• Om mange mange år er Evensø blevet til en mose.

    Rørhøgen over Evenssø
    Rørhøgen over Evenssø

    Et par tusinde år vil det sandsynligvis tage for Even Sø at blive til en mose idet rørskoven konstant breder sig ud i søen.

    Evensø er som resten af det danske landskab dannet af isen, da den smeltede efter sidste istid. Nede under isen løb der floder af smeltevand, som gravede såkaldte tunneldale. I en sådan ligger Evensø.

    Søen er langsomt under opfyldning, og man regner med, at der er mellem 10 og 15 meter dynd (mudder) på søens bund. Dyndet dannes ved at der gennem mange tusind år er faldet blade og andet plantemateriale i søen. Der er også tidligere ledt urenset spildevand ud, ligesom søen er meget kvælstofbelastet.

    Søens gennemsnitlige dybde er 30 cm og ingen steder overstiger dybden 60 cm, og der findes ingen vandplanter i søen. Søen gror også langsom til i tagrør og danner en såkaldt hængesæk, som er et plantesamfund dannet af sammenfiltrede rødder, uden forbindelse til bunden. Næstformand i DN Peter Ferdinand, som bor ved søen, fortæller, at markerne i hans barndom gik helt ned til søen, og at rørskoven er fremkommet gennem de sidste 50-60 år.

    Søen har gennem Even Å forbindelse til Præstø Fjord, hvorfor der ved højvande kan trænge vand ind fra fjorden,  som gør at søens vand er brakvand. I åen er finder man bl. andet en masse skaller. Mange af dem går til, hvis der kommer for meget salt ind åen.

    Søen og den omgivelser rummer et meget varieret fugleliv. Der er blandt andet på en dag set 70 store skalleslugere i søen. En anden dag blev der talt 1000 ringduer i skoven ved søen. Der er også på et tidspunkt blevet talt 600 troldænder i søen. Også engsnarren er hørt her. I skoven finder man selvfølgelig spætter, spætmejser og træløbere.

    Ved et besøg for nylig så jeg blandt andet isfugl og skægmejser derude. Rørhøgen yngler i den store rørskov, lige som der også er hørt rørdrum ved søen. I Melteskoven på vestsiden af søen er der en hejrekoloni, og de har her ved søen gode furageringsmuligheder. Der er på et tidspunkt blevet talt helt op til 84 fiskehejre der. Jeg ser også ofte fiskeørnen ved søen, og det er et oplagt sted for et fiskeørnepar at slå sig ned.

    Der er også en række relativt sjældne planter her. Blandet andet findes her Kødfarvet Gøgeurt og sumplæber, som begge er relativt sjældne orkideer. Og orkideen myggeblomst som er en meget sjælden orkide findes her også.

    Det mest spektakulære ved Even sø, er dog havørneparret, der etablerede sig ved søen i 1999. I den tid og til nu har parret fået 19 unger på vingerne. De har bygget rede 2 steder ved søen. I år har jeg set 2 unger i reden, og det er imponerende at se den store fugl svæve ned over søen. Også egernet og rådyrene har jeg set her, når jeg har stået og kikker efter havørnene.

    Det er dog ikke den rene idyl. Godsejer Gerner Wolff-Sneedorff Engelholm fortæller, at man med tilladelse fra naturstyrelsen har sat fælder ude i rørskoven og der har fanget 8 mink, som jo er til stor skade for fuglelivet i og omkring søen.

  • Fugletræk på radaren

    DMU
    Johnny Kahlert fra Danmarks Miljøundersøgelser kan iagttage flugleflokkene på sin radar.

    I denne tid kan man overalt i kommunen se større eller mindre flokke af specielt småfugle, men også en del gæs, rovfugle og traner, som er på vej til deres vinterkvarter under varmere himmelstrøg.
    Et af de bedste steder i kommunen og se de udtrækkende fugle på vej mod Tyskland er ved Møns Fyr. Der blev her den 28. september blandt andet set 43 røde glenter samt 6.019 bramgæs.
    Mange af fuglene trækker fra Falsterbo i Sverige over til Sjælland, hvor de rammer Stevns Klint. Her blev der den 29. september bandt andet noteret 1920 musvåger og 184 røde glenter. Disse fugle spreder sig så og tager forskellige ruter ned over Møn og Lolland Falster.
    Et af de bedste steder at se fugletrækket er selvfølgelig Gedser Odde. Her blev der den 29. september talt 11.150 ringduer, 72.350 Edderfugle, 244 spurvehøge og 15.880 bramgæs.
    Også ved Hyllekrog på Lolland er der et stort fugletræk. Her sidder i denne tid Johnny Kahlert fra Danmarks Miljøundersøgelser i en lille trailer med en påsat radar og følger fugletrækket på sin radarskærm. Ved hjælp af radaren kan han se fugleflokke, som flyver så højt, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Også de nattrækkende fugle kan på den måde registreres. Med en god kikkert kan man på disse steder få flotte naturoplevelser.

    Se Hyllekrog på et kort