• Traner i Nordtyskland

    På traners træk sydpå, raster mange af dem i Nordtyskland. En del af dem kan man se midt i oktober i området omkring Zingst i Nordtyskland. Her kan man træffe dem på markerne. Ved Gönz er der et fugletårn, hvorfra man kan iagttage dem på et sted, hvor de har kommet i mange år.

    Om aftenen kan man tage ud til Bisdorf, for at se dem trække ud til deres overnatningssteder ude i vandet, hvor de sover i fred for rovtøj. Om morgenen kan man med fordel tage ud til Nisdorf, for at se dem igen trække ind på land. I omkring 1 time kommer de flok efter flok, og der er tranelyde i luften hele tiden. Se og hør tranerne komme ind om morgenen i filmen neden for.

  • Den lokale naturperle ved Kostræde Banker

    Kommer jeg ikke ud i naturen 2-3 gange om ugen, får jeg abstinenser. Jeg søger som regel ud til natur, hvor jeg kan få nogle oplevelser, samtidig med at jeg kan få noget motion ved at gå derude i naturen. Ofte må jeg ty til bilen for at komme længere væk. Specielt steder, hvor jeg har mulighed for at observere de lidt sjældne dyr og fugle, og samtidig har mulighed for at fotografere.

    Har jeg ikke tid til en længere tur, eller ikke har lyst til køre nogen steder, har vi heldigvis her ved Kostræde Banker, hvor jeg bor en lille naturperle, som rigeligt opfylder mine krav til Naturoplevelse.

    Neden for Banken har vi et mose- og vådområde på ca. 40 hektar. Området indgår i den fredning, der i 1988 blev lavet som en bræmme rundt om dybsø Fjord. Det fredede område består af rørsumpe, strandenge og overdrevsarealer.

    Her kan jeg få mit ønske om at se de lidt mere spektakulære arter opfyldt. For nylig landede der en tidlig morgen 2 traner dernede. Også for nogle år tilbage har jeg set traner dernede.

    Et par dage senere oplevede jeg havørnen runde området, hvad den ofte gør, men næsten samtidig kom en fiskeørn forbi.

    I området yngler der, gæs, ænder, blishøns, viber og rødben. Også klyderne har tidligere ynglet her, men vadefuglebestanden er gået meget tilbage i de sener år.

    Efter ynglesæsonen raster der mange grågæs i området, ligesom hejren altid ses. Også en sølvhejre har besøgt området.

    Af andre vadefugle kan man se både hvid- og sortklire, dobbelt bekkasin og regnspove. Ind imellem yngler rørhøgen her også, og gøgen træffes jævnligt, hvor den benytter sig af småfuglenes reder i rørskoven.

    Her finder vi selvfølge også rørspurven, rørsangere. Men også skægmejsen har ynglet her i flere år. Det er ikke så tit man ser dem, men man hører altid deres ringlende sang dernede. Er man tålmodig, vil man også se dem flyve over rørskoven.

    Forår og efter gæstes området af mange andefugle, såsom pibeænder, krikænder og troldænder.

    Man kan selvfølgelig også se rådyrene her, ligesom ræven ofte lister rundt i området.

    En specialitet her er den grønbrogede tudse også kaldet fløjtetudsen, som man kan høre på de stille aftener i april og maj måned.

    De udklækkede tudseunger søger mod højere områder, og invaderer haverne i Kostræde Banker i hundredvis, og det gælder om at have havedøren lukket på sommeraftenerne, da man ellers kan træffe dem inde på gulvtæppet.

  • Et tilbageblik på naturen i 2014

    I det høje grantræ yderst til højre kan havørnereden lige skimtes.
    I det høje grantræ yderst til højre kan havørnereden lige skimtes.

    2014 bragte både gode og dårlige oplevelser i naturen. Af gode oplevelser i 2014 var at havørne i vores kommune endnu engang havde ynglesucces. Parret ved Storstrømmen fik i år 3 unger på vingerne, parret ved Evensø fik 1, parret på Møn fik 2, ligesom det nye par på Jungshoved også fik 2 unger. Man regner med, at der har været omkring 56 ørnepar i Danmark i år.
    Mindre godt gik det for Vandrefalkene. Parret på Mønsbroen fik godt nok 2 unger. Desværre blæste de tilsyneladende i havet under et stærkt blæsevejr før de var flyvefærdige. På Møns klint, gik det heller ikke særlig godt, idet der kun var 2 par der fik unger på vingerne i modsætning til sidste år, hvor 5 par fik unger på vingerne.
    Af sjældne besøg kan nævnes en buskrørsanger, som i juni/juli opholdt sig på Nyord Kirkegård hvor man kunne høre dens flotte sang.
    På Avnø var der uvist af hvilken grund slet ingen ynglende klyder i år. Der var dog 2 par af de mere sjældne dværgterner der ynglede på klydeøen.
    Det meste af vinteren stod der tusindvis af bramgæs derude. De forlod ført området først i Maj, og allerede først i oktober var de tilbage i store flokke. Den 11. april blev der talt ca. 10.000
    Jeg har dog haft en endnu større oplevelser på Avnø. Midt i oktober rastede en stor flok traner stående ude i havstokken ud for fugleskjulet på Avnø, hvor de havde overnattet. Jeg nåede ud og fik taget nogle billeder, da de lettede for at flyve videre sydpå, et imponerende syn. Der blev i de dage set mange traner over Svinølandet, hvilket er ret usædvanligt, da de sjældent kommer så langt vestpå. Det største antal traner blev dog set på Høje Møn, hvor der blev talt 2805 traner den 15. oktober.
    Isfuglen ses sjældent i Vordingborg kommune. Den er kun registret med 4 observationer i 2014. Den blev dog også set den 15 december ude ved Avnø. Det lykkedes mig at få taget et billede af den i nabokommunen.
    På ønskelisten havde jeg også et godt filmklip med en kvækkende klokkefrø. Det lykkedes mig i foråret at få det i kassen på Knudshoved Odde. Det kan ses og høres på: https://www.youtube.com/watch?v=HwaCDV5jdfA. . Klokkefrøen vil være truet med den stigende vandstand og den megen regn, som vil oversvømme deres ynglevandhuller.
    For første gang var jeg med min hustru ude og sejle med båden Discovery fra Klintholm Havn. Det var en stor oplevelse at se klinten fra søsiden. I en potentialeplan for møn kunne man i øvrigt for nylig læse et forslag om at lukke vand ind i Borre Sømose. Det vil gøre naturen på Møn endnu mere spændende.

  • Mange traner over svinølandet

    Tranerne letter tidlig morgen fra havstokken ved Avnø
    Tranerne letter tidlig morgen fra havstokken ved Avnø

    For nylig oplevede jeg megen trompeteren over vores hus. Efter et hurtigt kig ud af døren i regnvejret kunne jeg konstatere, at en stor flok traner fløj lavt over vores hus. Da det foregik lige i skumringen, kunne jeg jo godt regne ud, at de ville slå sig ned for natten i nærheden.
    Det er således, at tranerne sover stående ude på lavt vand om natten, hvor de kan være i fred for rovtøj, så som ræve.
    Næste morgen stod jeg derfor tidligt op for at køre ud for at finde tranerne. Det mest oplagte sted måtte jo være Hylleholtene ude ved Avnø. Så jeg kørte derud, gik op i tårnet for at se om jeg kunne se dem. De var dog ikke i Hylleholtene, men stod i en stor flok ude i havstokken lige ud for fugleskjulet på Avnø.
    Jeg hastede derud. Tranerne letter normalt et lille stykke tid før solopgang. Jeg nåede da heller ikke helt derud inden de lettede., men det lykkedes mig da at fotografere dem. Der var ca. et par hundrede stykker.
    Senere på formiddagen mødte jeg DN formand Martin Vestergaard, som fortalte, at han havde talt op til 1600 traner trækkende ned over Svinølandet. Der var også en mindre flok, der havde slået sig ned inde i Svinø Nor. Dette fik mig selvfølgelig til at tænke på, hvor fantastisk det ville være at få noret naturgenoprettet. Vi ville så helt sikkert få ynglende traner i Vordingborg Kommune. Nu skal vi til Næstved eller Nykøbing Falster kommune for at se ynglende traner.
    Det er første gang, at vi har set så mange traner i denne kant af kommunen. Tranerne er jo på vej sydover. Jeg tjekkede antallene i Nordtyskland. Den 12. oktober blev der talt ca. 67.000 traner i Rügen-Bock-Regionen nær Stralsund. På den anden af deres rastepladser, som er ca. 200 kilometer sydligere, havde man den 7. oktober talt 130.000 traner. Når man er i området kan man støde på marker med 5-10.000 traner. Til aften kørte jeg igen til Avnø, for at se om de igen ville holde nattekvarter derude. Medens jeg stod ude i fugleskjulet, kom der først fire, som landene ude i Hylleholtene. Et stykke tid senere kom der yderligere 25, og til sidst kom der 2, som landede lige foran fugleskjulet. Desværre var det blevet for mørkt til at fotografere dem.

  • Efterårets fugletræk er for længst gået i gang.

    Tranerne landede i mosen.
    Tranerne landede i søen her i Sydsjælland.

    Snart vil vi blandt andet se tranernes kileformede trækformation over Vordingborg Kommune. Selv stødte jeg på en flok på fjorten traner som slog slå sig ned i en mose i Vores nabokommune, medens jeg sad og ventede på at havørnen skulle vise sig. Tranerne begyndte straks at pudse sig , sandsynligvis efter en længer flyvetur.
    Et af de bedste steder ar at se tranetrækket i Vordingborg Kommune er på Nyord, og ved Møns fyr. Hvis vi får hård østenvind kan man dog også se tranetrækket i den vestlige del af kommunen. Selv har jeg faktisk med østenvind set dem trække over Kostræde Banker.
    Hvis man rigtig vil se trantræk, skal man dog tage til Nordtyskland først i oktober. Ca. 100 kilometer øst for Rostock nær Stralsund, kan man opleve op til 40.000 traner. Jeg har set marker med mellem 5 og 10.000 traner der. Hver aften trækker alle tranerne ud til vandet, hvor de overnatter ude i vandet i en kæmpe flok.. Næsten morgen kan man så se dem trække ind til land igen. Det er nok en af de mest spektakulære naturoplevelser i Nordeuropa. Man kan se hvor det er på ” http://ivan.ingemansen.dk/2009/09/se-40-000-traner-i-nordtyskland/”. Her har jeg markeret hvor man bedst ser morgen- og aftentrækket, samt hvilke området man ser flest traner i dagtimerne.
    Også rovfugletrækket er godt i gang. Tidligere redaktør Niels Bangild, så for nogen tid siden 15 hvepsevåger skrue sig op over Nyråd.
    Samtidig med at jeg sad og så på tranerne, landede der en fiskeørn i et træ i nærheden. Også disse er på vej fra Norge og Sverige til deres vinterkvarter i Afrika. De vil også kunne ses trække ned gennem kommunen. Hvis de på deres træk finder en god fiskesø eller lignende, kan de godt finde på at slå sig ned i en uge eller to. Et af de steder hvor man kan være heldig at se dem, er ved Evensø nær Præstø. Vi har desværre kun få ynglende fiskeørne i Danmark.
    Vadefugletrækket har længe været i gang. På Avnø kan man opleve flokke af ryler og hjejler de raster der før de flyver videre. Også masser af grågæs ses derude.
    Det er dog langt fra de trækkende fugleflokke man kan se i Vadehavet, hvor jeg lige har været. Her kan man se flokke af ryler på op til 100.000 tusinde, ligesom man kan se hjejler, klyder i store antal.
    På en tur over Rømødæmningen kan man betragte de mange fugle. På en gå eller cykeltur langs med Margrete Kog, et stort vådområde med saltvand, som ligger lige inden for det fremskudte dige, kan man også se fuglene raste og furagerer inden de senere flyver længe syd på.
    Når havørnen tager sig en tur ned over koget letter alle fuglene, og der er lige før man kan tale om sort sol, når det sker.
    Sidst i september og først i oktober kan man opleve et andet spektakulært naturfænomen, nemlig sort sol. På den til søger over en million stære nattesæde i rørskovene omkring den dansk/tyske grænse ved Rudbøl og Aventoft. Der er igen garanti for hvor de vil sætte sig, men en god ide er at spørge de lokale, hvor de sad aftenen før, da der så er sandsynlighed for at de sætter sig der igen.

  • Fuglesværme – et imponerende naturfænomen.

    For at hjælpe de store traneflokke kører traktoren ud og spreder korn på marken.

    Efterårets fugletræk sydpå er ved at kulminere. I øjeblikket er der en store flokke bramgæs, der holder til på Svinølandet og Avnø. Disse store fugleflokke er efterårets store naturoplevelser. På de gode dage flyver der mange trækfugle ud fra Falsterbo i Sydsverige. De rammer så Sjælland ved Stevns Klint, hvorefter de fordeler sig ned over Sydsjælland, Møn og Lolland Falster.
    Den 11. oktober blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings DOF-base (en base hvor ornitologer indrapporterer deres observationer) opserveret 7000 bramgæs trækkende over Kalvehave. Senere samme dag kunne disse 7000 gæs opserveres på Avnø.
    Samme dag blev der set 205 musvåger over Nyråd, 72 røde glenter ved Rosenfeldt. Så den 11. oktober har været en god trækdag. Dette sker ofte efter dage med rigtig dårligt vejr.
    Den 11. oktober blev der også set 4000 troldænder i Jordbassinerne ved Stege By. Troldænderne opholder sig tit her i en periode om efteråret. Det samme gør de i Hulemosesøen i Nyråd.
    Den 23. september blev der set 12.000 bogfinker trække ud ved Råbylille Strand på Møn. Småfuglene flyver ofte så højt ud over vandet, at man kun kan se dem som skyer på en raderskærm.
    Den 4. oktober blev der set 2000 viber ved Maderne i Præstø Fjord. Og den 23. september blev der set 400 traner flyve ud over Femernsund ved Busemarke på Møn.
    Tranernes næste stop er i det nordlige Tyskland lige vest for Strallsund. Her har jeg netop været nede og se tranerne på deres rastepladser. Den 29. september var der 37.000 traner i området. De overnatter i samlet flok stående ude i vandet. Om morgen kan man iagttage det imponerende skue, når alle disse traner trækker ind til nogle rastepladser i området. Senere trækker de til Spanien og Nordafrika for at overvintre.
    Vi kørte efterfølgende over til den anden ende af Nordtyskland. Her kan man lige syd for den danske grænse nær Rudbøl se når store flokke af stære går til ro i rørskoven.
    Stærene kommer fra det meste af Jylland for at overnatte her. Først kommer der mindre flokke, men efterhånden stiger antallet i de flokke der kommer, og til sidst kan de enkelte flokke være på op til 50.000. På de gode dage, kan der komme helt op til en million fugle. Hvis flokken er så stor vil den dog dele sig. Man kan ikke være sikker på, hvor i området stærene slå sig ned, så det bedste råd er at finde ud af, hvor de var aftenen før, og så håbe på, at de kommer samme sted igen. Er der rovfugle til stede, vil man se stæreflokken flyve op igen og flyve rundt i sære formationer. Når det sker, kalder man det sort sol.

    SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP

    På nedenstående link kan du se, hvor tranerne var.

    Se Tranetur på et kort

  • Foråret er kommet til Avnø.

    Tranerne ser imponerende ud i luften. Her over Avnø Naturcenter.
    Tranerne ser imponerende ud i luften. Her over Avnø Naturcenter.

    Foråret er kommet til Avnø. Luften genlyder af lærkesang, og viberne laver deres volter ud over de mange vådområder, der er kommet på Avnø. Små flokke af stære flyver rundt på området. Det er midt i marts. Vejret er lidt diset med solskin og 14 graders varme. 2 rådyr står ud på engen og spejder op mod mig. Da jeg kommer for tæt på, skynder de sig ud i rørskoven.
    På vejen ud til Nokkeskoven, kommer der en lille flok traner svævende ind over området. Lidt tidligt syntes jeg, trækket over Østersøen plejer først at komme sidst i marts og først i april. Det kan være at det varmere klima gør, at de ikke flyver så langt sydpå som tidligere. Trækket plejer også at gå mere østligt op over Møn og Nyord.
    Ude ved fjorden høres pibeændernes karakteristiske pibende stemme, og gravandehannerne jagter hinanden. Også strandskaderne er kommet. De går og leder efter sandorme i det lave vand.
    Ude i fjorden ligger der omkring 150 sæler og hviler sig på stenene. Det er meget lavvandet, så de har lidt besvær med at komme til de gode sten. Pludselig kommer en havørn trækkende op over revet. Alle sælerne går i vandet. Havørnen kan normalt ikke klare en sæl, men de har respekt for den store fugl. Den sætter sig på en sten på revet og begynder at pudse sig. Efter nogen tid på stenen letter den dog igen, tager en kort runde over revet og flyver derefter over mod Knudshoved Odde. Sælerne har travlt med at komme tilbage til deres sten.
    Det er ikke blot fuglene, der kommer til Avnø. Der var også besøg af 9. klasse fra Sofiendalskolen i Haslev, som havde udeskoledag på Avnø. Det er jo bedre og sjovere end ”rumpe til bænk” undervisningen.

  • Ugens Naturfoto – traner

    Traner i Nordtyskland
    Traner i Nordtyskland

    Det er nu igen tid til tranetrækket sydpå. Du kan se mere om tranetrækket ved at søge på “traner zingst”.

  • Mosehornugle og traner ved Kostræde Banker

    Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.
    Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.

    I Kostræde banker behøver man ikke at gå særlig langt for at få flotte naturoplevelser. I områdets nordlige ende er der et udsigtspunkt med borde og bænke. Her fra kan man iagttage fuglelivet på Dybsø Fjord, og det tilstødende vådområde.

    Ofte kan man se havørnen sidde på Vigestenen (en stor sten i bunden af fjorden) eller om vinteren ude på isen, ligesom man om sommeren kan se den slå et slag ind over mosen, for at se om der skulle vær et let bytte. I periode ses også fiskeørnen fiske ude over fjorden.
    Rørhøgen holdet til i rørskoven i mosen, og en lille flok skægmejser, har trofast holdt til her i nogle år. Spørgsmålet er, om de har overlevet den lange hårde vinter, idet de ikke er ”klædt på” til så barsk en vinter. En enkelt gang har jeg set rørdrummen flyver over rørskoven. Klyderne ser man også om foråret, uden at de dog har ynglet i området, som de gjorde for 30 år siden. Viberne yngler her, ligesom gøgen hvert år lader sin kukken høre i området. Ja selv isfuglen har jeg set her et par gange
    Man kan også, som jeg var på et tidspunkt, være heldig at se traner spankulere rundt i mosen, og sågar opføre tranedansk. Parret opholdt sig dog kun her et enkelt døgn, før de fløj videre. En morgen så jeg ræven luske rundt ude i mosen, sandsynligvis på jagt efter frøer i det lave vand. På forårsaftener kan man høre koncerten af de grønbrogede tudser, også kaldet fløjtetudser, på grund af dens karakteristiske fløjtende kald.

    Om foråret yngler der som regel et eller to gåsepar, ligesom ænder, blishøns, rødben og viben yngler her. Om efteråret ses mange pibeænder og troldænder raste i mosens vandhuller, og også den store regnspove ses og høres i området. Rådyrene er her selvfølgelig også. I foråret blev en mosehornsugle flere gange opserveret flyvende og siddende ved fjorden.

    I mosen finder man også orkideen majgøgeurt. Blandt andet for at lave naturpleje til gavn for den, men også for resten af bitopen, går der om sommeren køer på området. Nærmest Kostræde Banker, har nogle beboere dannet en græsningsforening, som har 3 køer gående på området. Disse bliver slagtet om efteråret, hvorefter medlemmer af græsningsforeningen kan erhverve det sunde kødfra disse køer.
    Man kommer til udsigtspunktet fra det lille bådleje lige før Kostræde Banker. Her går en sti, som er en del af Sjællandsleden, op til det.

                            Mosen ved Kostræde Banker

  • Tranesucces i Holmegaards Mose

    Traner i Holmegårds Mose

    En af de voksne traner med de 2 unger.

    Det hidtil eneste kendte Sjællandske tranepar har haft ynglesucces med hele 2 unger i år. Parret har i de sidste par år ynglet i mosen, som er en virkelig velegnet biotop for de store fugle. Observationer tyde dog på, at der kan være endnu et par i mosen.
    Vi ser en del traner på træk over Møn og Sydsjælland på vej til og fra deres ynglepladser i Norge, Sverige og Finland, men der findes kun ca. 115 tranepar i Danmark, men antallet af ynglepar er stigende, lige som der hele tiden kommer ynglepar på nye lokaliteter. De fleste par er i Vest- og Nordjylland. Der findes også en mindre bestand på Læsø og Bornholm. Øst for Storebælt med undtagelse af Bornholm er der umiddelbart kun 2 kendte par, nemlig parret i Holmegårds Mose og et par i Bøtø Nor på Falster.
    Tranen er en sky fugl, der kræver absolut ro på ynglelokaliteten. Når de samles på forårs- og efterårstrækket, er de knap så sky, og kan ses i store antal på mellem 10- og 15.000 om foråret ved Hornborgasøen i Sverige, og op til 40.000 om efteråret ved Rügen i Nordtyskland.
    Tranerne er store fugle, med en højde på 115 cm og med en vægt på 4 til 7 kilo.
    De lever af insekter, padder, mindre dyr, plantedele, korn og kartofler. Tranerne sover i øvrigt altid stående ude i vandet.
    Om foråret danser tranerne for hinanden. Dansen er dog ikke en parringsdans, men er den måde, hvorpå parrene styrker sammenholdet, som for de fleste pars vedkommende varer hele livet.

    Du kan læse mere om, hvor og hvornår man ser tranerne ved Rügen på http://ivan.ingemansen.dk/?s=traner+tyskland.

  • Bornholm har meget at byde på, også når det drejer sig om natur.

    2 rørhøge sider i et udgået træ i Ølene
    2 rørhøge sider i et udgået træ i Ølene

    Bornholm er en af Danmarks foretrukne feriedestinationer. Øen har da også meget at byde på, også når det drejer sig om natur. Som den eneste landsdel i Danmark, kan øen byde på rigtige klipper. Endvidere finder man store skove, vældige klitlandskaber og lange sprækkedale.
    Og hvor skal man næsten ende og begynde når man skal beskrive den Bornholmske natur. Jeg vil dog her begrænse mig til 2 af mine egne favoritsteder, nemlig Ølene ved Østermarie og Bastemosen i Almindingen.
    Ølene er en mose på omkring 150 ha, som er omgivet af skov. Mosen er udlagt som vildtreservat, og der er ikke adgang til selve mosen, men både i den nordlige og den sydlige ende af mosen er der placeret fugletårne, hvor fra man kan overskue mosen.
    Det mest spektakulære fugl i Ølene er tranen, som yngler her. Men også rørhøgen yngler her sammen med en lang række ande- og vadefugle, ligesom en del småfugle som halemejse og stillids. Også i træktiden kan man se mange fugle i Ølene. Her kommer blandt andet mange rovfugle, herunder både kongeørn og havørn og vandrefalk.
    Bastemosen ligger inde i Almindingen. Også her er der et fugletårn, oven i købet handicapvenligt, hvor fra man kan overskue dele af mosen. Søen er på ca. 10 ha og meget lavvandet. Også her finder man ynglende traner, foruden blishøns, rørhøns og vandrikse. Nattergalen kan også høres, ligesom rørspurv og rørsanger. I den Østlige ende af mosen er der lavet en gangbro ud over mosen. Herfra kan man iagttage livet både over og under vandet.

    Se Ølene og Bastemosen på et kort

  • Se 40.000 traner i Nordtyskland.

    traner-tyskland

    Fouragerende traner på en majsmark ved Hohendorf i Nordtyskland.

    Flere og flere traner yngler rundt omkring i Danmark, flest i Jylland og på Bornholm, men nu også på Sjælland og Falster.
    Vil man se rigtig mange traner skal man dog 150 km og tre en halv time herfra nemlig til Nordtyskland ca. 70 km øst for Rostrok. Her ligger tranecenteret i Gross Mohrdorf, der gerne oplyser, hvor man kan se tranerne, som raster i området midt i oktober på deres træk sydpå til vinterkvarteret i Spanien.
    Selv var jeg der 16. og 17. oktober 2007. Centret fortalte, at der var ca. 39.000 traner i området.
    Tranerne overnatter stående i vandet syd for Øen Zingst. I skumringen flyver de alle ud til vandet, hvor de stiller sig i en stor flok. De kan ses fra fugletårnet nord for Bisdorf.
    Tidlig næste morgen kørte jeg ud til kysten ved den lille by Nisdorf. Mellem klokken syv og otte kom tranerne ind fra vandet. Flok efter flok kom flyvende, og hele tiden havde jeg tranernes trompeteren i ørerne. Det var en fantastiks ubeskrivelig oplevelse.
    Efterfølgende kunne man finde store flokke af traner fouragerende på de afhøste majsmarken inde i landet. Blandt lige før byen Günz og længere fremme lige efter byen Hohendorf.

    SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP

    Se Tranetur på et kort

    Klik på billedet, og se flere naturbilleder.

  • Tranerne danser ved Hornborgasøen i Sverige.

    Tranerne ved Hornborgasøen i Sverige
    Tranerne ved Hornborgasøen i Sverige

    Tranerne danser ved Hornborgasøen i Sverige
    Så nærmer tiden sig for tranernes forårstræk. Mønboerne har størst chance for at opleve traner over øen i marts måned, men får vi stærk østenvind kan tranetræk-ket også ses i den vestlige del af kommunen.
    Vil man se tranerne danse, skal man køre op til Hornborgasøen i Sverige den 1. uge i april. Her samles over 10.000 traner på deres træk nordpå til ynglepladserne. Hornborgasøen ligger mellem Skara, Skövde og Falköping et par timers bilkørsel nordøst for Göteborg.
    Søen var omkring 1930 næsten tørlagt, og man dyrkede kartofler på området. Det var dog ikke nogen stor succes. I 1980 påbegyndtes derfor en naturgenopretning af søen.
    På forårs- og efterårstrækket rastede tranerne her, medens de spiste resterne af kartoflerne. Søen er nu genoprettet, og tranerne raster her stadigvæk. De fodres med korn, som bliver skudt ud over området om morgenen, inden tranerne kommer ind fra søen. Hver aften, når de er på vej til deres nattesæde på søen, tæller man dem. Sidste år slog man rekorden med 13.900 traner 1. april.
    Tranedansen ses bedst fra Naturum Trandansen ved Bjurum, som ligger i søens sydlige ende. Her kommer man tæt på tranerne, som ellers er meget sky på deres ynglelokaliteter og overvintringspladser. Ca. 150.000 besøger hvert år området for at se tranedansen. Man kan også besøge Hornborga Naturum, som ligger på søens østlige side. Her er der et opservationstårn og en fin udstilling om søens historie og dens fugleliv. Man ser også mange andre fugle i og omkring søen. Da jeg var der sidst så jeg både kongeørn og fiskeørne over søen. Se mere på www.hornborga.com.

    Vis Hornborgasøen på et kort

  • Ugens naturfoto – Tranen i mosen

    Trane  i mose på Sjælland
    Tranerne breder sig i Danmark. Efter i lang tid kun at have ynglet i Jylland og på Bornholm, og med et enkelt par på Falster, er der nu også et yngelepar på Sjælland.

    Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream