På storketur i Tyskland


Stork i Bergenhuse

Stork i Bergenhusen

Hvorfor har vi ingen storke i Vordingbog Kommune?
I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ” Storken knæbrede, det var som der bankedes paa et Søm i Skudderne”.
I bogen “Storkenen natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste par storke på Vordingborg-egnen rugede på Skovvængegården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var hele fire unger i reden. I disse år ser vi kun få strejfende storke.
Vil man virkelig se storke, kan man evt. i forbindelse med et besøg ved Dannevirke og den gamle vikingeby Hedeby fortsætte til Bergenshusen  30 kilometer sydvest for Slesvig. Det første vi mødte, da vi kørte ind i den lille by, var en stork der frejdigt vandrede rund på gaden. I Bergenhusen var der i 2007 13 storkepar. I Sydslesvig alene er der flere hundrede storkepar. En af grundene er nok, at man i Tyskland har kvæget på græs, medens man her hjemme i stor udstrækning har kvæget på stald hele året. Man vedligeholder endvidere naturarealer som enge, moser og overdrev i langt højere grad end i Danmark. I disse biotoper lever de padder og insekter, som er fødegrundlag for storkene.
Men vi kan få storkene til at slå sig ned i Vordingborg Kommune, men det kræver en indsats bl. a. i form af genopretning af nogle vådområder, med tilhørende engearealer. I forbindelse med arbejdet for en Nationalpark Møn, var man bl. a. inde på, at en genskabelse af Maglemose, Gammelsø Mose og Borre Sømose, kunne give grundlag for storke på Møn.
På Sydsjælland ville en genskabelse af Svinø Nor med omkringliggende enge ligeledes kunne give store muligheder for storkeindvandring.

Se Storkebyen Bergenhusen på et kort




You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.