• Hvornår kommer de hvide fugle til at yngle i Vordingborg Kommune

    Sølvhejre sammen med fiskehejre.
    Sølvhejre sammen med fiskehejre.

    Flere og flere store hvide fugle er ved at etablere sig i Danmark. Sølvhejren er en af dem, sølvhejren ses ofte i landet, dog endnu ikke som ynglefugl. Man forventer dog at den inden længe vil begynde at yngle her i landet. I Vordingborg kommune har der det sidste årstid været ret mange observationer specielt på Nyord og Ulvshale. Selv har jeg set et par på Avnø i foråret., ligesom jeg sidste år så et par stå i mosen ved Kostræde Banker.
    Sølvhejren er lidt større end vores hjemlige fiskehejre, og helt hvid. Dens næb er gult. I yngletiden er det dog sort. Den lever af fisk og vanddyr, men kan dog også tage mosegrise og firben. Sølvhejren var på et tidspunkt ved at blive udryddet i Europa, da den blev jagtet da dens fjer blev brugt som pyntefjer.

    En anden fugl, som kan være på vej er skestorken. I Jylland er skestorken i stor fremgang, rekorden er i år fra Filsø, hvor man på en enkelt dag har observeret 180 rastende skestorke.
    Den yngler flere steder i Jylland, og et par er måske ved at etablere sig i klydesøen på Amager. Der har været stedfaste par blandt andet på Møn, uden de dog har ynglet her. Selv har jeg set dem her i efteråret i Vejlerne og ved Ulvedybet i Nordjylland. Skestorken er ikke meget større end en skarv, og den er i virkeligheden slet ikke en stork, den er derimod i familien med ibisserne. De lever og yngler i kolonier. Deres føde består af krebsdyr, småfisk, muslinger og snegle, som den fanger ved at bevæge næbet sidelæns gennem vandet. Dens vinterkvarter er Vestafrika. Og jeg så faktisk skestorke første gang på en tur til Marokko for mange år siden.

    .
    Og sidst men ikke mindst kunne vores almindelige hvide stork måske igen etablere sig i kommunen. Storkene kommer jævnligt på besøg her. Det er ofte storke fra det svenske storkeprojekt, men også storke fra Polen og Tyskland kommer på besøg.
    Vi mangler dog steder her i kommunen der egner sig til ynglelokaliteter for disse store fugle. Vi mangler at få naturgenoprettet nogle områder, som kunne tiltrække og skabe levegrundlag for disse flotte fugle.
    Desværre foregår de fleste store naturgenopretninger af vådområder i det Jyske.
    I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ”Storken knæbrede, det var som bankedes på søm i skudderne”. I bogen ”Storken natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste storkepar på Vordingborg-egnen rugede på Skovgården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var der hele fire unger i reden.

  • På storketur i Tyskland

    Stork i Bergenhuse
    Stork i Bergenhusen

    Hvorfor har vi ingen storke i Vordingbog Kommune?
    I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ” Storken knæbrede, det var som der bankedes paa et Søm i Skudderne”.
    I bogen “Storkenen natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste par storke på Vordingborg-egnen rugede på Skovvængegården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var hele fire unger i reden. I disse år ser vi kun få strejfende storke.
    Vil man virkelig se storke, kan man evt. i forbindelse med et besøg ved Dannevirke og den gamle vikingeby Hedeby fortsætte til Bergenshusen  30 kilometer sydvest for Slesvig. Det første vi mødte, da vi kørte ind i den lille by, var en stork der frejdigt vandrede rund på gaden. I Bergenhusen var der i 2007 13 storkepar. I Sydslesvig alene er der flere hundrede storkepar. En af grundene er nok, at man i Tyskland har kvæget på græs, medens man her hjemme i stor udstrækning har kvæget på stald hele året. Man vedligeholder endvidere naturarealer som enge, moser og overdrev i langt højere grad end i Danmark. I disse biotoper lever de padder og insekter, som er fødegrundlag for storkene.
    Men vi kan få storkene til at slå sig ned i Vordingborg Kommune, men det kræver en indsats bl. a. i form af genopretning af nogle vådområder, med tilhørende engearealer. I forbindelse med arbejdet for en Nationalpark Møn, var man bl. a. inde på, at en genskabelse af Maglemose, Gammelsø Mose og Borre Sømose, kunne give grundlag for storke på Møn.
    På Sydsjælland ville en genskabelse af Svinø Nor med omkringliggende enge ligeledes kunne give store muligheder for storkeindvandring.

    Se Storkebyen Bergenhusen på et kort