• Rovfuglesucces i Vordingborg Kommune

    De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.
    De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.

    Havørnene
    2013 har været et godt år for rovfuglene i Vordingborg kommune. De 4 par havørne vi har i kommunen har tilsammen fået 5 unger i år. Topscore var parret ved Storstrømmen som fik 3 unger på vingerne, hvilket er godt gået, men parret, som oprindelig boede på Tærø, er et ældre modent par, som ved hvad det drejer sig om. Parret ved Evensø har i hvert fald fået mindst 1 unge. Det nye par på de sydøstlige Sjælland har ikke fået nogen unger i år, medens parret på Møn, som ikke ynglede sidste år, fik 1 unge på vingerne. Så alt i alt må man konstatere, at året har været en succes for havørnene i kommunen.

    Vandrefalkene.
    Aldrig har der i nyere tid været så mange vandrefalkepar i Vordingborg Kommune som i år. Hele 6 par blev det til i år. Heraf fik 5 par unger på vingerne. De fem af parrene findes på Østmøn, medens det 6. par har ynglet i en kasse under Mønsbroen.
    Da kommunerne overtog naturbeskyttelsen i det åbne land fik kommunerne en truet art, som de har et særligt ansvar for at beskytte. For Vordingborgs Vedkommende blev det vandrefalken.
    De mange par på Østmøn, har selvfølgelig skabt nogle konflikter mellem parrene, så nogle par har måttet flytte redested fortæller vores falkeekspert Niles Peter Andreasen Møn. Flere af fuglene er ringmærkede, og en af hunfuglene er sandsynligvis fra Tyskland. Falkene må endvidere kæmpe med at holde andre rovfugle, store måger og Gråkrager ude af området.
    På trods af broarbejde lige over redekassen, og livlig trafik på Mønsbroen, er det lykkedes parret her at få 2 unger på vingerne. Der er udvist stor forståelse fra vejvæsenet, der tager hensyn til yngleparret, og da nødvendigt arbejde skal foregå lige ved kassen, er de 2 unger så store, at de roligt kigger ud fra kasseåbningen på arbejdsfolkene. Udflyvningen sker den 23. juni, og de første dage ses de unge falke faretruende tæt ved kørebanen, uden der dog sker uheld.
    På Østmøn blev det til 9 udfløjne unger, hvoraf 6 af dem er blev ringmærket oplyser vores Niels Peter Andreasen. Niels Peter følger falkene tæt hele året rundt.
    Han oplyser i øvrigt, at der er registreret yderligere 8 par i Danmark. I alt er der i hvert fald kommet 22 vandrefalkeunger på vingerne i Danmark i år.

    Glenterne
    Der i kommunen konstateret 2 måske 3 par glenter. Der kan dog godt være flere par, som man endnu ikke har fundet.
    Glenten er tilsyneladende i fremgang i Danmark. Efter at have været helt udryddet, begyndte den at genindvandre i halvfjerdserne. Glenten er ådselsæder, og derfor specielt udsat når der lægges forgiftet kød ud i naturen, hvilket der desværre har været set flere eksempler på i den seneste tid. Man kan også opleve glenten følge efter høstmaskinerne, når der høstes. Det oplevede jeg på en tur til Skåne her i sommer, hvor jeg så 9 glenter følge efter en mejetærsker, for at tage de smådyr og insekter, der kommer frem når afgrøden høstes.

    3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).
    3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).
  • Ca 125 hvaler strander hvert år i Danmark

    Marsvinet er den mest almindelig hval i Danmark. Her er det marsvinet Eigil fra Fjord & Bælt i Kerteminde.

    Hvert år bliver der fundet ca. 125 døde hvaler langs de danske kyster. De fleste er marsvin, men også hvidnæser, delfiner, vågehvaler og sågar kaskelothvaler og finhvaler strander på vore kyster. For de store hvalers vedkommende er det hvaler, der forvilder sig ind i de danske farvande, og sikkert ikke kan finde ud igen. I Danmark har vi nemlig kun en hvalart der naturligt opholder sig i de indre danske farvande nemlig marsvinet.
    Den sidste optælling foretaget i 2005 viste, at der var ca. 11.000 marsvin i Bælthavet. Det er dog en tilbagegang fra 28.000 i 1994. I 2005 blev der talt 55.000 marsvin i farvandene omkring Danmark.
    I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tallet blev der fanget mange marsvin. Flere stednavne minder om områder hvor der blev fanget marsvin. Lokalt har vi Svinø i den nordlige ende af kommunen. Her var der 2 gårde, der sammen satte et 340 meter langt garn ud fra kysten. Når så marsvinene fulgte sildestimerne langs kysten, blev de fanget i garnet, hvor de omkom. Således blev der i 1891 i perioden 30. marts til 18. maj her fanget 9 marsvin. Disse blev så smeltet om til tran, som blandt andet blev brugt til smørelse. Marsvin ses stadig i Karrebæksmindebugten, hvor jeg selv har set dem. Også i Storstrømmen bliver de observeret. Senest er der en melding om 5 stk. set ud for Pedersværft.
    Tidligere fisker Teddy Andersen fra Vordingborg fortæller, at han på sine sejlture ofte observerede marsvinene. Og han har i sin tid som fisker ofte måttet løfte marsvin ud af sine bundgarn langs med Knudshoved Odde. Heldigvis går marsvinene ikke til i disse garn, værre er det med fiskeri med nedgarn, som er flere kilometer lange garn, som ankres op ved bunden. Marsvinene bliver viklet ind i garnet, og her drukner de.
    Marsvinene er den mindste hval der findes. Hunnen er størst, og bliver op til 1,7 meter, hannerne kun op til 1,6 meter. Marsvinene kan leve op til 25 år. De ernærer sig hovedsagelig af fisk, som den lokaliserer ved hjælp af ekkolyde ligesom flagermusene. Marsvinene lever i mindre flokke bestående af 2 til 8 dyr.
    Signaler fra marsvin nr. 17776 sporet ved hjælp af en satellitsender placeret på dens rygfinne

    Hvalernes liv er i sagens natur svært at kortlægge. Derfor har forskerne udstyret omkring 100 marsvin med satellitsendere, så man kan følge deres færden. Man kan følge disse marsvins færden på ”WWW. http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main”. Formålet med projektet er blandt andet, at finde ud af hvilke havområder man skal beskytte for at tilgodese marsvinene, som er presset af den øgede skibstrafik, hvis støj generer marsvinenes ekkolyde, ligesom fiskerne jo fanger en del marsvin i deres garn.
    Man ved ikke meget om marsvinebestanden i Østersøen. I et forskningsprojekt har man derfor placeret 300 masvineklikdetektorer ud over det meste af Østersøen, som kan opfange marsvinenes kliklyde, så man på denne måde at kan få data om bestanden.