• Mysteriet om sandbunkerne.

    DSCN2424

    Nogle har måske ligesom jeg undret sig over de sandbunkerne, der kan ses på nogle skråninger langs med vejen. I denne ende af kommunen, hvor jeg bor drejer det sig om steder mellem Køng og Bårse.

    En opringning til biolog Carsten Horup i Vordingborg Kommunes Afdeling for Land & Miljø bekræftede min mistanke om, at det nok drejede sig om foranstaltninger til at hjælpe bestanden af markfirben. Sandbunkerne, som er mellem 1 og 2 kvadratmeter, er etableret som leve- og ynglesteder for markfirbenet.

    Markfirben er omfattet af EU’s habitatdirektiv bilag IV (særligt sårbare og truede arter), og som følge heraf har Vordingborg Kommune et særligt ansvar for at beskytte arten ved at sikre velegnede levesteder. Markfirben kræver lysåbne, soleksponerede, tørre lokaliteter til fødesøgning og sandede områder til æglægning. Der er gennem vinteren blevet etableret i alt 81 soleksponerede sandbunker på 10 lokaliteter i kommunen fortæller Carsten Horup.

    Ved en nyanlagt grusbunke ved Frederikssund har vejdirektoratet i august 2016 fundet over 50 æg. Det bliver jo nu så spændende at se, om bunkerne her i kommunen kan virke lige så godt.

    Markfirbenet findes i det meste af Danmark. Det bliver op til 23 cm langt. Det lever i det åbne land, gerne i områder med løs sandet jord. Hunnen er gråbroget medens hannen om foråret kendes på sine grønne farve på kropssiderne. Både hannen og hunnen har gråt bånd ned langs ryggen. Markfirbenet lever hovedsageligt af biller, græshopper og larver. Om vinteren ligger markfirbenet i dvale, men midt i april kommer hannen frem, medens hunnen først kommer frem midt i maj.

    Markfirbenet lægger æg i juni måned. Solen søger for at udruge æggene, som klækkes i august. I september går de voksne markfirben igen i dvale, medens ungerne venter endnu en månedstid med at gå i dvale. Markfirbenet er gået meget tilbage i de sidste 100 år, så det er godt, at der bliver gjort noget for bestanden.

    Markfirben (800x559)

  • Fra 12 meter skrald til flot natur

    Trellemarken er blevet omdannet til flot natur.
    Trellemarken er blevet omdannet til flot natur.

    Vi plejer at sige, at vi har meget natur i Vordingborg Kommune. Det er dog en sandhed med modifikationer. Især langs vore kyster har vi en del flot natur, og med Danmarks længste kystlinje er der selvfølgelig mere natur i Vordingborg Kommune, end i mange andre kommuner.
    Går vi inden for kystlinjen, er Vordingborg Kommune lige så intensivt dyrket som de fleste andre steder i landet. Her er der små spredte naturområder, som kunne have gavn af at blive bundet sammen.
    Men vi kan jo også skabe nye naturområder, og det er lige hvad man har gjort oven på den gamle losseplads ved Sydhavnen. Efter krigen begyndte man at læsse skraldet af her ude. Senere inddæmmende man et område ud i Masnedsund for at skaffe mere plads til skraldet.
    Lossepladsen blev nedlagt i 1990. Men allerede før den tid opstod ideen om at forvandle det til et bynært naturområde.
    Man gik derefter i gang med at designe et 13 ha. stort naturområde, som oven på skraldet hæver sig 12 meter over havets overflade. Arbejdet med at udvikle det til et naturområde var rigtig sjovt og tilfredsstillende fortæller tidligere naturchef Flemming Kruse.
    I sådan en plan kunne man indtænke de elementer, som ville være til gavn for den fauna man ville tilgodese på området. Der blev blandt andet lavet 20 vandhuller på området til gavn for padderne, så som den grønne frø og den grønbrogede tudse også kaldet fløjte tudsen, som nu er i området. Håbet er også at løvfrøen vil finde hertil. Af hensyn til markfirbenet blev der lavet en del sandbunker med tilhørende stenbunker.
    For at se hvilke planter der ville etablere sig på området, blev der udelukkende anvendt råjord, det vil sige jord uden indhold af plantefrø.
    For at pleje området, er der blevet udsat 50 får derude. For at styre afgræsningen er der hegnet i flere parceller. Der er låger i hegnene så de besøgene kan komme gennem området.

    Ved et morgenbesøg på området midt i maj, kunne jeg konstatere, at det er lykkedes at skabe et spændende bynært stykke natur. De grønne frøer kvækkede lystig i vandhullerne. Og det fortælles at man om aftenen kan høre ”fløjtetudsens” fløjtende kvækken. Snogen er også set på området, ligesom luften genlød af lærkesang.
    Det var også en morgen, hvor flok efter flok af bramgæs trak ned over Masnedsund og ud over Storstrømen på deres vej til ynglepladserne i det norlige Skandinavien og Rusland.
    Vordingborg bys indbyggere har allerede taget området til sig. Jeg mødte mange morgenfriske, der gik eller løb gennem området.
    På en tur med DNs bestyrelse i Vordingborg kommune for nylig, så vi agerhøns, som også har fundet op på området, ligesom vi var heldige, at se mikkel ræv liste gennem området.
    Stisystemet på området er også en del af Sjællandsleden, som er det lokale navn for North Sea Vandreruten på Sjælland og Møn. En rute som har mange natur- og kulturoplevelser at byde på.
    Fra den østlige ende af området, kan man forsætte ud mod spidsen af Oringehalvøen. På vejen passerer man nogle af de meget gamle og flotte egetræer, der står langs stien.
    Ude på spidsen af halvøen kan man sidde på bænkene og nyde den flotte udsigt ud over Storstrømmen ned mod Farøbroerne. Og ind mod den Sydsjællandske kyst.

    De grønne frøer kvækkede lystigt.
    De grønne frøer kvækkede lystigt.
  • Hvor mange isfugle yngler i Vordingborg Kommune?

    Isfuglen er nok Danmarks flotteste fugl.
    Isfuglen er nok Danmarks flotteste fugl.

    Ja umiddelbart er der ikke registreret nogen ynglende isfugle i Vordingborg Kommune. Det betyder ikke, at der ikke kan være ynglende fugle, men isfuglen ses som regel kun i et glimt, når det blå lyn smutter forbi.
    Isfuglen er dog mest udbredt i Jylland, medens bestanden i resten af landet ikke er ret stor. Ser man på Dansk Ornitologisk Base, har der i de 3 sidste år kun været 3 observationer i Vordingborg Kommune. I 2012 er der en observation ved Næs Strand i Avnøfjorden. I 2013 en observation ved Svinø Øster og i 2014 er der set en i Næbskoven ved Præstø.
    Selv har jeg for et par år siden set den på Dybsø Fjord, hvor den jævnligt kom strygende langs rørskoven. Jeg gik så langt som at sætte en gren ud i vandet, som den kunne sidde på, det lykkedes mig dog aldrig se den på grenen.
    Der er også beretninger om, at den er set ved Fuglebækken, som løber ud i Avnøfjorden, ligesom jeg har meldinger om, at den bliver set langs Tuebækken ved Præstø.
    Jeg har de sidste 3 – 4 år været på jagt efter at komme på skudhold af den flotte fugl, men først i år lykkedes det, idet en meget fotogen isfugl præsenterede sig i vores nabokommune.
    Isfuglen er meget farvestålende og nok Danmarks flotteste fugl. Trods dens blå ryg og orange underside er den dog ikke let at få øje på, når den sidder skjult på en gren over vandet. Den er samtidig ret sky, og flyver hurtigt væk ved forstyrrelse. Den har et forholdsvis stort og kraftigt næb, som den bruger, når den dykker efter fisk, som er dens foretrukne føde.
    Den har sin rede i stejle bringer nær vandløb eller søer. Den graver en ca. 1 meter lang gang ind i brinken. Her kan den få både 2 og 3 kuld i løbet af ynglesæsonen. Det desværre sådan, at kun ca. 20% af ungerne overlever det første år.
    Isfuglen er først kommet til Danmark sidst i 1800-tallet. Man regner med at der yngler omkring 300 par i landet. Man vi vil sandsynligvis få en mere nøjagtigt opgørelse, når man får tal for den igangværende Atlasundersøgelse.
    For at hjælpe bestanden frem, er man begyndt at etablere store kasser med jord i, som placeres tæt på fiskerige vandløb. Isfuglen kan så her i udgrave sit redehul.
    At se så godt ud har også haft sine bagsider. Isfuglens fjer har op gennem tiderne været efteragtede, hvor dens fjer blandt andet har været brugt til dekoration af forskellige slags.
    Der findes over 90 forskellige isfugle i verden

  • Hvornår kommer de hvide fugle til at yngle i Vordingborg Kommune

    Sølvhejre sammen med fiskehejre.
    Sølvhejre sammen med fiskehejre.

    Flere og flere store hvide fugle er ved at etablere sig i Danmark. Sølvhejren er en af dem, sølvhejren ses ofte i landet, dog endnu ikke som ynglefugl. Man forventer dog at den inden længe vil begynde at yngle her i landet. I Vordingborg kommune har der det sidste årstid været ret mange observationer specielt på Nyord og Ulvshale. Selv har jeg set et par på Avnø i foråret., ligesom jeg sidste år så et par stå i mosen ved Kostræde Banker.
    Sølvhejren er lidt større end vores hjemlige fiskehejre, og helt hvid. Dens næb er gult. I yngletiden er det dog sort. Den lever af fisk og vanddyr, men kan dog også tage mosegrise og firben. Sølvhejren var på et tidspunkt ved at blive udryddet i Europa, da den blev jagtet da dens fjer blev brugt som pyntefjer.

    En anden fugl, som kan være på vej er skestorken. I Jylland er skestorken i stor fremgang, rekorden er i år fra Filsø, hvor man på en enkelt dag har observeret 180 rastende skestorke.
    Den yngler flere steder i Jylland, og et par er måske ved at etablere sig i klydesøen på Amager. Der har været stedfaste par blandt andet på Møn, uden de dog har ynglet her. Selv har jeg set dem her i efteråret i Vejlerne og ved Ulvedybet i Nordjylland. Skestorken er ikke meget større end en skarv, og den er i virkeligheden slet ikke en stork, den er derimod i familien med ibisserne. De lever og yngler i kolonier. Deres føde består af krebsdyr, småfisk, muslinger og snegle, som den fanger ved at bevæge næbet sidelæns gennem vandet. Dens vinterkvarter er Vestafrika. Og jeg så faktisk skestorke første gang på en tur til Marokko for mange år siden.

    .
    Og sidst men ikke mindst kunne vores almindelige hvide stork måske igen etablere sig i kommunen. Storkene kommer jævnligt på besøg her. Det er ofte storke fra det svenske storkeprojekt, men også storke fra Polen og Tyskland kommer på besøg.
    Vi mangler dog steder her i kommunen der egner sig til ynglelokaliteter for disse store fugle. Vi mangler at få naturgenoprettet nogle områder, som kunne tiltrække og skabe levegrundlag for disse flotte fugle.
    Desværre foregår de fleste store naturgenopretninger af vådområder i det Jyske.
    I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ”Storken knæbrede, det var som bankedes på søm i skudderne”. I bogen ”Storken natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste storkepar på Vordingborg-egnen rugede på Skovgården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var der hele fire unger i reden.

  • Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune meget spændende natur at byde på.

    Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden
    Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden

    Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje på 385 kilometer. En stor del af Danmarks natur knytter sig netop til kystlinjerne. Vordingborg Kommunes kystlinjer spænder lige fra kridtklinterne på Møns Klint til Knudshoveds overdrevslandskab, Nyords våde enge, og fjordlandskabet ved Præstø.
    Disse landskaber giver ligesom resten af kystlinjen optimale muligheder for en lang række spændende dyr og fugle, såsom havørne, vandrefalke, sæler etc..

    Vordingborg kommune har nu 4 havørnepar, som kan træffes både langs vore kyster og ved vore søer. I år har de fået 5 unger på vingerne. De er fordelt med 3 par på Sjælland og 1 par på Møn.
    Om vinteren er kommunens kyster også velbesøgt af havørne både fra Sverige og Tyskland, samt af vore egne ørne. Et år var der i februar helt op til 22 havørne på Avnøfjorden.
    En anden spektakulær fugl har sin hovedudbredelse i Vordingborg Kommune. Det er vandrefalken, som med 6 par i år har rundet det største antal i kommunen siden den genindvandrede i Danmark. Vandrefalkens fortrukne biotop er selvfølgelig Møns Klint, hvor den har ynglet siden 2001. Men et par har også etableret sig under Mønsbroen.
    Klyder og dværgterner yngler på Avnø Naturcenters område, og efterår og forår raster her tusindvis af bramgæs. Det rige fugleliv her, kan – sammen med sælerne – blandt andet iagttages fra Danmarks største og dyreste fugletårn, nemlig det gamle flyveledertårn fra den nedlagte flyvestation. Naturcenterets udeskolefaciliteter benyttes i stor udstrækning af kommunens skolebørn.
    En anden specialitet i Vordingborg Kommune er kolonien af spættede sæler på stenrevet ude i Avnøfjorden. De kan iagttages fra fugletårnet på Avnø, samt fra naturcenterets kyst. Her føder de deres unger, som ind imellem kan træffes på kysten. Sælerne fælder deres pels i august/september ude på revet.
    Møns Klint med kridtklinterne og Klinteskoven er altid et besøg værd. Her kan man blandt andet finde spændende orkideer, som ikke findes andre steder i landet, samt spændende forsteninger på stranden. Kridtet giver også grobund for et planteliv, der tiltrækker sjældne insekter, som blandt andet den sjældne sortplettet blåfugl.
    Knudshoveds lange tange ud i Smålandsfarvandet er med sit flotte fredede overdrevslandskab altid et besøg værd. Her kan man blandt andet høre den sjældne klokkefrøs karakteristiske fløjtelyd, og her er specielt flot, når hvidtjørnen blomstrer.
    Nyords enge er en magnet for vandfugle. Specielt i træktiden kan man træffe på en lang række ande- og vadefugle, ligesom havørne og vandrefalken ofte søger føde her.

    Præstø Fjord tiltrækker også mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
    Et stort skovområde strækker sig langs den sydsjællandske kyst ud mod Storstrømmen og Ulvsund. Specielt om foråret, hvor man finder både hvide, gule og blå anemoner, er en tur i skovene en flot oplevelse. Også her holder et havørnepar til.
    Selv færdes jeg meget i naturen og oftest ved vore kyster, og der er altid noget at opleve. Jeg er derfor glad for at bo i kommunen med Danmarks længste kystlinje.

  • Rovfuglesucces i Vordingborg Kommune

    De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.
    De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.

    Havørnene
    2013 har været et godt år for rovfuglene i Vordingborg kommune. De 4 par havørne vi har i kommunen har tilsammen fået 5 unger i år. Topscore var parret ved Storstrømmen som fik 3 unger på vingerne, hvilket er godt gået, men parret, som oprindelig boede på Tærø, er et ældre modent par, som ved hvad det drejer sig om. Parret ved Evensø har i hvert fald fået mindst 1 unge. Det nye par på de sydøstlige Sjælland har ikke fået nogen unger i år, medens parret på Møn, som ikke ynglede sidste år, fik 1 unge på vingerne. Så alt i alt må man konstatere, at året har været en succes for havørnene i kommunen.

    Vandrefalkene.
    Aldrig har der i nyere tid været så mange vandrefalkepar i Vordingborg Kommune som i år. Hele 6 par blev det til i år. Heraf fik 5 par unger på vingerne. De fem af parrene findes på Østmøn, medens det 6. par har ynglet i en kasse under Mønsbroen.
    Da kommunerne overtog naturbeskyttelsen i det åbne land fik kommunerne en truet art, som de har et særligt ansvar for at beskytte. For Vordingborgs Vedkommende blev det vandrefalken.
    De mange par på Østmøn, har selvfølgelig skabt nogle konflikter mellem parrene, så nogle par har måttet flytte redested fortæller vores falkeekspert Niles Peter Andreasen Møn. Flere af fuglene er ringmærkede, og en af hunfuglene er sandsynligvis fra Tyskland. Falkene må endvidere kæmpe med at holde andre rovfugle, store måger og Gråkrager ude af området.
    På trods af broarbejde lige over redekassen, og livlig trafik på Mønsbroen, er det lykkedes parret her at få 2 unger på vingerne. Der er udvist stor forståelse fra vejvæsenet, der tager hensyn til yngleparret, og da nødvendigt arbejde skal foregå lige ved kassen, er de 2 unger så store, at de roligt kigger ud fra kasseåbningen på arbejdsfolkene. Udflyvningen sker den 23. juni, og de første dage ses de unge falke faretruende tæt ved kørebanen, uden der dog sker uheld.
    På Østmøn blev det til 9 udfløjne unger, hvoraf 6 af dem er blev ringmærket oplyser vores Niels Peter Andreasen. Niels Peter følger falkene tæt hele året rundt.
    Han oplyser i øvrigt, at der er registreret yderligere 8 par i Danmark. I alt er der i hvert fald kommet 22 vandrefalkeunger på vingerne i Danmark i år.

    Glenterne
    Der i kommunen konstateret 2 måske 3 par glenter. Der kan dog godt være flere par, som man endnu ikke har fundet.
    Glenten er tilsyneladende i fremgang i Danmark. Efter at have været helt udryddet, begyndte den at genindvandre i halvfjerdserne. Glenten er ådselsæder, og derfor specielt udsat når der lægges forgiftet kød ud i naturen, hvilket der desværre har været set flere eksempler på i den seneste tid. Man kan også opleve glenten følge efter høstmaskinerne, når der høstes. Det oplevede jeg på en tur til Skåne her i sommer, hvor jeg så 9 glenter følge efter en mejetærsker, for at tage de smådyr og insekter, der kommer frem når afgrøden høstes.

    3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).
    3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).
  • Naturen kan være med til at kurere stress

    Anemonerne er sprunget ud.

    Undersøgelser har vist, at næsten hver 5 dansker ofte føler sig stresset. Det er en farlig udvikling, at så mange mennesker føler sig stresset i deres hverdag. Der kan være mange årsager til den udvikling. Vores mere og mere komplekse samfund, med dens mange påvirkninger, er mennesket slet ikke bygget til.

    Set i et historisk perspektiv, er det ikke så længe siden vi klatrede ned fra træerne. Vores underbevidsthed er bygget til at reagere på de signaler, som vi hele tiden modtager. Og vores underbevidsthed betyder utroligt meget for vores beviste oplevelse af tilværelsen. Livet på savannen indeholdt ikke så mange signaler, som vi var nødt til at reagere på. Men alene at færdes i det offentlige rum specielt i byerne, hvor mange igennem det sidste århundrede er flyttet til, medfører så mange signaler, at underbevidstheden ikke kan rumme dem alle, og derfor kommer den på overarbejde.
    Samtidig er arbejdslivet også blevet uhyre kompliceret, men mange beslutninger der skal træffes hver dag. De beslutninger eller handlinger, som vi ikke når, er dem der stresser mest. Undersøgelser har vist, at jo tættere vi bor på naturen, jo bedre har vi det både mentalt og fysisk. Pointen er, at vi skal koncentrere os mindre i naturen, og at den er nemmere at forstå.
    Mennesker der rammes af stress, vil ofte være tilbøjelige til at sætte sig hen i et hjørne, og foretage sig absolut ingen ting. Videnskaben er dog ved at finde ud af, at en af kurene mod stress kan være at komme ud i naturen. Vi har brug for at komme ud af stresstilstanden, uden at gå helt i stå. At komme ud i naturen, og kun modtage de indtryk som naturen giver, hvilket er langt færre end de indtryk, man får blandt andet ved at færdes i byen, vil få antallet af stresshormoner til at falde. Naturen er ikke krævende, da vi ikke umiddelbart behøver at gøre noget ved den, men blot kan nyde at færdes i den. Nogle læger er begyndt at anbefale naturen som terapi mod stress, ja nogle er endda begyndt at udskrive den på recept.
    Analyser har vist, at børn i dag kun kommer halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde. Præsidenten for Danamarks Naturfrednings Forening Ella Maria Bisschop-Larsen har udtalt, at vi er bedre til at tage hunden ud i naturen, end vi er til at tage vores børn derud. Alene det peger på, at vi kan få endnu større problemer i fremtiden, da mange færre mennesker vil kommer i naturen. For at råde bod på dette, kan vi i fremtiden tage børnene ud og undervise dem i naturen. Forskning om bl.a. udeskoler og naturbørnehaver har vist, at man med stor fordel kan undervise i det meste ude i naturen, og at stoffet hænger bedre ved, og vi får sundere og gladere børn, og så er det oven i købet meget billiger for samfundet. På den måde får børnene også et forhold til naturen, så de måske af sig selv vil søger derud, hvis de føler sig stresset.
    Dette betyder selvfølgelig at vi må bevare så meget natur som muligt, og om muligt også skabe mere. Den nyligt etablerede Naturfond i Vordingborg Kommune, kan være med til at løse det problem, hvis den får tilstrækkelige midler til sit formål. Vi har en god del natur i Vordingborg Komme, blandt andet fordi vi har Danmarks længste kystlinje, men vi kan sagtes bruge mere. Der er specielt brug for at få den fragmenterede natur bundet sammen.

  • Store fisk i Mallings Kløft

    Biolog Jimmy Spur Olsen viser gydepladser ude i bækken.
    Biolog Jimmy Spur Olsen viser gydepladser ude i bækken.

    Vordingborg Kommunes Natursekretariat havde lørdag eftermiddag den 10. december inviteret til tur ved Stensby Møllebæk for at se på havørrederne i bækken med biolog Jimmy Spur Olsen og naturvejleder Elise Hvelplund som turledere.
    Omkring 50 mennesker var mødt op til den spændende tur trods blæsevejret. Turen startede med at man gik ned i Mallings Kløft, som gennem årtusinder har gravet sig ned i landskabet. Her fortalte Jimmy om restaureringen af bækken, hvor man blandt andet havde fjernet de spærringer, som de tidligere vandmøller havde udgjort og samtidig fritlagt 2½ kilometer af bækken længere oppe, der ellers var rørlagt.
    Vagn Nielsen fra lokalarkivet fortalte, at der 1671 var 5 vandmøller langs bækken, blandt andet en stampemølle og teglværksmølle. Resterne fra møllerne havde indtil restaureringen umuliggjort fiskenes vandring op i gennem vandløbet.
    På turen op langs vandløbet viste Jimmy flere gydepladser, hvor man kunne se hvordan ørrederne havde gravet huller i bækken for at lægge deres æg, og senere dækket dem til igen. Ja der blev sågar set en ørred der var i gang med gydningen i det lave vand.
    På spørgsmålet om, hvad der var ørredernes værste fjende i vandløbet, fortalte Jimmy, at det faktisk var det sand, som kom ud i vandløbet via dræningsrør fra markerne, da dette kunne dække gysepladsen, så de små ørreder ikke kunne komme op i vandet når de blev klækket.
    Efter turen langs med bækken, demonstrerede Jimmy hvordan man el-fiskede, for på den måde at kunne se, om ørrederne nu også kunne komme op i bækken. Der blev fanget nogle små fisk, men også en stor hanørred blev fanget og taget op i en balje, Og specielt børnene, men også de voksne stimlede sammen om baljen for at se nærmere på fiskene medens Jimmy fortalte om dem.

  • Havørnepar efterlyses

    Havørn

    Havørnen på sin udkigspost

    Vordingborg kommune har fået et nyt havørnepar, idet parret, der i flere år har holdt til ved Even Sø, i år har flyttet deres rede fra Næstved kommune og over i Vordingborg kommune. De har i øvrigt fået en unge på vingerne. Desværre holder deres nuværende rede ikke til næste ynglesæson, da store dele af den er faldet ned.
    Sidste sommer kunne man ofte iagttage et havørnepar på Avnøfjorden. Ifølge ornitologerne var parret omkring 6 år, altså kønsmodne fugle. I år har parret ikke ladet sig se, i hvert fald ikke sammen. Det er derfor sandsynligt, at parret har bygget rede et sted, og forhåbentlig lagt æg og fået unger her i Vordingborg Kommune men hvor?
    Havørneparret på Tærø fik desværre ingen unger på vingerne, da deres rede igen i år faldt ned. Men mon ikke de forsøger med at bygge en ny rede på Tærø til næste år.
    Måske har vi 4 par ynglende par i Vordingborg kommune, idet der foruden de førnævnte også er et par, der jævnligt ses på Nyord.
    Med Danmarks længste kystlinje er der basis for flere par langs vore kyster. Da vi også er begavet med skove langs kysten, er der muligheder nok, for at ørnene kan slå sig ned.
    Den store rovfugl holder aldrig op med at fascinere mig. Og når jeg på min færden i naturen observere den, er dagen reddet. Havørnene kommer langt omkring, og nogle gange kan det blot være et spørgsmål om at kikke op, og det behøver ikke at være ude i naturen, jeg har blandt andet set den svæve over Præstø by. En anden gang svævede den over Vordingborg-Næstved landevejen. Nogle gange når man står og iagttager, at den skruer sig op, kommer den så langt op, at man ikke mere kan se den. Den er dog svær at komme tæt på, da dens syn er formidabelt. Havørnen vil fra ca. 2 kilometers højde kunne se en fisk i vandoverfladen.

    Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.

  • En unik blomstermark foreslås fredet.

    Skovgøgelilje på blomstermarken på Østmøn.
    Skovgøgelilje på blomstermarken på Østmøn.

    Danmarks Naturfredningsforening har sendt Vordingborg Kommune et foreløbigt fredningsforslag, der skal sikre naturværdierne på arealerne omkring Hundevængsgård på Høje Møn. De primære fredningsinteresser på det knap 30 ha store område er planter og insekter, men forslaget giver også offentligheden øget adgangsmuligheder.
    Vordingborg Kommune vurderer, at det foreslåede areal på alle måder er fredningsværdigt i sin nuværende naturtilstand. Det er derfor besluttet, at nedlægge et foreløbigt forbud mod at anvende arealerne omkring Hundevængsgård på en måde, som strider imod den påtænkte fredning.
    Forbuddet er glædende fra den 16. marts 2011 og indtil Fredningsnævnet har offentliggjort et endeligt fredningsforslag – dog længst til 16. marts 2012.
    Kommunen været ude på arealet og konstateret at marken, efter at have ligget brak i 17 år, i dag er blevet til et kalkoverdrev med et meget højt naturindhold. Der har indfundet sig en unik flora med Gøgeurter, andre sjældne planter og insekter. Området vil blandt andet kunne understøtte de meget sjældne sommerfugle, der ellers kun findes på det nærliggende Høvblege.
    Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg Kommune Martin Vestergaard, udtrykker stor tilfredshed med kommunens ageren og hurtige respons i sagen. Kommunen viser endnu engang, at man godt vil satse på ”det grønne”.
    Også naturchef Flemming Kruse udtrykker tilfredshed med fredningsforslaget og forløbet omkring det. Området bidraget med sit flora- og dyreliv til en større biodiversitet i Vordingborg Kommune.

    Se Hundevængsgård på et kort

  • Mellem edderfugle og skarver

    Storstrømmen mogenlys
    Tidligt ude af soveposen kan man opleve et fantastisk morgenlys før solopgang.

    Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje. Den opleves i bidder fra landsiden, men opleves i hele sin herlighed fra en båd langs kysten.
    I min jolle begav jeg mig af sted fra Dybsø Fjord mod spidsen af Knudshoved Odde for motor. Derefter for sejl ned langs Oddens flotte klinter.
    Skarverne sad på bundgarnspælene og edderfuglehunnerne svømmede af sted med ællinger. Fra land lød fuglenes sang i krattene langs kysten.
    I storstrømmen ligger der flere øer. Den første er Masnedø Kalv en lille ø før Storstrømsbroen. Der efter sejlede jeg mod Farøbroen og skovene, der ligger som perler på Sjællands sydkyst.
    Efter Farøbroen kommer Lilleø med en større mågekoloni. Herefter følger Tærø. Først i 1900-tallet boede ca. 40 mennesker her. Nu bor der kun én familie. På øen går der Skotsk Højlandskvæg, samt vilde heste af racen Exmore. Her bor også et havørnepar, og rundt om og på øen er der et rigt fugleliv, som er særlig intenst, når man om morgenen bliver vækket af strandskadernes skræppen, og ser ænder og skalleslugere svømme rundt tæt på båden.
    Næste ø er Langø, hvortil man kan komme via en dæmning. Også på denne er der et rigt dyre og fugleliv.
    Jeg forsatte ned under Mønsbroen. Her fra får man et kig til Stege med Høje Møn i baggrunde, ligesom man kan se Nyord i det fjerne.
    Den 3. morgen blev jeg vækket af grisehyl. Sådan lyder det når vandrikserne udstøder deres kald. De holder til i rørskoven og er meget sky, så de ses sjældent. Den fik mig dog ud af soveposen til et helt fantastiks lys en time før solopgang. Og så var det tid til at sejle hjem efter nogle dage med vores fantastiske kystnatur.

    Du kan se flere naturbilleder ved at klike på billedet.

  • Naturen skal bindes sammen

    Naturkorridorer
    Naturkorridorer

    Vi har desværre ikke så meget natur i Danmark, og det vi har findes spredt og unden sammenhæng. Danmark er forpligtiget til at bevare biodiversiteten. Dette kan lade sig gøre, hvis vi får bundet vore spredte naturområder sammen i et netværk.

    I forslaget til ”Fremtidens natur i Vordingborg kommune” (se link) indgår udpegningen af en række korridorer. Korridorerne består af områder med spredte og fragmenterede naturområder og af områder med potentiale for naturgenopretning f.eks. afvandede moseområder, små vandløb som er regulerede, eller områder hvor oprensning og nyetablering af vandhuller bør prioriteres højt. Ved en målrettet naturgenopretningsindsats i korridorerne kan der med tiden skabes værdifuld natur, som kan forbedre dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Konkrete naturgenopretningsprojekter er derfor af helt afgørende betydning for at skabe en bedre og mere sammenhængende natur i kommunen.

    I mange tilfælde indgår afvandede moseområder og regulerede bække og åer i korridorområderne. Konkrete naturgenopretningsprojekter kan f.eks. være frilægning af rørlagte vandløb, tilbagelægning af åer i et slynget leje, oprensning af vandhuller, hævning af vandstanden i afvandede moseområder eller etablering af vedvarende græsarealer i lavbundsområder og langs vandløb. I forbindelse med Vandrammedirektivets vandoplandsbaserede indsatsplaner vil ådale og andre vådområder blive områder med særligt fokus.

    Et eksempel på et korridorområde udpeget med baggrund i et tidligere vådområde er Køng Mose,  Svinø Nor og Skaverup Nor. Disse vådområder var omkring år 1900 inden afvandingen for alvor tog fart vigtige naturkorridorer.

    Der findes mange lignende områder, som ved hjælp af naturgenopretning kunne være med til at binde naturen sammen.