Dykkertur til Koh Haa Islands Thailand
På vores dykkertur var der en fotograf med på vores dykkertur, som fotograferede os, og hvad vi så. En fantastisk dykkerlokalitet, som jeg har dykket på 2 gange.
Ugens naturfoto – Greater Cousal
Greather Coucal har vi hørt hele tide i det meste af Sydøstasien med sit spicielle “kup, kup, kup” kald, men sjældent har vi set den, da den er ret sky. Men på en tur til Thailand i år så jeg den næsten hver anden dag. Den er stor som en krage og med en lang hale. Med sine brune vinger er den specielt flot når den flyver, som den dog ikke gør så godt, men kan derfor ofte se den klatre rundt i vegetationen eller på jorden.
Sunbird – en lille fugl med stor eneregi.
Olive-backed Sunbird han ved sin kunstfærdige rede i haven på Ban Habeebee ressort i Ao Nang, Thailand På en tur til Thailand i vinter havde jeg dagligt lejlighed til at følge en Olive-backed Sunbird, som havde sin kunstfærdige flaskeformede rede hængt op i et blad i et lille palmetræ i haven på Ban Habeebee ressort i Ao Nang, hvor vi boede. Den havde netop fået sine 2 unger da vi kom. De næste 3 uger kunne jeg følge fuglenes travle arbejde med at fodre de 2 unger op, der var i reden, og efter de 3 uger forlod de flyvefærdige unger reden.
Den Olive-backed Sunbird er en meget lille fugl, på kun 8-10 centimeter. Den lever hovedsageligt af nektar fra blomster, som den med sit relativt lange buede næb suger op fra blomsterne. Ungerne bliver dog hovedsageligt opfodret med animalsk føde i form af insekter og larver, og hver femte til tiende minut kom enten hunnen eller hannen med føde til dem, og det på trods af, at jeg kun sad ca. 3 meter fra reden og tog billeder af dem.
Sunbirds findes i flere arter, og er udbredt over store dele af Sydøstasien og Nordaustralien, hvor den oprindelig levede i mangroveskovene langs kysterne. Men de har nu fundet sig til rette i beboede områder, og bygger gerne reder i haverne.KLIK PÅ NEDENSTÅENDE BILLEDE OG SE HUNNEN FODRE UNGERNE.
Thailandsk natur set fra søsiden
Husbåden tøjret til et udgået træ i søen. Thailand har mange flotte naturscenerier. Et af den kan nu opleves fra en husbåd på Khao Laem søen i Thailand.
Søen er fremkommet ved et dæmningsbyggeri i 1983 på floden Kwai Noi. Søen er ca. 60 kilometer lang med masser af øer. Den ligger i Khao Laem Nationalpark omgivet af jungle og limstensbjerge. Søen kaldes også de 1000 ørers sø. Den ligger i det nordvestlige Thailand ikke langt fra den Burmesiske grænse.
Husbåden der ejes af Jysk Rejsebureau har 10 kahytter, restaurant og soldæk. Den bliver trukket rundt på søen af en motorflåde, til et nyt sted hver dag. Turen, der varer 5 dage starter og slutter i Sangkhlaburi. Under sejladsen kan man iagttage den spektakulære natur. Iagttage fiskeørnene på jagt efter bytte eller fiskerne der rygter deres fiskeredskaber.
Når båden tøjres til et af de udgåede træer i søen, er der mulighed for bade, sejle i kajak langs søbredden, hvor man blandt andet kan se de store isfugle og flere hejrearter, medens man kan høre det fuglekor, der gemmer sig i junglen. Man kan også give sig til at fiske eller bare slappe af på soldækket.
Der er blandt andet også en tur på elefantryg og raftetur ned ad floden på bambusflåder på programmet. Her kommer man i våd og tæt kontakt med naturen. Ligesom der er en tur gennem junglen op til et af de flotte vandfald, der er rundt om søen.
I nationalparken skulle der være både elefanter, tigre, bjørne, hjorte og vildsvin, samt mange spændende fugle.Se Khao Laem søen i Thailand på et kort