man når frem til Vintersbølle Skov. Her passer man bl. a. Kløften med den stejle skråninger og efter en tur på ca. 4 kilometer når man frem til Lergravvej, hvor stien slutter.
Som Ulrik Jensen skriver på Danmarks Naturfrednings Forenings hjemmeside www.dnvordingborg.dk En tur på Bakkebøllestien mellem Vordingborg og Bakkebølle er en dejlig og afvekslende oplevelse gennem det skønne sydsjællandske landskab.: Havudsigt, åbne marker og dejlige løvskove. For den der har øjnene med sig vil turen afsløre en ridom af vilde planter. Langs Bakkebøllestien vil man kunne finde en stor del af Dnamarks vilde grøftekantsflora. De mange blomster betyder også et rigt insektliv, bl.a sommerfugle. Også fuglene, bl.a lærkerne, agerhøns og gulspurv finder i grøftekanterne velegnede ynglesteder, og planterne og insekterne udgør året rundt et velforsynet spisekammer.Se Bakkebøllestien på et kort
