• Fugleinfluenzaen har været hård ved Havørnene det sidste årstid.

    Havørn med fisk i fangerne (Foto: Keld Skytte Petersen)

    I Vordingborg kommune har vi 5 havørnepar, for dem er det dog ikke gået slemt til, idet ingen af parrene har været udsat for influenzaen.

    Havørneparret ved Stensby har fået 2 unger på vingerne i år. Dette er også tilfældet med parrene ved Evensø, på Jungshoved og på Møn. Parret ved Evensø er i år flyttet tilbage til Vordingborg Kommune, efter at de sidste år byggede en rede 300 meter nordligere i Næstved Kommune.

    Det 5. par som i 2017 havde bygget en rede ved Avnø, hvor de dog opgav rugningen efter 2 uger, så jeg sidst set på reden den 22.12.2017. Jeg har dog en mistanke om, at de i stedet har slået sig ned på Knudshoved. Der har i foråret været en territoriekamp derovre, som indikerer, at et par har slået sig ned her.

    Lige uden for vores kommune, er det ikke gået så godt for Dybsøparret, hvor hunfuglen er forsvundet, sandsynligvis død af fugleinfluenza, og har derfor ikke ynglet i år, medens Gavnø parret skulle have fået 1 unge i år.

    Mange ørne af døde af fugleinfluenza. Da det ikke er alle døde fugle man finder. estimerer man i ”Projekt ørn”, at der er omkommet mellem 40 og 50 havørne af fugleinfluenzaen.

    Siden 1996 er der kommet over 500 unger på vingerne, så bestanden, kan godt bære dette tab. Det er mange unge fugle der er omkommet.

    Ud over fugleinfluenzaen finder man stadig Havørne, der er døde af at være blevet forgiftet med stoffet

    carbofuran. Giften er forbudt i hele EU og umiddelbart dræbende i selv meget små mængder. Enkelte er også blevet dræbt af vindmøllevinger.

    Ifølge ”Ørnerapporten” fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening, ynglede der 92 par havørne i Danmark i 2017, og de fik 104 unger på vingerne. Antallet af ynglefugle er ny rekord i Danmark. I foråret er der indtil videre konstateret yderligere fem nye Ynglepar.

    Lolland/Falster og Sydsjælland er stadig kerneområde for havørnene, men de breder sig mere og mere i resten af Danmark.

    Vandrefalkene.

    Vordingborg Kommune er ansvarlig for at beskytte vandrefalkene som er en truet art. I år har der kun været et ynglepar på Møns Klint, og de har fået 2 unger på vingerne til forskel for et par år siden, hvor der var 4 par på klinten.  Parret på Mønsbroen har til gengæld i år fået 4 unger på vingerne, og har undgået at nogle af dem blev blæst i havet eller blevet kørt over., som i tidligere år.

    I år er der i Danmark 23 lokaliteter med vandrefalkepar. 12 af parrene har ynglet. De har blandt andet etableret sig på Storebæltsbroen, ligesom et par for første gang har etableret sig nord for Limfjorden.

    Selv ser jeg ind imellem enlige vandrefalke på Avnø. 

    Glenterne

    Hvor mange glenter der har ynglet i Vordingborg kommune i år vides ikke. Der fremgår ingen meldinger om ynglende glenter i DOF-basen. Der bliver dog hele tiden set glenter på Møn, så mon ikke der her er et eller flere ynglepar. Glenternes redepladser er ofte svære at finde.

    Sidste år optalte Dansk Ornitologisk Forening 306 røde glenter i januar. Ved en ny tælling fra begyndelsen af januar i år er det tal nu oppe på 371, så bestanden er i fremgang i Danmark

  • Rovfuglesucces i Vordingborg Kommune

    De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.
    De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.

    Havørnene
    2013 har været et godt år for rovfuglene i Vordingborg kommune. De 4 par havørne vi har i kommunen har tilsammen fået 5 unger i år. Topscore var parret ved Storstrømmen som fik 3 unger på vingerne, hvilket er godt gået, men parret, som oprindelig boede på Tærø, er et ældre modent par, som ved hvad det drejer sig om. Parret ved Evensø har i hvert fald fået mindst 1 unge. Det nye par på de sydøstlige Sjælland har ikke fået nogen unger i år, medens parret på Møn, som ikke ynglede sidste år, fik 1 unge på vingerne. Så alt i alt må man konstatere, at året har været en succes for havørnene i kommunen.

    Vandrefalkene.
    Aldrig har der i nyere tid været så mange vandrefalkepar i Vordingborg Kommune som i år. Hele 6 par blev det til i år. Heraf fik 5 par unger på vingerne. De fem af parrene findes på Østmøn, medens det 6. par har ynglet i en kasse under Mønsbroen.
    Da kommunerne overtog naturbeskyttelsen i det åbne land fik kommunerne en truet art, som de har et særligt ansvar for at beskytte. For Vordingborgs Vedkommende blev det vandrefalken.
    De mange par på Østmøn, har selvfølgelig skabt nogle konflikter mellem parrene, så nogle par har måttet flytte redested fortæller vores falkeekspert Niles Peter Andreasen Møn. Flere af fuglene er ringmærkede, og en af hunfuglene er sandsynligvis fra Tyskland. Falkene må endvidere kæmpe med at holde andre rovfugle, store måger og Gråkrager ude af området.
    På trods af broarbejde lige over redekassen, og livlig trafik på Mønsbroen, er det lykkedes parret her at få 2 unger på vingerne. Der er udvist stor forståelse fra vejvæsenet, der tager hensyn til yngleparret, og da nødvendigt arbejde skal foregå lige ved kassen, er de 2 unger så store, at de roligt kigger ud fra kasseåbningen på arbejdsfolkene. Udflyvningen sker den 23. juni, og de første dage ses de unge falke faretruende tæt ved kørebanen, uden der dog sker uheld.
    På Østmøn blev det til 9 udfløjne unger, hvoraf 6 af dem er blev ringmærket oplyser vores Niels Peter Andreasen. Niels Peter følger falkene tæt hele året rundt.
    Han oplyser i øvrigt, at der er registreret yderligere 8 par i Danmark. I alt er der i hvert fald kommet 22 vandrefalkeunger på vingerne i Danmark i år.

    Glenterne
    Der i kommunen konstateret 2 måske 3 par glenter. Der kan dog godt være flere par, som man endnu ikke har fundet.
    Glenten er tilsyneladende i fremgang i Danmark. Efter at have været helt udryddet, begyndte den at genindvandre i halvfjerdserne. Glenten er ådselsæder, og derfor specielt udsat når der lægges forgiftet kød ud i naturen, hvilket der desværre har været set flere eksempler på i den seneste tid. Man kan også opleve glenten følge efter høstmaskinerne, når der høstes. Det oplevede jeg på en tur til Skåne her i sommer, hvor jeg så 9 glenter følge efter en mejetærsker, for at tage de smådyr og insekter, der kommer frem når afgrøden høstes.

    3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).
    3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).
  • Fuglesværme – et imponerende naturfænomen.

    For at hjælpe de store traneflokke kører traktoren ud og spreder korn på marken.

    Efterårets fugletræk sydpå er ved at kulminere. I øjeblikket er der en store flokke bramgæs, der holder til på Svinølandet og Avnø. Disse store fugleflokke er efterårets store naturoplevelser. På de gode dage flyver der mange trækfugle ud fra Falsterbo i Sydsverige. De rammer så Sjælland ved Stevns Klint, hvorefter de fordeler sig ned over Sydsjælland, Møn og Lolland Falster.
    Den 11. oktober blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings DOF-base (en base hvor ornitologer indrapporterer deres observationer) opserveret 7000 bramgæs trækkende over Kalvehave. Senere samme dag kunne disse 7000 gæs opserveres på Avnø.
    Samme dag blev der set 205 musvåger over Nyråd, 72 røde glenter ved Rosenfeldt. Så den 11. oktober har været en god trækdag. Dette sker ofte efter dage med rigtig dårligt vejr.
    Den 11. oktober blev der også set 4000 troldænder i Jordbassinerne ved Stege By. Troldænderne opholder sig tit her i en periode om efteråret. Det samme gør de i Hulemosesøen i Nyråd.
    Den 23. september blev der set 12.000 bogfinker trække ud ved Råbylille Strand på Møn. Småfuglene flyver ofte så højt ud over vandet, at man kun kan se dem som skyer på en raderskærm.
    Den 4. oktober blev der set 2000 viber ved Maderne i Præstø Fjord. Og den 23. september blev der set 400 traner flyve ud over Femernsund ved Busemarke på Møn.
    Tranernes næste stop er i det nordlige Tyskland lige vest for Strallsund. Her har jeg netop været nede og se tranerne på deres rastepladser. Den 29. september var der 37.000 traner i området. De overnatter i samlet flok stående ude i vandet. Om morgen kan man iagttage det imponerende skue, når alle disse traner trækker ind til nogle rastepladser i området. Senere trækker de til Spanien og Nordafrika for at overvintre.
    Vi kørte efterfølgende over til den anden ende af Nordtyskland. Her kan man lige syd for den danske grænse nær Rudbøl se når store flokke af stære går til ro i rørskoven.
    Stærene kommer fra det meste af Jylland for at overnatte her. Først kommer der mindre flokke, men efterhånden stiger antallet i de flokke der kommer, og til sidst kan de enkelte flokke være på op til 50.000. På de gode dage, kan der komme helt op til en million fugle. Hvis flokken er så stor vil den dog dele sig. Man kan ikke være sikker på, hvor i området stærene slå sig ned, så det bedste råd er at finde ud af, hvor de var aftenen før, og så håbe på, at de kommer samme sted igen. Er der rovfugle til stede, vil man se stæreflokken flyve op igen og flyve rundt i sære formationer. Når det sker, kalder man det sort sol.

    SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP

     

    På nedenstående link kan du se, hvor tranerne var.

    Se Tranetur på et kort

     

  • Glenten en altædende social fugl.

    Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.
    Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.

    I Vordingborg kommune findes der efter mit kendskab kun et enkelt ynglende glentepar. Vi ser dem dog ofte, når de trækker gennem kommunen på forårs og efterårstrækket. Et af de gode steder at se trækket fra er Høje Møn, hvor man specielt på efterårstrækket kan se mange glenter trække ud fra Møns Klint.
    Helt tilbage i stenalderen var glenten almindelig i Danmark. Dette har man konstateret ved fund af dens knogler i datidens køkkenmøddinger. Og indtil for ca. 200 år siden, var den en ganske almindelig rovfugl i Danmark. Efterfølgende blev den betragtet som skadevoldende vildt, og blev derfor skudt eller forgiftet, indtil den helt forsvandt fra det danske landskab. Dette fordi den ind imellem kunne finde på at tage en høne, ligesom den blev betragtet som konkurrent til jægerne, og omkring 1930 var det slut med glenter som ynglefugl i Danmark.
    Først i 1949 så man igen glenten yngle i her, idet et par slog sig ned på Lolland. Det var dog først omkring 1970, at glenterne i lidt større tal begyndte at yngle rundt omkring. Men den er stadig ikke en helt almindelig ynglefugl, og dens udbredelse er mest markant i det østlige Jylland.
    Glenten er den rovfugl, det er lettest at genkende, på grund af den kløftede hale. Den er en smuk og elegant flyver. Den er også en fugl med et meget varieret spisekort.
    Parret der etablerede sig på Lolland, blev meget nøje overvåget, og de føderester. man fandt under redetræet, blev undersøgt. Det var der fra man fandt ud af glentens omfangsrige menukort. Man fandt rester af pindsvin, lækat, hare, rotte, rådyr, gravand, gråand, hvepsevåge, fasan, vibe, stormmåge, hættemåge, stor flagspætte sanglærke, allike, skovskade, solsort, stær, gråspurv, høne, kalkun, due og skrubtudse. Desuden fandt mans også rester af ko, får, og rødspætte. Noget af det har den ikke selv fanget, idet den også spiser af de ådsler den kan finde.
    Glenten holder til i det åbne kulturlandskab, hvor den bygger sin rede i småskove. Den flyver helt op over 40 kilometer fra reden i sin søgen efter føde.
    At glenten er en social fugl, kan ses uden for yngletiden, hvor glenter ofte samler sig i en større gruppe for at overnatte sammen.
    Er vinteren mild, er det ikke alle glenter der flyver til vinterkvarteret i Frankrig og Spanien. Hvis vejret er til det bliver nogle tilbage. Således har man i de sidste 3 år kunne se en flok glenter fra ca. 15 til 30 stykker sove sammen i Vestsjælland syd for Jyderup.

    En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden
    En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden
  • Fiskeørne på træk gennem Danmark

    Fiskeørn
    Fiskeørn i træ ved Dybsø Fjord.

    Efterårets fugletræk gennem Danmark er i gang. Mange fugle såvel fra Skandinavien som fra Danmark trækker i denne tid sydpå til varmere himmelstrøg. Trækket øst for Storebælt foregår hovedsageligt fra Falsterbo i Sydsverige og over mod Stevns klint. Her kan man alt efter vind og vejr se mange fugle komme ind til Stevns.
    Det bedste trækvejr er ved højt klart vejr med svag vind fra nord/nordvest og størst lige efter en periode med hårdt og vådt vejr. Fra Stevns spreder fuglene sig ud over det sydlige Sjælland. Nogle søger mod Stigsnæs syd for Skælskør for at trække mod Fyn. Andre drager direkte sydpå, hvor et par af de store udtræksteder er Gedser på Falster og Hyllekrog på Lolland.
    Skal man se trækfugle i Vordingborg Kommune, er Østmøn og Nyord enge nogle af de gode steder, idet en del fugle tager den vej over, specielt når vinden kommer fra vest. Den 28. september 2010 blev der ved Møns Fyr opserveret 43 glenter og 90 spurvehøge.
    En af de fuglearter, der i øjeblikket trækker gennem Danmark, er fiskeørnen, der overvintrer i Afrika. Som eksempler kan nævnes, at der den 31. august blev set 11 indflyvende fiskeørne på Stevns. Samme dag blev der set 8 på feddet ved Præstø fjord. Da jeg var ved Møns Fyr for nylig så jeg dog kun 1 udtrækkende Fiskeørn.
    Fiskeørnen var almindelig forekommende indtil slutningen af 1800-tallet, og i midten af 1800 tallet var der ynglende fiskeørne alle steder, hvor der var skov i nærheden af søer. Der har siden slutningen af 1800-tallet kun  været observeret få spredte ynglepar rundt om i landet, og ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der under 10 ynglepar i Danmark.
    Man kan dog hele året træffe på enlige fugle, og jeg har flere gange set dem ved Even Sø, som kunne være et oplagt sted for et ynglepar. Det vides ikke hvorfor, der i lighed med udviklingen i bestanden af havørnen ikke er flere par i Danmark.
    Fiskeørnen lever af fisk, som den udser sig fra stor højde. Den klapper derefter vingerne sammen, og lander over fisken med et plask. Den griber fisken med sine lange kløer.
    I den sidst tid har 2 fiskeørne holdt til ved Dybsø fjord, hvor jeg har set dem fiske i fjorden nær Kostræde Banker, og side i udgåede træer ved fjorden, hvor de har et godt overblik. Men fiskeørnene er sky fugle. Når man kommer i en båd, kommer man dog tættere på dem, end hvis man kommer gående.
    De fiskeørnereder, som jeg har set i Sverige, har alle været i toppen af store fyrretræer. Udenlandske erfaringer viser, at fiskeørnebestanden kunne øges ved opsætning af kunstige reder, samt ved at skabe ro omkring disse reder i yngletiden.

    Du kan se flere naturbilleder ved at trykke på billedet af fiskeørnen.