Svalehaleglente (Elanoides forficatus)
Svalehaleglenten er en sort-hvid rovfugl med en dybt kløvet hale. Efter at have tilbragt efteråret og vinteren i Sydamerika, ankommer drager til Florida i begyndelsen af marts for at yngle De er meget sociale for en rovfugl at være. De yngler i løse kolonier og fouragerer ofte i små flokke. I begyndelsen af juli begynder de at samles i store fælles sovepladser til migrationen tilbage til Sydamerika.
Svalehaleglenter yngler i sumpe, lavlandsskove og moser.
Den spiser primært flyvende insekter, men i ynglesæsonen jager de også små hvirveldyr, herunder løvfrøer, firben, rugende fugle og slanger. Mindre almindeligt spiser de også flagermus, små fisk og frugt. Voksne spiser typisk deres mad, mens de flyver.
Selv har jeg fotograferet den i Costa Rica.
Snorkeltur med hvalkig
Denne pukkelhval med unge så vi i Stillehavet ud for Costa Rica. Pukkelhvalen er udbredt over hele kloden. Vi får somme tider også besøg af den i de danske farvande. En del pukkelhvaler kommer til kystegnene omkring Mellemamerika for at føde deres unger. Pukkelhvalerne bliver ca. 15 meter lange og kan veje op til 30 tons. Det er en bardehval, der lever mest af smådyr (krill), men den kan også spise fisk.
På en ferie i Costa Rica tog vi ud for at snorkle ved øen Cano, som ligger ca.30 kilometer fra Costa Ricas kyst ude i Stillehavet. På hjemvejen støtte vi på en pukkelhval med en unge.
Normalt dykker hvalerne jo langt ned, og det varer så noget, før de kommer op igen. Men når de har unger dykker de ikke så langt ned. Først kommer ungen op, og derefter moderen. Det var derfor let at have kameraet klar, når de kom op. I ca. 20 minutter fulgte vi parret. Længere er det ikke tilladt at følge dem, da de selvfølgelig ikke må forstyrres for meget.
Ved øen var snorklingen god. Og det selv om havstrømmen El Nino, der sidst i halvfemserne var særlig varm, havde medført en koralblegning. Blandt andet var der mantaer (djævlerokker), havskildpadder, ligesom jeg også så en pigrokke med en hale på ca. 3 meter, samt en masse koralfisk.
På tilbagevejen gennem mangroven stødte vi på krokodiller, aber og en svalehaleglente.