Det var hårdt for sælungerne i den kolde sommer. Sælerne føder deres unger i juni måned. Ca. halvdelen af ungerne overlever ikke det første år. Der kan i år være gået flere til. Den lave vandtemperatur først på sommeren, kan have været hård ved ungerne, og der er da også fundet flere døde unger på Avnø.
Sælbestanden af spættede sæler er dog gennem de senere år steget betragteligt, og på gode dage kan der tælles op til 250 sæler på stenrevet i Avnøfjorden. I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på revet. Revet ligger dog ca. 500 meter fra land, så det er en god ide at medbring en kikkert, når man skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten, der vender opad i begge ender, er det en sæl. I kikkerten kan man også iagttage, hvordan sælerne ind imellem slås om de bedste sten, da der jo selvfølgelig også i en sælkoloni er et heraki.
Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. Ved Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet.
Sælerne kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum.
Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
Sælerne kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.