• Afrikansk bøffel (Syncerus caffer)

    Den afrikanske bøffel eller kafferbøflen en del af ”The big five” (Elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard) som safarigæsterne gerne vil se på deres safari.
    Den afrikanske bøffel findes over det meste af Afrika syd for Sahara.  Den lever normalt i større flokke bestående af hundyr med deres kalve. I Parringstiden støder handyrene til. Foruden græs, lever de også af træernes løv.
    Bøflen kan veje op til 900 kg, og er udstyret med store horn, som er størst hos hannen, hvor de kan blive op til 160 centimeter. Bøflen regnes som et af de farligst dy i Afrika, og menes at have ca. 200 menneskeliv på samvittigheden hvert år.
    Vi har set dem både i Kenia, Tanzania og Sydafrika.
  • Leoparden – en del af “The big five”.

    Leoparden i kløften.
    I Krüger Nationalpark så vi leoparden i kløften.

    Når man er på safari taler man om, at man gerne skulle se ”The big five”, som er elefanten, næsehornet, bøflen, løven og leoparden. Det ønskede vi selvfølgelig også, da vi var i Krüger Nationalpark i Sydafrika.
    I 9 dage kørte vi rundt i parken. Vi så mange elefanter, en del næsehorn, mange bøfler og en del løver. Vi så selvfølgelig også mange andre dyrt, blandt andet de vilde hunde, som der ikke er så mange af. Men leoparden så vi ikke noget til.
    Først den sidste dag, hvor vi var på vej ud af parken, var den der pludselig ca. 3½ kilometer før udgangen ved Crocodile River Gate. Her lå den i en kløft tæt på vejen.
    Vi har før set den i både Kenya og Tanzania, men ikke så tæt på.
    Leoparden er den af de store kattedyr, der har den største udbredelse, idet den findes både i Afrika, Asien, Indonesien og Rusland.