• Ugens naturfoto – leguan

    KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA
    Denne leguan har jeg fotograferet i Costa Rica.
    Leguanen er en af de øgle-arter, som bliver meget store. De kan løbe utrolig hurtigt, og er samtidig dygtige klatrere og svømmere. Den grønne leguan er en stor, muskuløs, planteædende øgle, som kan blive op til 160 centimeter lange.

  • Ugens naturfoto – Gigant cikade

    KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

    Denne cikade (tibicen/lyristes plebejus) fangede med et glas i vores bungalow i Dominical på en rejse til Costa Rica. Hannerne holder en øredøvende koncert for at tiltrække hunnerne. Arbejdstilsynet ville forbyde ophold i en lignende larm. Der findes over 2000 arter cikader i verden.

  • Ugens naturfoto – Motmot

    Motmot i Costa Rica

    Motmoten har jeg fotograferet i Monteverdes tågeskov i Costa Rica. Motmotter har lange haler. Hannens hale er lidt længere end hunnens. Motmotens halefjer i enden er svage, og falder ofte af, og efterlader et bart stykke.

  • Snorkeltur med hvalkig

    Denne pukkelhval med unge så vi i Stillehavet ud for Costa Rica.

    Pukkelhvalen er udbredt over hele kloden. Vi får somme tider også besøg af den i de danske farvande. En del pukkelhvaler kommer til kystegnene omkring Mellemamerika for at føde deres unger. Pukkelhvalerne bliver ca. 15 meter lange og kan veje op til 30 tons. Det er en bardehval, der lever mest af smådyr (krill), men den kan også spise fisk.
    På en ferie i Costa Rica tog vi ud for at snorkle ved øen Cano, som ligger ca.30 kilometer fra Costa Ricas kyst ude i Stillehavet. På hjemvejen støtte vi på en pukkelhval med en unge.
    Normalt dykker hvalerne jo langt ned, og det varer så noget, før de kommer op igen. Men når de har unger dykker de ikke så langt ned. Først kommer ungen op, og derefter moderen. Det var derfor let at have kameraet klar, når de kom op. I ca. 20 minutter fulgte vi parret. Længere er det ikke tilladt at følge dem, da de selvfølgelig ikke må forstyrres for meget.
    Ved øen var snorklingen god. Og det selv om havstrømmen El Nino, der sidst i halvfemserne var særlig varm, havde medført en koralblegning. Blandt andet var der mantaer (djævlerokker), havskildpadder, ligesom jeg også så en pigrokke med en hale på ca. 3 meter, samt en masse koralfisk.
    På tilbagevejen gennem mangroven stødte vi på krokodiller, aber og en svalehaleglente.

  • BRØLEABER I COSTA RICA

    Brøleaberne i trætoppen vækkede os om morgenen.
    Brøleaberne i trætoppen vækkede os om morgenen.

    Hver morgen blev vi vækket af brøleaberne i træerne oven vores hytte på Cariblu Ressort i det sydøstlige Costa Rica. Og de bærer deres navn med rette. Gruppens dominerende han starter sin brølen op ved daggry for at markere sit territorium. Dens brølen kan høres på flere kilometers afstand.
    Brøleaberne lever i regnskoven i Mellem- og Sydamerika, og er en af de største aber her. Hannen vejer op til næsten 10 kilo. De lever i grupper på 10 til 20 stykker, men der kan være helt op til 40 stykker i gruppen.
    De lever hovedsagelig af blade, men også frugter og maddiker står på deres menu. Brøleaberne er vigtige frøspredere af regnskoven planter og træer. De er relativt dovne og bruger det meste af dagen på at slappe af, og de kommer sjældent ned fra træerne. De er relativt svære at få øje på i regnskovens tætte løv. Man skal passe på ikke at stå lige under dem, da de for at holde folk væk, tisser på dem.
    På grund af skovrydning er brøleabernes antal faldet med ca. 50% gennem de senere år.

    Du kan høre brøleabernes brølen på ved at klikke på nedenstående billede

     

  • Ugens Naturfoto – Ung leguan

    Ung leguan i Costa Rica
    Ung leguan i Costa Rica

    Denne unge leguan bode i hækken lige ved siden af vores bungalow på Villa Rio Mar, Dominical ude ved stillehavet i Costa Rica. Legunaer er planteædende øgler, der som voksne lever det meste af deres liv oppe i træerne.

    Se Villa Rio Mar på et kort

  • I Costa Rica er 27 procent af landet dækket af nationalparker.

    costa_rica
    De hængende broer i regnskoven er ikke helt kørestolsvenlige, det lykkedes os alligevel med besvær at besøge et par stykker.

    Etableringen af en nationalpark på Møn glippede desværre i første omgang. Det var beklageligt udtrykte borgmester Henrik Holmer på et møde med Danmarks Naturfredningsforening for nylig.
    Når vi danskere rejser ud i verden besøger vi i vid udstrækning nationalparkerne i besøgslandet. De turister, der kommer her til landet, ville ligeledes i højere grad have besøgt Møn, hvis øen var omtalt som en nationalpark.
    Anderledes ser det ud i Costa Rica, som vi besøgte for nylig.  Costa Rica ”den rige kyst” kaldte Columbus landet, da han kom hertil i 1502. Det skulle dog senere vise sig, at der ikke var meget guld at komme efter. Til gengæld kan man sige, at landet er meget rig på natur. 27 procent af landet er dækket af nationalparker, såvel offentlig ejede, som privatejede arealer. Og den fantastiske natur tiltrækker mange turister.
    Ordet regnskov skal tages bogstaveligt, idet det regner meget. Et besøg i tågeregnskoven kan være en våd tur. Det er dog en helt speciel oplevelse, at besøge de hængende broer, hvor man går gennem og over trætoppene. Træerne er selvstændige biotoper, hvor der på et enkelt træ kan leve helt op til 1000 plante og dyrearter. Her træffer man blandt andet på brøleaberne, dovendyrene, sjældne fugle såsom Quetzalen, hvis fjer var mere værd for Mayakongerne end guld. Desuden flotte sommerfugle, sjældne padder og meget andet. Der gøres en stor indsats for at bevare biodiversiteten.
    Med kyster både til det Caribiske hav og Stillehavet, er der ligeledes et fantastisk maritimt liv, hvorfor der også er etableret maritime nationalparker. Blandt andet af hensyn til flere skilpaddearter, hvaler, rokker og andre truede havdyr.
    Vi har jo ikke dens slags spændende dyreliv i de danske farvende. Men det kunne være en oplagt ide at lave en maritim nationalpark i farvandet mellem Møn og Sydsjælland.

    Vis Tågeregnskoven i Costa Rica på et kort