Rovfugle på vor vej


Her i vintertiden er der ikke så mange rovfugle i landskabet som på andre årstider.Til gengæld er de der er tættere på langs vejene, hvor vi færdes. 

På mine ture ud i naturen foregår en del af turen jo ofte i bil. Jeg har altid min kikkert og mit fotografiapparat med i bilen. I denne tid er der især 3 rovfugle, som ofte ser opholde sig langs med vejen. Så længe man blot kører forbi, bliver de siddende, ofte på en pæl eller lignende, hvor de holder øje med eventuelt bytte. Stopper man derimod op, flyver de med det samme, så det er svært at få et ordentligt billede. Men ind imellem kan man være heldig. Specielt hvis de er i færd med at fortære et fanget bytte, eller et ihjælkørt dyr eller fugl, som er for stor til at de kan flyve med det. De lever ellers hovedsageligt af mus, padder og krybdyr.

Musvågen

musvaage

Er den man ser flest af, og det er da også den rovfugl, der er flest af i Danmark. De foretrækker det åbne landbrugslandskab, som vi jo har meget af i Vordingborg Komme, gerne med spredte skovbevoksninger. Det er de voksne fugle, der overvintre i Danmark, medens de unge fugle trækker sydpå om vinteren. Den har en meget variabel dragt fra meget mørk til mere lys fjerdragt. I træktiden ser man de nordskandinaviske musvåger trække over Danmark. Trækket er størst over Østdanmark, hvorfor vi ofte ser dem trække ned over Vordingborg Kommune.

 

Fjeldvågen

fjeldvaage

Man kan godt forveksle fjeldvågen og musvågen. Fjeldvågen er dog lidt større end musvågen og med længere vinger og længere hale. Fjerdragten er også lysere. Man kan dog blive i tvivl, hvis musvågen er i en lys form. Den kan også kendes på dens fjerklædte ben.

Fjeldvågen kan ofte i modsætning til musvågen ses stående og ”muse” langs vejen, det vil sige at den står over et aktuelt bytte med hurtige vingeslag. Hvis ikke den er i luften sidder den ofte ligesom musvågen på en pæl eller lignede. Den konkurrerer om vinteren med musvågen, idet størstedelen af deres føde om vinteren er mus. Fjeldvågen ser vi kun om vinteren, idet den lever i det nordlige Skandinavien, hvor den for det meste lever af lemmingerne, og derfor er mest talrige hvis det har været et godt lemmingeår.

 

Tårnfalk

taarnfalk-2

Tårnfalken er langt mindre end musvågen og fjeldvågen. Den kan kendes på de spidse vinger og den lange hale. Den ses her om vinteren meget ofte at stå ”musene” langs vore landeveje. Tårnfalken findes over alt i Danmark både i det åbne land, men også i byerne kan man finde den.

Tårnfalken er en hulrugende fugl, og derfor navnet, da den godt kan finde på at ruge i høje bygninger, såsom kirketårne. Den yngler også villigt i de mange redekasser, der bliver sat op i landskabet. Der findes blandet en redekasse ved indkørslen til Vordingborg ved Næstvedvej, som altid er besat.

Man regner med, at der er omkring 2500 ynglepar i Danmark. Det er så den rovfugl, der er den tredje talrigeste rovfugl efter musvågen og spurvehøgen. Netop spurvehøgen er den rovfugl, jeg oftest får forvekslet med tårnfalken. Men hvor tårnfalken afsøger sit bytte stående i luften, benytter spurvehøgen sig af overraskelsesandgreb. De fleste tårnfalke bliver i Danmark om vinteren, medens en mindre del flyver sydpå




You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.