Ugens naturfoto – Pragtvandnymfe
Pragtvandnymfen lever i rene vandløb. Denne er fotograferet ved Susåen. Det er et af vore flotteste insekter.
Du kan se flere billeder ved at klikke på billedet.
Sæloplevelse på Avnø Naturcenter
Tue Johansens drengefødselsdag på Avnø naturcenter gav en stor sæloplevelse. Mit barnebarn havde besluttet, at han ville holde sin drengefødselsdag ude i Nokkeskoven på Avnø. Så af sted med en trækvogn med grej gik turen ud til Nokkeskoven. Her er der 2 schelters og et par bålpladser.
Netop ankommet opdagede drengene, en lille sælunge nede på stranden. Netop I juni måned føder den spættede sæl sine unger på stenrevet ude i Avnøfjorden. Somme tider kan man træffe ungerne inde på stranden, hvor de tilsyneladende er forladt af deres mødre. Det er dog kun tilsyneladende. Sælmødrene forlader deres unger for at tage ud på dybere vand for at fouragerer, og imens ligger ungerne og hviler sig på stranden. Sælmødrene kan til enhver tid finde deres unge igen, og ungen kalder på sin mor, når den er sulten.
De små sælunger er meget nysgerrige, og slet ikke bange for menneskene. Man kan derfor komme ret tæt på dem. Træffer I på en sælunge, kan I derfor godt iagttage den, men lad være med at røre ved den, da moderen så måske ikke vil kendes ved ungen igen. Man skal også helst forlade stedet hurtigt, for moderen kommer ikke ind til ungen, så længe der er mennesker i nærheden.
Efterfølgende fortsatte drenge med fødselsdagen, hvor i blandt andet indgik en skattejagt, og der blev lavet mad og skumfiduser over bålet.Ørnedrama på Tærø
Havørneunge på Tærø Den 12. maj blæste havørnereden på Tærø ned i et kraftigt blæse- og regnvejr. Allerede dagen efter opdagede Poul Rasmussen med teleskop fra Basnæs havn, at reden var styret ned.
Bjarne Hemmingsen, som næsten dagligt holder øje med ørnereden, fik overtalt en lokal lystfisker til at sejle sig til Skallehoved, hvor han fandt 2 halvstore havørneunger på jorden sammen med den nedstyrtede rede. Den ene unge sad fast i grenene fra den nedstyrtede rede. Begge fugle var afkræftede, den fastklemte mest. Bjarne fik fuglen fri. Den havde næppe overlevet uden hjælp.
Bestyrer Peder Poulsen på Tærø blev kontaktet, og med hans hjælp, fik man placeret 2 store bigballer under redetræet, så man kunne få ørneungerne op fra jorden. Sammen med noget redemateriale og nogle fiskerester blev ungerne sat op på halmballerne.
Efter at have forladt Tærø, blev der holdt øje med havørnene fra Basnæs Havn på Møn. Og havørnehunnen blev opserveret siddende i redetræet, og hannen kom med føde til hunnen, som lidt senere fløj ned med føden.
En uge efter sejlede Jens Dithmarsen fra Dansk Ornitilogisk forening og Bjarne Hemmingsen over til Tærø for et se, om ungerne stadig var på halmballerne. Havørneungerne lå stadig oppe på halmballerne. De havde nu fået en del fjer, og så ud til at have det godt. I skrivende stund er ungerne stadig ikke kommet på vingerne, men de øver sig. Det er dog sværere for dem at få luft under vingerne, når det ikke foregår fra toppen af et træ. Jeg er sikker på at ørne-ungerne nu er så store og hærdede, at de nok skal komme på vingerne udtaler Jens Dithmarsen. Den eneste fare er nu menneskelig forstyrrelse. Det skal understreges, at: ”DER ER STADIG FORBUD MOD AT GÅ I LAND PÅ SKALLEHOVED GRUNDET YNGLENDE HAVØRNE”.Ugens naturfoto – Natugleunge
Natugleungen ser betænkelig ud. (foto: Peter Ferdinand).
Natuglen er Danmarks almindeligste ugle. Man kan hele året høre dens karakteristiske tuden.Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.
Der findes stadig pletter af natur.
Rådyr på engene Den danske natur har det generelt ikke så godt i disse år. Biodiversiteten forringes, og naturområder går tabt. Der findes dog stadig områder, hvor man kan få store naturoplevelser.
En tidlig majmorgen i den store mose byder på mange spændende naturoplevelser.
Klokken er syv, og jeg starter med at gå gennem et stykke skov, hvor skovens fugle synger, så det er en lyst. Ude af skoven fortsætter markvejen over mosen. På begge sider af vejen strækker engene sig langt omkring. Rådyrene græsser fredeligt, i engenes frodige græs. En rørhøg svæver søgende efter føde lavt hen over engene let genkendelig på vingernes v-form.
Længere fremme kommer man til den store lavvandede sø. I et udgået træ ude i søen sidder der 2 havørne. Jeg sætter mig og iagttager dem halv times tid. Pludselig letter den ene og tager en tur ud over søen, hvilket medfører at ænder, gæs og de andre vandfugle forskrækket flyver op, for ikke at blive bytte for den ”flyvende dør”. Svanen har bygget sin rede i kanten af søen, og den bliver roligt liggende på reden medens jeg forsigtigt passerer stedet.
Jeg forsætter ud over mosen. Viberne protesterer kraftig, hvis man kommer for tæt på deres territorium, og lærkesangen er der hele tiden i øret. I krattet på begge sider af vejen sidder der nattergale, der overdøver koret af de andre sangfugle.
Dobbeltbekkasinens snurrende lyd høres også, når den i stæk fart dykker ned mod engen. Er man heldig kan man også her høre engsnarrens kald, og græshoppesangerens svirrende tone, der lyder ligesom en græshoppe. De er dog begge mest aktive om natten.
Jo der findes stadig pletter, der kan tilfredsstille en naturelsker.Ugens naturfoto – sælunge ved Avnø Fjord
Spættet sælunge på stranden ved Avnø Fjord. Finder man sælunger på stranden, må man godt se, men ikke røre.
Du kan se sælungen mave sig op på starnden ved at klikke på billedet herunder.
Oreby Skov er en typisk dansk kystskov.
Tidligere redaktør for Ugebladet Niels Bangild på cykeltur i Oreby Skov. En cykeltur i en kystskov, giver en fin naturoplevelse, hvor man får både vandet og skoven at se.
I Vordingborg køres ud for enden af Orevej. Her fortsætter vejen som en markvej ud gennem det flotte småbakkede morænelandskab langs med vandet. På denne majdag med blå himmel og drivende skyer i den lidt kraftige blæst, var der en flot udsigt ud over Storstrømmen, og man kunne se over til Nordfalster. En flok edderfugle med en børnehave passet af 3 voksne hunner roede af sted langs kysten. På vejen passerer man Jættestuen Troldhøj.
Fremme ved Oreby Skov svinger vejen ind i skoven. Tag den første skovvej til venstre. Man kan nu følge denne skovvej gennem hele skoven. Også inde i skoven støder man på flere gravhøje.
På denne årstid er der rigtig gang fuglestemmerne, og musvågen svæver elegant over skoven.
Cirka midtvejs i skoven fører et lille stykke sti ned til vandet, og man kan få sig et kik langs kysten til begge sider.
Skoven er en blandet skov hovedsagelig med bøgetræer. I skoven findes blandt andet den sjældne bille eremit. I dele af skoven findes gamle træer med hulhedder i stammen, som er vigtig for artens muligheder. I skoven findes ligeledes den sjældne sværdskovlilje.
Har man mod på mere, kan man cykle videre ud til Knudskov, hvor man kan slå et smut ud til Storstrømmen. Er man så heldig som os, ser man måske et par havørne svæver over Knudskov. Tilbagevejen kan gøres af asfaltvejen tilbage mod Rosenfeldt. Lige før godset køres til venstre tilbage til Orevej.Se Oreby Skov tur på et kort
Ugens naturfoto – Vilde blomster
De vilde blomster set i myreperspektiv. Det er tjærenilleke og knold-ranunkel.
Det er de vilde blomsters dag søndag den den 20. juni.Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.
Pas på et af Danmarks farligste dyr
Skovflåten hører til blandt Danmarks farligste dyr. At gå ud i naturen er interessant hele året, men netop her i foråret er det højsæson for skovture. Vi har ingen rigtige farlige dyr i den danske natur. Man skal dog passe på skovflåten, som er en lille blodsugende mide.
Skovflåten er ikke i sig selv farlig, men den kan overføre parasitten borrelia fra mus til mennesker. Parasitten kan i sjældne tilfælde fremkalde borrelieose, som hvis det ikke bliver behandlet, kan medføre komplikationer i form af hjerteproblemer og ansigtslammelser. På Bornholm kan den også overføre hjernebetændelse.
Skovflåten placerer sig på spidsen af blade eller i det høje græs. Her fra lader den sig dumpe ned på varmblodede dyr. Det er derfor vigtig at se efter og få fjernet eventuelle flåter, når man er kommet hjem fra turen. Dette kan gøres med en pincet, hvor man taget fat om skovflåten helt nede omkring hovedet, og trække flåten af langsomt, og uden at den går i stykker. På apoteket fås også specielle skovflåttænger.
Eventuelle symptomer viser sig ved at området omkring bidstedet bliver rødt, og man får feber, hovedpine og muskelsmerter. Hvis det er tilfældet bør man gå til lægen.Ugens naturfoto – Gaudi Løvfrø
Gaudi Løvfrø i Tortoguero Costa Rica Denne løvfrø så vi på Mawamba Lodge, Tortoguero natioanlpark i Costa Rica.
Om dagen sidder den sammenkrøbet under bladene, og først om natten bliver den aktiv.Man skal stå tidligt op, hvis man skal se bæverne.
Bævernes hule ved den opstemmede sø ligner en kvasbunke. (foto: Niels Bangild) I 1996 blev der ved Flynder Å i Klosterhede Plantage udsat 18 bævere. Disse er nu ved sidste optælling blevet til 140, som har spredt sig så langt væk som 30 kilometer fra udsætningsstedet.
Bæverne lever af planteføde. Om sommeren er det urter og vandplanter fra engene omkring vandløbene. Om vinteren er det træer og buske, og de er i stand til at fælde store træer med en diameter på 25 cm. Efterfølgende gnaver de alt barken af træet. Inden vinteren samler de forråd i form af grene, som de stikker ned i bunden af deres sø nær deres hule, hvor de kan holde sig friske hele vinteren.
Først bygger bæverne en dæmning over vandløbet for på den måde at skabe en lille sø. Derefter bygger de deres hule tæt ved søen. Hulen bygges af grene, små træstammer og mudder. Indgangen til hulen er i brinken ca. 50 centimeter under vandet, så isen ikke kan lukke indgangen. Med denne aktivitet er bæverne med til at skabe ny natur til glæde for andre, dyr, fugle og planter, og på den måde øge biodiversiteten i området.
Bæverne er nataktive, så man skal stå tidligt op for at se dem. Jeg kørte en morgen ud for at se dem. 3 kvarter før solopgang var jeg fremme ved en bæversø. Kun 4 meter fra mig svømmede en bæver over mod sin hule. Før den dykkede ned, slog den et ordentligt slag med halen, som er bævernes måde at advare hinanden om eventuel fare.Se Bæverhule i Klosterhede på et kort
Selv store træer kan bæverne gnave igennem og vælte. Ugens naturfoto – Ildtæger
Ildtæger i parringshumør.Ildtægen er et sjældent insekt.
Ildtægen er et 10-12 mm langt insekt i tægefamilien. Den er rød med meget flotte tegninger. Den lever især på lindetræer, kan dog også findes på andre planter blandt andet stokroser. Den lever af plantesaft.
Ildtægen er sjælden og hovedsagelig fundet i parker, alleer og haver. Arten er nyindvandret, og den findes mest på Lolland og Falster.Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
3 godser og en havørn
Peter Ferdinand foran en af turens flotte udsigter. Er en cykeltur rundt om Even sø ved Præstø.
Turen starter fra Præstø Havn ved Ishuset ”Det kolde hjørne”. Derfra køres langs fjorden forbi Nysø Gods, hvor både Thorvaldsen og H.C. Andersen havde deres gang.
Turen fortsætter gennem Hollænderskoven frem til Even Å, efter hvilken der køres mod Broskov, hvor man får en fantastisk flot udsigt ud over Even sø. Søen ligger i en tunneldal skabt af den sidste Istid. Er man heldig, får man her set havørnene svæve over søren. Turen fortsætter med en afstikker til Oldtidsvejen ved Broskov. Oldtidsvejen er fra romersk jernalder, dog delvis dækket af et vejanlæg fra middelalderen.
Derefter køres forbi Engelholm Gods opført i 1785 og videre gennem Melteskoven, hvoraf en del er lukket for offentligheden på grund af de ynglende havørne i skoven. Ude af skoven fortsættes over Præstø landevej til Beldringe Gods og kirke. Godset er første gang omtalt i 1360 og har i seksten- og syttenhundredetallet været ejet af skiftende konger startende med Christian 4. i 1621 sluttende med Christian den 7. i 1774.
Der fortsættes forbi Beldringe kirke, som er bygget omkring år 1100 og ned gennem den flotte kastanjealle til Skibinge, som passeres på vej tilbage til Præstø.Se Evensø rundt på et kort
Ugens naturfoto – stor vandsalamander
LILLE VANDSALAMANDER ER VORES MEST ALMINDELIGE PADDEART.
Drenge har til alle tider fanget frøer og andre padder. Således også mine børnebørn. I min have har jeg et par vandhuller. Et af dem består af 3 murerbaljer, som er gravet ned i jorden, og forbundet med rør under jorden, for at få så stor en vandflade, så vandet beholder sin naturlige balance.
Forleden sad børnebørnene og fangede flere eksemplarer af lille vandsalamander i baljerne med hænderne. Pludselig fangede Tue en der var væsentlig større, nemlig en stor vandsalamander.
Lille vandsalamander er vores mest almindelige paddeart, og forekommer i ca. 50% af alle vandhuller. Stor vandsalamander er knap så almindelig og forekommer kun i ca. halvt så mange vandhuller.
Den store vandsalamander kan blive op til 16 centimeter lang, medens den lille vandsalamander kun bliver ca. 9 centimeter.
I yngletiden lever salamanderne i vandhullerne, derefter går de på land, hvor gemmer sig om dagen, og går på jagt om natten. Om vinteren går de i vinterdvale.Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Mød dådyrene i skovene ved Ugledige
Dådyrerne på marken ved Teglstrup Skov Når man færdes i skovene omkring Ugledige, nemlig Dyrlev- Teglstrup- og Hovskoven, har man mulighed for at møde dådyrene. De er noget større end vores mest almindelige hjort rådyret og knap så almindelige.
Dådyrene levede her før istiden, men blev fortrængt fra Europa af isen. De blev på et senere tidspunkt genindført i Europa. I tolvhundretallet var der igen dådyr i Danmark. Mange af de dådyr vi ser i dag, er efterkommere af dyr fra dyrehaver, således er sikkert mange af dådyrene her efterkomme af de dådyr, der tidligere gik i Lekkende Dyrehave. Hegnet omkring dyrehaven blev fjernet for en del år siden.
Til forskel for rådyrene, som kun optræder i flokke om vinteren, optræder dådyrene altid i større eller mindre flokke. Om dagen skjuler dig sig i skovtykningerne, men specielt tidligt om morgenen kan man se dem fouragerer på markerne tæt på skoven. Kører man gennem skovene omkring Ugledige når det er mørkt, kan man ofte også se dem i bilens lys på vej over vejen. Ser man et dyr, skal man være opmærksom på, at der sandsynligvis er en hel flok der skal over.
Dådyrets vinterpels er ensfarvet grå, medens sommerpelsen er lysebrun med hvide pletter. Dyret er altid let genkendelig bag fra med sin sorte hale ned over det hvide spejl.Se Ugeledige på et kort
Havørn med bytte i Holmegårds Mose
Denne havørn slog ned på en and tæt på hvor jeg sad. Hvorefter den lettede med sit bytte, for at finde et sted hvor den kunne gå i gang med sit måltid.
Du kan se 8 billeder af ørnen ved at klikke på billedet. og derefter klikke på ivan ingemansen’s photostream
Ugens naturfoto – Naturen som perlekunst.
Sneglehuset som her er forstørret ligner det rene perlekunst. Sneglen er en søsnegl, som lever i det Røde Hav.
Bornholm har meget at byde på, også når det drejer sig om natur.
2 rørhøge sider i et udgået træ i Ølene Bornholm er en af Danmarks foretrukne feriedestinationer. Øen har da også meget at byde på, også når det drejer sig om natur. Som den eneste landsdel i Danmark, kan øen byde på rigtige klipper. Endvidere finder man store skove, vældige klitlandskaber og lange sprækkedale.
Og hvor skal man næsten ende og begynde når man skal beskrive den Bornholmske natur. Jeg vil dog her begrænse mig til 2 af mine egne favoritsteder, nemlig Ølene ved Østermarie og Bastemosen i Almindingen.
Ølene er en mose på omkring 150 ha, som er omgivet af skov. Mosen er udlagt som vildtreservat, og der er ikke adgang til selve mosen, men både i den nordlige og den sydlige ende af mosen er der placeret fugletårne, hvor fra man kan overskue mosen.
Det mest spektakulære fugl i Ølene er tranen, som yngler her. Men også rørhøgen yngler her sammen med en lang række ande- og vadefugle, ligesom en del småfugle som halemejse og stillids. Også i træktiden kan man se mange fugle i Ølene. Her kommer blandt andet mange rovfugle, herunder både kongeørn og havørn og vandrefalk.
Bastemosen ligger inde i Almindingen. Også her er der et fugletårn, oven i købet handicapvenligt, hvor fra man kan overskue dele af mosen. Søen er på ca. 10 ha og meget lavvandet. Også her finder man ynglende traner, foruden blishøns, rørhøns og vandrikse. Nattergalen kan også høres, ligesom rørspurv og rørsanger. I den Østlige ende af mosen er der lavet en gangbro ud over mosen. Herfra kan man iagttage livet både over og under vandet.Se Ølene og Bastemosen på et kort
Ugens naturfoto – Vandrefalk på Silo
Denne vandrefalk har i nogle dage opholdt sig på og ved den store silo på Vordingborg Havn. Vandrefalken er sjælden i Danmark, idet vi kun har 3 ynglepar, nemlig et par på Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm.
Ugens naturfoto – Sulten musvåge
Der er i denne tid masser af føde til rovfuglene. Her er det musvågen, der får sig et måltid.
Når man kan gå på vandet, har man chancer for at se skægmejserne.
Skægmejsehun i vinterkulden
Man kan nu gå en tur ud på isen langs rørskoven, som jeg gjorde på Dybsø Fjord for nylig. Her kan man så, som mig være heldig at se skægmejser. Skægmejsen lever om vinteren af tagrørenes frø, så der er rigelig med føde.
Skægmejsen kan dog blive et sjældent syn. Den strenge vinter risikerer at gøre det af med en stor del af den Danske bestand. Skægmejsen kommer egentlig fra subtroperne, men de meget milde vintre har lokket skægmejserne til at søge længere nordpå. Men de er slet ikke klædt på til en vinter med lange frostperioder. Deres fjerdragt er tilpasset til et subtropisk klima, hvorfor de virkelig fryser i denne tid.
Man regner med, at bestanden indtil nu har været oppe på ca. 10.000 par. De lever hovedsagelig i rørskovene ved vore fjorde og søer, hvor de bygger deres rede og finder deres føde.
Det er tidligere sket, at næsten hele bestanden er blevet reduceret kraftigt af hårde vintre, men den har efterfølgende igen rette sig. Dette vil forhåbentlig ske igen efter denne vinter.Ugens naturfoto – Fødselsdag i naturen.
Hvorfor ikke holde børnefødselsdagen ude i naturen? Det er både billigere og sjovere, og børnene kan lide det.Thailandsk natur set fra søsiden
Husbåden tøjret til et udgået træ i søen. Thailand har mange flotte naturscenerier. Et af den kan nu opleves fra en husbåd på Khao Laem søen i Thailand.
Søen er fremkommet ved et dæmningsbyggeri i 1983 på floden Kwai Noi. Søen er ca. 60 kilometer lang med masser af øer. Den ligger i Khao Laem Nationalpark omgivet af jungle og limstensbjerge. Søen kaldes også de 1000 ørers sø. Den ligger i det nordvestlige Thailand ikke langt fra den Burmesiske grænse.
Husbåden der ejes af Jysk Rejsebureau har 10 kahytter, restaurant og soldæk. Den bliver trukket rundt på søen af en motorflåde, til et nyt sted hver dag. Turen, der varer 5 dage starter og slutter i Sangkhlaburi. Under sejladsen kan man iagttage den spektakulære natur. Iagttage fiskeørnene på jagt efter bytte eller fiskerne der rygter deres fiskeredskaber.
Når båden tøjres til et af de udgåede træer i søen, er der mulighed for bade, sejle i kajak langs søbredden, hvor man blandt andet kan se de store isfugle og flere hejrearter, medens man kan høre det fuglekor, der gemmer sig i junglen. Man kan også give sig til at fiske eller bare slappe af på soldækket.
Der er blandt andet også en tur på elefantryg og raftetur ned ad floden på bambusflåder på programmet. Her kommer man i våd og tæt kontakt med naturen. Ligesom der er en tur gennem junglen op til et af de flotte vandfald, der er rundt om søen.
I nationalparken skulle der være både elefanter, tigre, bjørne, hjorte og vildsvin, samt mange spændende fugle.Se Khao Laem søen i Thailand på et kort
Ugens naturfoto – Vandstæren
Vandstæren ved Susåen Vandstæren er på størrelse med en stær, og let genkendelig på sit hvide bryst.
Vanstæren dykker ned i det strømmene vand for at fiske sin føde, som består af tanglopper, vandinsekter og snegle.Se vandstæren fiske – tryk på billedet her under.
Se Styrten Susåen hvor vandstæren dykker på et kortPå koralrevene er der langt mere liv end på nogen anden biotop.
Black Spottet Butterflyfish er en af mine yndlingskoralfisk. Her har jeg fotograferet dem i det Røde hav. Klik på fotoet og se flere naturbilleder.Der tales i denne tid meget om klimaændringer. Noget af den natur, der bliver allerhårdest ramt af den stigende temperatur er koralrevene. Blot få graders stigning i havtemperaturen vil få katastrofale følger for revene rundt omkring i verden, og koraldyrene vil ikke være i stand til at flytte sig til koldere vande i det tempo, som klimaforandringerne har, så mange af dem vil simpelthen uddø.
Så sent som i 1998 så vi en såkaldt koralblegning på grund af høj vandtemperatur. Blegningen er udtryk for at mange af koraldyrene er døde.
Koralrevene er meget komplicerede biotoper, hvor mange dyr lever i symbiose med andre dyr eller planter. Nogle koralhabitater kan rumme op til 2500 slags undersøisk liv.
Koralrevene findes hovedsageligt i de tropiske farvande med temperaturer, der ligger mellem 18 og 31 grader varmt vand. Mange koralrev har lidt skade ved overfiskning, og fiskeri med dynamit. Man er begyndt at lave forsøg med dyrkning af koraldyr, så man kan udsætte friske koraller på ødelagte rev.
Det nærmeste område med nogle af de flotteste rev finder man i det Røde Hav. Specielt Sharm El-Shiekh i Egypten er stedet, hvor mange tager hen for at se koralrevet, enten ved at snorkle eller dykke i det Røde Hav.Se Scharks Bay Sharm El-Shiekh hvor billedet er taget på et kort
Ugens naturfoto – vejen over Porsmosen
Vinterdage med sne og høj klar blå himmel giver et helt fantastisk lys over landskabet.
Klik på billedet og se flere naturfotos på Flickr
Se på havørne ved Præstø Fjord
Havørnen svæver over skoven Der er mange havørne på Sydsjælland i denne tid. Både ved Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Præstø Fjord ses i disse dage mange havørne. Ved Præstø Fjord kan man gå en tur ud i Næbskoven øst for Præstø. Kør ud ad Næbvej, og parker for enden af vejen. Man kan nu følge skovstien langs Præstø Fjord og få et kik til Feddet og Maderne. Undervejs kan man mellem træerne se ud over fjorden og spotte havørnene. De vil ofte side i nærheden af vågerne, og en gang imellem tager de en tur ind over vågen, med det resultat, at alle fuglene straks går i luften.
Det lokale havørne fra Evensø fouragerer som oftest på Præstø Fjord, men om vinteren får vi foruden de danske ørne, også besøg af ørne fra Tyskland og Sverige.
Da jeg var der en dag i Januar, så jeg 5 havørne på fjorden. De 3 af dem jagtede en sæl, som havde lavet et åndehul i isen lige vest for Maderne. Hver gang den kom op på isen, hoppede og fløj de hen imod den. Efter en halv times tid opgav de dog deres jagt, og tog sig i stedet en kort flyvetur, hvor de lavede flot luftakrobatik, som er deres parringsflugt.Se havørnenes flugt ved at klikke på billedet forneden.på linket
Se Ørne ved Præstø Fjord på et kort
Ugens naturfoto – kvækerfinke på foderklods
Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Se på dyrespor i sneen.
Lau og Tue ser på indgangen til rævens hule. Sne giver mange gode muligheder for oplevelser i naturen med børnene. Kør ud til nogle af de gode kælkebakker med slæden, og se dem suse ned. Eller tag skiene på og løb en tur i skoven.
Noget af det mest spændende er imidlertid at gå ud i sneen for at finde og se på dyrespor. På nettet kan man finde flere sider med information om dyrespor, som man kan skrive ud og tage med der ud. Har der ligget sne i nogle dage, vil man finde mange dyrespor i sneen. Følger man f. eks. et harespor, kan man måske støde på et rævespor, og se hvor ræven har haft held til at fange haren. Der er måske oven i købet lidt blod på stedet.
På rådyrsporerne kan man tydeligt se de dyreveksler de normalt færdes af, og flere steder vil man kunne se, hvor de har skrabet sneen væk for at finde mad neden under den.
Man kan også være heldig at følge et rævespor, og på den måde finde frem til rævens hule. Ved at snuse til hulen, kan man få bekræftet, om ræven holder til der, idet der er en kraftig lugt af ræv i hullet, hvis det er beboet. Prøv også at finde den anden indgang, idet ræven altid har 2 indgange.Ugens naturfoto – Dansende skallesluger
Skalleslugeren danser Se den danse – klik på “Mine naturbilleder på Flickr” under links.
Se på fugle i vågerne
Med de mildere vintre vi har haft, er det ikke så tit at vore farvande er dækket af is. Men når frosten bider i længere tid fryser vores indre farvande til med is. Specielt i vore fjorde går det hurtigt. Der vil dog som regel dannes en del våger, specielt hvor der er strøm, eller udløb af åer og bække. I disse våger samles de mange vandfugle, der ikke trækker længere sydpå.
I vågerne finder vi vores egen vandfugle, blishønsene, knopsvanerne, gråænderne og gæssene. Men der ud over finder vi også vores gæster fra det nordlige Skandinavien såsom sangsvaner, pibeænder, troldænder, bjergænder, hvinænder og måske også lille lappedykker og stor skallesluger. Ja og man også være heldig og se lille skallesluger.
Her i Vordingborg Kommune er det specielt i Præstø Fjor, Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Stege Nor vi skal drage ud til, hvis vi vil se fuglene tæt på.
Ved vågerne kan man også være heldig at se havørnen side nær vågen, for at holde øje med svage fugle. En gang imellem tager den runde over vågen for at slå ned på et bytte.Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Tag på ørnetur ved Maribosøerne
Havørnen kaldes også den flyvende dør Foruden danske ørne, er der besøg af svenske og tyske ørne om vinteren. Der kan om vinteren være mellem 150-200 havørne i Danmark. Det bedste sted at se havørne om vinteren er ved Maribosøerne, som består af Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø. Der er et enkelt fast par ved søerne.
Start turen fra vejen mellem Sakskøbing og Maribo. Kør ned mod Engesstofte. Lige efter Engestofte svinges til højre ad Søvej. Fremme ved Pumpestationen i skoven, er der en rasteplads med kik til Hejrede Sø. Lige før rastepladsen er der et kik til Søndersø, med mulighed for at se ørnene begge steder. Fortsæt ad Røgbøllevej frem til T-krydset. Her svinges i første omgang til venstre for at stoppe 100 meter længere fremme ved rastepladsen, hvor der er en god udsigt ud over Røgbølle Sø. Kør derefter tilbage mod Søholdt ad Frederikshusvej og Søholdtvej. Ca 1 km længere fremme er der igen god udsigt ud over Røgbølle Sø. Lige før Søholdt kan man eventuelt køre lige inden for i parken, hvor der kan parkeres og gå en tur ud til Skelnæs Pavillionen (blå rute). Et par 100 meter før Pavillonen er der et godt kik ud over Søndersø fra en stor bro. Her fra kan man se Øen Askø, med skarvkolonien. Her sidder ørnene ofte og raster.
Ellers fortsæt forbi Søholt og frem til Maribovej. Lige efter Søholdt er der en flot udsigt ud over søen. Og man kan se halvøen Dornæs, som er et af ørnenes overnatningssteder. Længere fremme kan man tage en afstikker til Naturskolen (Lilla rute). Er der is på søerne, er der ofte en våge ud for skolen, her fra kan man se ørnene sidde på isen, og holde øje med fuglene.Se Ørnetur Maribosøerne på et kort
Ugens naturfoto – pibeænder
Meget få pibeænder yngler i Danmark, men mange kommer her på træk.
Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Tag på ørredtur ved Vintersbølle bæk.
Ørreden står roligt i vandet og venter på et bytte. I november-december trækker havørrederne op i Vintersbølle bæk for at gyde. Går man en tur langs med kysten, kan man ud for bækkens udløb være heldig at se flokke af havørreder, som venter på et gunstigt tidspunkt til at vandre op i bækken.
Følger man bækken ind i land, kan man være heldig at se havørreder på op til 4 kg. stå på de dybeste steder i bækken. Mindre fisk er dog mere almindelige. Selv om man ikke ser ørrederne, kan man se de gydebanker hvor fiskene har gydt deres ca. 1500 æg pr. kg. legemsvægt.
Når æggene er gydt og befrugtet, trækker de slunkne havørreder ud i Storstrømmen for at æde, indtil de vender tilbage til bækken igen til næste år. Æggene ligger i den grusede bund i bækken indtil omkring 1. maj hvor de klækkes. De små ørreder bliver i bækken i 2 år, før de vandrer til havs 15-18 cm. lange. Hvis man er meget heldig at være ved bækken på det rette tidspunkt, kan man se de små blanke ørreder trække til havs. Ørrederne går lige nu op i bækken for at gyde.Vis Vintersbølle bæk tur på et kort
Ugens Naturfoto – Ung leguan
Ung leguan i Costa Rica Denne unge leguan bode i hækken lige ved siden af vores bungalow på Villa Rio Mar, Dominical ude ved stillehavet i Costa Rica. Legunaer er planteædende øgler, der som voksne lever det meste af deres liv oppe i træerne.
Se Villa Rio Mar på et kort
Ugens naturfoto – Skægmejse
Skægmejse i rørskoven ved Dybsø Fjord
Skægmejsen lever i rørskoven. Den er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Den færdes forholdsvis skjult i rørskoven, og er derfor svær at få fotograferet. Den lever af insekter om sommeren, og af tagrørernes frø om vinteren.Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Ugens naturfoto – Edderfuglehan
Denne fotogene edderfuglehan er fotograferet ved spidsen af Knudshoved Odde.
Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Se på hajer i Puttgarden.
Lau & Tue ser på hajer i Meerescentrum Børnene er ofte fascineret af hajer, og betragter dem som meget farlige. De fleste hajer er dog ganske ufarlige. Nogle af dem kan man se i Meerescentrum, det tropiske akvarium i Burg nær Puttgarden.
Jeg besøgte det forleden med mine børnebørn. De har tidligere snorklet i det Røde Hav, hvor vi dog ikke så nogle hajer, så her var muligheden. De har 12 Forskellige hajarter, med sandtigerhajen som den største. Foruden det store akvarium, har de en 10 meter lang hajtunnel, hvor man går under akvariet og ser på hajerne og de andre fisk.
Der ud over har de i andre akvarier tusindvis af andre tropiske havdyr i de i alt 4 millioner liter vand. De fleste akvarier er med levende koraller og ud over hajerne er der rokker og mange forskellige salgs tropiske fisk, koraller og krebsdyr.
Mange steder er koralrevene i fare for ødelæggelse, blandt andet på grund af klimaforandringerne. Her er en mulighed for at se, hvad vi måske mister, hvis vi ikke gør noget.Se Meerescentrum i Puttgarden på et kort
En morgenfugletur på Storstrømsbroen
Storstrømsbroen virker som trækrute for småfuglene. Det må have været en flot sejltur med den første morgenfærge fra Masnedø til Gåbense i 1800tallet. I 1872 flyttede ruten til Overhoved Havn. Fra 1919 til åbningen af Storstrømsbroen sejlede der også en bilfærge fra Vordingborg til Gåbense. I 1937 indviedes den omkring 3,2 kilometer lange Storstrømsbro. Den var i en årrække Europas længste bro, med en gennemsejlingshøjde på 26 meter.
Man kan som bekendt ikke gå på vandet, men man kan tage en gåtur over. På turen over broen har man en fantastisk udsigt til begge sider. Mod vest ses den lille ø Masnedø Kalv, ligesom man kan se ud langs Knudshoved Odde. Ud for Falsters Kyst ligger den lille ø Dyreford. En skarvkoloni har ødelagt træbevoksningen på øen, så nu bygger skarverne deres rede på jorden. En del sæler kan ses på stenene foran øen, jeg talte 25 stk. Til den anden side har man udsigten til Farøbroen og de Sydsjællandske Skove.
Der var mange fugle i luften denne morgen. Vandrefalken jagtede duetrækket, som var på vej over Strømmen. Et syn, man ikke ser hver dag. Mange Gæs og andefugle trak fra Sjælland mod Falster.
Mange specielt småfuglene benytter i stor udstrækning broen som ledetråd for deres træk mellem Sjælland og Falster, og der var mange hundrede af dem. En ornitolog jeg mødte for enden af broen fortalte, at det er et helt godt sted at se fugletræk. Ud over de mange småfugle trak en enkelt glente også langs broen.
Ved brofæstet på Falster kan man gå ned ad en trappe, så man kommer ned under broen. Her kom en skovmår springende gennem græsset.
For at det skulle være fuldendt manglede blot havørnen. Og så kom den da også på tilbagevejen flyvende og satte sig i et træ på Masnedø Kalv.Se Storstrømsbroen på et kort
Ugens naturfoto – Bramgæs
Så er Bramgæssene her. De ses i i øjeblikket i antal af flere tusinde ved Dybsø Fjord, Svinølandet og Avnø. Bramgæssene er i de senere år gået meget frem, og hvor de tidligere trak længere sydpå, overvintre mange i Danmark i de milde vintre.
Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.
Når naturen tager over.
En kørestol er ingen hindring for at se verden. Her er det Yvonna sammen med vores guide i Cambodia. Hvis vi ikke plejer vores naturområder vil naturen hurtigt tage over, og vil over en årrække springe i skov. Vi kan se hvordan ældre kulturefterladenskaber, også her i Danmark er blevet begravet i sediment, og naturen har taget over.
Over tilstrækkelig lang tid, kan hele byer begraves af naturen. Et af de mere tydelige eksempeler her på, oplevede vi i Ankor Wat i Cambodia.
I perioden 802 til 1431 byggede en lang række Kmerkonger på et meget stort område en by med utallige templer og slotte. I 1431 blev området forladt, og kun et enkelt tempel forblev i brug.
Resten af de fantastiske bygninger forsvandt, idet den tropiske regnskov simpelthen voksede ind over dem. Først i 1850 fandt en fransk munk nogle af templerne. I 1908 satte man ind med bevaring og rekonstruktion.
Et af templerne nemlig Ta Prohm, besluttede man at lade stå med de kæmpe store træer, der havde overgroet templet, så man kan se, hvad der sker, når naturen tager over. Man måtte dog rydde en del af junglen, for overhovedet at få adgang til stedet. Templet er i øvrigt blevet brugt som kulisse i flere skattejagtfilm.
Området er i dag optaget på Unescos liste over ”Verdens arv”. Det menes, at der stadig er uopdagede templer i junglen.Se Ta Prohm i Ankor Wat på et kort
Skal man se sort sol er det bedste tidspunkt medio oktober.
Stærene kommer Mange drager i denne tid til Sønderjylland for at se ”Sort Sol”, som fænomenet kaldes, når flere hundredetusind stære går til ro i Tøndermarsken. Hen over efteråret samler stærene sig i større og større flokke. De fouragerer rundt omkring i marsken, hvor de især lever af insektlarver blandt andet fra Stankelben.
Ca. en time før solnedgang begynder stære at indfinde sig på overnatningspladserne. Først kommer de i mindre flokke, men efterhånden bliver flokkene større og større, og nogle af dem kan indeholde op mod 50.000 stære, og når alle stærene har sat sig i tagrørene, kan der være over en million stære i flokken.
Og ikke længe efter solnedgang er det slut, og stærene er gået til ro i rørskoven. Inden der bliver helt stille, er der dog en koncert af stærenes kvidren, som med sin lydstyrke, er med til at skræmme eventuelle rovfugle væk. Lyden er så høj og intens, at arbejdstilsynet næppe ville lade folk arbejde i en lignende larm.
Overnatningsstederne skifter hele tiden, men kan dog også være den samme i et par dage. Når overnatningstederne skifter, er det blandt andet for at narre eventuelle rovfugle. Det er rovfuglenes angreb på stæreflokken, der kan give de spektakulære balletagtige stæreformationer, når de i samlet flok søger at undgå disse rovfugle. Det er dog ikke hver aften, at der er rovfugle til stede.
De bedste steder at se sort sol er ved Magisterkogen syd for Tønder, eller ved Rudbøl sø. Se kortet på linket nedenfor.Se de bedste steder hvor man kan se Sort sol i Tøndermarsken på et kort
PÅ DENNE BLOG KAN DU FINDE MANGE FORSLAG TIL FLOTTE NATURTURE – FIND DEM UNDER KATEGORIER.
Har du lyst til at se sæler på Sjælland, kan du gøre det på guidede ture på Avnø Naturcenter. Kontakt Avnø Naturcen- ter eller undertegnede.
Ugens naturfoto – grønbroget tudse på guldtæppet.
Grønbroget tudse på gulvtæppet. Denne grønbrogede tudse kom en aften fornylig hoppende hen over gulvtæppet langs med panelet.
En tur i efterårsskoven – Viemose Skov
Der høstes frugter (bog) fra bøgetræerne i Viemose Skov For de fleste danskere er en tur i skoven en tur ud i naturen. Men i virkeligheden bliver de fleste danske skove drevet forstmæssigt, og er derfor i sagens natur ikke natur. Således også Viemose skov. De fleste skove er plantede, og i Viemose skov kan man se beviset herfor i de mange gravhøje, der findes i skoven. Disse har ved deres anlæggelse ligget frit med udsyn ud over Stege bugt.
Kør til Balle Strand. Lige før den lille hyggelige havn går der en vej ind i skoven. Denne kan nu følges igennem den øverste del af skoven. Det højeste punkt er Dyrhøj med sine 33 meter. Det meste af skoven er bøgeskov iblandet enkelte nåletræsplantninger. I skoven findes også en del asketræer. De er imidlertid ved at gå ud på grund af svampeangreb, hvorfor de må fældes. Godt oppe i skoven stødte jeg pludselig på et bøgeskovsstykke, under hvilket der var udlagt store net til opsamling af bog, som er bøgens frugter. Disse skal bruges til fremelskling af nye bøgetræer.
I den anden ende af skoven køres ned mod vandet, og skovvejen nærmest vandet følges tilbage. Midt i skoven ligger ”Syvhøje”, med sine syv gravhøje. I skoven er der også fundet en skåltegnsten med 90 skåltegn, det vil sige 90 fordybningen i stenen lavet af folk i oldtiden. Man ved ikke, hvad betydningen af disse skåltegn har været.
Midtvejs tilbage løber vejen et lille stykke langs med vandet. Her er en god udsigt til Nyord, Stege by og ud over Fakse bugt. Fortsæt tilbage til Balle Strand.Ugens naturfoto – Flyvende hunde hviler sig.
Disse Flyvende Hunde så vi på Chapwani Island (også kaldet Grave Island) ved Zanzibar. Flagermusene overnatter på øen, og flyver i dagtimerne til Zanzibar for at furagere. Der findes en enkelt lille resort på øen.Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.
Se Chapwani Island på et kort
Lærerne på Svend Gøngeskolen skabte flot natur.
Svend Gøngelunden med dens 4-5 meter høre træer i efter-årsfarver og den frilagte Stolebjergbæk. Flere områder i Vordingborg Kommune har ingen bynær natur, det gælder f.eks. Lundby i Kommunens nordlige udkant.
Dette medførte bl. a. at Svend Gøngeskolens natur- og tekniklærerne i begyndelsen af 1990’erne ikke kunne efterleve lovens krav om, at ”eleverne arbejder med naturens mangfoldighed”, og at ”undervisningen fortrinsvis baseres på elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter”.
I 1996 indkaldte de derfor hele lærergruppen for at finde en løsning på problemet. Udfaldet blev en henvendelse til kommunen, med anmodning om inddragelse af et kommunalt eget område bag skolen til etablering af et naturområde.
Kommunen var positiv, men ønskede ikke at blive involveret økonomisk. Heldigvis lykkes det, efter at en ny lokalplan i 1999 var blevet vedtaget, at få del i LEADER+ – midler, hvorved penge fra EU finansierede skoven, oplyser formanden for Svend Gøngelunden tidligere lærer Karen Johanson.
Beplantningen skete efter en plan lavet af godsinspektør Sune Norsker, Lundbygård således, at når man går fra syd mod nord følger træarterne efter hinanden, som de indvandrede i landet efter istiden.
I samarbejde med den lokale spejdergruppe samt børneinstitutionerne blev flere ”store plantedage” arrangeret. Her kunne områdets beboere komme og plante egne havers overflod i læbæltet langs Sværborgvej, samt købe og plante små træer – alle af gamle danske sorter.
Den rørlagte Stolebjergbæk blev også frilagt på en strækning gennem området, og en lille sø blev etableret. Der blev bygget 2 sheltere og opsat grillriste.
Lærernes spændende initiativ, har nu medført, at de kan opfylde lovens krav til undervisningen, samt at byens borgere kan færdes i skoven, og på nært hold følge en dens udvikling.Ses Svend Gøngelunden på et kort
Ugens naturfoto – Gråstrubet lappedykker
Gråstrubet lappedykker spejler sig i vandet.Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.
En tur på Kulsbjergområdet
Udsnit af Kulsbjerg øvelsesområde Kulsbjergområdet har som mange andre af militærets øvelsesområder udviklet sig til en naturperle. For at bevare områdets natur, er der da også lavet en plejeplan, som sikrer, at området bevares som værdifuldt natur.
Området domineres af de 3 Kulsbjerge. Store Kulsbjerg er med sine 107 meter det højeste. Meget af top-pen er indhegnet militært område, det øverste punkt er dog tilgængeligt ved at gå mod syd rundt om heg-net. Herfra er der en fantastisk udsigt. I klart vejr ses bl.a. Storebæltsbroens Pyloner og Storstrømens bro-er.
Der findes flere søer i området. Den største sø Kulsøen blev dog afvandet omkring 1920, den var så dyb, at man kunne sejle og sætte ruser i den. Områdets mange forskellige biotoper giver et meget rigt dyre- fugle- og planteliv. Her findes bl. a. den sjældne løvfrø og orkideen Maj-Gøgeurt. På min tur sidst i septem-ber afpatruljerede tårnfalken området og jeg så dværglappedykkere i søerne.
Offentligheden har fri adgang undtagen ved militære aktiviteter. Aktivitetsoversigt findes på www.Danilog.dk. Til fods må man færdes over alt, på cykel kun på stier og veje. Ved adgangsvejene fås ordensreglementet med kort over området.
Der er adgang fra Vallebovej i vest, fra Stensved ved Kulsbjergvej, fra Røstofte Skovvej, Vallebo Skov ved Vallebovej og ved Skovhusevej. Ved indgangene er der P-muligheder og opslag, der viser månedens øvel-sesaktiviteter.Vis Kulsbjerg på et større kort
Ugens naturfoto – Ung havørn
Denne unge havørn sad på vigestenen inderst i Dybsø Fjord.Klik på billedet, og se flere naturbilleder.
Se 40.000 traner i Nordtyskland.
Fouragerende traner på en majsmark ved Hohendorf i Nordtyskland.
Flere og flere traner yngler rundt omkring i Danmark, flest i Jylland og på Bornholm, men nu også på Sjælland og Falster.
Vil man se rigtig mange traner skal man dog 150 km og tre en halv time herfra nemlig til Nordtyskland ca. 70 km øst for Rostrok. Her ligger tranecenteret i Gross Mohrdorf, der gerne oplyser, hvor man kan se tranerne, som raster i området midt i oktober på deres træk sydpå til vinterkvarteret i Spanien.
Selv var jeg der 16. og 17. oktober 2007. Centret fortalte, at der var ca. 39.000 traner i området.
Tranerne overnatter stående i vandet syd for Øen Zingst. I skumringen flyver de alle ud til vandet, hvor de stiller sig i en stor flok. De kan ses fra fugletårnet nord for Bisdorf.
Tidlig næste morgen kørte jeg ud til kysten ved den lille by Nisdorf. Mellem klokken syv og otte kom tranerne ind fra vandet. Flok efter flok kom flyvende, og hele tiden havde jeg tranernes trompeteren i ørerne. Det var en fantastiks ubeskrivelig oplevelse.
Efterfølgende kunne man finde store flokke af traner fouragerende på de afhøste majsmarken inde i landet. Blandt lige før byen Günz og længere fremme lige efter byen Hohendorf.SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP
Se Tranetur på et kort
Klik på billedet, og se flere naturbilleder.
Tag på Avnø og se sælerne
Avnø Naturcenter er et af de bedste steder i Danmark at se sæler. Omkring 1. september, hvor sælungerne er blevet store, er det et specielt godt tidspunkt at tage ud og se dem.
Når Avnø fjord har en stor bestand af spættede sæler, skyldes det de gode muligheder, de har for at hvile sig på stenrevet. Her fælder de også deres pels i august, og de kan også føde deres unger her.
Sælerne lever i op til 36 år, og de er ekstremt tilpasset et liv i vand. På land må den “mave” sig langsomt frem. Derfor holder den sig tæt på vandet og ses sjældent mere end et par meter fra kysten. I vandet kan den skyde en fart af op til 35 kilometer i timen, dykke ned til noget over 100 meter og holde vejret i 20-30 minutter.
Fra Avnø Naturcenter kan I gå de 500 meter ud til kysten for at se sælerne. Medbrig en kikkert eller gå op i tårnet og se sælerne i den store stationære kikkert. Ved et besøg for nylig talte jeg op til 150 sæler på revet. Man kan i øvrigt også få guidede ture på Avnø. Kontakt naturvejleder Kari Hald på kah@sns.dk.Klik på billedet og se flere naturbilleder på Flicker photostream
Se Avnø’s sæler på et kort
Noget af Vietnams flotteste natur kan opleves på 3 sejlture.
Området omkring Ngo Dong floden, som vi sejlede på, bliver også kaldt “Halong på land” Hvis turen går til Vietnam, må man ikke snyde sig for 3 flotte sejlture. Hvis man starter sin Vietnam-rundrejse i Hanoi, skal man tage en tur ud og sejle på Halong bugten. Her kan man sejle imellem 3000 kalkstensøer. Ha Long betyder ”Dragen der stiger ned” og er et af Vietnams mest naturskønne områder. Det er da også blevet erklæret særlig bevaringsværdig (World Natural Heritage) af UNESCO i 1994.
Fra Halong sejler man ud i udflugtsbåde. Tag en todages tur med overnatning.
Mange af de mærkelige klippeformationer er navngivet efter legender, eller hvad de ligner f. eks. Svaneklippen eller Tudseklippen. Ude i bugten støder man på små landsbyer bygget på flåder i vandet, hvorfra de fisker eller har små muslinge-perlefarme. Vandet er meget roligt i bugten, da de mange øer beskytter mod havstrømmene i Tonkinbugten.”Halong på land” sådan kaldes landskabet, der ligner Halong bugten blot på land. Dette landskab finder man ca. 100 kilometer syd for Hanoi nær byen Ninh Binh. Her bliver man roet ned ad floden Ngo Dong i en lille båd. Det er kvinderne der har jobbet med at ro ned af floden, hvor man blandt andet sejler gennem 3 grotter. Ind imellem roer kvinderne båden med fødderne. At sejle på floden gennem rismarkerne mellem de flotte klippeformationer er en flot naturoplevelse.
Den tredje sejltur er i Mekongflodens delta syd for Saigon. Også her bør man tage en todages tur. Vi sejlede fra Cai Be til Can To. Det er en helt speciel oplevelse at side på agterdækket og indtage sine måltider, medens man betragter naturen og livet på og langs floden. Mekonfloden er en vigtig transportvej, og meget forskelligt gods fragtes rundt i deltaet og dets kanaler.
På andendagen nåede vi om formiddagen frem til Can To, som er deltaets centrum, her sejlede vi i en mindre båd ud til byens flydende marked, hvor folk er travlt beskæftiget med at købe og sælge et stort udvalg af frugt, fisk og grønsager.Har man lyst til en fjerde sejltur, kan man blive sejlet ud til Whale Island en lille ø lidt nord for Nha Trang, hvor der ligger en enkelt ressort. Her kan man slappe af i paradisiske omgivelser.
Se stederne på Vietnamssejlture på et kort
En biltur i Vendsyssel med udgangspunkt i Torup Strand.
Kurt Mortensen ser på fiskekuttere trukket op på stranden i Torup. Torup Strand er et af de få steder i Danmark, hvor man endnu fisker fra stranden. Kutterne bliver ved hjælp af et spil trukket ud i og ind fra havet. Det er et fascinerende skue at se de store kuttere blive trukket op på stranden.
Med udgangspunkt i Torup kan man tage en biltur rundt til de flotte naturcenerier i Vendsyssel. Fra Torup køres ned gennem Vester Torp til Dæmningen mellem Lund Fjord og Hanvejle. På Dæmningen er det via en gangbro ud gennem rørskoven muligt, at komme ud til et fugleskjul, hvorfra man kan betragte fuglelivet i Hanvejle.
Fortsæt over dæmningen og kør til Langevad Plantage. Her kan man besøge Kirstens Kjærs kunstmuseum. Kør der efter sydpå til Hannæs, hvor i tager vej 11 mod Ålborg. Denne vej passerer syd om et af Danmarks vigtigste vådområder nemlig Vejlerne, der med sit fantastiske fugleliv giver mulighed for at iagttage såvel svømme- som vadefugle i store antal, ligesom man kan se skestorke og traner.
Fortsæt nu ad vej 11 syd om Fjerritslev op til Tingskov, hvor I svinger til Venstre mod Tranum. Her køres ind på Ejstrupvej, som følges vestpå gennem det flotte kuperede landskab ind til I når Fosdalsvej. Lige efter Lerup Kirke kan I gå en tur ned gennem Fosdalen. En dyb kløft der skære sig ned i landskabet. En bæk løber i bunden af det unikke og smukke landskab.
Fortsæt derefter mod Slettestrand og ind igennem Svinkløv Klitplante til Svinkløv gamle Badehotel med en flot udsigt ud over Vesterhavet. Her kan eftermiddagskaffen indtages. Fortsæt videre gennem plantagen. I Andrup svinges mod Grønnestrand. I kommer nu ud til Vesterhavet. I kan nu køre gennem klitterne til Kollerup Strandvej, hvor I kører op til Havvejen, som gennem Klim Strand fører Jer tilbage til Torup.Se Torup biltur på et kort
Ugens naturfoto – Citronsommerfugl.
Citronsommerfuglen er almindelig i Danmark, dens flotte gule farve ses kun nå de flyver.
Klik på billedet og se flere naturfotos.På havkik langs med Fakse bugt og 65 millioner år tilbage i tiden.
Stevns Klint Stevns Klint er 100 millioner år gammel og verdensberømt, fordi man i klinten kan følge fiskelerlaget, der er dannet for 65 millioner år siden under en verdensomspændende klimakatastrofe.
Det skiftede fra tropisk- til polar -klima i en 5.000 år lang periode, hvor bl. a, dinosaurerne uddøde. En spændende historie, som nok er et besøg værd.
Kør til Mandehoved nordøst for Store Heddinge. På Flagbanken, hvor klinten er ca. 40 meter høj, er der et udsigtstårn, med en flot udsigt til København, Øresundsbroen, Sverige og Møn samt til klinten med Stevns Fyr.
Om efteråret er det et godt sted at opleve fugle-trækket fra Falsterbo til Sjælland. På gode dage – eksempelvis den 30. august 2008 – blev der observeret 364 hvepsevåger, 123 rørhøge, 4.180 spurvehøge, 133 musvåger, 20 fiskeørne, samt en masse andre fugle.
Fra Mandehoved køres sydpå til Højerup gamle Kirke, opført af kridtsten omkring år 1250. Kirken blev af sikkerhedsgrunde lukket i 1910, da den er i fare for at styrte i havet.
Fortsæt mod Rødvig. Inden Rødvig kan Stevnsfortet besøges, såvel over som under jorden.
Næste stop er Rødvigs hyggelige, travle havn. Bygget i 1840 for at kunne udskibe produkter fra kalk- og kridtbruddene. Længere sydpå kan tages en afstikker til den lille landsby Lund.
Forsæt mod Vemmetofte Kloster, som i middelalderen var en stærk befæstet herregård. Er senere ændret til et firlænget barokslot. I 1735 blev slottet omdannet til et adeligt jomfrukloster. Man kan her gå en tur i Klosterhaven.
Tag eventuelt en afstikker til Vemmetofte Strand. Ellers fortsæt gennem Fakse Ladeplads, og videre gennem Vindbyholt. Snart derefter kører man langs med den lavvandede Præstø Fjord, hvor man året igennem kan iagttage hovedparten af de vandfuglearter, som raster i Danmark. Efter Hollænderskoven køres ad Nysøvej mod Præstø. Her får man et sidste kik til vandet.Se Fakse bugt tur på et kort
Ugens naturfoto – Dræbersnegl eller rød skovsnegl?
Billedtekst: Rød skovsnegl holder festmåltid på en svamp.
Jeg har en del ”dræbersnegle” (Iberisk skovsnegl) i min have, så jeg går jævnligt ud efter mørkets frembrud for at samle dem sammen. Herligt var det derfor på en tur til Bornholm at løbe på en rød skovsnegl.
Den røde skovsnegl er ikke så almindelig som den Iberiske. Den er oprindelig indført i Danmark i 1913. Hvis man ikke passer på, kan man let tage fejl af de to arter, og derved komme til at slå den røde skovsnegl ihjel. En af metoderne til at skelne dem fra hinanden, er at se på farven mellem følehornene. Den Iberisk skovsnegl er mørk i panden, meden den røde skovsnegl har rød pande.
Som andre snegle lever den røde skovsnegl af grønne og visne planter, svampe og af andre døde snegle.
Se flere naturfotos på Flickr – klik på fotoet.Ugens naturfoto – Tømmermand
Tømmermanden er af træbukkefamilien. Det er en bille med meget lange følehorn. Den er ret sjælden i Danmark, men kan ofte ses ved Dueodde på Bornholm, hvor denne også er fundet.
Se flere naturfotos på Flickr – klik på fotoet.
Tag til Læsø og oplev tangtagene og saltsydningen og flot natur.
Tangtag på en gård på Læsø Tang er gennem historien blevet nyttiggjort på forskellig måde. På Møn havde man produktion af tang blandt andet til madrasser og isolering. Kalvehave Tangkompagni forarbejdede f. eks. 500 tons tørret ålegræs om året fra 1917 til 1959. Den mest kendte anvendelse af tangen finder vi dog på Læsø, hvor der endnu findes gårde med tangtage.
Når man nu sidder og planlægger årets Ø-tur, som i flere år har været en tradition for os og mange andre, kunne valget jo falde på netop Læsø, som ud over de spændende tangtage også har en flot og spændende natur.
Rønnerne på øens sydside er et attraktivt naturområde med blandt andet orkideer og kødædende planter og et rigt fugleliv. Området er velegnet til vandreture, ligesom man kan komme der ud med hestevogn eller Rønnerbussen, som tager de besøgende gennem området med traktor. Adgangen er begrænset i fuglenes yngleperiode.
Ved indgangen til Rønnerne er der et udsigtstårn, med en fin udsigt ud over området. Der ligger også flere saltsydehytter, der syder salt ligesom i gamle dage.
På nordsiden finder man Læsø Klitplantage med klitheden ”Højsande”. Her er de indladsklitter blotlagt, som tidligere sandflugter har skabt. Her er også et udsigtstårn, hvorfra man kan skue ud over området.
Kærene midt på øen er en af Danmarks største hedemoser, her yngler blandt andet traner, og mosen indeholder en lang række sjældne plantearter her i blandt vibefedt, soldug, blærerod, klokkelyng og klokkeensian.
Læsøs kyst rummer flere gode badestrande, ligesom der er et spændende fugleliv langs de lavvande kyster. Da øen er flad og ikke ret stor, kan den med fordel gøres på cykel. Disse kan lejes forskellige steder på øen.Se Læsø – Rønnerne – Højsande klithede. på et kort
Ugens naturfoto – Grønbroget tudse
Grønbroget tudse klatrer glimrende Den grønbrogede tudse (også kaldet fløjtetudsen) boede i vores drivhus, hvor den hjalp med at bekæmpe skadedyrene. Tudsen lever af myrer, biller, myg, sommerfuglelarver, tusindben og små snegle. En dag kravlede den op af et flethegn i drivhuset. Efterfølgende hjalp jeg den dog ned igen.
Som så mange andre paddearter er grønbroget tudse ifølge Skov- og Naturstyrelsen gået katastrofalt tilbage gennem de sener år.Se tudsen klatre ved at klikke på billedet neden under.
Naturen i fugleperspektiv.
Svinølandet med Svinøstrømmen og Svinø Strand set fra luften.Oppe fra 300 meters højde tager vores landskab sig rigtig flot ud. Det kunne mine børnebørn Lau og Tue og jeg konstatere på en helikoptertur over lagunelandskabet Karrebæk og Dybsø Fjorde. Her oppe fra kan man rigtig se, hvordan vandet omkring os præger vores natur.
Hvad vi også kunne se var, at farvandet mellem Dybsø og Enø kaldet Kragholmstrømmen er ved at lukke helt til. I min barndom kunne der sejle en fiskekutter igennem her ind til Dybsø Fjord. Strømmen ned langs kysten har efterhånden ført så meget materiale hen foran indsejlingen, at den kun kan forceres i en kajak. Det betyder, at vandudskiftningen af Karrebæk og Dybsø Fjord, udelukkende foregår gennem kanalen ved Karrebæksminde og gennem Dybsø- strømmen.
En af grundene til denne udvikling, er at man omlagde Susåens løb, da man gravede kanalen ind til Næstved i 1938. Susåens hovedstrøm løb tidligere forbi Abbednæs. Noget af strømmen forløb videre gennem inderfjorden og ud gennem Longshave på Enø. En anden del løb ud forbi Gavnø til Kragholmstrømmen. Nu løber strømmen direkte ud gennem Karrebæksminde. Hvad det betyder på længere sigt, er svært at sige, men umiddelbart betyder det en ringere vandudskiftning i fjordene, da der nu kun er passage gennem Karrebæksminde og Dybsøstrømmen ind til de 2 fjorde.
Om en kommende havstigning grundet klimaændringer vil kunne råde bod på den udvikling, vil kun fremtiden kunne afsløre.Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Ugens naturfoto – Myrerne sværmer
På stille solrige dage er det tid for myrerne til at tænke på den næste generation. Samtidig bibringer de dog mågerne et festmåltid. På stille solrige dage er det tid for myrerne til at tænke på den næste generation. Samtidig bibringer de dog mågerne et festmåltid.
En cykeltur Stege Nor rundt
Stege Nor med Stege by i baggrunden Stege Nor på Møn dækker et område på ca, 5 m2, og er forholdsvis lavvandet med en genemsnitsdybde på 1,5 meter. På grund af det smalle indløb er der en meget lille vandudskiftning i Noret.
En Cykeltur Noret rundt kan eksempelvis startes fra Stege Havn. Der fra køres ned mod Noret, hvor man kan følge Søndersti indtil man når Voldgraven, hvor man kører op imod byporten. Denne port er fra middelalderen, og volden er vores eneste middelaldervold. Den var i gamle dage vandfyldt.
Turen fortsættes nu østpå ad Storegade og Klintevej. Lige efter Hotel Præstekilde i Keldby svinges til højre ind på Møns Golfbane, som nok er en af de flottest beliggende golfbaner i Danmark. En sti fører ned over banen til Noret. Her har man en god udsigt over Noret. Ved den østligste ende ligger Slotshøj, hvor fra man har fin udsigt ind over Noret mod Stege, ligesom man den modsatte vej kan se helt til Høje Møn. Fortsæt ad stien på golfbanen op til Keldbylille. Her kan man evt. besøge Keldbylille Museumsgaard, som er en firlænget gård opført i bindingsværk i år 1800. Gårdens udstilling viser landbruget udvikling fra 1800 op til omkring 1930.
Lige før Tåstrup kan man tage en afstikker ad Strandkildevej. Oppe på bakken får man en fin udsigt over Noret. Fortsæt gennem Svensmarke med de gamle hyggelige bindingsværksbygninger, og videre gennem Tøvelde og Bissige frem til Norets Vestlige ende. På vejen mod Lendemarke og Stege passere man Rødkilde Højskole, som ligger smukt med en park i engelsk stil ned mod Noret. Gå en tur i parken og nyd udsigten. Her fra er der knapt 2 kilometer tilbage til Stege Havn.Se Rundt Stege Nor på et kort
Ugens naturfoto – Dovendyr iklæder sig grønne alger.
Dovendyr i træerne over vores resort i Costa Rica Dovendyret er meget langsom, og må derfor camouflerer sig, for at undgå at blive opdaget af sine fjender eksempelvis jaguaren. I Dovendyret pels gror der grønne alger, hvilket giver dyret samme farve som bladene, og algerne får den fordel, at de på den måde kommer op, hvor der er mere lys.
Dovendyret tilbringer stort set hele sit liv i træerne. De kommer kun ned en til to gange om ugen, enten for at flytte til et andet træ, eller for at forrette deres nødtørft, som de graver ned i jorden, så det ikke opdages af deres fjender.
De er tilpasset et liv i trætoppene, hvor de en stor del af tiden hænger eller sidder på en gren og sover. Kun 3-4 timer om natten er den aktiv.
Jeg var dog heldig at se et bevæge sig, efter at have stået og iagttaget det i over en halv time. De blade som det lever af er meget energifattige, så dovendyret må virkelig spare på energien. Dens bevægelser er uhyre langsomme og velovervejede. Som regel hænger den med ryggen nedad, og når den skal flytte sig flytter den et enkelt arm eller ben af gangen. Det totåede Dovendyr har på arme og ben 2 lange krogede kløer, som den hager sig fast i grenene med.
Dovendyret er almindelig i den tropiske regnskov i det nordlige Sydamerika og Mellemamerika. Det var let at følge dovendyrene fra dag til dag, da de som regel kun flyttede sig over i det nærmeste træ, med de specielle blade, som de kan lide. I samme område lever også det tretåede dovendyr. De kan være svære at skelne fra hinanden. Det totåedes pels er dog noget længere end det tretåedes.Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Vis Dovendyr Costa Rica på et kort
Se dovendyret i bevægelse neden for.
På cykeltur gennem 5 skove
Redaktør af Ugebladet Niels Bangild var med på turen gennem de 5 skove. Nu nærmer tiden sig, hvor skoven iklæder sig efteråret flotte gyldne farver. Redaktør for Ugebladet Niels Bangild og undertegnede er lidt tidligt ude på vore cykler, for at sondere terrænet. Turen startede fra Vallebovej, hvor broen går over motorvejen ind på Kulsbjerg Øvelsesterræn.
Gennem øvelsesterrænets flotte varierende natur kom vi til Vallebo skov, som vi passerede på vej mod Tolstrup. Efter Tolstrup fortsatte vi videre mod Godset Lilliendal. Hans Gustav Lillienskjold købte i 1774 Skuderupgaard, hvor han opførte en ny hovedbygning og omdøbte gården til Lilliendal, som i dag er et moderne Landbrug.
Efter Lilliendal fortsættes gennem den flotte kastaniealle mod Høvdingegård. Før vi når denne, svinges til højre ind i Mern Hestehave og videre til Viemose Hestehave. Det åbne landskab mellem de 3 skove Mern Hestehave, Viemose Hestehave og Skovhuse Skov blev under 2. verdenskrig brugt som nedkastningssted for våben og materiel til modstandsbevægelsen.
Fra Viemose Hestehave forsættes nu forbi Mern Skovhuse og over i Skovhuse Skov. I det åbne landskab mellem skovene så vi glenten i sin elegante flugt blive kraftigt moppet af kragerne. Også flere musvåger kredsede over skovene.
Skovene ligger virkelig højt i landskabet, som er temmelig kuperet. I Skovhuse skov passerer vejen tæt forbi Djævlebjerg, som med sine 74 meter er noget af det højeste i skoven.
Ude af Skovhuse Skov, fortsætter vi direkte over i Vallebo Skov. Også her er temmelig kuperet. Vi fortsatte op gennem skoven til vi igen rammer asfaltvejen mod Tolstrup, som vi fulgte et lille stykke, inden vi svingede ind i Røstofte Kohave og kørte over til Røstofte Skovvej, hvor vi svingede til venstre ned forbi Troldbjergskoven, og gennem øvelsesterrænet tilbage til Vallebovej.Vis 5 skove, Sydsjælland på et kort
Ugens naturfoto – En svale i flugten
Svalen er en fantastisk flyver Klik på fotoet og se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Mols Bjerge bliver den næste Danske Nationalpark.
Udsigt ud over Mols Bjerge fra Trehøje. Man kan ærgre sig over, at et unikt landskab som Møns Klint ikke blev del af en dansk nationalpark. Til gengæld er et andet unikt landskab på vej til at blive nationalpark nemlig Mols Bjerge.
Da isen under sidste istid gled op gennem Storebælt, delte den sig i 2, og skubbede den foranliggende jord op til en højde af 137 meter, som det højeste punkt, nemlig Agri Bavnehøj. Her oppe er der en fantastiks udsigt ud over Mols og det omgivende farvand. Ja! i klart vejr, kan man se til Sjælland.
Her fra kan man køre længere ind i ”Bjergene”. Der støder man bl. a. på dødishuller, dannet ved at isen smeltede, og vandet løb ud i bunden af hullet. Anderledes med slugterne, som blev skabt, ved at vandet løb igennem dem.
Flere steder støder man på de højryggede agre, resterne efter det landbrug, der fandt sted i middelalderen. Dette blev dog opgivet allerede i 1700 tallet, hvorefter lyngen tog over, og krattene udviklede sig til løvskov.
Syd for Toggebo, som var et bosted i jernalderen kommer man til Trehøje, der med sine 127 meter er det næsthøjeste punkt i Mols Bjerge. Her ligger 3 broncealderhøje foruden de ca. 20 andre gravhøje i området. Her oppe fra er der igen en fantastisk udsigt, og mange rovfugle svævede rundt på opvindene, der skabes rundt om bakkerne.
Mols Bjerge søges ved hjælp af naturpleje med dyr, bragt tilbage til det oprindelige overdrevslandskab med de markante enebærbuske, der står som skulpturer i landskabet. De tørre sandrige solbeskindede bakker er levested for mange sjældne insekter og planter.Vis Mols Bjerge på et kort
Bolignød hos vandrefalkene
Vandrefalkebolig De danske vandrefalke mangler boliger. De bygger normalt deres reder på klippehylder. Dem har vi dog ikke så mange af i Danmark. Kun på Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm har vi naturlige redesteder til Van- drefalkene, og det er da også kun her vore tre vandrefalkepar holder til.
Vordingborg Kommune har af miljøministeriet fået til opgave at hjælpe vandrefalkebestanden frem i Danmark. For at hjælpe med til dette har kommunen besluttet at tilvejebringe flere redemuligheder udtaler af- delingsleder Paul Debois. Vi har i samarbejde med Danish Malting Group fået opsat en vandrefal- kekasse på virksomhedes skorsten i Ørslev.
Den 10. juni var der så indbudt til “housewarming” for den nye vandre- falkebolig. Formanden for miljøudvalget Erling Nilsen takkede direktør Kim G. Jørgensen og produktionschef Søren Jensen for samarbejdet, og forærede virksomheden en uglekasse, til opsætning i virksomheden. De har også fået opsat tårnfalkekasser, så DMG kan virkelig gøre en forskel for fuglene.Ugens naturfoto – Markblomster
Valmuer og kornblomster i marken.
Valmuerne ses ofte i vore marker, medens kornblomsterne beklageligvis stort set er sprøjtet væk.
Klik på fotoet og se flere naturbilleder på min Flickr photostreamNaturskoletur
At fange fisk og smådyr i fjorden var den mest populære post Skal vi sikre, at der også i fremtiden vil være natur til vore efterkommere, er det vigtigt, at vi får et forhold til den. Det får man kun ved at komme ud i den og lære den at kende. Derfor er det vigtigt, at skolen sammen med forældrene påtager sig ansvaret for at det sker. Mange skoler har da også taget ideen om ”udeskole” op, hvilket blandt andet er sket på Sværborg skole.
I alt 15 børn 2 lærere fra 3 og 4 klasse, nogle forældre og undertegnede deltog i turen først i oktober 2008. Turen startede med 10 km cykeltur fra Sværborg Skole til Avnø. Efter indkvarteringen på sovesalene bød naturvejleder Kari Hald velkommen og fortalte om dagens program, der bestod i et ”Get Moving” program, hvor børnene via GPS skulle finde poster placeret i den fredede natur .
Efter instruktionen begav de forskelle grupper sig af sted. Hver gruppe havde sit eget navn og flagfarve og var foruden GPSen udstyret med en Walkie Talkie til kommunikation med naturvejlederen.
På en af posterne skulle der tælles sæler ude i Avnø Fjord. På en anden fik de vaders på og gik ud i fjorden, for at fange fisk og smådyr. Der var endvidere en post, hvor man skulle gætte hvor salt vandet i fjorden er, og endelig en hvor man skulle forsøge at få lavet et bål ved hjælp af et brændglas.
Tilbage blev de indfangne fisk og smådyr hældt op i det store akvarium, hvor der i forvejen var forskellige fisk og krapper. Kari Hald fortale om dyrene i akvariet, som alle stammer fra fjorden.
Aftensmaden blev lavet over bål, og senere blev der bagt pandekager over bålet. Utroligt hyggeligt på den dejlige stille og stjerneklare oktober aften.
Den næste dag inden cykelturen hjem, gik det igen ned til fjorden for at se på sælerne i en stærk kikkert. Der var ca. 130 sæler. En sådan naturskoleoplevelse kan børnene lære meget af og leve længe på.Nyord er et af Vordingborg Kommunes flotteste naturområder.
Handicapvenligt fugletårn på Hyldevang Øen Nyord kommer man til via en dæmning/bro fra Ulvshale på Møn. Øen er på ca. 510 ha, hvoraf en stor del er strandenge med et rigt fugleliv. Fuglelivet kan betragtes direkte fra landevejen over engene. Der er et fugletårn midt på engene, men nu har Skov- og Naturstyrelsen etableret et naturcenter på gården Hyldevang, der ligger for enden af engene, lige før man kører op på den høje del af øen. Her er der også et handicapvenligt fugletårn, foruden legeplads og shelters, som man kan overnatte i.
En del af engene ejes af Fugleværnsfonden, der købte de første områder i 1971. Engene er en af Danmarks vigtigste engfuglelokaliteter. Her yngler som et af de få steder i Danmark stor kobbersneppe, der desværre har været i tilbagegang i de senere år. Der skulle dog i år være 12 par ifølge Allan Nielsen fra Fugleværnsfonden.
Lodsejerne på Nyord er gået sammen om et græsningsfællesskab, der står for pleje af engene til glæde for vadefuglene. Der yngler ca. 20 arter af vadefugle, ænder, måger og terner i reservatet. Der ud over er engene en vigtig rasteplads for fuglene i træktiden, ligesom området besøges af havørnene og vandrefalkene.
På den høje del af øen ligger Nyord By med sin lille havn. Man kan ikke køre ind i byen, men skal parkere lige uden for. Det giver til gengæld ro til at nyde landsbymiljøet på en gåtur i byen med dens gamle gårde og huse.
Turen kan evt. afsluttes med en kop kaffe med æblekage i haven ved Lolles Gaard, eller i dårligt vejr inde i de hyggelige gamle stuer.Se Nyord, fugletårn, naturcenter og Nyord By på et kort
Ugens Foto – Svale ved sin rede.
Svalen tager sig et hvil.
Landsvalen er en hyppig ynglefugt i vores landbrugslandskab, hvor den anbringer sin rede i stalde og udhuse. Den laver sin rede af ler, der bliver klinet sammen med spyt og strå. De lever af insekter, som de fanger i luften.De flyver til Afrika om vinteren, hvor de overvintrer syd for Sahara.
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Tag ud og se på blomster på ”De vilde blomsters dag”
Tjærenellike på Stejlebanken De vilde blomster er i tilbagegang, ikke mindst på grund af den megen brakjord, der igen bliver taget under plov i disse år. Der findes dog stadig steder med spændende vilde blomster, som kan opleves på ”De vilde blomsters dag”.
Specielt på vore overdrevsarealer finder man stadig et varieret planteliv. Stejlebanken ved Dybsø Fjord, er et sådant overdrev. Her finder man blandt andet den fredede Maj-gøgeurt, som er en orkidé. Den har en kraftig stængel med purpurfarvede blomster.
Tjærenelliken er en iøjefaldende nellikeart. Navnet tjærenellike skyldes, at den har et klæbrigt stof på stænglerne, som den bruger i en kemisk krig mod de insekter, der prøver at stjæle nektar fra den, ved at kravle op ad stængelen. Disse insekter er ikke i stand til at bestøve planten. Det kan kun bier og sommerfugle.
Her findes også blomsten Bukkeblad sammen med en lang række andre af overdrevets blomster.Vis Stejlebanken på et kort
Floderne i Laos har megen flot natur at byde på.
Vi sejlede på U floden i det nordlige Laos Mekongfloden er en af Asiens vigtigste floder, og har i årtusinder været regionens vigtigste transportvej. Med sin længde på 4.350 km løber den gennem mange lande i Sydøstasien. Sejlads er ikke mulig i hele dens forløb, men man kan f. eks. tage en 2-dages sejltur fra det nordlige Thailand til Luang Prabang, den gamle hovedstad i Laos. Eller man kan, som vi gjorde nøjes med en dags sejlads til Pakbeng, hvorefter vi kørte i bil op til Oufloden i det nordlige Laos.
Sejlturen ad Mekongfloden byder på storslået natur, ligesom man kan iagttage livet langs med floden, som for mange områders vedkommende er den eneste forbindelse til omverdenen. Da der ikke sejles om natten, overnatter man i Pakbeng på vejen.
Som sagt tog vi ikke den slagne vej, men kørte op gennem det nordlige Laos til byen Nong Kiaw, der ligger ved Oufloden, som er en biflod til Mekongfloden.
Det var en spændende og flot køretur. På vejen passerede vi laotiske landsbyer, hvor der sjældent ses turister.
Fremme ved Nong Kiaw, blev vi installeret på Nong Kiaw Riverside Lodge, hvor vi havde booket plads nogle dage. En Lodge vi varmt kan anbefale. Den bestyres i øvrigt af en dansker. Lodgen ligger med en fantastisk udsigt ud over floden, og det omgivende landskab. Området her betegnes ofte som et af de flotteste i Laos. Herfra kan der fortages spændende vandre eller cykelture. Man kan også foretage bådudflugter længere op ad floden. Efter at have nydt området, sejlede vi ned ad Oufloden til Luang Prabang i en lille båd. En fantastisk flot sejltur som tager ca. 8 timer, inden vi så nåede Luang Prabang.
Luang Prabang blev grundlagt helt tilbage i 600-tallet. I virkeligheden kan man kalde Luang Prabang for een stor seværdighed. Byen rummer i alt 30 templer, hvor det ene er flottere end det andet. Byen er erklæret World Heritage Site af UNESCO.
PS: Vi kan i øvrigt skabe kontakt til en Laotisk Turarrangør.Vis Nong Kiaw ved Oufloden i Laos på et kort
Ugens naturfoto – Stor flagspætte
Den store flagspætte fodrer sine unger.
Stor flagspætte er den mest almindelige spætte i Danmark. Den holder hovedsageligt til i vore skove, men findes også i vore parker og haver.
Man ser den bedst om vinteren, hvor der ikke er blade på træerne. Ved at følge lyden af dens trommehvirvler kan man spotte den oppe i træerne.
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostreamSpøgelser – eller hvad?
Jeg var i 2008 på en dykkertur til Koh Haa øerne ud for Koh Lanta i Thailand. Vi så selvfølgelig mange farvestrålende fisk. Også en havskildpadde og en havslange blev det til.
Det flotteste der blev set var dog Gost Pipefisk, som I kan se på billedet. De ligner noget fra en anden verden, men er en fisk. Spøgelsesnålefisk er nok det nærmeste vi kommer navnet på Dansk. De er langt ude i familie med søhestene, men også med den hjemlige fisk tangsnarren og tangnålen.
Gost Pipe-fiskene lever i tropiske farvande på 10 til 30 meter vand. De står for det meste stille i vandet, ofte tæt på fjerkoraller, hvor de falder i med baggrunden.
Da mange af dem ikke er meget større end en lillefinger, er de svære at få øje på. Om natten bliver de aktive, og går på jagt efter dyreplankton. De svømmer altid med hovedet nedad, som man ser dem på billedet.
På grund af den globale opvarmning er koralrevene i fare for at gå til, hvilket også vil medføre, at fisk som Gost Pipefiskene mister deres levesteder.Se Koh Haa øerne ud for Kog Lanta i Thailand på et kort
Ugens naturfoto – stor vandsalamander
Stor vandsalamander hun spottet i min have en mørk aften. Den kan blive 14-18 cm lang. Lægger sine æg i vandet, og forlader derefter vandet igen i eftersommeren. Den overvintre i hulninger eller under blade og lignende.
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Langø syd for Langebæk et spændende besøg.
Broen til Langebæk Syd for Langebæk forbundet med dæmning og bro ligger Langø. Øen er ca. 3 km lang og ca. 800 m bred på det bredeste sted. Øen er i privat eje, men færdsel på øen er tilladt på vejene. Små grønne skilte gør opmærksom på, hvor man ikke må gå. Meget af turen handler om de fantastiske udsigter, man får på sin tur rundt på øen.
Drej af i Langebæk mod Stensby. Den 2. vej på venstre hånd går til Langø. Parker ved den private havn lige før dæmningen. Fortsæt nu ud over dæmningen op mod Stengården. Her får man den første flotte udsigt ud over Ulvsund over mod Møn. Fortsæt ad markvejen mod sydvest. I de levende hegn langs vejen vrimler det med småfugle, som her raster på deres træk sydpå. Undervejs kan man lave en afstikker til skoven ved Korsø. Er man heldig træffer man her på nogle af øens rådyr. Tilbage på vejen fortsættes, og ca. 500 meter længere fremme, deler vejen sig, så man kan følge kysten rundt enten den ene eller den anden vej. Uanset hvilken vej man går rundt, kommer man ud til øens sydvestligste punkt Skalkenæs. Herfra er der en flot udsigt mod Tærø, Farøbroen og ind mod Langebæk skov med dens i skrivende stund flotte efterårsfarver.
Efter rundturen går man tilbage mod Stengården. Har man lyst til mere, kan man ved Stengård gå ud mod kysten, og fortsætte ad markvejen rundt langs den Nordøstlige ende af øen. Den nordøstligste spids af øen hedder meget betegnende Østerhoved. Her fra har man en meget flot udsigt til Dronning Alexandrines Bro, og også en flot udsigt over mod Gammel Kalvehave og Kirken. Følg markvejen tilbage til Stengården for at komme tilbage over dæmningen.Vis Langøtur på et kort
Ugens naturfoto – En blå blåmejserede.
Blåmejsen har selvfølgelig fundet noget blåt redemateriale. Blåmejsen er en almidelig fugl i vore haver. Den bygger sin rede i huller i træerne eller i de mejsekasser vi sætter op. Blåmejsen er kun en delvis trækfugl, som vi også har glæde af om vinteren.Får naturen alligevel gavn af kommunesammenlægningen?
Naturgenopretning af Mern Å Danmarks Naturfrednings Forening var vi meget nervøse for at naturen ville komme til at lide voldsom under kommunesammenlægningen. Det er endnu for tidligt at sige hvilken vej det går, men der er trods alt ting i gang, som lover godt for fremtiden udtaler talsmand for DN Ivan Ingemansen.
Et af de naturgenopretningsprojekter, som Vordingborg kommune har sat i gang er en genopretning af Mern Å. Åen har sir udspring omkring Teglstrup og Dyrlev skovene. Åen løber gennem søerne Bundløs, Benthes, Ugleduge-Lekkende og Maglemose Søerne.
Netop løbet gennem Maglemose Søerne, er problematisk, idet vandkvaliteten i søen på grund af næringsstoffer, er meget dårlig. Projektet går derfor ud på at lede åen uden om søerne på en strækning af ca. 1050 meter.
Formålet er at forbedre forholdene for fisk, fauna og flora i åsystemet.
I Mern Å lever en selvproducerende ørredstamme, der anses for at være en oprindelig Sjællands stamme. På Sjælland er der kun 2-3 vandløb, hvor ørrederne har overlevet tidligere tiders udretning og rørlægning af vandløbene. Ørredstammen er på den nationale rødliste over truede fisk. Der lever også en brakvandsaborre i åen, som heller ikke har optimale vilkår.
Da åen har gode faldforhold har den et stort naturpotentiale, men som det er nu har Maglemose Søerne en negativ indvirkning på åen. Reguleringen vil blandt andet medføre et højere iltindhold til gavn dyr og planter, og at ørrederne kan bruge strækningen til at komme længere opstrøms for at gyde. Lodsejerne omkrig åen er positive overfor projektet, og kommunen vurderer at der kun vil være en minimal miljøbelastning i anlægsfasen.
Naturen har det ikke så godt i disse år, men hvis Vordingborg Kommune fortsætter i det spor er der grund til lidt optimisme på naturens vegne.Møns Klint er også vandrefalke.
Møns Klint i morgenlys Møns Klint er den mest spektakulære naturoplevelse i Vordingborg kommune. Et besøg ved Klinten giver også mulighed for at iagttage falkeparret på klinten.
Møns Klint er en kridtformation dannet af kalkskaller fra mikroskopiske dyr, der levede i det tropiske hav, der for 75 millioner år siden dækkede Danmark. Istidsgletscherne har skubbet kridtflagerne op så de i dag ligger synlige i over-fladen. Dronningestolen er i dag det højeste punkt med sine 128 meter, men klinten er hele tiden under forandring, idet dele af klinten med mellemrum styrter ned på stranden. Det er derfor på eget ansvar, når man begiver sig ud på og ned ad klinten.
Fremme ved klinten, kan man vælge at gå en tur på de afmærkede stier langs klintens kant, eller man kan gå ned ad trapperne til stranden.
Selv valgte jeg at tage ned til klinten i sidste uge, for at høre ornitolog Niels Peter Andreasen fortælle om og vise vandrefalkene, som igen har etableret sig på klinten. Niels Peter har fulgt Falkene tæt siden de i 2001 efter 30 års fravær vendte tilbage til Klinten. Jeg mødte ham på den sidste platform på Maglevadstrappen, hvor fra han kunne udpege redehullet i klinten nær Dron-ningestolen. Senere gik vi ned på stranden for at spejde efter falkene og deres 3 unger, der forlod reden omkring grundlovsdag. Niels Peter fik da også fundet de 2 af ungerne på toppen af klinten et stykke mod syd. Senere ankom hunnen med mad til ungerne.
Niels Peter fortæller, at der er yderligere 2 par i Danmark, nemlig et par på Stevns Klint, og et par på Bornholm. Han forventer dog, at flere par vil etablere sig i de kommen de år. En tur på standen giver også mulighed for at finde forskellige forsteninger der stammer fra kridthavet.Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
Se Møns Klint på et kort
Naturvandalisme på Knudshoved Odde nej! – men den er blevet naturgenoprettet.
Knudshoved Odde er blevet naturgenoprettet. Enkelt besøgende på Knudshoved Odde, har givet udtryk for, at naturen på Knudshoved Odde ser farligt ud. Men som et gammelt ordsprog siger, ”skal det være skidt før at det bliver godt”. Således også på Knudshoved Odde.
Det blev sidste år besluttet, at noget måtte gøres, da det værdifulde overdrevslandskab, var ved at springe i skov. Det blev derfor besluttet, at en stor del af del af den vedtilvækst, der har været gennem de sidste mange år skulle fjernes. Vordingborg kommune har derfor i samarbejde med Rosenfeldt Gods sidste efterår hyret en entreprenør med en stor knusemaskine til at fjerne de uønskede buske og træer.
Det ser selvfølgelig ikke kønt ud i starten, men inden længe vil sporerne efter naturplejen være forsvundet, og overdrevslandskabet vil komme til sine fulde ret, som det fremstod i 1952, da det netop blev fredet for at bevare dette åbne overdrevslandskab.
Der vil efterfølgende blive lavet en plejeplan for området, som skal godkendes af naturklagenævnte. Det er vigtigt løbende at pleje området, så det ikke igen bliver tilgroet med buske og træer.
Møljørådet var mandag den 11. maj på besigtigelse på Knudshoved, og der blev fra alle sider udtrykt tilfredshed med resultatet.I Costa Rica er 27 procent af landet dækket af nationalparker.
De hængende broer i regnskoven er ikke helt kørestolsvenlige, det lykkedes os alligevel med besvær at besøge et par stykker. Etableringen af en nationalpark på Møn glippede desværre i første omgang. Det var beklageligt udtrykte borgmester Henrik Holmer på et møde med Danmarks Naturfredningsforening for nylig.
Når vi danskere rejser ud i verden besøger vi i vid udstrækning nationalparkerne i besøgslandet. De turister, der kommer her til landet, ville ligeledes i højere grad have besøgt Møn, hvis øen var omtalt som en nationalpark.
Anderledes ser det ud i Costa Rica, som vi besøgte for nylig. Costa Rica ”den rige kyst” kaldte Columbus landet, da han kom hertil i 1502. Det skulle dog senere vise sig, at der ikke var meget guld at komme efter. Til gengæld kan man sige, at landet er meget rig på natur. 27 procent af landet er dækket af nationalparker, såvel offentlig ejede, som privatejede arealer. Og den fantastiske natur tiltrækker mange turister.
Ordet regnskov skal tages bogstaveligt, idet det regner meget. Et besøg i tågeregnskoven kan være en våd tur. Det er dog en helt speciel oplevelse, at besøge de hængende broer, hvor man går gennem og over trætoppene. Træerne er selvstændige biotoper, hvor der på et enkelt træ kan leve helt op til 1000 plante og dyrearter. Her træffer man blandt andet på brøleaberne, dovendyrene, sjældne fugle såsom Quetzalen, hvis fjer var mere værd for Mayakongerne end guld. Desuden flotte sommerfugle, sjældne padder og meget andet. Der gøres en stor indsats for at bevare biodiversiteten.
Med kyster både til det Caribiske hav og Stillehavet, er der ligeledes et fantastisk maritimt liv, hvorfor der også er etableret maritime nationalparker. Blandt andet af hensyn til flere skilpaddearter, hvaler, rokker og andre truede havdyr.
Vi har jo ikke dens slags spændende dyreliv i de danske farvende. Men det kunne være en oplagt ide at lave en maritim nationalpark i farvandet mellem Møn og Sydsjælland.Vis Tågeregnskoven i Costa Rica på et kort
Ugens naturfoto – Blishøne med unge
Blishøne finder føde til sin unge.
Blishønen er let genkendelig på sin hvide blis i panden. Den er en hyppig ynglefugl i søer og moser. Om vinteren søger de ud til vore kyster, hvor man finder dem i store flokke. Den lever af vandplanter og smådyr i vandet.
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostreamEn morgentur i Hollænderskoven
Hollænderskoven ved Præstø Fjord De danske kystskove skal helst besøges inden skovens træer springer ud, fordi man så kan gå i skoven og samtidig se ud over vandet. Således også med Hollænderskoven, som ligger lige nord for Præstø. Navnet skulle den efter sigende have fået, fordi 2 hollændere, der arbejde som mejerister i nærheden, ridsede deres navne på nogle bøgetræer i skoven.
Lige før Even Bro går der en skovvej ind i skoven, hvor der kan parkeres. Man kan nu ad skovvejen gå ud langs fjorden. Hollænderskoven er en gammel bøgeskov. Langs fjorden findes en del gamle egetræer. Fra skovvejen har man en god udsigt ud over rørskoven og vandet, hvor svanerne ror rundt på det blanke vand, et gåsepar flyver gakkende langs med skovkanten, og spætten er i gang med at hakke sig et nyt bo i et udgået træ. Er man heldig, ser man også havørnen, som har sin rede ved Evensø jagte ud over fjorden.
I rørskoven bygger ænder, blishøns og svaner deres reder, og hejrerne står i vandkanten på jagt efter et måltid mad. Følg skovvejen/stien langs med vandet. Til sidst når man ud til skovens sydøstlige hjørne, hvor man har en glimrende udsig til Lilleholm og Storeholm ude i Præstø Fjord.
Man kan herefter følge skovbrynet ca. 600 meter vestpå, hvorefter man går til højre ind ad skovvejen tilbage mod udgangspunktet. I skoven er fuglekoret i gang. Mest fremtrædende er bogfinkens ”det det det kan jeg sige lige så tit det skal være” afbrudt af skovskadens hæse skrig, og musvågens rede i grenkløften kan også spottes her, inden der kommer blade på træerne.Vis Hollænderskoven på et kort
Cykeltur i Stensby & Langebæk skov.
Udsigt ud over Storstrømmen I skovens dybe stille ro, hvor sangerhære bo…..
Sådan indleder Fritz Andersen i 1864 sin hyldest til de danske skove. En cykeltur gennem Stensby- og Langebæk Skov på det sydligste Sjælland lever helt op til den beskrivelse.
Skovene vokser i et dødislandskab. Landskabet der på det højeste punkt i skoven er 36 meter faldet brat ned mod kysten. Skovene er overvejende løvskov med store partier af bøgeskov, der allerede nu lukker sig som et tag over skoven. Jorden er meget kalkholdig, hvilket gør, at her findes sjældne orki-deer, ligesom man også her finder blå anemone og andre planter, der hovedsagelig vokser i natursko-ve.
Lige før kysten går skoven flere steder over i strandeng. Skovene har et rigt fugle- dyre- og insektliv, og på hele turen følges du af fuglesang og skovduernes kurren.
Start i den vestlige ende af Stensby Skov (se kort). Følg skiltene til vandreruten ”Sjællandsleden”. Ved det første vejkryds kan I tage en afstikker ud til kysten, hvor man får et flot kik til Farøbroerne og Tærø.
Fortsæt gennem skoven til det idylliske Petersværft. Her opførte godsejer Peter Johansen, Petersgård i 1777 et skibsværft. Ostindienfareren Cron Princesse Louice Augusta blev bygget her. Fra 1807-14 var værftet flådebase og værft for genopbygning af den danske flåde, som vi mistede til englænderne i 1807.
Fortsæt turen ad den kystnære skovvej videre ind i Langebæk Skov. Også her er der mulighed for at slå et smut ud til kysten. Fremme ved asfaltvejen svinges til højre mod den hyggelige havn ved Langø-dæmningen. Her er borde og bænke til kaffen eller madpakken.
Til tilbagevejen gennem Langebæk Skov kan den lidt nordligere skovvej benyttes tilbage til Petersværft. I Stensby Skov kan man tage vejen op til Stensby Linie, så man også får et kik på skoven ude fra.
Vis Gennem Stensby og Langebæk Skov på et kortNyd naturen på Bogø grundlovsdag.
Jytte og Frank Evers går en tur i Østerskoven på Bogø hver dag På Bogø har der i ca 100 år eksisteret en upolitiks Grundlovsforening, måske den eneste i Danmark. Hvert år festligholdes grundlovsdag med et optog af flot pyntede køretøjer. Optoget starter på normalt på Bogø Hovedgade kl. 12.30, hvorefter optoget køre af en 12 kilometer lang rute rundt på øen. Kl. 14.30 ankommer optoget til Skovpavillonen i Bogø Østerskov, hvor der er levende musik. Grundlovstalen holdes kl. 15.00.
Bogø ligger naturskønt mellem Sjælland og Falster. Først i 1943 blev der bygget dæmning mellem Møn og Bogø. Før den tid var der en færge i form af en robåd, der sejlede mellem Møn og Bogø. Fra Dæmningen er der en flot udsigt til henholdsvis Grønsund og Letten.
I den vestlige ende er Bogø forbundet med Farø via en dæmning, som blev anlagt i forbindelse med bygningen af Farøbroerne i 1985.
Ud over at deltage i grundlovsarrangementet kunne man benytte lejligheden til at se på naturen på Bogø. Allerede fra dæmningen fra Møn til Bogø kan man iagttage det rige fugleliv langs med dæmningen. På den østlige side af Bogø By ligger Bogø Østerskov, der hovedsagelig består af løvskov med bøg, ahorn, ask, storbladet lind og hassel. Langs skoven er der en tæt bræmme af rørskov, som kan ses hvis man benytter sig af de stier der udgår fra vejen gennem skoven.
Kør også en tur ud af Stenkildevej. Lige før feriekolonien, kan man gå op ad markvejen til venstre. Her får men en flot udsig til Tærø og de Sydsjællandske skove.
Kør også en tur ud til den lille hyggelige havn Skåningbro, hvor der er en flot udsigt til Farøbroerne.Se steder på Bogøtur på et kort
Når hvidtjørnen blomstrer er det tid en tur på Knudshoved Odde
Axel Johanson spejder ud mod Oddens vestligste punkt. Knudshoved Odde kan besøges året rundt. I maj/juni, hvor hvidtjørnen blomstrer får man dog mest ud af besøget. Kør til Knudskovs parkeringsplads først i skoven. På hverdage kan man fortsætte ud til Knuds-skovgård. Der skal betales parkeringsafgift til Rosenfeldt Gods. Forsæt gennem skoven og følg markvejen midt på Odden, eller gå ud langs med kysten til Draget.
Knudshoved består af moræne dannet af Storbæltsgletscheren ved istidens slutning. Mellem de enkelte morænebakker er der lavtliggende flader, som enten er smeltevandssletter eller strandvoldssletter.
Axel Johanson tidligere lærer på Svend Gøngeskole og ivrig arkæolog ledsagede mig på turen der ud. Han fortæller, at der på Odden er fundet bopladser fra jægerstenalderen. Området var ved slutningen af istiden for ca. 12.000 år siden en vigtig lokalitet for stenalderens jægere. De mødtes her for at jage renerne på deres vandring nordover. Danmarks var da endnu landfast med Østeuropa og England.
Draget kan være overskyllet ved højvande. Lige efter Draget ligger det gamle traktørsted. Her er der en del skovbevoksning af bl. a. småbladet lind her i blandt et kæmpestort gammelt træ. Længere fremme afløses træbevoksningen af spredt krat af blandt andet hvidtjørn med åbne områder i mellem. Her er flere vandhul-ler, hvor i man kan høre den sjældne klokkefrø, hvis stemme lyder som en klokkeringen. Den blev efter sigende indført til Danmark i 1500-tallet af Peder Oxe.
På Odden træffes mange forskellige fugle, vi så foruden de almindelige fugle på Odden bl. andet Fiskeørn, Glente og yderst ude en Stenvender. Odden er et af Danmarks flotteste overdrevslandskaber. Allerede i 1415 udstedte Erik af Pommeren et kongebrev, der gav Vordingborgs borgere græsningsrettigheder her. Først i 1920 blev rettighedderne overdraget til Rosenfeldt. Nu naturplejes området af galoway køer.
På den vestlige spids er der i klart vejr en flot udsigt til øerne i smålandsfarvandet.Se Knudshoved Odde på et kort
Naturen skal bindes sammen
Naturkorridorer Vi har desværre ikke så meget natur i Danmark, og det vi har findes spredt og unden sammenhæng. Danmark er forpligtiget til at bevare biodiversiteten. Dette kan lade sig gøre, hvis vi får bundet vore spredte naturområder sammen i et netværk.
I forslaget til ”Fremtidens natur i Vordingborg kommune” (se link) indgår udpegningen af en række korridorer. Korridorerne består af områder med spredte og fragmenterede naturområder og af områder med potentiale for naturgenopretning f.eks. afvandede moseområder, små vandløb som er regulerede, eller områder hvor oprensning og nyetablering af vandhuller bør prioriteres højt. Ved en målrettet naturgenopretningsindsats i korridorerne kan der med tiden skabes værdifuld natur, som kan forbedre dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Konkrete naturgenopretningsprojekter er derfor af helt afgørende betydning for at skabe en bedre og mere sammenhængende natur i kommunen.
I mange tilfælde indgår afvandede moseområder og regulerede bække og åer i korridorområderne. Konkrete naturgenopretningsprojekter kan f.eks. være frilægning af rørlagte vandløb, tilbagelægning af åer i et slynget leje, oprensning af vandhuller, hævning af vandstanden i afvandede moseområder eller etablering af vedvarende græsarealer i lavbundsområder og langs vandløb. I forbindelse med Vandrammedirektivets vandoplandsbaserede indsatsplaner vil ådale og andre vådområder blive områder med særligt fokus.
Et eksempel på et korridorområde udpeget med baggrund i et tidligere vådområde er Køng Mose, Svinø Nor og Skaverup Nor. Disse vådområder var omkring år 1900 inden afvandingen for alvor tog fart vigtige naturkorridorer.
Der findes mange lignende områder, som ved hjælp af naturgenopretning kunne være med til at binde naturen sammen.
En kanotur på Susåen er en stor naturoplevelse for børnene.
På en kanotur på Susåen kommer man tæt på natuern. Vordingborg kommune har desværre igen åer, der er vandførende nok, til at man kan sejle på dem. Man skal derfor uden for kommunen for at få sig en kanotur, med mindre man tager en tur langs kysten, som i øvrigt er den længste kyststrækning for en kommune i Danmark.
Den nærmeste å med kanosejlads er Susåen, som er Sjællandske største og længste å. Åen er 89 kilometer lang, og har sit udspring nær Rønnede. Den tager sig en stor omvej, hvor den løber gennem Holmegårds Mose og Tystrup Bavelsesøerne, før den rammer sit udløb i Karrebæk fjord. Susåens forløb er dannet af istiden for ca. 15.000 år siden. Siden istiden har åens omegn været et godt sted at bo. Det vidner blandt andet de mange oldtidsgrave om.
I middelalderen var Åen en meget brugt færdselsåre. Der er blandt andet blevet fragtet spegesild op til munkene på Sorø Kloster, og den anden vej er den blevet brugt til at fragte tømmer og andre varer ned til Næstved.
En kanotur starter for mange ved Broby, men kan også startes længere oppe af åen.
Starter man her sejles gennem åen ud til Tystrup Bavelsesøerne. Her forsættes sejladsen sydpå til man igen rammer åen ved Gunderslevlille, hvorefter man forstsætter mod Næstved. Tager man den store tur, kan man benytte de lejerpladser, der findes langs åen til en overnatning.
Mig og børnebørnene, nøjedes med en tur fra Nåby (se www.brobykanoudlejning.dk). Vi sejlede her gennem Gerdrup enge hvor køer og heste græsser fredeligt langs åen. Vi mødte gråænder med ællinger, blishøns, rørhøns, rørhøg og en isfugle blev det også til. Den sidste del af turen går gennem Herlufsholmskoven, hvor vi også passerer Herlufshoms Kostskole. Efter ca 4 timer nåede vi frem til Rådmanshaven i Næsted, som er endestationen for sejladsen.se Kanotur Susåen på et kort
Jydelejet er en af Vordingborg Kommunes mest spændende biotoper.
Her er Britt og Christian Toksvig sammen med Lene Meyer og lille Morris Toksvig på vej gennem Jydelejet. Jydelejet er et meget smukt overdrevslandskab, som ligger bag Møns Klint. Området er kendt for med sin kalkholdige jord, at give gode betingelser for et væld af spændende planter, her i blandt ikke mindst en lang række orkideer.
Jydelejet er også kendt som et godt udflugtsmål, hvis man vil se mange forskellige trækkende småfugle raste i det særprægede landskab, og over landskabet kan man opleve træk af flere ørnearter og andre rovfugle.
Parker ved Hunosøgaard, og følg markvejen ind igennem overdrevslandskabet, med dets enebærbuske og spredte trægrupper afløst af de næringsfattige græsningsområder, som afgræsses af de udsatte Gallowaykøer. Jydelejet er en dal der strækker sig ud mod selve Klinten.
For enden af Jydelejet kommer man til Klinten. Først til Lille Taler, og følger man stien til højre kommer man til Store Taler, med en fantastisk flot udsigt ud over klinten. Fra Store Taler følges stien langs klinten hen til Hyldedalsfald. Herfra går en sti ned til Hyldedalsvej. Gå til højre ad Hyldedalsvej gennem skoven, til I kommer til en sti, der fører op til Aborrebjerg, der med sine 143 meters højde, er det højeste punkt i området. Her fra kan man i øvrigt i klart vejr se Stevns mod nord og broerne over Storstrømmen i vest, ligesom der er en flot udsigt ud over det Mønske landskab.Se Jydelejet Møns Klint på et kort
Bakkebøllestien byder på forskellig natur.
Bakkebøllestien starter ved Vordingborg Nordhavn Ikke mange der færdes på Bakkebøllestien tænker på, at de kører eller går på en gammel jernbanestrækning. Som så mange andre nedlagte jernebanestrækninger byder Bakkebøllestien også på flotte og forskellige natursenarier.
Togene kørte mellem Masnedsund og Kalvehave fra 1897 til 1959. Banen var 20 kilometer lang med 12 stationer eller ”trinbræt”. Et af trinbrættene var Bakkebølle, som har givet navn til stien.
Fordi naturen langs stiem er så varieret, er det en flot oplevelse hele året, men selvfølgelig er det forår og sommer, man oplevere den variede plantevæks langs stien, som indeholder både planter som på grøftekanter, levende hegn og skovens.
Stiene starter ved Vordingborgborg Norhavn og løber på det første stykke gennem marienlyst’s marker. Her er en flot udsigt ud over Storstrømmen. Lige efter vejen ned til Marienlyst Gods kører man lamgs med Dyrhave skov. Deefter kommer endnu et åbent stykke inden man kører gennem Drejer Skov. Den næste lille kilometer kører man gennem Villakvarteret i Nyråd, inden man når frem til Vintersbølle Skov. Her passer man bl. a. Kløften med den stejle skråninger og efter en tur på ca. 4 kilometer når man frem til Lergravvej, hvor stien slutter.
Som Ulrik Jensen skriver på Danmarks Naturfrednings Forenings hjemmeside www.dnvordingborg.dk En tur på Bakkebøllestien mellem Vordingborg og Bakkebølle er en dejlig og afvekslende oplevelse gennem det skønne sydsjællandske landskab.: Havudsigt, åbne marker og dejlige løvskove. For den der har øjnene med sig vil turen afsløre en ridom af vilde planter. Langs Bakkebøllestien vil man kunne finde en stor del af Dnamarks vilde grøftekantsflora. De mange blomster betyder også et rigt insektliv, bl.a sommerfugle. Også fuglene, bl.a lærkerne, agerhøns og gulspurv finder i grøftekanterne velegnede ynglesteder, og planterne og insekterne udgør året rundt et velforsynet spisekammer.Se Bakkebøllestien på et kort
Naturen under vandet er absolut et besøg værd.
Tue og Lau i Rødehavet. Vi så 70 forskellige fiskearter ved Scharks Bay Sharm El-Shiekh. Blandt andet en 2,5 meter lang muræne, en ørnerokke, og store napoleonsfisk.I den kolde vintertid kan man godt give sig hen i drømmen om dejlige varme sommerdage, og drømmen om at komme i vandet kan krydres med de oplevelser, man kan få under vandoverfladen.
Ved mange af vore klintekyster er det specielt flot at dykke ned under overfladen og betragte dyre- og plantelivet. Mine børnebørn og jeg snorkler en del ved klintekysten syd for Svinø Strand. Ved havets nedbrydning af kysten falder både store og små sten ned på kysten og i vandet. Disse giver ly, så planter og fisk kan trives der.
Og hvad kan man så se. Ja det er selvfølgelig ikke som ved koralrevene under de varmere himmelstrøg, men der kan faktisk ses en del fisk. Vi ser bl. andet tangnål, tangsnarre, hundestejler, kutlinger og sågar også større fisk som skrubber, rødspætter og endog store havørreder har vi set. Der ud over er der jo selvfølgelig tanglopper, rejer, muslinger, havsnegle og krabber.
Når børnene skal snorkle er det vigtigt, at de har en kvalitetsmaske der passer dem. Børn der får vand i masken mister hurtigt interessen for snorklingen. En snorkel med en ventil ved mundstykker er også at foretrække, og så skal de selvfølgelig kunne svømme. Skal de snorkle under varmer himmelstrøg, er det godt at give dem en T-shirt på, så de ikke bliver skoldet på ryggen.
For man kan jo selvfølgelig også tage skridtet fuldt ud og tage til et af de beste snorkle- og dykkerfarvande i verden nemlig Rødehavet med dets fantastiske koralrev og farverige fisk.. Og det skal måske gøres inden det er for sent. Mange koralrev er allerede ødelagt af menneskelig aktivitet. Og resten er truet af den globale opvarmning, som får havtemperaturen til at stige mere end koraldyrerne kan tåle.Vis Scharks Bay Sharm El-Shiekh på et kort
Klik på billedet og se flere naturbilleder på Flickr.Albuen skal besøges, når engelskgræsset blomstrer.
Albuen med fyret og blomstrende engelskgræs Albuen er en 7,5 kilometer lang tange – en krumodde – der udgår fra det Sydvestlige Lolland med Nakskov Fjord på den ene side og Langelandsbæltet på den anden.
Odden er skabt af sand og sten, som er ført hertil gennem tusinder af år. En skøn plet, som skal besøges, når engelsk-græsset blomstrer.
Omkring år 1370 etableredes et større sildemarked her, fordi kongen havde mistet rettighederne til sildemarkedet i Skanør og Falsterbo i Skåne, men Albuen var også en vigtig vinterhavn for flådens skibe. Senere udviklede Albuen sig til et egentligt fiskerleje.
Start turen ved Ydø Campingplads. De første fire kilometer kaldes Dragene. På tangen findes mange sjældne planter, og specielt på det første stykke finder man op til 100 forskellige arter.
Af hensyn til fuglene bør man følge stien – specielt i yngletiden.
Albuen er præget af et rigt fugleliv. Specielt mange vadefugle såsom Rødben, Klyde, Regnspove, Kobbersneppe og Ryler søger føde på det lave vand på fjordsiden. Efter fire kilometer når man til Nakken på selve Albuen. Her boede der før hen fire fiskerfamilier. Nu benyttes husene som ferieboliger. Her er der også en række lavende søer, som kaldes ”bække”, selv om de der ikke er rindende vand i dem. Nyd frøernes kvækken.
Længere fremme ligger Albuen Fyr. Det første egentlige fyr blev bygget i 1896. Det blev erstattet af et nyt i 1957, da det gamle kom for tæt på havet.
Her ude ligger også lodshuset, som fungerer som logi for besøgende og base for naturvejledningen. Området efter fyret med Albuen Havn er specielt flot når engelsk-græsset blomstrer.
Den yderste del af Albuen, kaldet Horsnæs Hage, er fuglereservat, hvor man ikke må færdes i tiden 15. marts til 15. juli.Vis Albuen på et kort
Besøg den Nordvestlige de af det Sydsjællandske lagunelandskab.
Et kik ud over Holsteinborg Nor med Glænødæmningen i baggrunden. Grågæssene er begyndt at samles, inden de rejser syd på Det sydsjællandske Lagunelandskab strækker sig fra Skælskør til Vordingborg. Kør mod Skælskør. Lige før byen køres mod Stigsnæs, og til højre ad Ladebovej.Ved Harbobryggeriet svinges til venstre gennem allen mod Borreby. Stop for at se det imponerende Borreby, som er et af de best bevarede bygningsanlæg fra renæssancen bygget i 1556.
Fortsæt ud over Borryby Mose med dens rige fugleliv. Her er man virkelig tæt på fuglene. Om efteråret er der især mange gæs i området. Om foråret kan man bl. se rastende brushøns. Syd for mosen svinges til venstre mod Magleby. Her får man et kig ud over den store Rørskov, hvor rørdrummen yngler.
Kør igennem Magleby og sving til højre mod Basnæs Gods. Her er der mulighed for at gå en tur i Skoven langs Basnæs Nor. Tilbage svinges til højre mod Vedskølle. Lige før Ørslev køres til højre ud mod Glænø. Fortsæt ud på dæmningen og nyd udsigten ud over Basnæs Nor og Holsteinborg Nor.
Parker i vejsiden ved Fedvej, første markvej på højre hånd, og gå en tur op på bakken. Her får man en fantastisk udsigt ud over det fredede Basnæs Nor. Tilbage på vejen fortsættes videre ud over Glænø. På turen får man et kik til Ormø, med Danmarks næststørste skarvkoloni. Også havørnen har rede her.
Tilbage igen fortsættes gennem Ørslev og igennem den flotte kastanie alle, hvor fra man igen har en flot udsigt ud over Holsteinborg Nor, som H.C. Andersen i øvrigt var bange for ville blive inddæmmet. Det skete heldigvis ikke. Fremme ved det ca. 800 år gamle gods Holsteinborg, kan I gå en tur i godsets park.
Fortsæt gennem Rude Skov frem til Bisserup. Tag en afstikker ned til den hyggelig havn, med et flot kig ud over Noret.
Tilbage igen køres gennem Skafterup og tilbage til Skælskørlandevejen.Vis Sydsjællandske Lagunelandskab på et kort
Tranerne danser ved Hornborgasøen i Sverige.
Tranerne ved Hornborgasøen i Sverige Tranerne danser ved Hornborgasøen i Sverige
Så nærmer tiden sig for tranernes forårstræk. Mønboerne har størst chance for at opleve traner over øen i marts måned, men får vi stærk østenvind kan tranetræk-ket også ses i den vestlige del af kommunen.
Vil man se tranerne danse, skal man køre op til Hornborgasøen i Sverige den 1. uge i april. Her samles over 10.000 traner på deres træk nordpå til ynglepladserne. Hornborgasøen ligger mellem Skara, Skövde og Falköping et par timers bilkørsel nordøst for Göteborg.
Søen var omkring 1930 næsten tørlagt, og man dyrkede kartofler på området. Det var dog ikke nogen stor succes. I 1980 påbegyndtes derfor en naturgenopretning af søen.
På forårs- og efterårstrækket rastede tranerne her, medens de spiste resterne af kartoflerne. Søen er nu genoprettet, og tranerne raster her stadigvæk. De fodres med korn, som bliver skudt ud over området om morgenen, inden tranerne kommer ind fra søen. Hver aften, når de er på vej til deres nattesæde på søen, tæller man dem. Sidste år slog man rekorden med 13.900 traner 1. april.
Tranedansen ses bedst fra Naturum Trandansen ved Bjurum, som ligger i søens sydlige ende. Her kommer man tæt på tranerne, som ellers er meget sky på deres ynglelokaliteter og overvintringspladser. Ca. 150.000 besøger hvert år området for at se tranedansen. Man kan også besøge Hornborga Naturum, som ligger på søens østlige side. Her er der et opservationstårn og en fin udstilling om søens historie og dens fugleliv. Man ser også mange andre fugle i og omkring søen. Da jeg var der sidst så jeg både kongeørn og fiskeørne over søen. Se mere på www.hornborga.com.Vis Hornborgasøen på et kort
En tur til Langelands naturperler.
En Rørdrum furagerer i Guslev mose på LangelandLangeland har mange flotte naturområder. Et af dem er Tryggelev Nor på Sydlangeland. Langs vestkysten var der tidligere en lang række laguner/nor, hvoraf de fleste efterhånden er blevet inddæmmet og tørlagt.
I 1975 købte Fugleværnsfonden Tryggelev Nor. Omkring det tidspunkt ynglede der 14 fuglearter. Ved hjælp af genopretning og naturpleje var tallet i 1990 øget til 30 arter. Området er yderligere forøget, idet Nørballe Nor tæt ved nu også er naturgenoprettet. Hovedformålet med denne naturgenopretning var at mindske kvælstofudledningen til havet. I det genoprettede nor er der etableret øer, hvor fuglene kan yngle i fred for ræve. Det har klyderne blandt andet gavn af, en fugl der ellers er i tilbagegang.
Fuglene iagttages bedst fra fugleskjulet i den sydlige ende af Tryggelev Nor. På vej derud, kan man være heldig at se skægmejesen, som holder til i området.
En anden naturperle er Guslev Mose på det sydligste Langeland. Også dette område er ejet af Fugleværnsfonden, som købte det i 1971 med det formål at genoprette og bevare mosens rige natur og fugleliv. Området plejes i øvrigt af vilde Exmoor-ponyer hentet fra Tærø.
Mosen er en næringsrig mose på kalkbund, et såkaldt ekstremrikær. I mosen vokser blandt andet orkideer, som farver engen lilla i maj måned. Fuglelivet er også her meget rigt. Cirka 40 arter yngler i området. Her i blandt Rørdrummen. Ofte, som da vi var der, kan man se den fra vejen, hvor den går og finder føde på det lave vand. Også her er der et fugletårn med en god udsigt over området. Se i øvrigt kort og omtale over de 2 områder på www.turist.langeland.dk .
På tilbagevejen kan man køre omkring Skovsgaard, som ejes af Naturfonden under Danmarks Naturfrednings Forening. Også her er der en flot natur.Vis Tryggelev Nor og Guslev mose på et kort
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream
