Man skal være derude!
Sølvhejre det klør. Jeg får ofte spørgsmålet om hvordan jeg får gode billeder af dyr og fugle. Det korte svar er, at man først og fremmest skal være derude, samt have tålmodighed.
Men hvor og hvornår? Et af de vigtigste redskaber for beslutningen er vejrudsigten, som ofte bestemmer hvor jeg tager hen. Også tidspunktet på dagen er vigtig. Mest oplever man når man tager ud tidlig om morgenen. Også af hensyn til fotograferingen er først- og sidst på dagen optimale, idet man på grund af de skygger, der er på disse tidspunkter for mere dybde i billederne, årstiderne er en anden faktor.
Det er selvfølgelig også vigtigt at kende naturen og stederne, hvor der er changer for at få nogle gode, og kendskabet til dyr og fugles ageren i naturen er vigtig. Jeg kan bedst lide at gå i naturen frem for at sidde et bestemt sted. Jeg er altid nysgering efter, hvad der findes rundt om det næste hjørne. Der er dog dyr og fugle, hvor man er nødt til at sidde i skjul, for at få de bedste billeder.
Materiel er knapt så vigtigt. Mange løber rundt med dyre og tunge kameraer, og tager nogle fantastisk gode billeder, men mindre kan gøre det. Selv har jeg et kompaktkamera til omkring kr. 3500, hvor kvaliteten af billeder er udmærket, og det kan zoome 60 gange, så man ikke behøver at komme tæt på dyr eller fugle, for at få et godt billede. For at finde dyr og fugle medbringer jeg altid min kikkert. Så man kan berede sig på at nærme sig forsigtigt, for ikke at skræmme emnet væk.
Sølvhejren er på vej.
Sølvhejre og fiskehejre
Sølvhejren observeres ofte i Vordingborg Kommune, og vi kan hjælpe den med naturgenopretning af vådområder.
Sølvhejren ses oftere og oftere i Vordingborg kommune. Jeg stødte for nylig på et par som gik og fouragerede i Hylleholtene ude på Avnø. Ugen efter var der 3 i Mulvigen ved Avnø. Det er ikke første gang, jeg har set dem derude. Også på Nyord, har jeg ofte set dem flere gange, hvor de går og fouragerer i vandkanten lige efter broen, ligesom jeg også har observeret dem i Busemarke mose.
Der er dog endnu ikke observeret ynglende sølvhejre i kommunen. De første ynglepar i Danmark fandt man på Saltholm, hvor 2 par ynglede i en hejrekoloni. I 2017 opdagedes det, at der var ynglende sølvhejre i en fiskehejrekoloni ved Vejlerne i Nordjylland.
Sølvhejren ligner fiskehejren, og har samme størrelse. Til forskel fra fiskehejren er den dog helt hvid og med et gult næb, som dog er sort i yngletiden.
Sølvhejren lever af fisk og vandinsekter, den kan dog også tage mindre dyr som mosegrise, firben og insekter. Den jager ofte ved at stampe i vandet, og tager det der jages op.
De yngler nær store, lavvandede søer, og jager både i vådområder og på engene. I pagt med klimaændringer vil vi se flere og flere sølvhejre i vores landskab. De trækker sydpå om vinteren til Sydeuropa og Afrika.
Den lokale naturperle ved Kostræde Banker
Kommer jeg ikke ud i naturen 2-3 gange om ugen, får jeg abstinenser. Jeg søger som regel ud til natur, hvor jeg kan få nogle oplevelser, samtidig med at jeg kan få noget motion ved at gå derude i naturen. Ofte må jeg ty til bilen for at komme længere væk. Specielt steder, hvor jeg har mulighed for at observere de lidt sjældne dyr og fugle, og samtidig har mulighed for at fotografere.
Har jeg ikke tid til en længere tur, eller ikke har lyst til køre nogen steder, har vi heldigvis her ved Kostræde Banker, hvor jeg bor en lille naturperle, som rigeligt opfylder mine krav til Naturoplevelse.
Neden for Banken har vi et mose- og vådområde på ca. 40 hektar. Området indgår i den fredning, der i 1988 blev lavet som en bræmme rundt om dybsø Fjord. Det fredede område består af rørsumpe, strandenge og overdrevsarealer.
Her kan jeg få mit ønske om at se de lidt mere spektakulære arter opfyldt. For nylig landede der en tidlig morgen 2 traner dernede. Også for nogle år tilbage har jeg set traner dernede.
Et par dage senere oplevede jeg havørnen runde området, hvad den ofte gør, men næsten samtidig kom en fiskeørn forbi.
I området yngler der, gæs, ænder, blishøns, viber og rødben. Også klyderne har tidligere ynglet her, men vadefuglebestanden er gået meget tilbage i de sener år.
Efter ynglesæsonen raster der mange grågæs i området, ligesom hejren altid ses. Også en sølvhejre har besøgt området.
Af andre vadefugle kan man se både hvid- og sortklire, dobbelt bekkasin og regnspove. Ind imellem yngler rørhøgen her også, og gøgen træffes jævnligt, hvor den benytter sig af småfuglenes reder i rørskoven.
Her finder vi selvfølge også rørspurven, rørsangere. Men også skægmejsen har ynglet her i flere år. Det er ikke så tit man ser dem, men man hører altid deres ringlende sang dernede. Er man tålmodig, vil man også se dem flyve over rørskoven.
Forår og efter gæstes området af mange andefugle, såsom pibeænder, krikænder og troldænder.
Man kan selvfølgelig også se rådyrene her, ligesom ræven ofte lister rundt i området.
En specialitet her er den grønbrogede tudse også kaldet fløjtetudsen, som man kan høre på de stille aftener i april og maj måned.
De udklækkede tudseunger søger mod højere områder, og invaderer haverne i Kostræde Banker i hundredvis, og det gælder om at have havedøren lukket på sommeraftenerne, da man ellers kan træffe dem inde på gulvtæppet.
Mysteriet på Nyord Enge
Nyord enge Engfugle er den fuglegruppe der har det sværest. Mange enge er forsvundet gennem de seneste år på grund af opdyrkning eller tilgroning. De få tilbageværende enge er ofte af små og har en dårlig kvalitet, set med fuglenes øjne.
Men også på et af Danmarks fornemste engområder nemlig Nyord Enge kan man konstatere tilbagegang for engfuglene. Jeg var selv fornylig på Nyord, og så kun meget få engfugle, det syntes jeg er lidt af et mysterium, da forholdene syntes optimale. Så hvorfor så det? Ja ifølge Niels Peter Andreasen, som hvert år tæller ynglefuglene på Nyord enge, er der flere grunde til tilbagegangen. For det første er engfugle i Norden generelt gået tilbage i antal. En anden grund er at vores intensivt dyrkede landbrugsland gør, at de velegnede engområder bliver færre og mere og mere isolerede, hvorfor der ikke kan foregå en udveksling. Og sidst men ikke mindst er bestanden af ”de sorte fugle” så som krager og råger eksploderet, fordi de er gode til at tilpasse sig. Disse fugle er hårde ved æg og unger i Yngletiden, Også ræven tager sin part.
En af de fugle det er gået hårdest ud over, er den store kobbersneppe. Ifølge en rapport fra det gamle Storstrøms Amt, ynglede der i 1973 16 par på Nyord Enge. Dette tal har efterfølgende været dalende. I 1998 var der 6 ynglende par. I 2009 var der kun et enkelt par, medens der i 2015 var 3 måske 4 ynglende par. Kobbersneppen er kommet på rødlisten over truede fugle i Danmark.
Andre spændende ynglefugle på Nyord er Brushønsene. I 1973 var der måske helt op til 20 ynglepar. Dette tal var i 1998 faldet til 2 par. I 2015 var der måske 1 par.
Vores mest almindelige engfugl nemlig viben har på trods af en halvering af bestanden side 1970 klaret sig udmærket på Nyord med ca. 80 ynglepar i 2015. Også Rødben har klaret sig rimeligt, med næsten 100 ynglepar i 2015.
En anden engfugl, det er gået dårligt for er strandskade. I 1973 talte man 173 par. I 1998 var tallet 81, medens det var faldet yderligere til 27 par i 2015.
Nyord enge er dog stadig en vigtig englokalitet, idet den indeholder en lang række af de ynglefugle der knytter sig til engene. Det samlede yngletal lå i 2015 på 325-343 mod 174 og 199 de 2 foregående to sæsoner.
Nyord et vigtigt knudepunkt på trækruten mellem overvintringsområderne i syd og yngleområderne i nord. Forår og efterår raster tusindvis af ænder, gæs og andre vandfugle på og ved Nyord. Og ofte kan man iagttage både havørnen og vandrefalken jage over engene.
Også mere sjældne fugle kan observeres. Da jeg var der for nylig så jeg en sølvhejre, og der har været flere observationer af sølvhejre det sidste årstid, ligesom der er observeret skestorke derude.
Den stigende vandstand, kan på længere sigt blive et problem for Nyord Enge. Ved en havstigning på 60 cm vil størstedelen af Nyord enge være oversvømmet. Ifølge DMI vil det måske kunne forekomme inden 2100. Det vil være enden på Nyord som en god ynglelokalitet. Til gengæld vil oversvømmelsen give et vådområde, som stadig kan være til gavn for mange vandfugle, specielt i træktiden.
I vinter besøgte jeg med udgangspunkt i Talay Tara, som ligger i nationalparken Sam Roy Yot ca. 40 kilometer syd for Hua Hin, Thailands største vådområde, som vrimler med fugleliv. Vådområdet, som er 37 kvadratkilometer stort ligger, på trækruten mellem det nordlige Asien og Australien, ligesom Nyord ligger på trækruten mellem Nordskandinavien og Sydeuropa og Afrika og begge er vigtige træklokaliteter.Ugens naturfoto – Painted Stork fisker
Painted stork skygger med vingen, så den bedre kan se fiskene. Sølvhejen og kohejren er der også. Her fotograferet i Sri Lanka
Hvornår kommer de hvide fugle til at yngle i Vordingborg Kommune
Sølvhejre sammen med fiskehejre. Flere og flere store hvide fugle er ved at etablere sig i Danmark. Sølvhejren er en af dem, sølvhejren ses ofte i landet, dog endnu ikke som ynglefugl. Man forventer dog at den inden længe vil begynde at yngle her i landet. I Vordingborg kommune har der det sidste årstid været ret mange observationer specielt på Nyord og Ulvshale. Selv har jeg set et par på Avnø i foråret., ligesom jeg sidste år så et par stå i mosen ved Kostræde Banker.
Sølvhejren er lidt større end vores hjemlige fiskehejre, og helt hvid. Dens næb er gult. I yngletiden er det dog sort. Den lever af fisk og vanddyr, men kan dog også tage mosegrise og firben. Sølvhejren var på et tidspunkt ved at blive udryddet i Europa, da den blev jagtet da dens fjer blev brugt som pyntefjer.En anden fugl, som kan være på vej er skestorken. I Jylland er skestorken i stor fremgang, rekorden er i år fra Filsø, hvor man på en enkelt dag har observeret 180 rastende skestorke.
Den yngler flere steder i Jylland, og et par er måske ved at etablere sig i klydesøen på Amager. Der har været stedfaste par blandt andet på Møn, uden de dog har ynglet her. Selv har jeg set dem her i efteråret i Vejlerne og ved Ulvedybet i Nordjylland. Skestorken er ikke meget større end en skarv, og den er i virkeligheden slet ikke en stork, den er derimod i familien med ibisserne. De lever og yngler i kolonier. Deres føde består af krebsdyr, småfisk, muslinger og snegle, som den fanger ved at bevæge næbet sidelæns gennem vandet. Dens vinterkvarter er Vestafrika. Og jeg så faktisk skestorke første gang på en tur til Marokko for mange år siden..
Og sidst men ikke mindst kunne vores almindelige hvide stork måske igen etablere sig i kommunen. Storkene kommer jævnligt på besøg her. Det er ofte storke fra det svenske storkeprojekt, men også storke fra Polen og Tyskland kommer på besøg.
Vi mangler dog steder her i kommunen der egner sig til ynglelokaliteter for disse store fugle. Vi mangler at få naturgenoprettet nogle områder, som kunne tiltrække og skabe levegrundlag for disse flotte fugle.
Desværre foregår de fleste store naturgenopretninger af vådområder i det Jyske.
I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ”Storken knæbrede, det var som bankedes på søm i skudderne”. I bogen ”Storken natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste storkepar på Vordingborg-egnen rugede på Skovgården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var der hele fire unger i reden.