• I Krüger Nationalpark i Sydafrika.

    Elefanter i Sabie River

    Boerrepublikken Transvaals præsident Poul Krüger, en passioneret jæger, indså i 1898 behovet for beskyttelse af naturen og vilde dyr. Han etablerede Sabie Game Reserve. Shingwedzi kom til i 1906 og i 1926 blev området lagt sammen til Krüger National Park. Parken er siden udvidet flere gange. For nylig dannede man Great Limpopo Transfrontier Park på 35.000 kvadratkilometer – kun få tusinde kvadratkilometer mindre end Danmarks samlede areal. Parken strækker sig ind i nabolandene Mozambique og Zinbabwe.

    Selve Krüger er 21.000 km2 stor, det vil sige omkring 2/3 af Jyllands størrelse. Den er 350 kilometer lang og ca. 65 km bred.

    Der er ikke færre end 147 arter dyr og 50 arter fisk, 507 fuglearter, 34 amfibier, 116 krybdyr og 1.980 plante- og træarter i Krüger. For eksempel er der 300 sorte næsehorn, 31.000 gnuer, 16.000 bøfler, 23.000 zebraer, 225 geparder, 12.000 elefanter. 7000 giraffer, 130.000 impalaer, 4.000 kuduer, 950 leoparder, 2.000 løver, 2.000 olettede hyæner, 4.000 vortesvin, 3.000 vandbukke, 3.500 hvide næsehorn og 350 vilde hunde.

    Vi boede 1 måned lige uden for parken i Marloth Park, og var på 9 køreture inde i parken.