• Fik tæv af en velvoksen varan i Sri Lanka

    Varanen der tævede mig.
    Varanen der tævede mig.

    På vores tur til Sri Lanka besøgte vi også Sinharaja Regnskoven. Efter at være blevet installeret på Martins lodge gik jeg en tur i junglen.
    Jeg stødte her på en stor varan (Wild Striped Varan), som kan blive op til 3 meter lang. Jeg fotograferede varanen, som jeg har gjort så tit, og som regel flygter de når man kommer tæt nok på. Denne vendte sig dog om, og med et præcis og hårdt slag med halen ramte den oversiden af hånden, som holdt kameraet. Det gjorde faktisk ret nas – jamen, jamen! det er da første gang, at jeg er blevet tævet af en varan. (altså af den art der lever i naturen).
    Varanerne er af øglefamilien, og der findes mindst 45 arter. De har kraftige lemmer med skræmmende store kløer, og de kan både grave og klatre med dem. Varanerne lever af dyr, fugle og andre krybdyr. De har en lang tunge, som kan opfange luftbårne duftpartikler, så de på den måde kan finde frem til deres føde.

    Se filmen af varanen der svinger sin hale mod mig.