Alle indlæg

 Ugens naturfoto – edderfugletræk

DSCN1111 2 (800x582)
Der er i denne tid godt gang i edderfugletrækket til den Botniske Bugt.



 Et hotel med flot natur

flychatcher brun og hvid

flychatcher brun og hvid

I januar/februar 2014 boede vi i 2 perioder på Nooit Gedacht Herritage hotel i Unawatuna i Sri Lanka.
Hvad der kom helt bag på os, var det fantastiske fugleliv, hvor jeg i og fra hotellets have kunne fotografere 31 forskellige fuglearter. En del af fotografierne kunne tages fra liggestolen ved swimmingpoolen, og så var der 5-6 fuglearter som jeg ikke fik fotograferet
Hotelles have, som havde en større dam med lotusblomster stødte lige op til junglen uden mure eller hegn.
Blandt de mere spektakulære fugle, man kunne møde, var Asian Paradise Flycatcher. Hannerne har op til 30 centimeter lange halefjer. De forekommer både i en brun og en hvid udgave. Den brune er endemisk for Sri Lanka, medens den hvide er vintergæst fra Indien. Hunnerne har ingen lang hale, og hannerne får først deres lange hale når de er omkring 3 år. De lever af insekter, som de fange i luften ofte under et tæt overdækket trækrone. På grund af den lange hale er deres flugt meget flagrende, og de opholder sig tit inde i det tætte løv, hvor de er svære at lokaliserer. Jeg fotograferede som sagt 31 forskellige arter, som kan ses på linket til venstre ”Birds Nooit Gedacht hotel, Sri Lanka”.



 Ugens naturfoto

Hejren lander

Hejren lander



 Pas på svirrefluerne i haven.

Dette er en dobbeltbåndet svirreflue, som er den mest almindelige i vores have.

Dette er en dobbeltbåndet svirreflue, som er den mest almindelige i vores have.


Der findes omkring 270 arter svirrefluer i Danmark. Mange af dem kamuflerer sig som hvepse, humlebier etc. for at beskytte sig mod at blive ædt af fuglene, som tænker sig om en ekstra gang inden tager en svirreflue.
Svirrefluerne er, foruden at være vigtige bestøvere, også vigtige i kampen mod bladlusene, idet flere af svirrefluernes larver har bladlus som deres hovedføde.
De voksne svirrefluer lever af nektar og pollen fra blomsterne. Ved deres besøg i blomsterne er de med til at udføre den vigtige bestøvning af blomsten.
Når de heder svirrefluer, er
det fordi de kan stå stille i luften, med svirrende vinger.
Svirrefluerne er desværre i tilbagegang, hvilket er med til at true bestøvningen af nogle af vores vigtige afgrøder. Specielt sprøjtegifte er med til at decimere bestanden.
Nogle arter migrerer, det vil sige trækker sydpå om efteråret, og nordpå om sommeren.



 Ugens naturfoto – Gigant cikade

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Denne cikade (tibicen/lyristes plebejus) fangede med et glas i vores bungalow i Dominical på en rejse til Costa Rica. Hannerne holder en øredøvende koncert for at tiltrække hunnerne. Arbejdstilsynet ville forbyde ophold i en lignende larm. Der findes over 2000 arter cikader i verden.



 Hvornår kommer de hvide fugle til at yngle i Vordingborg Kommune

Sølvhejre sammen med fiskehejre.

Sølvhejre sammen med fiskehejre.

Flere og flere store hvide fugle er ved at etablere sig i Danmark. Sølvhejren er en af dem, sølvhejren ses ofte i landet, dog endnu ikke som ynglefugl. Man forventer dog at den inden længe vil begynde at yngle her i landet. I Vordingborg kommune har der det sidste årstid været ret mange observationer specielt på Nyord og Ulvshale. Selv har jeg set et par på Avnø i foråret., ligesom jeg sidste år så et par stå i mosen ved Kostræde Banker.
Sølvhejren er lidt større end vores hjemlige fiskehejre, og helt hvid. Dens næb er gult. I yngletiden er det dog sort. Den lever af fisk og vanddyr, men kan dog også tage mosegrise og firben. Sølvhejren var på et tidspunkt ved at blive udryddet i Europa, da den blev jagtet da dens fjer blev brugt som pyntefjer.

En anden fugl, som kan være på vej er skestorken. I Jylland er skestorken i stor fremgang, rekorden er i år fra Filsø, hvor man på en enkelt dag har observeret 180 rastende skestorke.
Den yngler flere steder i Jylland, og et par er måske ved at etablere sig i klydesøen på Amager. Der har været stedfaste par blandt andet på Møn, uden de dog har ynglet her. Selv har jeg set dem her i efteråret i Vejlerne og ved Ulvedybet i Nordjylland. Skestorken er ikke meget større end en skarv, og den er i virkeligheden slet ikke en stork, den er derimod i familien med ibisserne. De lever og yngler i kolonier. Deres føde består af krebsdyr, småfisk, muslinger og snegle, som den fanger ved at bevæge næbet sidelæns gennem vandet. Dens vinterkvarter er Vestafrika. Og jeg så faktisk skestorke første gang på en tur til Marokko for mange år siden.

.
Og sidst men ikke mindst kunne vores almindelige hvide stork måske igen etablere sig i kommunen. Storkene kommer jævnligt på besøg her. Det er ofte storke fra det svenske storkeprojekt, men også storke fra Polen og Tyskland kommer på besøg.
Vi mangler dog steder her i kommunen der egner sig til ynglelokaliteter for disse store fugle. Vi mangler at få naturgenoprettet nogle områder, som kunne tiltrække og skabe levegrundlag for disse flotte fugle.
Desværre foregår de fleste store naturgenopretninger af vådområder i det Jyske.
I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ”Storken knæbrede, det var som bankedes på søm i skudderne”. I bogen ”Storken natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste storkepar på Vordingborg-egnen rugede på Skovgården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var der hele fire unger i reden.



 Ugens Naturfoto – Kronhjortene slås.

Kronhjortene slås

Kronhjortene slås

Kronhjortene slås i Børsmosen nord for Oksbøl. Her kan man næsten altid se en flok kronhjorte.



 Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune meget spændende natur at byde på.

Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden

Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden

Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje på 385 kilometer. En stor del af Danmarks natur knytter sig netop til kystlinjerne. Vordingborg Kommunes kystlinjer spænder lige fra kridtklinterne på Møns Klint til Knudshoveds overdrevslandskab, Nyords våde enge, og fjordlandskabet ved Præstø.
Disse landskaber giver ligesom resten af kystlinjen optimale muligheder for en lang række spændende dyr og fugle, såsom havørne, vandrefalke, sæler etc..

Vordingborg kommune har nu 4 havørnepar, som kan træffes både langs vore kyster og ved vore søer. I år har de fået 5 unger på vingerne. De er fordelt med 3 par på Sjælland og 1 par på Møn.
Om vinteren er kommunens kyster også velbesøgt af havørne både fra Sverige og Tyskland, samt af vore egne ørne. Et år var der i februar helt op til 22 havørne på Avnøfjorden.
En anden spektakulær fugl har sin hovedudbredelse i Vordingborg Kommune. Det er vandrefalken, som med 6 par i år har rundet det største antal i kommunen siden den genindvandrede i Danmark. Vandrefalkens fortrukne biotop er selvfølgelig Møns Klint, hvor den har ynglet siden 2001. Men et par har også etableret sig under Mønsbroen.
Klyder og dværgterner yngler på Avnø Naturcenters område, og efterår og forår raster her tusindvis af bramgæs. Det rige fugleliv her, kan – sammen med sælerne – blandt andet iagttages fra Danmarks største og dyreste fugletårn, nemlig det gamle flyveledertårn fra den nedlagte flyvestation. Naturcenterets udeskolefaciliteter benyttes i stor udstrækning af kommunens skolebørn.
En anden specialitet i Vordingborg Kommune er kolonien af spættede sæler på stenrevet ude i Avnøfjorden. De kan iagttages fra fugletårnet på Avnø, samt fra naturcenterets kyst. Her føder de deres unger, som ind imellem kan træffes på kysten. Sælerne fælder deres pels i august/september ude på revet.
Møns Klint med kridtklinterne og Klinteskoven er altid et besøg værd. Her kan man blandt andet finde spændende orkideer, som ikke findes andre steder i landet, samt spændende forsteninger på stranden. Kridtet giver også grobund for et planteliv, der tiltrækker sjældne insekter, som blandt andet den sjældne sortplettet blåfugl.
Knudshoveds lange tange ud i Smålandsfarvandet er med sit flotte fredede overdrevslandskab altid et besøg værd. Her kan man blandt andet høre den sjældne klokkefrøs karakteristiske fløjtelyd, og her er specielt flot, når hvidtjørnen blomstrer.
Nyords enge er en magnet for vandfugle. Specielt i træktiden kan man træffe på en lang række ande- og vadefugle, ligesom havørne og vandrefalken ofte søger føde her.

Præstø Fjord tiltrækker også mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
Et stort skovområde strækker sig langs den sydsjællandske kyst ud mod Storstrømmen og Ulvsund. Specielt om foråret, hvor man finder både hvide, gule og blå anemoner, er en tur i skovene en flot oplevelse. Også her holder et havørnepar til.
Selv færdes jeg meget i naturen og oftest ved vore kyster, og der er altid noget at opleve. Jeg er derfor glad for at bo i kommunen med Danmarks længste kystlinje.



 Bulbjerg – Danmarks eneste fuglefjeld

Bulbjerg er en imponerende "bakke".

Bulbjerg er en imponerende “bakke”.

Bulbjerg i Nordjylland er Danmarks eneste fuglefjeld. Her er en koloni af ca. 500 par rider. Riden er en forholdsvis lille måge, og samtidig verdens mest talrige måge.
Riden er stærkt knyttet til det åbne hav. Den er i disse år i tilbagegang, blandt andet på grund af det stigende fiskeri, af dens hovedføde nemlig tobisen. Mange andre havfugle kan iagttages fra knuden. Selv så jeg for nogle år siden en stor flok sortænder her.
Fra toppen af den 47 meter høje limstensknude, som tidligere var en ø, er der en fantastisk udsigt. Knuden bliver dog hele tiden nedbrudt af Vesterhavets bølger. Ud for Bulbjerg stod der tidligere en klippe med navnet Skarreklit. Den forsvandt i havet i 1978. På toppen er der rester af de bunkeranlæg, som tyskerne byggede under 2. verdenskrig.
Fra Bulbjerg kan man køre i bil gennem Vester Thorup klitplantage. En flot tur på er ca. 7 kilometer der går gennem plantagens klitter, der hovedsagelig er tilplantet med bjergfyr. Tilplantningen blev foretaget fra 1890 for at standse sandflugten i området. I svampesæsonen vrimler det med svampe i skovbunden.
Vel gennem plantagen kommer man til Thorup Strand. Her findes et af de sidste steder, hvor man endnu fisker med store kuttere fra stranden. Det betyder, at fiskekuttere skal trækkes ude i vandet og op igen efter endt fisketur. Bådene trækkes ud i havet om morgenen vedhjælp af en bøje ude i vandet, og et spil på land. Ved hjemkomsten trækkes de på land af et kraftigt bæltekøretøj.
Kutterne her fisker hovedsagelig efter rødspætter. Specielt om sommeren kommer mange turister for at se, når bådene kommer ind og bliver halet op på land.

SE FISKEKUTTER BLIVE TRUKKET I LAND PÅ NEDENSTÅENDE FILMKLIP



 Flere tusinde bramgæs på Avnø

Bramgæs

Det er ikke mange år siden, at var det en sjældenhed at se en bramgås i det sydsjællandske. Nu kan man opleve flokke på flere tusinde. Således er der i skrivende stund en flok på flere tusinde på Avnø.
Bramgåsen er en forholdsvis lille gås, som hovedsagelig yngler højt mod nord, nemlig i det nordlige Rusland, på Svalbard og i Østgrønland. Vi er dog også begyndt at se ynglende bramgæs sydligere. De har blandt andet ynglet på Saltholm i en årrække.
I vadehavet hvor de fleste bramgæs raster, har man set flokke på over 50.000 bramgæs,. Mange bramgæs overvintrer i vadehavet, og i milde vintre, kan vi også se overvintrende flokke på Sydsjælland og Møn.

SE ET FILMKLIP MED BRAMGÆSSENE PÅ AVNØ



 Rovfuglesucces i Vordingborg Kommune

De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.

De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.

Havørnene
2013 har været et godt år for rovfuglene i Vordingborg kommune. De 4 par havørne vi har i kommunen har tilsammen fået 5 unger i år. Topscore var parret ved Storstrømmen som fik 3 unger på vingerne, hvilket er godt gået, men parret, som oprindelig boede på Tærø, er et ældre modent par, som ved hvad det drejer sig om. Parret ved Evensø har i hvert fald fået mindst 1 unge. Det nye par på de sydøstlige Sjælland har ikke fået nogen unger i år, medens parret på Møn, som ikke ynglede sidste år, fik 1 unge på vingerne. Så alt i alt må man konstatere, at året har været en succes for havørnene i kommunen.

Vandrefalkene.
Aldrig har der i nyere tid været så mange vandrefalkepar i Vordingborg Kommune som i år. Hele 6 par blev det til i år. Heraf fik 5 par unger på vingerne. De fem af parrene findes på Østmøn, medens det 6. par har ynglet i en kasse under Mønsbroen.
Da kommunerne overtog naturbeskyttelsen i det åbne land fik kommunerne en truet art, som de har et særligt ansvar for at beskytte. For Vordingborgs Vedkommende blev det vandrefalken.
De mange par på Østmøn, har selvfølgelig skabt nogle konflikter mellem parrene, så nogle par har måttet flytte redested fortæller vores falkeekspert Niles Peter Andreasen Møn. Flere af fuglene er ringmærkede, og en af hunfuglene er sandsynligvis fra Tyskland. Falkene må endvidere kæmpe med at holde andre rovfugle, store måger og Gråkrager ude af området.
På trods af broarbejde lige over redekassen, og livlig trafik på Mønsbroen, er det lykkedes parret her at få 2 unger på vingerne. Der er udvist stor forståelse fra vejvæsenet, der tager hensyn til yngleparret, og da nødvendigt arbejde skal foregå lige ved kassen, er de 2 unger så store, at de roligt kigger ud fra kasseåbningen på arbejdsfolkene. Udflyvningen sker den 23. juni, og de første dage ses de unge falke faretruende tæt ved kørebanen, uden der dog sker uheld.
På Østmøn blev det til 9 udfløjne unger, hvoraf 6 af dem er blev ringmærket oplyser vores Niels Peter Andreasen. Niels Peter følger falkene tæt hele året rundt.
Han oplyser i øvrigt, at der er registreret yderligere 8 par i Danmark. I alt er der i hvert fald kommet 22 vandrefalkeunger på vingerne i Danmark i år.

Glenterne
Der i kommunen konstateret 2 måske 3 par glenter. Der kan dog godt være flere par, som man endnu ikke har fundet.
Glenten er tilsyneladende i fremgang i Danmark. Efter at have været helt udryddet, begyndte den at genindvandre i halvfjerdserne. Glenten er ådselsæder, og derfor specielt udsat når der lægges forgiftet kød ud i naturen, hvilket der desværre har været set flere eksempler på i den seneste tid. Man kan også opleve glenten følge efter høstmaskinerne, når der høstes. Det oplevede jeg på en tur til Skåne her i sommer, hvor jeg så 9 glenter følge efter en mejetærsker, for at tage de smådyr og insekter, der kommer frem når afgrøden høstes.

3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).

3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).



 Ugens naturfoto – hvidklire

Hvidklire furagerer ved Basnæs. Den er den største af vore klirer.

Hvidklire furagerer ved Basnæs. Den er den største af vore klirer.



 Vil du vide hvilke natsværmere der huserer i din have om natten?

DSCN3586 2 (800x651)
Ved hjælp af de såkaldte ”rødvinsnore”, kan du få svaret på hvilke natsværmere, der er i din have, og du kan i lygtens skær studere dem, og eventuelt også fotografere dem.
Man laver en lage af lige dele rødvin og sukker. I denne lage lægger man noget snor. Sisalsnor er velegnet, og man kan eventuelt sno dem til en tykkere snor. Det skal nu stå og trække et stykke tid.
Når det har trukket noget tid, jo længere jo bedre, kan du hænge snoren eller snorene, hvis du har lavet flere, op ude i haven. Det er bedst at hænge dem i nærheden af de steder, hvor du ser dagsommerfuglene komme, idet natsværmerne kommer de samme steder. Det vil især være steder, hvor der er blomster, der tiltrækker insekterne.
Hæng først snorene ud i skumringen, så de ikke når at tørre, inden det bliver mørkt. Efter at det er blevet mørkt, kan du gå ud og ved hjælp af en lommelygte se, om der er natsværmere, der har sat sig på snorene. Man kan også ofte finde græshopper og andet på disse ”rødvinssnore”.
Der skulle leve om omkring 2500 sommerfugle i Danmark, men heraf er kun ca. 100 dagsommerfugle, medens resten er natsværmere.



 Ugens naturfoto – Gammauglen

Gammaugle - en dagaktiv natsværmer.

Gammaugle – en dagaktiv natsværmer.



 Vi skal passe på havets oaser.

Spidsen af Knudshoved


Stenrevene i vore farvende kan man godt kalde havets oaser. Dette skyldes blandt andet, at når vi har iltsvind om sommeren, kan fiskene søge hen på disse stenrev, der som regel ligger højere i vandet end den omgivende havbund.
Stenrevene blev dannet i istiden. Isen førte en masse sten og klippestykker med sig. Disse sten blev og bliver stadig frigivet af de morænebakker som isen efterlod.
Et af de steder, hvor det anskueliggøres mest tydeligt, er på spidsen af Knudshoved, hvor man kan se store sten sidde oppe i klinten. Efterhånden som klinten
nedbrydes af kraftige storme, falder stenene ned i vandet.
Klinten har i tidligere tider gået meget længere ud i havet, og i forlængelse af odden mod vest finder vi da også Knudshoved rev. Længere vestpå finder man Venegrunden, og endnu længer vestpå ligger Kirkegrund, som er et Natura 2000 område. Det vil sige, at grunden er et EU-beskyttet stenrev. Udpegningsgrundlaget er den marine naturtype rev. Revet består af sten i forskellige størrelser omkranset af sandbund. Dette er grundlaget for et rigt dyre- og planteliv. Det er hovedsageligt rødalge vegetation og blåmuslinger. For marsvinene i Smålandsfarvandet har stenrevene en v i s betydning.
Naturen under vandet har ikke samme opmærksomhed som naturen på land, men natruren her er ikke mindre vigtig for os end naturen på land. På stenrevene findes lagt større biodiversitet end i det omgivende farvand. Dette er dog en erkendelse, som først er kommet i de sener år. Omkring 1960 var der ca. 30 stenfiskerbåde, som fiskede sten op til havnemoler etc.. I dag er dette fiskeri heldigvis ophørt.
Man har nu erkendt, at det kraftige indhug i stenrevene var en fejl, og man er nu, lige som på land, begyndt at genoprette nogen af den tabte natur. Således er man i gang med ved hjælp af 86.000 tons sten at genoprette et rev ved Læsø.
Stenrevene er blandt andet vigtige for vores fiskebestand. Mange fisk gyder deres æg på stenrevene, hvor fiskeyngelen kan finde skjul mod deres fjender. De små fisk tiltrækker naturligvis større fisk, lige som de pattedyr som sæler og marsvin, der lever af fisk, tiltrækkes af disse områder.
På stenrevene er også en rig plantevækst i form af mange forskellige alger og tangplanter, som er vigtige for optagelse af de næringsstoffer der flyder ud i havet. Men netop de alt for store næringsmængder vi leder ud i havet er også den største fare for livet i havet, idet de skabe iltsvind, som kan lægge havbunden øde.
Jeg var for nylig ude og snorkle på Knudshoved rev. Desværre var sigtbarheden under 2 meter, på grund af algevæksten i det varme vejr. Ved en af de store sten, stod der dog en flok fiskeyngel af ubestemmelig art, tangsnarren søgte føde mellem stenens begroning, og neden for stenen i en tot ålegræs stod en 15 centimeter lang flot grøn tangnål.
I det hele taget er stenrevene ud for vores klintekyster oplagte mål for en snorkletur. Det er bedst først på sommeren, inden algevæksten gør vandet uklart. Hvis man skal have børnene med ud og snorkle, er det dog vigtigt at købe noget ordentligt snorklegrej, der passer til dem. Får de hele tiden vand i masken, mister de hurtigt interessen for den sport, hvilket er en skam, for det er en stor oplevelse at betragte livet under havets over flade.

Stenrev med fiskeyngel.



 Ugens naturfoto – sæler på sten på Avnøfjorden.

Hej! Jeg vil også med på billedet.

 

Se sælerne slås om en sten på nedenstående filmklip.

 

Du kan se sælerne på guidede ture på Avnø Naturcenter. Kontakt Avnø Naturcenter eller undertegnede.

 



 Ungerne fodres og passes på skiftende facon

Ternen har lige givet sin unge en fladfiskeunge.

Ternen har lige givet sin unge en fladfiskeunge.


 
Her i sommermåneden, skal de store unger fodres. De fleste fugle fodrer deres unger. Det gælder blandt andet ternerne, som fanger små fisk til deres unger. Man kan høre på ungernes skrig, når en voksen fugl nærmer sig med føde, som den afleverer i farten.
Der findes dog også fugle, der overlader det til ungerne selv at finde deres føde. Det gælder blandt andet klyden. Her må unger selv lede efter noget at spiser, dog godt overvåget af forældrene, som straks flyver op og skælder ud, hvis man nærmer sig.
At ungerne tigger føde af de voksne fugle, kan man også høre i haven, hvor fugleungerne sidder rundt omkring og kalder på deres forældre. Højeste lyd i haven, kommer fra de halvvoksne solsortunger, der har forladt reden. Lyden tiltrækker dog også Danmarks værste fugledræber, nemlig katten, som tager godt for sig af retterne.
I det hele taget er det farligt at være fugle- eller dyreunge. En stor stigning i kajakroere ved vore kyster giver megen forstyrrelse. Hvis de går i land på kysten, bliver fuglene her forstyrret, og ungerne bliver udsatte for krager og store mågers angreb. I fuglereservaterne er det ikke tilladt at færdes før efter den 15. juli.
Desværre ser man også kajakroerne sejle for tæt på sælerne, så de søger tilflugt i vandet, hvor de føler sig trygge.. Specielt i den første måned, hvor ungerne dier hos sælmødrene, er det vigtigt, at de får fred. Blot nogle få forstyrrelser kan have fatale konsekvenser for ungernes overlevelse, da de så ikke får de fedtreserver, som de skal overleve på den første tid efter at de ikke mere kan die hos deres mødre, og selv skal fange deres føde. I forvejen overlever kun ca. halvdelen af ungerne deres første leveår.
Dyre- og fugleunger er også i fare i det danske landsbrugsland. For eksempel ligger rådyrungerne og hareungerne ofte skjult ude i kornmarkerne. Det er et farligt sted at ligge, når der skal høstes. Mange dyr og fugle går til når de tages af de store høstmaskiner. Landmændene bryder sig ikke om at få dem i maskinerne, og de arbejder da også sammen med dyrenes beskyttelse og DN om at findes løsninger der kan forhindre disse dyredrab.
Der er blandt andet blevet lavet en folder med råd om hvordan man kan forhindre, at de mange dyr og fugle går til. En af de metoder der beskrives, går ud på at opstille skræmmemidler ude i marken dagen før der skal høstes, således at man får skræmt dyrene ud af marken. Dansk Jægerforbund anbefaler, at sende hunde gennem marken inden man høster.
Der forskes i andre metoder for at afhjælpe problemet. Blandt andet afprøves varmefølsomme kameraer, der kan afslører dyrene før de bliver taget af høstmaskinerne.



 Ugens naturfoto – Tårnfalken

Tårnfalken set fra fugletårnet ved Jarskoven



 Stor præstekrave har måske været her i 18000 år.

Præstekrave ved Knudshoved Odde.

Præstekrave ved Knudshoved Odde.

Der findes 3 præstekravearter i Danmark, hvoraf stor præstekrave er den største. Den var sandsynligvis en af de første vadefugle, der kom hertil lige efter istiden. Præstekraven er en vadefugl, der har fået sit navn på grund af den sort krave den har på halsen, som ligner kraven på en præstedragt. Her i Danmark yngler præstekraven hovedsagelig ved vore kyster, men kan også findes inde i landet.
Bestanden er gået noget tilbage, blandt andet på grund af den intensive landbrugsdrift, men forstyrrelsen ved vore kyster, af blandt kajakroere og andre fritidsaktiviteter på standen har også indflydelse på bestanden. Møder man dem på ynglepladsen, vil de som regel opføre sig som om de er syge, og på den måde lede de forstyrrende væk fra deres rede.



 Ugens naturfoto – En for stor mundfuld

Toppet lappedykker der har fanget en stor fisk. Den måtte dog til sidst give slip, da det var for stor en mundfuld.



 “Under åben himmel” med TV2ØST

Journalist Ulrik Westphal og naturvejleder Kari Hald Avnø Naturcenter i kajak på Avnøfjorden.

TV2 Øst starter en serie, som de kalder ”Under åben himmel”. Udsendelserne foregår ude i naturen, og sendes tirsdage fra klokken 19:45 til 20:15. Med kajak på taget og fiskestænger, dykkerudstyr, fotoapparat, reb, riffel og meget mere, tager naturvejleder og journaliset Ulrik Westphal ud i naturen for at udforske regionen og tage mod de udfordringer der dukker op.

En af udsendelsen er tirsdag den 2. juli. Den foregår på Avnø. Her søges der efter havørnen og der ses på sælerne. Først fortælles om Avnøs historie og natur. Efterfølgende tager Ulrik ud i kajak sammen med naturvejleder Kari Hald for at se på sælerne, og blandt andet forklares, hvorfor det er meget uheldigt at sejle for tæt på sælerne, så de må gå i vandet.
Får man ikke set udsendelsen “TV Øst på Avnø” kan man se den på nettet under mine links.



 Ugens naturfoto – Svaneungetransport

Det er ikke kun menneskene der forkæler deres børn.



 Avnø myldrer af liv lige nu

Klydeunger på Avnø

Masser af skolebørn er i denne tid på udeskole på Avnø. For nylig var en gruppe elever fra Sværborg Skole derude. Mange af disse elever havde også været en tur på Avnø for 4 år siden. Også den gang var jeg med dem derude. Den gang handlede det meget om at komme ud og fange fisk og krebsdyr i vandkanten og studere dem, ligesom de også var på en såkaldt GPS-tur med diverse poster. Denne gang handlede det også om naturen, men også om historien bag Avnø helt tilbage fra istiden og Avnø under sidste verdenskrig, hvor stedet blev brugt til at uddanne tyske piloter.
Snart vil Avnø også være et mylder af fugle- og dyreunger. Ude på ”klydeøen” ligger der for tiden mange klyder på rede, ligesom der som sidste år er mindst et par måske 2 af den sjældne dværgterne på øen. En del stormmåger ligger også på rede derude.
Mange viber og rødben har også gang i produktionen af næste generation. Her ude har de et fristed. Bestanden af vadefugle er i de senere år gået stærkt tilbage, således er vibebestanden siden 1970 halveret. På Avnø kan man dog stadig opleve at blive angrebet af dem, hvis man kommer for tæt på reden eller deres unger.
I vandhullerne kan man høre den grønne frøs kvække, og om aftenen fløjtetudsen karakteristiske fløjtetriller, og i vandhullerne kan man også se flere slags andefugle, blandt andet Atlinganden, som kun yngler fåtalligt i Danmark, og mest i Jylland.
I løbet af juni måned vil Avnøs sæler føde deres unger. Man kan så være heldig at træffe dem på stranden. De er ikke bange for mennesker og meget nysgerrige, men man må absolut ikke røre dem, og heller ikke opholde sig nær ved dem, da deres mødre så ikke kommer ind til dem.
Skolerne her i Sydsjælland er heldige at have et område som Avnø at praktisere udeskole på. Udeskole kan dog praktiseres på mange måder, og kan i princippet også forgå i den nærmeste grøftekant, eller virksomhed. Som Vordingborgs borgmester Henrik Holmer engang udtrykte det lærer eleverne mere her, end ved den sædvanlige ”rumpe til bænk” undervisning. Børnene har her ude mulighed for at bruge naturen til at anskueliggøre sammenhænge og se teorier udført i praksis.
En ny skolereform skal snart implementeres. Man må håbe på, at reformen vil medføre mere rum for udeskoleundervisning. Ifølge eksperter på området kan man stort set undervise i alle fag på udeskoleture. Vi vil med mere udeskole få både gladere, sundere og klogere børn.

 



 Ugens naturfoto – Se spætten fodre sine unger.



 Nu myldrer de frem fra gemmerne

Stor vandsalamander

Vinteren har endelig sluppet sit tag. Det er ikke længe siden isen forsvandt fra mine havebassiner. Men nu var det så tid til at rense dem for visent og overflødigt plantemateriel. I den proces kommer salamandre og andet jo også med op. I mit store bassin på 4 m2 fiskede jeg 18 stk. af lille vandsalamander op, samt 1 stor vandsalamander.
I mine små bassiner, som består af 3 murebaljer bundet sammen med rør under jorden, så vandfladen bliver stor nok til, at vandkvaliteten ikke bliver for dårlig, fiskede jeg ikke mindre end 36 små vandsalamandre samt en springfrø op af vandet. De blev selvfølgelig alle sat ud igen. I vandet lægger de deres æg enkeltvis på vandplanterne. Salamanderne er rovdyr. I vandet lever de af dafnier, vandlopper, myggelarver etc.
Efter ynglesæsonen går salamanderne på land. og lever her af insekter, insektlarver, biller etc.. Om vinteren går de i vinterhi under sten, grene, trærødder og lignende.
Salamanderne og specielt den store er gået tilbage i de senere år i takt med at deres vandhuller på markerne er forsvundet. Der er ingen tvivl om, at de mange havebassiner, der er etableret i de senere år er godt for bestanden. For at få salamander i sin havedam, er det dog en forudsætning, at man har få, eller ingen fisk i bassinet.
I havebassinerne har jeg også i mange år haft grøn frø, som også kommer frem i denne tid. Også den grønne frø er gået stærkt tilbage, og på store dele af Fyn og Sjælland er den blevet sjældent forekommende. Hvor jeg tidligere havde 10-12 grønne frøer ved bassinerne, har der de sener år kun været 4 til 5. Også springfrøen ser jeg jævnligt i haven.

I de sener år, har jeg også haft grønbroget tudser i haven. De holder til i min kones blomsterbed. Her kan de gemme sig mellem planterne og inde under de sten, der omkranser det lille bed ved terrassen. Med sit flotte grønne kamuflagemønster, som er forskelligt fra tudse til tudse, kan den være svær at opdage mellem de grønne planter. Også den grønbrogede tudse er gået stærk tilbage. Den findes ikke i Jylland, og på Fyn findes den kun fåtalligt. Her omkring Køng og Kostræde Banker er der dog en del. I halvfemserne skønnede man, at der var 20.000 grønbrogede tudser i Danmark. Heraf levede de 10.000 i Slambassinerne ved den gamle sukkerfabrik i Stege. Ganske uforståeligt udsatte man gedder i bassinerne, og inden længe var halvdelen af den danske bestand udryddet.
Den kaldes også fløjtetudsen, fordi hannen i parringstiden afgiver nogle fløjtetriller, hvilket man på lune forårsaftener, kan høre 1 til 2 kilometer væk. På varme sommeraftener, hvor vores terrassedøren står åben, kan mine grønbrogede tudser godt finde på at komme ind ad døren, og lystigt hoppe rundt langs panelerne.

HØR DEN GRØNNE FRØS KVÆKKEN.



 Ugens naturfoto – strandtudsen

Strandtudsen på farlig vej til et ynglevandhul.



 Ugens naturfoto – Hyænen og sjakalen

Hvornår er det min tur syntes sjakalen at spørge.

Hvornår er det min tur syntes sjakalen at spørge. Et optrin vi oplevede i Krüger Nationalpark i Sydafrika



 Naturen kan være med til at kurere stress

 

Anemonerne er sprunget ud.

Undersøgelser har vist, at næsten hver 5 dansker ofte føler sig stresset. Det er en farlig udvikling, at så mange mennesker føler sig stresset i deres hverdag. Der kan være mange årsager til den udvikling. Vores mere og mere komplekse samfund, med dens mange påvirkninger, er mennesket slet ikke bygget til.

Set i et historisk perspektiv, er det ikke så længe siden vi klatrede ned fra træerne. Vores underbevidsthed er bygget til at reagere på de signaler, som vi hele tiden modtager. Og vores underbevidsthed betyder utroligt meget for vores beviste oplevelse af tilværelsen. Livet på savannen indeholdt ikke så mange signaler, som vi var nødt til at reagere på. Men alene at færdes i det offentlige rum specielt i byerne, hvor mange igennem det sidste århundrede er flyttet til, medfører så mange signaler, at underbevidstheden ikke kan rumme dem alle, og derfor kommer den på overarbejde.
Samtidig er arbejdslivet også blevet uhyre kompliceret, men mange beslutninger der skal træffes hver dag. De beslutninger eller handlinger, som vi ikke når, er dem der stresser mest. Undersøgelser har vist, at jo tættere vi bor på naturen, jo bedre har vi det både mentalt og fysisk. Pointen er, at vi skal koncentrere os mindre i naturen, og at den er nemmere at forstå.
Mennesker der rammes af stress, vil ofte være tilbøjelige til at sætte sig hen i et hjørne, og foretage sig absolut ingen ting. Videnskaben er dog ved at finde ud af, at en af kurene mod stress kan være at komme ud i naturen. Vi har brug for at komme ud af stresstilstanden, uden at gå helt i stå. At komme ud i naturen, og kun modtage de indtryk som naturen giver, hvilket er langt færre end de indtryk, man får blandt andet ved at færdes i byen, vil få antallet af stresshormoner til at falde. Naturen er ikke krævende, da vi ikke umiddelbart behøver at gøre noget ved den, men blot kan nyde at færdes i den. Nogle læger er begyndt at anbefale naturen som terapi mod stress, ja nogle er endda begyndt at udskrive den på recept.
Analyser har vist, at børn i dag kun kommer halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde. Præsidenten for Danamarks Naturfrednings Forening Ella Maria Bisschop-Larsen har udtalt, at vi er bedre til at tage hunden ud i naturen, end vi er til at tage vores børn derud. Alene det peger på, at vi kan få endnu større problemer i fremtiden, da mange færre mennesker vil kommer i naturen. For at råde bod på dette, kan vi i fremtiden tage børnene ud og undervise dem i naturen. Forskning om bl.a. udeskoler og naturbørnehaver har vist, at man med stor fordel kan undervise i det meste ude i naturen, og at stoffet hænger bedre ved, og vi får sundere og gladere børn, og så er det oven i købet meget billiger for samfundet. På den måde får børnene også et forhold til naturen, så de måske af sig selv vil søger derud, hvis de føler sig stresset.
Dette betyder selvfølgelig at vi må bevare så meget natur som muligt, og om muligt også skabe mere. Den nyligt etablerede Naturfond i Vordingborg Kommune, kan være med til at løse det problem, hvis den får tilstrækkelige midler til sit formål. Vi har en god del natur i Vordingborg Komme, blandt andet fordi vi har Danmarks længste kystlinje, men vi kan sagtes bruge mere. Der er specielt brug for at få den fragmenterede natur bundet sammen.



 Ugens naturfoto – blå fasan

OLYMPUS DIGITAL CAMERA



 Præstø har naturen i baghaven,

Man kan gå næsten direkte fra hovedgaden og ned over Tubæk Å.

Man kan gå næsten direkte fra hovedgaden og ned over Tubæk Å.

Som navnet angiver, har Præstø tidligere været en ø. Det har medført, at Præstø i dag i bogstavelig forstand har naturen i baghaven. Tubæk Å løber langs mange af byens baghaver, og beboerne har her naturen på meget tæt hold. Oprindelig var det en del af fjorden, og vandfladen var lige så bred som fjorden ved Østerbro. Men opfyldning har lige som ved den vestlige ende af byen gjort den tidligere ø til en del af Sjælland. Heldigvis er åen og dens omgivelser bevaret trods den videre udbygning af Præstø, og byen har derfor en fantastisk natur tæt op ad byen.

På en tur først i marts måned, hvor foråret endnu ikke har fået naturen til rigtig at vågne, kunne jeg alligevel opleve en masse natur langs med åen. Gråænderne sad flere steder og hvilede sig, medens rørhønsene pilede rundt efter føde på græsplænen. Musvitterne var begyndt på deres territoriesang, og også en spætte kundgjorde med sin banken på et af træerne, at her bor jeg. Fiskehejren kom svævende langs med åen for at finde en godt fangstplads.
Jeg mødte også en lystfisker, der fortalte, at man i åen kunne fange havørreder, bækørreder, aborrer og skaller, lige som det også var muligt at fange en gedde her. Jeg så også et par af Stor Skallesluger komme svømmende ned af åen bag ved campingpladsen.
Stor skallesluger er en almindelig vintergæst, men er ikke en særlig almindelig ynglefugl i Danmark. Men netop Vordingborg Kommune er nok en af de kommuner, der huser de fleste af de ca. 60 til 70 par, der yngler i Danmark. Tidligere brandmand Jørgen Villum Rasmussen, som har have ned til åen fortæller, at han gennem flere år har set Stor Skallesluger komme svømmende med sine ællinger siddende på ryggen ned ad åen. Stor Skallesluger har deres reder i hule træer eller i opsatte redekasser. De nyudklækkede unger, må så tage det store spring ned fra træet eller redekassen. Et spring, som de normalt sagtens kan klare. Jørgen Villum Rasmussen fortæller endvidere, at han i år har set isfuglen flere gange. Den har ellers ikke været at se ved åen i flere år fortæller han..
Tubæk Å løber ud i Præstø fjord ved Østerbro. Her mødte jeg børnehaven Tusindfryd, som fra broen iagttog de omkring 2000 troldænder, der lå lige uden for broen. Pædagog Annelise Egebæk fortalte, at de er en udegruppe, som går ud et par gange om ugen for at opleve årstidernes skiften og for at se på naturen. Det er netop i den alder man skal begynde at interessere børnene for naturen og lære dem om den.
Både mod øst og nord er Præstø omgivet af Præstø Fjord, med dens mylder af fugleliv. Specielt i træktiden er fjorden en vigtig rasteplads for de trækkende vade- og svømmefugle. Også havørnene, som har deres rede ved Even Sø, kan ofte spottes over fjorden, ja jeg har sågar engang se en havørn komme svævende ind over Præstøs tage, ikke mere end 20 meter oppe.
Det er dog ikke blot vandet, Præstøs borgere kan har glæde af, men også de nærliggende skove Næbskoven og Hollænderskoven kan føjes til Præstøs herligheder.

Børn fra Børnehaven Tusindfryd ser på en stor flok troldænder på deres naturtur.

Børn fra Børnehaven Tusindfryd ser på en stor flok troldænder på deres naturtur.



 Ugens naturfoto – Julia sommerfugl

Julia sommerfugl (Dryas Julia), som lever i et et bælte fra det nordlige Brasilien til det mellemste USA. Denne har jeg fotograferet i Costa Rica.



 Høgeuglen en sjælden gæst i Danmark

Høgeuglen i Porsemosen. (Foto: Bjarne Stenberg Christensen)

Høgeuglen i Porsemosen. (Foto: Bjarne Stenberg Christensen)

En Høgeuglen har her i vinter en tid opholdt sig i Porsemosen. Høgeuglen lever i det nordlige Skandinavien, og ses sjældent på vores breddegrader. Der var derfor mange ornitologer og andre, der lagde vejen forbi Porsemosen for at se og fotografere den hos os sjældne ugle.
Høgeuglen er en lille ugle, der i flugten har en vis lighed med Spurvehøgen. Den er til forskel for mange andre ugler dagaktiv, og den havde her fundet et sted med gode fødemuligheder.
Den lever først og fremmest af mus og lemminger, men kan også tage fugle. Høgeuglen kan være aggressiv og angribe mennesker på det tidspunkt, hvor ungerne forlader reden.



 Ugens naturfoto – Musvågen får et måltid mad ved vejen.

DSCN869 (800x612)

Hvert år dræbes 5 millioner dyr og fugle i den danske trafik. I perioden 2003 til 2006 lavede man en undersøgelse over større dræbte dyr. Det blev til 11.711 rådyr, 361 krondyr, 57 sikahjorte, 499 dådyr, 321 ræve, 143 grævlinge.

Det er dog ikke sådan et disse dyr går til spilde. De tjerner til føde for blandt andet rovfuglene.

TRYK PÅ BILLEDET HERUNDER OG SE MUSVÅGEN SPISE HARESTEG.

 



 Biodiversiteten er måske større under vandet end over.

Her på et dyk ved Koh Haa-øerne i Thailand i år.

Det vides ikke hvor mange forskellige arter, der findes på jorden, men man skønner, at man kun har beskrevet en meget lille del af dem. Kun 15% af de beskrevne arter findes i vandmiljøet – i havet som i søer og vandløb. Det er et åbent spørgsmål, om der findes flere arter på landjorden end i vandet, selv om mange hælder til, at der er flere på Jorden, fordi det er det vi kender mest til.
At undervandsnaturen er lige så flot eller flottere end naturen på land, kan man konstatere, hvis man dykker ned under overfladen. Jeg har selv dykket en lille smule i tropiske farvande, og her bliver jeg hver gang lige overrasket over, hvad man kan se under overfladen. Det er ikke blot de mange forskellige fisk man støder på, men også de mange andre former for liv der findes. Specielt når man dykker på de tropiske koralrev, er farver og former næsten uoverskuelige, nogle store nogle små, nogle ligner ikke levende væsener, men er det.
Alene af nøgensneglene omfatter de kendte arter over 3000. De er havsnegle, og som gruppenavnet antyder, er de snegle uden hus. De varierer i et udtal af former og farver, og de er nogle af de mest farverige arter, der findes på kloden. Deres manglende hus gør, at de er rimelig forsvarsløse. De kamuflerer sig derfor, så de ikke ligner fiskenes normale føde og ikke smager godt, og nogle foregiver ved hjælp af deres farver, at de er giftige.
Desværre er hele det maritime liv stærkt truet af den globale opvarmning, der går så stærkt, at dyr og planter i havet ikke kan følge med. Det skønnes, at hvis klimaforandringerne bliver som forudsagt, vil halvdelen af verdens koralrev opleve en affarvning i mange år.

Disse nøgensnegle (Phyllidia Varicosa) så jeg på dykket.

DU KAN SE FLERE UNDERVANDSBILLEDER NÅR DU TRYKKER PÅ Dykkerbilleder



 Ugens naturfoto – Varan i Thailand

Denne Varan (Water monitor) mødte jeg i haven på ressorten Ban Habeebee hvor vi boede i Thailand. De bliver normalt 1,5 – 2 meter, den kan dog maximalt nå op på en længde af 3 meter. Denne var mellem 1,5 og 2 meter lang.



 Sunbird – en lille fugl med stor eneregi.

Olive-backed Sunbird han ved sin kunstfærdige rede i haven på Ban Habeebee ressort i Ao Nang, Thailand

På en tur til Thailand i vinter havde jeg dagligt lejlighed til at følge en Olive-backed Sunbird, som havde sin kunstfærdige flaskeformede rede hængt op i et blad i et lille palmetræ i haven på Ban Habeebee ressort i Ao Nang, hvor vi boede. Den havde netop fået sine 2 unger da vi kom. De næste 3 uger kunne jeg følge fuglenes travle arbejde med at fodre de 2 unger op, der var i reden, og efter de 3 uger forlod de flyvefærdige unger reden.
Den Olive-backed Sunbird er en meget lille fugl, på kun 8-10 centimeter. Den lever hovedsageligt af nektar fra blomster, som den med sit relativt lange buede næb suger op fra blomsterne. Ungerne bliver dog hovedsageligt opfodret med animalsk føde i form af insekter og larver, og hver femte til tiende minut kom enten hunnen eller hannen med føde til dem, og det på trods af, at jeg kun sad ca. 3 meter fra reden og tog billeder af dem.
Sunbirds findes i flere arter, og er udbredt over store dele af Sydøstasien og Nordaustralien, hvor den oprindelig levede i mangroveskovene langs kysterne. Men de har nu fundet sig til rette i beboede områder, og bygger gerne reder i haverne.

KLIK PÅ NEDENSTÅENDE BILLEDE OG SE HUNNEN FODRE UNGERNE.

 



 Ugens naturfoto – en fræk væverfugl

Væverfugl

Væverfugl

Denne væverfugl på lodgen Lower Sabie i Krüger Nationalpark i Sydafrika stjal køddet fra vores frokosttallerkener. Med næbbet væver væverfuglen kunstfærdige reder af græsstrå.



 Foder ikke svanerne med brød.

Svanen tror der er brød i vente.

Svanen er vores nationalfugl. I Danmark overvintrer foruden vores egen bestand på ca. 5000 omkring 65.000 fra de omkringliggende lande. Bliver det en hård vinter vil fuglene selvfølgelig få det sværere, og de svageste fugle vil bukke under. Det er nu engang naturens orden, og godt for fuglebestanden, idet kun dem med de bedste gener overlever og fører bestanden videre.

Vi mennesker vil ofte prøve at modvirke naturens gang ved at fodre, hvis vi tror at fuglene lider nød. Dette vil ofte være en naturlig reaktion, men ikke nødvendigvis godt for fuglene. Specielt ikke hvis vi fodrer dem med det forkerte.
Man vil ofte se svanerne ligge passivt på isen, og vi tror derfor at de lider nød. Men på den måde sparer de energi, og har ikke brug for ekstra foder, selv om der er et par hårde vintermåneder. Svanen sparer simpelthen på sine fedtreserver, og forstyrrelsen i form af fodring, vil få den til at bruge mere energi, end den vil få, når vi tyr til brødkassen og fylder en plasticpose op for at gå ned til havnen, fjorden etc. for at fodre vandets fugle. Det er derfor bedst at lade dem være i fred. Sunde og raske fugle vil ikke gå til på grund af fødemangel i nogen tid.
”Dyrenes beskyttelse” advarer også mod fodring af vandfuglene. Zoolog Michael Carlsen gør blandt andet opmærksom på, at fodringen giver konkurrence om fodret, og fuglene bruger energi på den konkurrence, ligesom fodringen ofte vil samle fuglene på et sted, og dermed øge faren for at sprede smitsomme sygdomme.

SE SVANEMOR PRØVE AT REDDE SIN UNGE OP PÅ ISEN.



 Handicapvenlig vej indviet på Avnø

Borgmester Henrik Holmer hjælper Handicaprådets forman Anders J. Andersen over kvægristen

 Den nye handcapvenlige vej fra Avnø Naturcenter og ud til Avnøfjorden er nu indviet. Det barske vejr var ikke helt til udendørs aktiviteter, men borgmester Henrik Holmer og formanden for Handicaprådet Anders J. Andersen, naturvejleder Kari Hald med flere vovede sig dog ud for at klippe snoren over til den nye vej og den handicapvenlige indgang til området.

Ved en guidet tur for handicaprådet for nogen tid siden blev det konstateret, at det var næsten umuligt for handicappede i egen kørestol at komme ad den hullede og ujævne vej ud til fjorden og se på sælerne.

Friluftsrådet Kreds Storstrøm, Ornitologisk Forening Storstrøm, Danske Handicaporganisationer Vordingborg og Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg, besluttede derfor at arbejde for at få forbedret vejen. Organisationerne gik derfor i gang med at søge diverse fonde om midler til at forbedre vejen.

I løbet af efteråret kom der tilsagn om 150.000 kroner fra Aage V. Jensens Fonde, som jo også var dem der i sin tid sponserede den store kikkert i tårnet. Fra Bevicafonden tilsagn om 60.000 kr. og fra Vanførefonden 100.000. Der manglede nu 60.000 kr. for at projektet kunne gennemføres. For at få det gjort nu skød Naturstyrelsen Storstrøm de sidste 60.000 kroner ind.

Ud over at vejen var meget hullet og ujævn, stod der også ofte vand på den sidste del vejen, så det blev besluttet, at hæve den del af vejen med ca.10 centimeter. På hele vejen blev der lagt et toplag af stenmel, som når det har sat sig, skulle gøre vejen hård nok til at kørestolsbrugerne kan køre på det. For at give kørestolsbrugerne adgang til området er der blevet lavet en færist med metalplader på, som kørestolene kan køre ind over.

I dagens anledning, havde Vordingborg Kommune doneret en tænkebænk til det nye udsigtspunkt ved fjorden. På et skilt på bænken skriver Henrik Holmer ”Kunne vi skifte det lille ord ”men” ud med det endnu mindre ”og”  kan vi i fællesskab være med til at sætte fokus på de gode ting og de ting vi i fællesskab skal gøre bedre.”

Det er ikke blot de handicappede der får glæde af den forbedrede vej. Alle andre gæster, såvel som de skolebørn der kommer på udeskole på Avnø, vil også få stor glæde af den nye vej fortæller naturvejleder på Avnø Kari Hald.

Hun kunne i øvrigt også fortælle, at en måling fra marts til december 2012 viser, at der har været ca. 30.000 besøgende på Avnø i den periode.



 Mallings Kløft kan byde på fantastisk naturoplevelse.

Havørred på vej op i bækken i det lave vand i Mallings Kløft.

Havørred på vej op i bækken i det lave vand i Mallings Kløft.

For at opleve noget spændende i naturen, kræver det for det første, at man kommer i naturen. Derefter kræver det en del tålmodighed, og sidst men ikke mindst også en del held.
Og heldig det var jeg for nylig, da jeg gik mig en tur i Mallings Kløft. På vej over bækken opserverede jeg pludselig 2 havørreder, der stod i bækken ikke mere end 3 meter fra mig. De var så optaget af at sætte den næste generation af havørreder i verden, at de ikke ænsede mig. I ca. ½ time, kunne jeg stå og iagttage deres leg i den lavvandede bæk.
Sidst i november og først i december går havørrederne op i vores vandløb for at gyde. Det bedste tidspunkt, at se dem på, er når de går op i bækken lige efter en god regnvejrsdag, hvor der bliver tilført tilpas meget vand til, at de kan svømme op igennem den. Ikke mindst af hensyn til de strømfald, der er i bækken, er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med vand.
På steder, hvor der ikke er så meget vand, kan man over kortere stræk se dem svømme på siden, for at komme frem. Æggene lægges i vandløbet på såkaldte gydebanker, hvorefter ørreden dækker dem til med sten og sand, ved lave kraftige slag med halen. Gydepladserne kan ofte kendes på, at småstenene i bækken er lyse på gydebanken, idet de ellers algebeklædte småsten er blevet vendt om.
Havørreder, der er opfostret naturligt i et vandløb har langt større chancer for at overleve, end ørredyngel, der udsættes i vandløbene.
De små ørredunger bliver det første år omkring 5 til 10 centimeter. De bliver i bækken i et par år, inden de trækker ud til havet for at vokse sig store. Herude kan de blive op til en meter lang, og veje op til 15 kilo. De lever af små krebsdyr, som rejer, tanglopper og forskellige småfisk.
Efter 1 til 5 år bliver havørrederne kønsmodne og går op i det vandløb, hvor de selv er vokset op for at føre slægten videre.
For at vandløbne kan huse ørreder, skal de være rene, og uden for mange næringsstoffer. Vordingborg Kommune, har i de senere år restaureret en del vandløb, hvorfor vi har en del vandløb, hvor der går ørreder op.
Havørrederne er en af lystfiskernes foretrukne byttefisk, og den er en fremragende spisefisk.

SE HAVØRREDERNES LEG I BÆKKEN PÅ NEDENSTÅENDE FILMKLIP.

 



 Ugens naturfoto – gæs over Avnø

En helikopter flyver over Avnø, og alle gæssene letter. Der var flest bramgæs



 Næsehornene er i fare.

I Krüger Nationalpark kom vi tæt på næsehornene.

På en nylig afholdt rangerkonference, gør rangerne opmærksom på, at de er ved at tabe kampen mod krybskytterne, der alene i 2011 dræbte 447 næsehorn.
Når så mange næsehorn dræbes skyldes det at asiaterne tror, at pulveriserede næsehorn har medicinske egenskaber. Dette er så meget mere sørgeligt, som at det selvfølgelig er uden hold i virkeligheden.
Rangerne gør opmærksom på, at krybskytterne ofte er bedre udrustet end rangerne. De bruger blandt andet helikoptere og motorcykler i deres jagt, hvilket gør, at de kan komme hurtigt væk fra gerningsstedet.
Bliver krybskytterne fanget risikerer de mange års fængsel. Således er 3 fra Mozambique i Sydafrika i år blevet dømt til 25 år i fængsel for at have skudt næsehorn i Krüger Nationalpark.
Der findes dog stadig ca. 3.500 hvide næsehorn, og ca. 300 sorte næsehorn i Krüger Nationalpark. Flere andre steder i Afrika, hvor vi har været, har vi ikke set næsehorn tæt på, men i Krüger Nationalpark er de så vandt til bilerne i parken, at man kommer temmelig tæt på dem uden at de reagere.
Næsehornene er et af de største landlevende pattedyr. Hannen af det hvide næsehorn kan vejer over 2 tons. Det sorte næsehorn er noget mindre.
Navne skyldes ikke deres farve, men forskellen på deres mund, hvor det hvide næsehorn har en bred mund, medens det sorte næsehorn har en mere spids mund.



 Ugens naturfoto – traneunge

Traneungen følger sine forældre på trækket sydpå.



 Fuglesværme – et imponerende naturfænomen.

For at hjælpe de store traneflokke kører traktoren ud og spreder korn på marken.

Efterårets fugletræk sydpå er ved at kulminere. I øjeblikket er der en store flokke bramgæs, der holder til på Svinølandet og Avnø. Disse store fugleflokke er efterårets store naturoplevelser. På de gode dage flyver der mange trækfugle ud fra Falsterbo i Sydsverige. De rammer så Sjælland ved Stevns Klint, hvorefter de fordeler sig ned over Sydsjælland, Møn og Lolland Falster.
Den 11. oktober blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings DOF-base (en base hvor ornitologer indrapporterer deres observationer) opserveret 7000 bramgæs trækkende over Kalvehave. Senere samme dag kunne disse 7000 gæs opserveres på Avnø.
Samme dag blev der set 205 musvåger over Nyråd, 72 røde glenter ved Rosenfeldt. Så den 11. oktober har været en god trækdag. Dette sker ofte efter dage med rigtig dårligt vejr.
Den 11. oktober blev der også set 4000 troldænder i Jordbassinerne ved Stege By. Troldænderne opholder sig tit her i en periode om efteråret. Det samme gør de i Hulemosesøen i Nyråd.
Den 23. september blev der set 12.000 bogfinker trække ud ved Råbylille Strand på Møn. Småfuglene flyver ofte så højt ud over vandet, at man kun kan se dem som skyer på en raderskærm.
Den 4. oktober blev der set 2000 viber ved Maderne i Præstø Fjord. Og den 23. september blev der set 400 traner flyve ud over Femernsund ved Busemarke på Møn.
Tranernes næste stop er i det nordlige Tyskland lige vest for Strallsund. Her har jeg netop været nede og se tranerne på deres rastepladser. Den 29. september var der 37.000 traner i området. De overnatter i samlet flok stående ude i vandet. Om morgen kan man iagttage det imponerende skue, når alle disse traner trækker ind til nogle rastepladser i området. Senere trækker de til Spanien og Nordafrika for at overvintre.
Vi kørte efterfølgende over til den anden ende af Nordtyskland. Her kan man lige syd for den danske grænse nær Rudbøl se når store flokke af stære går til ro i rørskoven.
Stærene kommer fra det meste af Jylland for at overnatte her. Først kommer der mindre flokke, men efterhånden stiger antallet i de flokke der kommer, og til sidst kan de enkelte flokke være på op til 50.000. På de gode dage, kan der komme helt op til en million fugle. Hvis flokken er så stor vil den dog dele sig. Man kan ikke være sikker på, hvor i området stærene slå sig ned, så det bedste råd er at finde ud af, hvor de var aftenen før, og så håbe på, at de kommer samme sted igen. Er der rovfugle til stede, vil man se stæreflokken flyve op igen og flyve rundt i sære formationer. Når det sker, kalder man det sort sol.

SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP

 

På nedenstående link kan du se, hvor tranerne var.

Se Tranetur på et kort

 



 Ugens naturfoto – Napoleonsfisk

Napoleonsfisken er en af de største fisk på koralrevet.

Napoleonsfisken,som også hedder Humphead Wrasse, er en af de største fisk man kan møde på koralrevet. Hannen kan blive op til 2 meter lang. Jeg så den første gang ved Giftun Island i det Røde hav. Denne her har jeg dog fotograferet i et akvarium i Tyskland.
Som dykker eller med snorkel, kan man faktisk komme temmelig tæt på dem.



 Mikkel ræv er en hønsetyv.

Ræven spejder efter mus i i græsset.

Ræven spejder efter mus i i græsset.

At mikkel er en hønsetyv, er dog en sandhed med modifikationer, idet forskning har vist, at husdyr i form af høns, duer, gæs etc. er under 10 procent af rævens føde, som for 75 procents vedkommende består af mus.

Ræven er vores største rovdyr, og det skønnes, at der er omkring 100.000 ræve i Danmark. Vi ser dog ikke meget til ræven, idet den hovedsagelig er nataktiv. Skal du se den, skal du finde en rævegrav, og tage derud omkring en time før solopgang, og placere dig, så ræven ikke kan lugte dig. Den ser ikke så godt, men har en formidabel lugtesans.

Dagen tilbringer den i sin grav, som den selv har gravet eller overtaget fra en grævling. Den føder også sine unger her, og disse kommer først ud ca. en måned efter fødselen.

Ræven skal selvfølgelig også være her. Den kan dog være et problem for jordrugende fugle. Klyderne har i år ynglet på Avnø, men kun fordi der er blevet etableret en ø, som ræven ikke kan komme til.

På grund af den stigende bebyggelse med vejanlæg etc. er ræven på grund af pladsmangel også begyndt at flytte ind i vores byer. Det har vist sig, at land- og byræven er i færd med at udvikle sig i 2 forskellige retninger måske også genetisk. De 2 grupper parrer sig ikke med hinanden, da de færdes i vidt forskellige biotoper. Deres fødevalg er også forskelligt, idet byrævene i stort omfang går i skraldespandene. De kan også finde på at tage huskatten. Det ser også ud til at byrævene lever længere, sandsynligvis på grund af den lettere adgang til føde.

Rævens fjende på landet er jægerne, medens det i byerne er trafikken, der dræber flest ræve.

Se ræven fange mus på nedenstående filmklip.

 



 Ugens naturfoto – træsnog

Denne træsnog her jeg fotograferet på øen Koh Ngai i Adamaterhavet.

Denne træsnog her jeg fotograferet på øen Koh Ngai i Adamaterhavet.



 Fra truet natur til flot natur.

Naturchef Flemming Kruse fortæller at området skal udvikles til rekreativ natur.

I 2005 var der planer om at bygge boliger på marken syd for Nyråd. Mange af Nyråds borgere protesterede, ligesom Danmarks Naturfredningsforening var imod at placere boliger inden for skovbyggelinien. De mange protester afværgede planerne, og nu bliver området lagt ud til rekreativt naturområde.

For nyligt afholdt miljørådet en ekskursion til området. Ekskursionen startede med at Biolog Jimmy Olsen fra kommunen fortalte om projektet med at lede Fladbækken uden om Hulemosesøen. Dette bliver gjort for at undgå at belaste bækken med alger og næringsstoffer fra søen af hensyn til faunaen i bækken. Samtidig har man ledt bækken hen i andet forløb under Nyråd Hovegade gennem en gammel stenkiste, hvor bækken tidligere har løbet igennem. Efter underløbet er der på trods af et kraftigt fald lavet så ørrederne har fået mulighed for at gå op i bækken.
Kommunen har endvidere planer om at forbedre stien rundt om hulemosesøen, og på nogle steder laver boardwalk (træsti) på stiens mest våde passager.
Syd for vejen hedder bækken Vintersbølle bæk. Miljørådet fulgte bækkens forløb ned gennem skoven, for at se det arbejde, der under meget vanskelig fysiske forhold var lavet for at genetablere bækkens gamle forløb.
Ekskursionen forsatte derefter til området vest for Vintersbølle Skovvej, hvor kommunen har etableret 2 søer til opsamling af regnvand fra Nyråd by.
Kommunen er gået i gang med at få separeret regnvandet fra kloarkvandet, således, at man undgår at skulle lede alt regnvandet til rensningsanlægget.
For at bliver af med vandet skulle der bygges nogle regnvandsbassiner.
I stedet for at lave de sædvanlige betonbassiner, har kommunen lavet et pilotprojekt, hvor Vordingborg Forsyning og Teknik og Miljø har samarbejdet om et projekt der løser vandopsamlingsproblemet og samtidig tilgodeser naturen. Ved at lave søerne får man brugt pengene, der var afsat til at løse regnvandsproblemet til også at få noget flot natur, og det er jo en rigtig god måde at bruge borgernes penge.
Ved at lede regnvandet ned gennem søerne, inden det løber ud i Vintersbølle bæk, får noget af det materiale som regnvandet føre med sig mulighed for at bundfælle sig i søerne inden vandet ledes videre ud i bækken.
Fremtiden er ifølge naturchef Flemming Kruse, at områdets skal udlægges til rekreativ natur med stier og græssende kvæg, så området bliver til gavn for kommunens borgere.
Efterfølgende blev der elfisket i bækken for at se hvad der var af ørreder. På en strækning på kun et par meter fangede Jimmy Olsen 6 små ørreder. Han fortalte, at disse ørreder har 25% større chance for at komme tilbage til bækken efter at have været ude til havs og vokset sig større, end de ørreder fra dambrug, man tidligere satte ud i vores vandløb.

Der elfiskes i Vintersbølle bæk. På en strækning af 2 meter blev der fanget 6 små ørreder.



 Ugens naturfoto – lyngen blomstrer i Rebild Bakker

Lyngen blomstrer i Revild Bakker om efteråret.



 Stålormen – et firben uden ben.

Stålormen fotograferet i Mallings Kløft (Foto: Niels Bangild)

Stålormen fotograferet i Mallings Kløft (Foto: Niels Bangild)

Når man umiddelbart ser på en stålorm, ligner den en slange, men er i virkeligheden i familie med firbenene. Mallings Kløft er et sted, hvor man kan gå en spændende tur på børnenes præmisser, og her være heldig at se stålormen.
Man ser ellers sjældent stålormen, selv om den er rimelig almindelig i hele landet. Den undgår helst solen og foretrække at leve i tilgroede områder, og er specielt glad for at leve i fugtig løvskov, hvorfor Mallings Kløft er et godt sted for den.
Her kan den leve skjult, og den bevæger sig kun lidt omkring når den om natten går på jagt efter insekter, regnorm, larver, snegle, edderkopper og tusindben. Den kan dog også tage firben og sågar også andre mindre stålorme.
Den bliver ca. 45 centimeter lang, og den kan ligesom firbenene miste halen, som udgør over halvdelen af dyret. Halen gror dog ud igen, dog i en kortere form.
Stålormen bevæger sig ligesom en slange, og kan med lethed bore sig ned gennem jorden, ligesom den også kan finde på at bore sig ned i et myrebo, hvor den udnytter varmen i boet, uden at det generer myrerne. Om vinteren går de i dvale, ofte flere sammen i samme hule i jorden. Stålormen er fredet.



 Ugens naturfoto – Kongeørnen i Lille Vildmose

Kongeørnen i Lille Vildmose (Foto: Ib Dyhr)

Hvis man er guide og fotograf i Lille Vildmosecenteret og har stor tålmodighed kan man få sådant et billede i kassen. Læs mere om kongeørnen i foregående indlæg.



 Kongeørnen en sjælden gæst i Vordingborg Kommune

Kongeørnen fotograferet på Grønvej i Lille Vildmose

Kongeørnen fotograferet på Grønvej i Lille Vildmose

En ung kongeørn er fra november sidste år og til i sommer blevet set flere gange på Møn, med en enkelt afstikker til Jungshoved. Derefter skal man helt tilbage til 2008, hvor der blev opserveret en kongeørn ved Avnø. Så den er en sjælden gæst i kommunen.

2011 var der kun 4 par i hele Danmark, og de findes alle i det Jyske. 2 af parrene findes i Lille Vildmose, hvor jeg har taget ovenstående billede.
Kongeørnen er knap så stor som havørnen. Med sit vingefang på op til 225 centimeter, kan den ikke konkurrere med havørnens ca. 245 centimeter. Kongeørnen er dog en mere elegant flyver.
Kongeørnen ynglede første gang i 1999 i nyere tid. Siden da er der kommet 21 unger ud af det. Så bestanden syntes langsomt men sikkert på vej frem.
Der er dog langt til havørnens fremmarch, som med sine 286 udfløjne unger siden 1996 virkelig har etableret sig i det danske landskab.
Kongeørnen lever hovedsageligt af smågnavere, harer, fugle herunder blandt andet gæs. Også ådsler står ind i mellem på menuen. Kongeørnen kræver et territorium uden forstyrrelser, hvorfor Lille Vildmose er et oplagt sted for den.
I mosen er der også en stor bestand af det oprindelige krondyr, som indvandrede til Danmark efter istiden. Desuden er der vildsvin, oddere ligesom mange fugle holder til her. Blandt andet yngler tranen her.
Lille Vildmose er Nordvesteuropas største lavlandshøjmose. Området ejes af Aage W. Jensens Fonde, som er en af Danmarks største ejere af naturområder i Danmark. Fonden har givet mange penge til Naturgenopretning i Danmark. Det var også dem, der betalte for den store kikkert på Avnø Naturcenter. Den har ligeledes bevilliget kr. 150.000 til at forbedre vejen ude på Avnø Naturcenter.
Lille Vildmose er en af de mest spændende naturlokaliteter i Danmark bestående af vidtstrakte moser, skove, fuglerige søer, frodige græsmarker. Der er i Høstermark skov alene fundet 7.700 arter af dyr, fugle, planter, insekter etc.. Mosen er på 76 km2 og hele området er fredet. Dele af området er kun tilgængeligt på guidede ture.
Ved hjælp af EU-midler går fonden nu sammen med Aalborg kommune og Naturstyrelsen i gang med at genoprette mosearealet mellem Tofte Mose og Høstemark Skov, for at bringe det tilbage til den oprindelige mosetilstand, således, at spagnumplanter kan indvandre i området.

se Lille Vildmose på et kort



 Ugens naturfoto – Natsværmeren Mældugle

Natsværmeren Mældugle set på Avnø den 17. august 2012. Sad på en snor dybbet i sukkervand og rødvin.

Natsværmeren Mældugle set på Avnø den 17. august 2012. Sad på en snor dybbet i sukkervand og rødvin.



 Sælungerne på Avnøfjorden har haft det svært i den kolde sommer.

Sælerne fælder deres pels i august/september.

Sælerne fælder deres pels i august/september.

Det var hårdt for sælungerne i den kolde sommer. Sælerne føder deres unger i juni måned. Ca. halvdelen af ungerne overlever ikke det første år. Der kan i år være gået flere til. Den lave vandtemperatur først på sommeren, kan have været hård ved ungerne, og der er da også fundet flere døde unger på Avnø.
Sælbestanden af spættede sæler er dog gennem de senere år steget betragteligt, og på gode dage kan der tælles op til 250 sæler på stenrevet i Avnøfjorden. I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på revet. Revet ligger dog ca. 500 meter fra land, så det er en god ide at medbring en kikkert, når man skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten, der vender opad i begge ender, er det en sæl. I kikkerten kan man også iagttage, hvordan sælerne ind imellem slås om de bedste sten, da der jo selvfølgelig også i en sælkoloni er et heraki.
Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. Ved Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet.
Sælerne kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum.
Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
Sælerne kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.



 Ugens naturfoto – Cumulusskyer

Cumulusskyerne spejler sig i fjorden.



 Mange vadefugle og en rigtig flot yngleseson på Avnø

Klyde med unge ved Klydeøen på Avnø

Fuglenes ynglesæson blev meget succesfuldt på Avnø. Ikke mindst på grund af den nye sø med den rævefri ø. Omkring 10 til 15 klydepar fik unger derude. Klydeungerne fordelte sig dog hurtigt ud over Avnøs vådområder, idet unger allerede fra små af kan svømme, og i øvrigt selv skal finde deres føde. De bliver dog overvåget af forældrefugle, som staks jager andre fugle væk, der kommer i nærheden af ungerne. 2-3 par stormmåger fik ligeledes unger på øen.
Mest sensationelt var det dog, at et par af de sjældne dværgterner ynglede derude, og fik 2 unger. Dværgternen er på rødlisten over sjældne fugle i Danmark, og er også på EU,s liste over fugle der skal beskyttes. Den er verdens mindste terne. Man kan blandt andet kende den på dens sorte hoved med hvid pande. Når man kom gående ude nær ved fugleskjulet på Avnø, var den straks over hovedet på en med sit varselsskrig. Ungerne var svære at få øje på, idet de gemte sig i græsset på øen, men kom frem når forældrefugle kom med mad. Bortset fra Sækkesand ved Møn, er Avnø det eneste sted den yngler i Vordingborg Kommune. Det samme er i øvrigt tilfældet for klydens vedkommende.
Også viber og rødben har haft en god ynglesæson med mange unger på vingerne. Ænder og gæs havde også en god ynglesæson.
Idet hele taget har det meget vand, der har været på området i foråret bidraget til en meget stor diversitet i fuglelivet på Avnø. I et par måneder har der opholdt sig 6 til 7 brushøns derude, uden at de dog har ynglet her.
Af andre vadefugle der er set derude i sommer kan nævnes almindelig ryle, krumnæbbet ryle, islandsk ryle, terminsryle, dværgryle, dobbelt bekkasin, lille præstekrave, stor præstekrave, hvidklire, sortklire, mudderklire, svaleklire og tingsmed, strandskade, lille kobbersneppe, strandhjejle, storspove, og en aften landede der en ung trane derude, som opholdt sig der et par døgn.
Som det fremgår af ovennævnte liste har Avnø udviklet sig til en rigtig fuglemagnet, og størstedelen af de danske vadefugle har nu fundet vej til Avnø.



 Ugens naturfoto – kamp om nektaren

Der er kamp om nektaren - humlebi og seksplettet køllesværmer på Avnø



 På ørnetur til Skåne

Der ses efter kongeørne i Fyledalen

Der ses efter kongeørne i Fyledalen

Før vi fik så mange havørne i Danmark, var det meget populært at tage til Skåne i vintermånederne for at se på havørne. Og man kan da også stadig tage til Skåne for at se ørnene. Her får man også et kik til de mange røde glenter i området. Og med afslutning i Fyledalen nord for Ystad kan man også få set kongeørne.
Samme tur kan dog også gøres om sommeren, her ser man ikke så mange havørne og glenter, men det er alligevel også en flot tur på den årstid.
Start med at køre til Lund. Herfra køres af vej nr. 16 og derefter vej nr. 11. Efter ca. 16 kilometer svinges til venstre, hvor i kører op mod Krankesjön. Den er en af Sydsveriges bedste fuglelokaliteter Der ligger et fugletårn i den sydlige ende af søen (se kortet).
Her fra kan man kører nordpå til Harlösa med en lille afstikker nordpå og tilbage, hvilket giv er en fantastisk udsigt sydover.
Elle man kan i stedet tage vejen fra Krankesjön og østpå ud over Vomb Enge, hvorefter man fortsætter nordpå langs den vestlige ende af Vombsjön. Området omkring Vombsjön udgør et af de største naturreservater i det sydlige Sverige, og er godt besøgt af specielt vandfuglearter, ligesom det om vinteren er et godt rovfugleområde.
For enden af Vombsøen køres ned gennem Övedskloster ned til Sövdesjön og syd om Snogelhomssjöns. Herfra fortsættes østpå over mod Fyledalen (se kortet).
Fyledalen er et af de bedste steder at opleve rovfugle om vinteren. Her ses både havørn, kongeørn, glente m.m.. Men også om sommeren kan man se både kongeørne og glenter, som begge yngler i dalen.
Turen kan afsluttes med at køre langs den sydsvenske kyst tilbage til Danmark.

Se Ørnetur i Skåne på et kort



 Ugens naturfoto – Stor Løvtæge

Den lever på mange forskellige løvtræer bl. a. birk, pil, røn og tjørn. Lever højt oppe i træerne bl. a. i haver og parker.

Den lever på mange forskellige løvtræer bl. a. birk, pil, røn og tjørn. Lever højt oppe i træerne bl. a. i haver og parker.



 Besøg i klokkefrøernes land

Knudshoved med dens klinter og vandhuller er et af Vordingborg Kommunes fornemste naturområder.

Klokkefrøen er en af vore mest truede paddearter, og der gøres et stort stykke arbejde for at redde arten i Danmark. Klokkefrøen findes kun i det sydøstlige Danmark. Knudshoved har i mange år været et af de få steder, hvor en klokkefrøbestand har overlevet.
Ved en ihærdig indsats af blandt andet af Vordingborg Kommune og Rosenfelt Gods i samarbejde med paddeekspert Kåre Fog er der etableret nye vandhuller. Og en opformering af bestanden ved et indsamle æg og udklække dem for efterfølgende at sætte dem ud i nye vandhuller både på Knudshoved, som området efter draget hedder, og på Knudshoved Odde (området før Draget), er bestanden nu oppe på et fornuftigt niveau, der lover godt for en yderligere forøgelse af bestanden.
En tur på Knudshoved Odde og Knudshoved kan man i maj og juni høre klokkefrøernes karakteristiske parringskald, der lyder, som når man puster hen over en tom flaske. Klokkefrøen udskiller som forsvar en giftig slim, så har man rørt ved dem, skal man huske at skylle hænderne.
Knudshoved Odde og Knudshoved er dog andet end klokkefrøerne. Knudshoved Odde med sine flotte morænebakker, er trods det at det meste er opdyrket et flot landskab. Flottere bliver det efter draget, hvor det uberørte overdrevslandskab med sine klinter, vandhuller og spredte bevoksning rigtig folder sig ud.
Et besøg på Knudshoved er altid flot og spændende, men det optimale tidspunkt er i maj/juni når hvidtjørnen blomstrer. På det tidspunkt finder man også store områder med blomstrende engelskgræs og store gule pletter af ”smørblomster”.
Efter at kommunen for et par år siden foretog en vedknusning af de buske og træer, der var vokset op siden fredningen i 1952, er landskabet åbnet op, og Knudshoveds slettelandskab er kommet til sin ret.
På min tur derud lettede en ung havørn fra en sten ved draget. Flere edderfugle med unger opholdt sig langs Knudshoveds kyster, og skarverne sad på bundgarnspælene og tørrede deres vinger. Lærkesangen var hele tiden i luften, suppleret af de mange sangfugle, der er derude.
Efter en lang tur kommer man til Knudshoveds yderste spids hvor digesvalerne har deres huler. Neden for den sidste klint strækker stenrevet sig ud i Smålandsfarvandet. Revet er dannet af de sten der er faldet ud af klinten, efterhånden som den er blevet nedbrudt.

Klik på nedenstående link og hør og se klokkefrøen.



 Ugens naturfoto – Havskildpadde

Denne havskildpadde mødte jeg på en dykkertur ved Koh Ha øerne i Adamaterhavet



 Den ENØJEDE i mit havebassin

Cyklops er en af de almindeligste Zooplankton i ferskvand. Den er en slags krebsdyr. Bemærk dens enlige røde øje forest på kroppen.


At opleve naturen behøver nødvendigvis ikke at handle om at tage nogle steder hen, for naturen kan også opleves i parcelhushaven. Her man træer og buske, holder havens fugle villigt til hos dig. Opsatte redekasser kan hjælpe bestanden op. De fås også med kamera, som ved hjælp af en ledning kan sluttes til fjernsynet, så man kan følge med i udrugningen og ungernes opvækst. Et foderbræt hjælper med til at holde fuglene i haven vinteren over. Der skal helst fodres med solsikkekerner og hampefrø.
Et havebassin giver også mange muligheder. Selv har jeg et på ca. 2 x 2 meter. I dette lever ikke fisk men grønne frøer, lille- og stor vandsalamander. Fordelen er at man ikke behøver at fodre, det klarer dyrene selv. Salamanderne lever bl. a. af små krebsdyr i vandet som eksempelvis den enøjede Cyklops, der ikke er større end et punktum i avisen. De kan opleves ”krappe” rundt i en vanddråbe fra bassinet i et mikroskop. Der fås mikroskoper, der kan kobles til computeren, hvor man så kan tage billeder af de små kræ.
Mit barnebarn Lau har ved en lejlighed, hvor jeg bad ham om at rense bassinet for nedfaldne blade, fanget 35 eksemplarer af lille vandsalamander. De opholder sig kun i vandet i ynglesæsonen, resten af året kan man træffe dem rundt i haven, specielt om aftenen, når jeg med en lommelygte går på jagt efter ”dræbersneglene”, kan jeg se dem jagte insekter, biller etc.
Den grønne frø er gået voldsomt tilbage, da tusinder af vandhuller og moser siden 1960’erne er blevet tørlagte. Men rundt i vandbassinerne i de danske parcelhushaver har de det glimrende, hvis man vel og mærke ikke har fisk i bassinet, da de spiser æggene fra frøer og salamander. Solen skal helst kunne skinne på bassinet, da de grønne frøer er varmekrævende. Et vandbassin også godt for fuglene, som her kan få slukket deres tørst, og få sig et bad. For at gøre det optimalt for fuglene, bør man lave en ”strandbred” på en af siderne på bassinet, så fuglene kan komme til at bade. Også pindsvinet vil da have letter ved at slukke sin tørst ved bassinet.
Den grønbrogede tudse holdet til i min kones blomsterbed, ligesom den hopper ind i drivhuset, hvor den hjælper til med at holde skadedyrene nede. Man kan dog også opleve den hoppende rundt på gulvtæppet en sommeraften, hvis døren står åben.
Specielt for de mindre børn er det altid en oplevelse og gå ud i haven og kigge under de store sten, brædder eller plasticposer, og se på bænkebidere, tusindben, skolopendre, orme, biller, ørentvister og nøgensnegle.



 Ugens naturfoto – pindsvin

Pindsvinet ser spørgende op - er han farlig?



 Klydeø på Avnø

Klyden ”fejer” med næbet i vandoverfladen for at fange smådyr i vandet.

Til stormflodssikringen af Avnø Naturcenter, skulle der bruges en masse jord. Der blev derfor gravet flere vandhuller på Avnø. I et af dem efterlod man en større ø, som fuglene kunne yngle på, uden at deres æg og unger bliver taget af rævene, som selvfølgelig også er på Avnø. Ræven er den største forhindring for at klyden har ynglesucces.
Klyden, som er en af vores mest pressede vadefulde, har allerede nydt godt af det og indtaget øen. Nogle fugle ligger allerede på rede derude, og enkelte unger klækket. Sidst jeg talte, var der 49 klyder derude. Nogle var på øen, medens andre gik og fouragerede ude i det nærliggende fladvand. Klyderne er en kolonirugende fugl, og ses derfor hovedsageligt i større flokke. Inden længe, kan vi forvente at se små klydeunger løbe rundt på øen. Klydeungerne er fra fødselen selv i stand til at finde deres føde.
Klyden er let genkendelig med sin sort og hvide fjerdragt og det lange opadbuede næb, som den ”fejer” med i vandet for på den måde at fange de smådyr, der er i vandet, såsom små bløddyr, tanglopper og lignende krebsdyr.
Til forskel for mange andre vadefugle er den en udmærket svømmer, da den har svømmehud på tæerne. Når man nærmer sig deres yngleplads vil man bliver mødt med deres ”klyt, klyt”., og kommer man for tæt på vil man opleve, at klyden løber rundt og ser ud som om, den har brækket en vinge og ikke kan flyve, og på den måde kan den lokke blandt andet ræven væk fra sine unger.
Foruden klyderne er der også stormmåger der ruger derude, ligesom et par af den sjældne dværgterner ses derude.



 Ugens naturfoto – Markfirben

Markfirben på Knudshoved

Markfirbenet er rimeligt almindeligt i Danmark, men er dog i tilbagegang. Den træffes ofte ved kysterne, hvor den godt kan lide den sandede jord.



 Havørnebestanden vokser

Havørnen vogter over sine store unger i reden.

I 2012 kommer vi måske helt op på over 50 etablerede havørnepar i Danmark. Men det er måske ikke alle par der få ynglesucces. Selv kender jeg til 2 etablerede par i min nærhed, der ikke får unger på vingerne i år.
Koncentrationen af havørnepar er størst i den sydøstlige del af landet, med flest i Sydsjælland og på Lolland/Falster.
I 2011 var der 38 par, der fik 54 unger på vingerne. Og siden 1996 er der kommet 286 unger på vingerne. Efterhånden er mange af disse unger blevet kønsmodne, og gået i gang med at øge bestanden af havørne i Danmark.
I Dansk Ornitologisk Forenings ørneprojekt regner man med, at der i 2040 vil være 75 ynglepar i landet, men måske kommer der endnu flere par.
Ørnene lægger normalt 2 æg. Men det forekommer, at der er 3 æg i reden. Ungerne oplæres til selv at partere byttet, idet forældrene afleverer byttet i reden, og overlader det til ungerne at klare resten.
Det har heldigvis vist sig, at publikum stort set respekterer de skilte der sættes op med færdselforbud nær ørnenes reder.

Tryk på billedet neden for, og se ørneungens flyveøvelser.

 



 Ugens naturfoto – Europæiske biædere

 

Europæisk biæder

Europæiske biædere findes ynglende enkelte steder i landet. Danmark er artens nordgrænse. Biæderne lever af insekter,  som de godt kan fange i luften.



 Skovmåren frygter sortspætten

Sortspætte
Sortspætten kendes let på sin røde kalot.

I et par år har jeg ønsket at få fotograferet sortspætten. I dette forår lykkedes det så endelig at få den i kassen. Når det ikke er så lige til, skyldes det, at sortspætten ikke er så talrig i Danmark, og slet ikke i Sydsjælland. Det nærmest kendt sortspætte par findes på Midtsjælland.
Det menes, at sortspætten ynglede her i Danmark i stenalderen, men forsvandt så. Først omkring 1961 fandt man den ynglende i Nordsjælland.. Den har dog nok været her før, således skriver Møns folkeblad, at skytten Carl Brehm på Rosenfeldt ifølge jagttidende i 1947 under en jagt iagttog et eksemplar af den nu her i landet så sjældne sortspætte.
Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings opgørelser har der i perioden 1971- 74 været 2 par på Møn, og i 1993-96 har der ynglet sortspætte på fedet ved Præstø og måske også i skovene syd for Præstø. Den opserveres da også stadig ind i mellem på Feddet.
Sortspætten er en stor fugl, næsten på størrelse med en krage, men let genkendelig på sin røde ”kalot”. Med dens imponerende næb hugger den et redehul i en træstamme ca 10 meter over jorden. Redehullet er næsten en halv meter dybt, og med et indgangshul på ca. 10 centimeter i diameter. Forladte sortspættereder bliver efterfølgende ofte benyttet af andre dyr og fugle, så som egern og hvinænder, flagermus, natugle etc.
Også skovmåren kan benytte sortspættereden, den er dog meget forsigtig med at kigge ind i spættehullet, da den er meget bange for at få et hak i tuden af sortspættens kraftige næb. Når sortspætten sidder og trommer på et træ for at markere sit territorium, foregår det med ca. 10 trommeslag i sekundet, og det kan høres flere kilometer væk.
Sortspætten har hovedsagelig sin rede i den åbne bøgeskov, medes den for det meste henter sin føde i nåleskoven. Spættens hovedføde består for stor dels vedkommende af myrer. Herkulesmyren er dens fortrukne føde, hvor den ikke findes, spiser den i stedet de store skovmyrer.



 Ugens naturfoto – natuglen


Natuglen er vores mest almindelige ugle. Der er mellem 3000 og 4000 par i Danmark. Den kan både være grå og rødbrun.



 De vilde hunde i Afrika er truet af udrydelse

Vi så de vilde hunde tager sig en slapper i middagsheden.

På en af vore ture i Krüger Nationalpark i Sydafrika var vi så heldige at støde på en flok vilde hunde, der lå og slappede af i middagsheden. Når det var heldigt, var det fordi de vilde hunde er en udryddelsestruet art. I Krüger Nationalpark skønner man, at der kun er ca. 350 eksemplarer. Krüger Nationalpark er ca. 3 gange så stor som Sjælland, så der er meget langt mellem, at man kan opleve de vilde hunde.
Totalt findes der kun 2-5000 vilde hunde i hele Afrika, og de lever hovedsagelig kun i nationalparkerne, hvor de er beskyttet mod efterstræbelse af menneskene.
Hundene er på størrelse med en mellemstor dansk tamhund. De er meget sociale dyr og lever i flokke på 10 til 20 medlemmer, de kan dog også være større. Hundene jager i flok, og er et af de mest effektive rovdyr, idet de i 80% af deres jagter nedlægger deres bytte, medens det kun lykkedes for løverne i 30% af tilfældene. De er i stand til at nedlægge dyr helt op til zebra størrelse. Deres hovedføde består dog for det meste af de noget mindre antiloper, så som Impalaer. Hundene jager i flok og deres velorganiserede jagtmetode, gør dem i stand til hurtigt at nedlægge deres bytte. Hundene kan i deres jagt på byttet holde en fart på ca. 50 kilometer i timen over lange afstande.
Vilde hunde kan findes i bushlandskabet og på de åbne sletter. Her konkurrerer de med de andre rovdyr, såsom løver, leoparder, geparder og hyæner. Disse dyr er dog også deres fjender, og specielt løverne er hårde ved bestanden af de vilde hunde, idet op til 40% af dødsfaldene blandt hundene skyldes løverne, og hvor der er mange løver, er der kun få vilde hunde.
Det er kun den dominerende han og hun i flokken der får hvalpe. Resten af flokken hjælper parret med at opfostre og passe hvalpene. Når flokken går på jagt efterlades hvalpene med et medlem af flokken til at passe på dem.



 Ugens naturfoto – Coral Grouper

Coral Grouper fanget af en fisker, som jeg var ude at sejle med i farvandet ud for Burma

Coral Grouper lever ved korarevene. Det er en rovfisk med meget skarpe tænder. Fiskerne fanger disse flotte koralfisk, som vi andre holder af at kikke på, når vi snorkler eller dykker.
Ifølge legenden var grouper den første fisk med gælder. Det var fordi den slugte en smuk pige, som den elskede. Pigen havde skarpe skaller med, som hun kunne skære slidser i fiskens krop med og svømme ud i friheden.



 Flodhesten er afrikas farligste dyr.

Flodhesteungen går på land medens mor holder øje.

Flodhesteungen går på land medens mor holder øje.

Det siges, at flodhesten dræber omkring 3000 mennesker om året. Dette skyldes hovedsagelig, at flodhesten er meget territorial, det vil sige, at den er meget aggressiv, når den forsvarer sit territorium. Specielt når den har unger, skal der passes ekstra på.
Flodhesten har et voldsomt bid. Hjørnetænderne i undermunden kan blive op til en ½ meter, og den kan med lethed bide en krokodille midt over. Flodhestene og kodillerne lever normalt fredeligt sammen, men når flodhestene har unger, accepterer de ikke krokodiller i nærheden.
Flodhesten kan veje over 3 tons, og er trods sin store kluntede krop hurtig både på land og i vandet, hvor den tilbringer den meste af dagen. Normalt ser man dem ligge i floden eller vanhullet med kun hovedet i vandskorpen. Den kan dog være dykket ned i helt op til ½ time.
Om aftenen og natten går den på land for at fouragere. Den kan gå op til 10 kilometer for at få spist de ca. 40 kilo, den sætter til livs i døgnet.
Fra det hus vi boende i tæt på Krüger Nationalpark og Crocodile River, så vi dog næsten hver dag flodheste gå på land for at æde.
Flodhestene afmærker deres territorium med deres afføring. Den bruger halen som den svinger frem og tilbage, og på den måde spreder afføringen i området. Den bruger også denne metode til at afmærke ruten, når den går på land og græsser, så den kan finde tilbage til floden eller det vandhul, hvor den opholder sig om dagen.

Du kan se flodhesten markere sit territorium på nedenstående film.

 



 Ugens naturfoto – vandfald

Vandfald kan være rolige og charmerende som Kuang Si vandfallet nær Luang Prabang i Laos.
Eller de kan være voldsomme og barske som Tannfossen nær Åre i Sverige.

Unavn



 Sælerne har respekt for havørnen

Tranerne ser imponerende ud i luften. Her over Avnø Naturcenter.

Tranerne ser imponerende ud i luften. Her over Avnø Naturcenter.

Foråret er kommet til Avnø. Luften genlyder af lærkesang, og viberne laver deres volter ud over de mange vådområder, der er kommet på Avnø. Små flokke af stære flyver rundt på området. Det er midt i marts. Vejret er lidt diset med solskin og 14 graders varme. 2 rådyr står ud på engen og spejder op mod mig. Da jeg kommer for tæt på, skynder de sig ud i rørskoven.
På vejen ud til Nokkeskoven, kommer der en lille flok traner svævende ind over området. Lidt tidligt syntes jeg, trækket over Østersøen plejer først at komme sidst i marts og først i april. Det kan være at det varmere klima gør, at de ikke flyver så langt sydpå som tidligere. Trækket plejer også at gå mere østligt op over Møn og Nyord.
Ude ved fjorden høres pibeændernes karakteristiske pibende stemme, og gravandehannerne jagter hinanden. Også strandskaderne er kommet. De går og leder efter sandorme i det lave vand.
Ude i fjorden ligger der omkring 150 sæler og hviler sig på stenene. Det er meget lavvandet, så de har lidt besvær med at komme til de gode sten. Pludselig kommer en havørn trækkende op over revet. Alle sælerne går i vandet. Havørnen kan normalt ikke klare en sæl, men de har respekt for den store fugl. Den sætter sig på en sten på revet og begynder at pudse sig. Efter nogen tid på stenen letter den dog igen, tager en kort runde over revet og flyver derefter over mod Knudshoved Odde. Sælerne har travlt med at komme tilbage til deres sten.
Det er ikke blot fuglene, der kommer til Avnø. Der var også besøg af 9. klasse fra Sofiendalskolen i Haslev, som havde udeskoledag på Avnø. Det er jo bedre og sjovere end ”rumpe til bænk” undervisningen.



 Ugens naturfoto – Knæler


Knæleren er et rovinsekt, der fanger sit bytte med forbenene, hvorefter den fortærer det fra en ende af. Det siges, at hunnen kan finde på at fortære hannen efter paringen.



 Et termitbo er næsten lige så hårdt som beton.

Termitbo i Krüger Nationalpark. De er ofte placeret omkring en busk eller et træ.

Termitterne bygger deres bo af jord, som de blander med spyt og ekskrementer. Når det tørrer, bliver boet næsten så hårdt som beton. Boet over jorden kan være op til 7 meter højt, men det, der er under jorden, er som regel meget større.
Det der rager op over jorden er en del af boets klimaanlæg. Termitterne har behov for, at der er en konstant temperatur i boet. Dette gør, at de kan være aktive på tidspunkt, hvor andre insekter må være inaktive, på grund af kulde, tørke etc..
Der findes ca. 2000 termitarter. De lever af døde plantedele. En del termitter lever af svampe, som de dyrker nede i boet på de døde plantedele. Også af den grund skal der være et bestemt klima i boet.
Termitterne i Krüger Nationalpark er mellemstore insekter. Der findes i boet flere størrelser, alt efter hvilken funktion de enkelte termitter har. Dronningen bliver omkring 1 cm lang, og kan lægge 1000 æg i døgnet. Soldaterne er noget mindre nemlig omkring 6 mm, og arbejderne er de mindste med en størrelse på omkring 4 mm.
Der kan være mange tusinde termitter i et bo. Ud over dronningen og kongen vil 5% af termitterne i boet være soldater, og resten arbejdere. Medens termit- konger og dronningerne sværmer kan de se, men ellers er termitterne blinde, og de bruger derfor deres lugtesans til at finde føde, og til at bekæmpe deres fjender.
Deres værste fjende, som er jordsvinet, kan de dog ikke klare sig imod. Dette kan med sine kraftige skarpe kløer åbne et termitbo og kan med sin 40 centimeter lange klæbrige tunge hente mange termitter op af boet. Efter et sådant angreb, vil termitterne dog hurtigt gå i gang med at udbedre boet.
Lige uden for nationalparken stødte jeg på et bo, hvor det var muligt at stikke kameraet ned i.

Tryk på filmen herunder også få et kik ned i termitboet.



 Ugens naturfoto – Woodland Kingfisher

Woodland Kingfisher fotograferet i Krüger Nationalpak

Denne isfugl er ret almindelig i tropisk afrika. Vi så den flere gange i Krüger Nationalpark i Sydafrika.
Til forskel fra andre isfugle, lever den ofte langt fra vand, hvor den fanger insekter på jorden og i træerne.



 Girafferne er nogle af afrikas mest aparte og imponerende dyr.

Girafferne er verdens højeste dyr. Her er de på en vej i Krüger Nationalpark, og vi må pænt vente til det passer dem at gå til side.

Girafferne er verdens højeste dyr. Her er de på en vej i Krüger Nationalpark, og vi må pænt vente til det passer dem at gå til side.

I Krüger Nationalpark er der ca. 7.000 giraffer. På verdensplan menes der at være omkring 130.000 giraffer. Der findes 9 forskellige girafarter.
Giraffer er verdens højeste dyreart. Voksne hangiraffer kan blive op til 5½ meter i højden. Giraffens lange ben, hvor forbenene er længere end bagbenene gør det besværligt for dem, at komme ned med hovedet, når de skal drikke.
De lever hovedsagelig af akacietræernes blade, og her kommer højden dem til hjælp. Akacietræerne er forsynet med lange torne, men giraffens lange tunge er i stand til at komme ind til bladene uden at blive stukket af tornene.
I den tørre tid, når der ikke er blade på træerne, kan de også nøjes med savannens græs.
Giraffer føder deres unger stående, så det er et langt fald for det kun 2 meter høje nyfødte girafføl, inden det rammer jorden. Allerede efter 10 timer, er girafføllet i stand til at følge flokken.
De sorte hår i giraffens hale betragtedes tidlige af befolkningen med ærefrygt, idet de mente, at hårene indeholdt trolddomskraft. Det kan da heller ikke have været hverdagskost, at gå rundt og klippe hårene af girafhalerne.
Hannerne kan i parringstiden udkæmpe drabelige kampe. Det overværede vi på en af vore ture i parken. Det er dog sjældent, at de påfører hinanden alvorlige skader.

Du kan se hangirafferne slås – klik på filmen neden for:



 Ugens naturfoto – White-fronted Bee-eater.

Den hvidhalsede biæder, er en af de flotteste biædere i Krüger Nationalpark i Sydafrika. Denne har jeg dog fotograferet lige uden for Parken.

Den hvidhalsede biæder, er en af de flotteste biædere i Krüger Nationalpark i Sydafrika. Denne har jeg dog fotograferet lige uden for Parken.



 Glenten en altædende social fugl.

Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.

Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.

I Vordingborg kommune findes der efter mit kendskab kun et enkelt ynglende glentepar. Vi ser dem dog ofte, når de trækker gennem kommunen på forårs og efterårstrækket. Et af de gode steder at se trækket fra er Høje Møn, hvor man specielt på efterårstrækket kan se mange glenter trække ud fra Møns Klint.
Helt tilbage i stenalderen var glenten almindelig i Danmark. Dette har man konstateret ved fund af dens knogler i datidens køkkenmøddinger. Og indtil for ca. 200 år siden, var den en ganske almindelig rovfugl i Danmark. Efterfølgende blev den betragtet som skadevoldende vildt, og blev derfor skudt eller forgiftet, indtil den helt forsvandt fra det danske landskab. Dette fordi den ind imellem kunne finde på at tage en høne, ligesom den blev betragtet som konkurrent til jægerne, og omkring 1930 var det slut med glenter som ynglefugl i Danmark.
Først i 1949 så man igen glenten yngle i her, idet et par slog sig ned på Lolland. Det var dog først omkring 1970, at glenterne i lidt større tal begyndte at yngle rundt omkring. Men den er stadig ikke en helt almindelig ynglefugl, og dens udbredelse er mest markant i det østlige Jylland.
Glenten er den rovfugl, det er lettest at genkende, på grund af den kløftede hale. Den er en smuk og elegant flyver. Den er også en fugl med et meget varieret spisekort.
Parret der etablerede sig på Lolland, blev meget nøje overvåget, og de føderester. man fandt under redetræet, blev undersøgt. Det var der fra man fandt ud af glentens omfangsrige menukort. Man fandt rester af pindsvin, lækat, hare, rotte, rådyr, gravand, gråand, hvepsevåge, fasan, vibe, stormmåge, hættemåge, stor flagspætte sanglærke, allike, skovskade, solsort, stær, gråspurv, høne, kalkun, due og skrubtudse. Desuden fandt mans også rester af ko, får, og rødspætte. Noget af det har den ikke selv fanget, idet den også spiser af de ådsler den kan finde.
Glenten holder til i det åbne kulturlandskab, hvor den bygger sin rede i småskove. Den flyver helt op over 40 kilometer fra reden i sin søgen efter føde.
At glenten er en social fugl, kan ses uden for yngletiden, hvor glenter ofte samler sig i en større gruppe for at overnatte sammen.
Er vinteren mild, er det ikke alle glenter der flyver til vinterkvarteret i Frankrig og Spanien. Hvis vejret er til det bliver nogle tilbage. Således har man i de sidste 3 år kunne se en flok glenter fra ca. 15 til 30 stykker sove sammen i Vestsjælland syd for Jyderup.

En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden

En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden



 Ugens naturfoto – Afrikansk fiskeørn

Afrikansk fiskeørn fotograferet ved vores besøg i Krüger Nationalpark i Sydafrika.



 Mosehornugler boltrer sig i denne tid på Avnø

Mosehornuglen jager på Avnø

Mosehornuglen jager på Avnø

Mosehornuglerne har holdt til på Avnø siden sidst i december, således blev der set 4 den 14. januar.
Mosehornuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, men ses på træk og som vintergæst. De få ynglepar, der er, yngler hovedsageligt i det sydvestlige Danmark.
Mosehornuglerne foretrækker blandt andet strandeng med lav vegetation, hvorfor Avnø er en glimrende lokalitet for denne fugl. Den placerer sin rede på jorden i det høje græs uden at gøre for meget ud af den. Når ungerne er halvvoksne forlader de reden, og man kan så finde dem vandre omkring i en afstand af op til 100 meter fra reden. De bliver dog stadig fodret af forældrene. Kommer man for tæt på reden eller ungerne angriber mosehornuglen, og så gælder det om at holde på hatten, for ellers bliver den revet af. Det vil blive spændende at se, om mosehornuglen kunne finde på at slå sig permanent ned på Avnø.
Til forskel for de fleste andre ugler, er mosehornuglen dagaktiv, og kan iagttages når de med deres bløde regelmæssige vingeslag kommer flyvende hen over Avnøs åbne landskab. Ind i mellem stopper de op og står og ”muser” over et eventuelt bytte, der sandsynligvis er en markmus, som er deres foretrukne byttedyr, den kan dog også tage insekter og mindre fugle.

 



 Ugens naturfoto – Tusindben fra Laos

I troperne er tusindbenen noget større end herhjemme - dette traf vi på i Laos.

I troperne er tusindbenen noget større end herhjemme – dette traf vi på i Laos.



 Ca 125 hvaler strander hvert år i Danmark

Marsvinet er den mest almindelig hval i Danmark. Her er det marsvinet Eigil fra Fjord & Bælt i Kerteminde.


Hvert år bliver der fundet ca. 125 døde hvaler langs de danske kyster. De fleste er marsvin, men også hvidnæser, delfiner, vågehvaler og sågar kaskelothvaler og finhvaler strander på vore kyster. For de store hvalers vedkommende er det hvaler, der forvilder sig ind i de danske farvande, og sikkert ikke kan finde ud igen. I Danmark har vi nemlig kun en hvalart der naturligt opholder sig i de indre danske farvande nemlig marsvinet.
Den sidste optælling foretaget i 2005 viste, at der var ca. 11.000 marsvin i Bælthavet. Det er dog en tilbagegang fra 28.000 i 1994. I 2005 blev der talt 55.000 marsvin i farvandene omkring Danmark.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tallet blev der fanget mange marsvin. Flere stednavne minder om områder hvor der blev fanget marsvin. Lokalt har vi Svinø i den nordlige ende af kommunen. Her var der 2 gårde, der sammen satte et 340 meter langt garn ud fra kysten. Når så marsvinene fulgte sildestimerne langs kysten, blev de fanget i garnet, hvor de omkom. Således blev der i 1891 i perioden 30. marts til 18. maj her fanget 9 marsvin. Disse blev så smeltet om til tran, som blandt andet blev brugt til smørelse. Marsvin ses stadig i Karrebæksmindebugten, hvor jeg selv har set dem. Også i Storstrømmen bliver de observeret. Senest er der en melding om 5 stk. set ud for Pedersværft.
Tidligere fisker Teddy Andersen fra Vordingborg fortæller, at han på sine sejlture ofte observerede marsvinene. Og han har i sin tid som fisker ofte måttet løfte marsvin ud af sine bundgarn langs med Knudshoved Odde. Heldigvis går marsvinene ikke til i disse garn, værre er det med fiskeri med nedgarn, som er flere kilometer lange garn, som ankres op ved bunden. Marsvinene bliver viklet ind i garnet, og her drukner de.
Marsvinene er den mindste hval der findes. Hunnen er størst, og bliver op til 1,7 meter, hannerne kun op til 1,6 meter. Marsvinene kan leve op til 25 år. De ernærer sig hovedsagelig af fisk, som den lokaliserer ved hjælp af ekkolyde ligesom flagermusene. Marsvinene lever i mindre flokke bestående af 2 til 8 dyr.

Signaler fra marsvin nr. 17776 sporet ved hjælp af en satellitsender placeret på dens rygfinne


Hvalernes liv er i sagens natur svært at kortlægge. Derfor har forskerne udstyret omkring 100 marsvin med satellitsendere, så man kan følge deres færden. Man kan følge disse marsvins færden på ”WWW. http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main”. Formålet med projektet er blandt andet, at finde ud af hvilke havområder man skal beskytte for at tilgodese marsvinene, som er presset af den øgede skibstrafik, hvis støj generer marsvinenes ekkolyde, ligesom fiskerne jo fanger en del marsvin i deres garn.
Man ved ikke meget om marsvinebestanden i Østersøen. I et forskningsprojekt har man derfor placeret 300 masvineklikdetektorer ud over det meste af Østersøen, som kan opfange marsvinenes kliklyde, så man på denne måde at kan få data om bestanden.



 Tonlesapfloden i Cambodia – en flod der løber begge veje.

Denne mor og hendes 2 døtre mødte vi ude på ”søen”, hvor de havde gang i fiskeriet.

Denne mor og hendes 2 døtre mødte vi ude på ”søen”, hvor de havde gang i fiskeriet.

Tonlesap er godt nok en flod, men også en sø. Den er en biflod til Mekongfloden. Her finder man et meget specielt naturfænomen, nemlig en flod der løber begge veje. Den er 100 kilometer lang. I tørtiden er den kun på 2700 km2, medens den i regntiden svulmer op til 16.000 km 2. Det er den største ferskvandssø i Sydøstasien.
Hvor floden i tørtiden løber ud i Mekongfloden, sker det modsatte i regntiden, hvor vandet fra Mekongfloden løber ind i Tonlesapfloden/søen. I tørtiden er søen ca. 1 meter dyb, medens den i rengtiden bliver op til 9 meter dyb.
Mekongfloden og Tonlesapsøen har en stor biodiversitet, og betegnes som et af de fiskerigeste steder på jorden. De rummer op til 1500 arter, og fiskeriet her er meget givtigt, og giver befolkningen en stor del af den protein, de har brug for.
De store oversvømmelser i regntiden, fører også en masse frugtbart sediment med sig. Dette sammen med det givtige fiskeri har været grundlaget for de tidligere store kulturer her, blandt andet kulturen omkring Angkor Wat med de fantastiske mange gamle templer.
Ude på søen bor der specielt mange Vietnamesere i deres Husbåde. Også politistationen, købmanden og skolen er placeret på både ude i søen, så eleverne sejler selv hen til skolen. De ror her på en speciel måde, idet de sidder foran i båden og padler den fremad. Befolkningen lever hovedsageligt af fiskeri i søen, de holder dog også grise og høns på deres husbåde.
De ”fastboende cambodjanere” på land rundt om søen, må hvert år inden regntiden sætter ind, bære deres små hytter mange kilometer længere ind i landet, for så at bære dem tilbage, når søen trækker sig tilbage. De lever også af fiskeri, men dyrker desuden den frugtbare jord i tørtiden.
Vis Tonlesapfloden/søen på et kort

 Mange vietnamesere lever i deres husbåde ud på søen. Her holder de også grise og høns.

Mange vietnamesere lever i deres husbåde ud på søen. Her holder de også grise og høns.



 Ugens naturfoto – Kalkun upstate New York

Vild kalkun

Vild kalkun

I USA lever der vilde kalkuner. Denne har jeg fotograferet nær Rhinebek Up State New Yourk. Kalkuner er den mest almindelige julespise i USA. Der er forskellige jagttider for forskellige områder, og der må kun skydes 1 eller 2 i hvert område, og man skal købe en tilladelse for at skyde dem.



 Ugens naturfoto – at svømme med delfiner.

delfinret

At svømme med delfiner er en helt fantastisk oplevelse. Det prøvede jeg for et par år siden.



 Hvorfor vindmøller i den flotteste natur?

De 3 nuværende møller ved Nylands Mose med Dybsø Fjord, Enø og Dybsø i baggrunden. De nye møller skal være ca. 2½ gange så høje.

Som tilhænger af alternativ energi som vindkraft biogas etc. og samtidig glad for den smule natur vi har i Danmark, bliver man gang på gang overrasket over, at politikkerne foreslår disse anlæg placeret ude i den flotteste natur.
Således også, når Næstved Kommune ønsker at placere 3 kæmpevindmøller i Nylands Mose, som ligger ud til Dybsø Fjord. Området, som møllerne skal placeres i, er samtidig et potentielt naturgenopretningsomåde, som beskrevet i et tidligere forslag til Kommuneplanen, og området ligger op til Natura 2000 område, som er særlig beskyttet natur.
Natura 2000 området, der består af Karrebæk Fjord, Fladstrand (ved Gavnø) og Dybsø Fjord, vil af regeringen få tilført midler til at bevare og beskytte naturen. Områderne er udvalgt fordi de er unikke i Europa. Det er derfor uforståeligt, at der skal anbringes kæmpemøller her.
Disse møller vil fuldstændig dominere det flotte lagunelandskab, og selv om der ikke er mange nære naboer, er der mange mennesker, der sætter pris på den uforstyrrede natur rundt om fjordene.
Det gamle Storstrøms Amt har tidligere udpeget Smålandsfarvandet med de nære kystområder til et større uforstyrret landskab, hvor man foreslår, at når de nuværende møller er slidt ned og taget ud af brug, skulle der ikke kunne opstilles nye vindmøller.
Vindmøller er en god ting, men det er ikke nødvendigt at placere dem i de mest naturskønne områder.



 På fisketur med fiskerne på Bali.

På tur med fiskerne på Bali. Efter ca. 3 timers sejlads vender vi hjem igen.

HAVETS NATUR OG RESSOURCER ER UNDER PRES.
Det er ikke blot naturen på land, der er under pres i disse år, også havets natur og ressourcer er under pres. Det stigende fiskeri, miljøgifte, for meget udledning af næringsstoffer og den globale opvarmning presser den naturlige balance i havet. Forskere mener, at inden for de næste 100 år kan havet stort set være tømt for fisk, hvis der ikke gøres noget.
Mange steder foregår fiskeriet i pagt med naturen. På Bali var jeg ud og fiske med en fisker i hans udriggerbåd. Hver morgen sejler fiskerne af sted ud mod solopgangen. Efter båden har de en lang line med kroge. Efter et par timers sejlads vender de stævnen hjemad. På turen fanger hver båd 8-10 fisk, og det lever de af.
I Indien har jeg oplevet hvordan man fra en båd sætter nettet ud i en bue fra kysten, hvorefter man går i land og haler garnet ind. Der er ca. 15 til 20 fiskere beskæftiget med at sætte nettet ud og hive det ind igen. På den måde fanger de nogle små fisk, men ikke mere end hvad der kan være i en murebalje, det kan de knapt leve af.
Det er ikke den slags fiskeri der tømmer havene, men derimod det industrifiskeri der foretages med de store kuttere med deres meget effektive fiskeredskaber, som fanger rub og stub, også fisk der ikke kan bruges, og derfor kaster i havet igen. Det menes at op til 90% af verdens fisk er forsvundet siden 1950.
Foruden de manglende fisk, giver ubalancen i havet sig også til kende ved en stigende invasion af gopler, der tager for sig af fiskelarverne, og dermed er med til at bestandene ikke kan regenerere.

8 fisk fangede vi den morgen.



 Fra Vejløskoven kan man få et kik til havørnene.

Havørnen ved bytte omgivet af krager.

Havørnen ved bytte omgivet af krager.

Vejløskoven sydvest for Næstved kan give gode naturoplevelser også om vinteren. Fra Næstved køres mod Gavnø og videre gennem Vejlø by ud til skoven. Her svinges til højre ad skovvejen, som går gennem skoven ud til kysten, hvor man kan parkere.
Skoven ligger her oven for en høj klintekyst, som giver et godt overblik over fjorden, specielt om vinteren når bladene er faldet.
Man kan nu vælge at gå til venstre langs klinten, hvorved man kommer ned til den stenede strand, hvor man kan gå en tur langs stranden.
Man kan også vælge at gå til højre og følge klintekanten til enden af skoven, hvor man får et godt kik over til Gavnø. Her kan man ofte se havørnene sidde i fyrretræerne ovre på den anden side af Karlsgab som farvandet mellem Vejlø og Gavnø hedder. Det forbinder Krageholm Strøm med Fladstrand.
Er der is på fjorden, vil der her ofte være en våge med mange fugle i. Dette benytter havørnene sig af, og fanger nogle af de mest udmattede fugle hovedsagelig blishøns. Et havørnepar har i flere år ynglet på Gavnø. Parret har i perioden 2003 til 2010 fået 10 unger på vingerne.
Om vinteren er det også lettere at få øje på spætten, når den sidder og hakker op i træerne, ligesom man kan spotte træløberne nu, når der ikke er blade på træerne.
På klare dage kan man når solen går ned få et flot syn med de forkrøblede træer i silhuet mod solen.
Vis Vejløtur på et kort



 Ugens naturfoto – Manden og havet

Vesterhavet i oprør. I naturens optik er vi ikke ret store.



 Vi er herre over naturen på godt og ondt.

Yvonna ved vores besøg på Swedagon Pagoden i Yangon Burma.

Mennesket er det mest intelligente dyr på kloden. Dette har sat os i stand til at blive herre over naturen på godt og ondt. Forbruget af klodens natur og naturressourcer accelerer med den stigende befolkning på kloden. Dette sammen med den globale opvarmning, lægger ekstra pres på grundlaget for vor eksistens.
Menneskene har jo til alle tider søgt svar på vores eksistens, og i det omfang vi ikke umiddelbart har kunnet give svar, har vi søgt svarene i det religiøse. Helt tilbage i fortiden var medicinmanden men sine besværgelser og tilbedelsen af ånder en magtfaktor. Senere opfandt vi mennesker diverse guder, som vi mente havde svaret på vores eksistens. Og der blev brugte mange resurser på at ære disse guder, som det blandt andet kan ses på den guldbelagte Swedagon Pagode i Yangon, som er bygget for over 1000 år siden. Men bønner til guderne slår dog heller ikke til i dag.
Religiøse kræfter specielt i USA har stadig utroligt magt, og sammen med kortsigtede kapitalinteresserne i det meste af verden, lægger de hindringer i vejen for de nødvendige tiltag for at rede kloden for os mennesker.
Naturen som sådan var måske bedst tjent med, at vi ikke var her. Skulle vi med vores manglende handling, gøre kloden ubeboelig for mennesker, vil naturen hurtigt tage over og slette sporene efter os.
Så galt vil det selvfølgelig ikke gå, på et eller andet tidspunkt, når vi når til sidste udkald, vil det gå op for befolkningerne, at der må gøres noget. Når vi kan bygge bygninger som Swedagon Pagoden, flyve til månen etc. Kan vi selvfølgelig også løse problemerne omkring vores natur, klima og ressourcer. Desværre må vi nok se i øjnene, en del biodiversitet er gået tabt, inden vi når så langt.



 At sove med gæs

Morgen ved Rågø - omgivet af fugle.

Morgen ved Rågø – omgivet af fugle.

Gæssene har været i stor fremgang de senere år. Det gælder ikke blot vores hjemlige grågås, hvis antal nærmest er eksploderet, men også vores gæster, såsom bramgæssene, canadagæssen, og de små knortegæs.
Grågæssene yngler du i næsten ethvert lidt større vandhul/sø. Grågåsen er vores største gåseart. Grågåsen var almindelig i midten af 1800 tallet, men på grund af intensiv jagt var bestanden omkring 1900 tallet nede på ganske får par. Grågåsen blev derfor fredet i yngletiden, og bestanden begyndte langsom at stige. Omkring 1970 var der ca. 2000 par i Danmark. Nu menes det, at der er op mod 10.000 par. Gæssene regnes for meget kloge og sky fugle. De lever sammen med den samme mage i mange år.
I Vordingborg Kommune yngler de mange steder. Ved Ugledigesøerne ser man hvert år mange grågæs, ligesom de yngler på Avnø og Nyord, ud over en lang række mindre lokaliteter.
Både de gamle egyptere og grækere spiste og holdt gæs. Allerede i stenalderen spiste vi gås her i Danmark. Og da man begyndte at dyrke jorden gjorde man også her gæssene til tamdyr, så man ikke behøvede at jage dem, og den hører til et af vore ældste tamdyr. Den er også gået hen og blevet vores foretrukne ret til julemiddagen.
De gæs, der yngler i Danmark, overvintrer i Holland og Sydspanien. Et mindre, men stigende antal grågæs bliver i Danmark vinteren over.
Ud over vores hjemlige gæs, har vi både på forårstrækket og efterårstrækket besøg af store flokke bramgæs, canadagæs og knortegæs.
I skrivende stund er der på Svinølandet og Avnø flere tusinde Bramgæs, et syn som for ganske få år siden var ganske usansynligt. Det er værd at køre ud og opleve. I den danske del af vadehavet syd for Rømødæmningen opholder der sig omkring 55.000 bramgæs om foråret, inden de flyver til deres normale ynglepladser i det arktiske.
Eksplosionen i bestanden har dog medført at bramgæssene er begyndt at yngle sydligere, og på Saltholm er der nu omkring 1000 ynglepar. Når bramgåsebestanden er nået dette omfang, skyldes det, at de har fået fred og ro såvel hvor de yngler, som i deres vinterkvarter.
En anden gåseart som er i stor fremgang, er den lille knortegås. Det er ikke en gås vi ser meget til, da den hovedsageligopholder sig ud på det åbne vand, når den er her. Her lever den af det ålegræs der flyder rundt i vandoverfladen om efteråret.
Jeg var for nylig på en 3-dages sejltur til Rågø nord for Den Lollandske kyst, og på denne tur stødte jeg hele tiden på små flokke af Knortegæs, blandt andet var der mange langs Knudshoved Odde. Fremme ved Rågø overnattede jeg her mellem tusindvis af grågæs, bramgæs og knortegæs, som knevrede løs hele natten, så det blev ikke til megen søvn.



 SVAMPE – DET ER UMULIGT UDEN

Svampe kan være meget smukke som denne Ametysthat

Uden svampe ingen øl, uden svampe intet brød etc..
Svampe er ellers ikke noget jeg i min færden i naturen har interesseret mig meget for. Men nogle svampeture med DN’s formand i Vordingborg Martin Vestergaard har åbnet mine øjne for disse meget ejendommelige væsner i vores natur.
Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene lige så meget i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere. I Danmark kender man til ca. 4000 svampearter.
Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele. Nogle er dog også i stand til selv at slå et træ ihjel. Uden svampene ville vi drukne i dødt plantemateriale.
Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for, når de bl. a. nedbryder dødt plantemateriale. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
De svampe, vi ser ude i skoven, er svampens frugtlegeme og er som regel kun 1/10 del af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder kaldet mycelium, der gennemvæver jorden eller dødt væv. I en cm2 jord kan der være 50 kilometer mycelium, der altså består af meget tynde tråde.
Svampene formerer sig hovedsageligt ved hjælp af sporene, som fra frugtlegemet bliver spredt i millionvis ved hjælp af vinden.
Mange svampe lever i symbiose med bestemte træer, og jo mere næringsfattig jorden er jo flere svampe er der. Svampen får sukkerstoffer fra træet, medens træet får mineraler fra svampen. Svampenes frugtlegemer ses hovedsageligt efterår og vinter, hvor luftfugtigheden er høj. I år har det dog været tidligere på grund af den megen regn.
Svampene har til alle tider betydet meget for os mennesker, og det ikke blot de svampe vi spiser, men en lang række svampe er ganske uundværlige. For eksempel er Penicillin, som vi bruger mod infektioner, udvundet af en sæksvamp. Uden gærsvampe intet brød, og ingen øl.
Mange svampe spises foruden af os mennesker af snegle og svampemyg, og snegle kan sagtens spise svampe, der er giftige for os. Vil du sikre dig, så tag en svampebog med ud, når du plukker svampe.
Nogle af de lækreste spisesvampe er kantarellerne. Kantarelsamlerne afslører ikke gerne deres favoritsteder for indsamling af denne lækre svamp. En anden skattet spisesvamp er Carl Johan svampen, opkaldt efter den svenske konge Karl Johan XIV, som holdt meget af at spise denne svamp.



 Ugens Naturfoto – traner

Traner i Nordtyskland

Traner i Nordtyskland

Det er nu igen tid til tranetrækket sydpå. Du kan se mere om tranetrækket ved at søge på “traner zingst”.



 Mosehornugle og traner ved Kostræde Banker

 

Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.

Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.

I Kostræde banker behøver man ikke at gå særlig langt for at få flotte naturoplevelser. I områdets nordlige ende er der et udsigtspunkt med borde og bænke. Her fra kan man iagttage fuglelivet på Dybsø Fjord, og det tilstødende vådområde.

Ofte kan man se havørnen sidde på Vigestenen (en stor sten i bunden af fjorden) eller om vinteren ude på isen, ligesom man om sommeren kan se den slå et slag ind over mosen, for at se om der skulle vær et let bytte. I periode ses også fiskeørnen fiske ude over fjorden.
Rørhøgen holdet til i rørskoven i mosen, og en lille flok skægmejser, har trofast holdt til her i nogle år. Spørgsmålet er, om de har overlevet den lange hårde vinter, idet de ikke er ”klædt på” til så barsk en vinter. En enkelt gang har jeg set rørdrummen flyver over rørskoven. Klyderne ser man også om foråret, uden at de dog har ynglet i området, som de gjorde for 30 år siden. Viberne yngler her, ligesom gøgen hvert år lader sin kukken høre i området. Ja selv isfuglen har jeg set her et par gange
Man kan også, som jeg var på et tidspunkt, være heldig at se traner spankulere rundt i mosen, og sågar opføre tranedansk. Parret opholdt sig dog kun her et enkelt døgn, før de fløj videre. En morgen så jeg ræven luske rundt ude i mosen, sandsynligvis på jagt efter frøer i det lave vand. På forårsaftener kan man høre koncerten af de grønbrogede tudser, også kaldet fløjtetudser, på grund af dens karakteristiske fløjtende kald.

Om foråret yngler der som regel et eller to gåsepar, ligesom ænder, blishøns, rødben og viben yngler her. Om efteråret ses mange pibeænder og troldænder raste i mosens vandhuller, og også den store regnspove ses og høres i området. Rådyrene er her selvfølgelig også. I foråret blev en mosehornsugle flere gange opserveret flyvende og siddende ved fjorden.
Man kommer til udsigtspunktet fra det lille bådleje lige før Kostræde Banker. Her går en sti, som er en del af Sjællandsleden, op til det.

Vis Se Kostræde Banker på et kort



 Ugensnaturfoto – flyvende fiskeørn

fiskeørn
Fiskeørnen kommer flyvende lige over min båd på Dybsø Fjord.

Du kan se flere fiskeørnebilleder ved at klikke på billedet.

Fiskeørn

Her sidder den i et træ ved Jarskoven.



 Svampe er sukkergrise

Disse parasolhatte er meget store

Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene mere i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere.
Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele, som efterårets medfører. Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
Det man ser af svampen, er som regel det mindste af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder der gennemvæver jorden eller dødt væv. Det vi ser af f. eks. en champignon udgør kun 10% af svampen.
Svampene formerer sig hovedsageligt



 Ugens Naturfoto – Kejserguldsmed

Kejserguldsmed sættes fri.

Kejserguldsmeden er vores største guldsmed. Den er en eminent flyver, og fanger sit bytte flyvende i luften. Forvilder sig ofte ind i huset om sommeren.



 Fiskeørne på træk gennem Danmark

Fiskeørn
Fiskeørn i træ ved Dybsø Fjord.

Efterårets fugletræk gennem Danmark er i gang. Mange fugle såvel fra Skandinavien som fra Danmark trækker i denne tid sydpå til varmere himmelstrøg. Trækket øst for Storebælt foregår hovedsageligt fra Falsterbo i Sydsverige og over mod Stevns klint. Her kan man alt efter vind og vejr se mange fugle komme ind til Stevns.
Det bedste trækvejr er ved højt klart vejr med svag vind fra nord/nordvest og størst lige efter en periode med hårdt og vådt vejr. Fra Stevns spreder fuglene sig ud over det sydlige Sjælland. Nogle søger mod Stigsnæs syd for Skælskør for at trække mod Fyn. Andre drager direkte sydpå, hvor et par af de store udtræksteder er Gedser på Falster og Hyllekrog på Lolland.
Skal man se trækfugle i Vordingborg Kommune, er Østmøn og Nyord enge nogle af de gode steder, idet en del fugle tager den vej over, specielt når vinden kommer fra vest. Den 28. september 2010 blev der ved Møns Fyr opserveret 43 glenter og 90 spurvehøge.
En af de fuglearter, der i øjeblikket trækker gennem Danmark, er fiskeørnen, der overvintrer i Afrika. Som eksempler kan nævnes, at der den 31. august blev set 11 indflyvende fiskeørne på Stevns. Samme dag blev der set 8 på feddet ved Præstø fjord. Da jeg var ved Møns Fyr for nylig så jeg dog kun 1 udtrækkende Fiskeørn.
Fiskeørnen var almindelig forekommende indtil slutningen af 1800-tallet, og i midten af 1800 tallet var der ynglende fiskeørne alle steder, hvor der var skov i nærheden af søer. Der har siden slutningen af 1800-tallet kun  været observeret få spredte ynglepar rundt om i landet, og ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der under 10 ynglepar i Danmark.
Man kan dog hele året træffe på enlige fugle, og jeg har flere gange set dem ved Even Sø, som kunne være et oplagt sted for et ynglepar. Det vides ikke hvorfor, der i lighed med udviklingen i bestanden af havørnen ikke er flere par i Danmark.
Fiskeørnen lever af fisk, som den udser sig fra stor højde. Den klapper derefter vingerne sammen, og lander over fisken med et plask. Den griber fisken med sine lange kløer.
I den sidst tid har 2 fiskeørne holdt til ved Dybsø fjord, hvor jeg har set dem fiske i fjorden nær Kostræde Banker, og side i udgåede træer ved fjorden, hvor de har et godt overblik. Men fiskeørnene er sky fugle. Når man kommer i en båd, kommer man dog tættere på dem, end hvis man kommer gående.
De fiskeørnereder, som jeg har set i Sverige, har alle været i toppen af store fyrretræer. Udenlandske erfaringer viser, at fiskeørnebestanden kunne øges ved opsætning af kunstige reder, samt ved at skabe ro omkring disse reder i yngletiden.

Du kan se flere naturbilleder ved at trykke på billedet af fiskeørnen.